hvorfor lige mig...

jeg er midt i en skillesmisse, og bare tanken om at være alene er skræmne. jeg har kommet sammen med min kone i ti år, siden folkeskolen og vi har en datte der snart bliver to år.
det hele starte i efteråret hvor jeg fandt ud af at jeg havde en depresion, det var godt at finde ud af det og jeg fik det osse bedre og omkring jul var der ikke mere at komme efter og vi havde det godt sammen synes jeg. men midt i januar sagde hun til at hun ville skilles og at hun havde fundet en anden, det ramte hårdt og uventet men der var ikke noget at gøre en person kan ikke få et forhold til at køre, det kræver to der har lysten.
nu er jeg flytte for mig sélv for første gang i en aldre af 25 år og det er ikke rart. ikke at jeg ikke kan noget selv men det at være alene er meget svært og det er ikke nemt at komme over det, man troede jo man kendte hinanden så godt også ikke alligevel.
jeg er dog så heldig at havde min datter hos mig hveranden uge og det sætter jeg stor pris på, hun er mit et og alt.
jeg er ikke den type der vil stå i baren hver weekende og hænge ud, det er lige mig, men man vil jo osse gerne møde nye mennesker igen og komme vider, jeg håber at der er andre som mig der kan fortælle om hvordan de er kommet vidre.
hilsen sirius

Velkommen i klubben......!
Og bare rolig, det bliver bedre med tiden, og det er hårdt, men se positivt på det, du udvikler dig personligt.....Håber du for gjort noget ved den depression, for den kommer igen, hvis du ingenting gør.... Her er et link, for din ensomhed.. www.logen.dk og nyd iøvrigt livet, du er kun 25....!
Kili

sorry såen er livet
viderer skal du nok komme
men er du helt sikker på at du har fået din deperation helt af vejen,det er meget sjældendent at en sådan så hurtigt bliver klaret.
så mit råd til dig vil værer få ryddet helt op i dit liv!
for mig tog det 3 år at blive klar til at komme viderer (efter at have været gift i ca 28 år)
når du er færdig med at rydde op er du også klar til at finde dig en ny "prinsesse"
tag det ganske stille og roligt, selvom ensomhed kan værer svært, så er den også en måde at få ny livserfaring på.
gå ikke i sort, tænk posetivt og sidst men ikke mindst, med den alder du har har du jo mindst 2/3 af dit liv tilbage.
har du behov,så send en mail

føler med dig!!! jeg var så bange for ensomheden, bange for min fremtid, ja bange for alt hvad fremtiden ville byde, så jeg blev hos en der var mig utro og sidder i dag og er helt nede, fordi jeg ikke kan leve med hans utroskab der varet i over et år. jeg ville ønske at jeg haved taget det skridt at flytte i dag. men det gjorde jeg jo ikke for jeg var for blød, og han et menneske der brugte mig som skrællespand, de ting man går igennem efter utroskab med "partneren" er mere ensomt end at være alene, alt den sorg, alle de tåre! det er det ikke det vær. jeg er en person der ellers kæmper for at bevare forholdet, og ikke bare er gået så snart der er et problem. jeg tror du bliver glad når du har kommet dig over smerten at midste familien, kommet dig over svigtet fra den person du ellers stolet på. hende skal du ikke tænke på, hun har jo glæde i din sorg, forstået på den måde: hun fandt noget der var bedre så du kom også i skrællespanden som jeg, det er hårde ord men rigtig.
og når hun kravler tilbage til dig og ber om tilgivelse så vær stærk, for du ligger jo i skrællespanden fordi hun valgte selv at smide dig ud som det rene skidt. tag jeres barn som nr. 1 og ikke hende. hvad føler du efter at du har læst det her????????????

det er rart at der er nogen der vil hjælpe og jeg prøver at glemme hende men det er meget svært.
min datter betyder alt for mig og det vil hun altid gøre udanset hvad der sker i mit live.
det er godt at der er andre som har det som mig, håber at høre mere fra dig da du virker forståen. knus sirius