min veninde er negativ

og jeg er efterhånden træt af, at høre på hende....At hun har problemer, støtter jeg hende gerne i og ved også, at hun støtter mig....
Men hun beklager sig næsten altid, men det værste er dog, når hun vil ødelægge noget for mig...
Min veninde og jeg har snakket om, at vi vil prøve på, at finde nogen hver især, som har lyst til at være med i en tøse/mad klub, men nu er min veninde blevet negativ over, at en veninde jeg har, gerne vil have en af sine veninder med. Det har jeg intet imod, men min veninde bliver ved med at brokke sig og så sagde jeg til hende igår, at jeg ikke gider alt det teenage veninde sladder, for vi er sgu over 30.
Min veninde gav mig ret, men fortsatte alligevel i samme spor....
Jeg er r.. træt af "min veninde" bliver nok nødt til at sige til hende, at hun skal stoppe ellers ender det med, at jeg ikke gider have hende med i klubben...

Hvad vill i andre gøre, hvis i stod i mit sted????

lad hende sejle sin egen sø.

At du skal spørge hende hvorfor hun altid er så negativ? Og så håbe hun tager det til efterretning.. Jeg kender nogle stykker der oftest kun ser det negative i alting.. Og det er drønhårdt at være sammen med disse mennesker.. De suger så meget energi..Jeg er nået dertil at jeg hele tiden modargumenterer med de positve argumenter.. Jeg forsøger også at skifte emne, hvis ikke det vink fattes.. Og i sidste instans så siger jeg det direkte.. Jeg tror du hjæper hende ved at vække hende.. Hvis man er meget negativ er det jo de færreste der gider bruge tid med hende.. Og hun ville måske ende uden ret mange venner.. Nope.. Vær hård og tag det i opløbet!

sig ikke "Du er negativ. Jeg gider ikke høre på dit brok"
sig i stedet "Jeg kan ikke rumme det for tiden. Jeg oplever dine ord som negative, og jeg har brug for positivitet omkring mig. Hvad siger du til at gøre dig umage for at være konstruktiv, når vi taler sammen?"
Der er meget stor forskel på, hvordan man taler til hinanden. Hvis din veninde gerne vil være mere konstruktiv, så behøver du jo bare sige. "Lad os være mere konstruktive, som vi aftalte...", når du ikke kan bære flere beklagelser.
Det ville jeg gøre. Forhåbentligt kan du bruge rådet.

jeg er kommet et lille stykke videre. Jeg vil i mit sidste forsøg, prøve på nogle af de gode råd I har givet mig. Men jeg må nok sige, at jeg tror, at det bliver en umulig opgave, for jeg har utallige gange sankket med min veninde og det ender altid med, at hun bliver fornærmet, selvom jeg siger tingene så konstruktivt som muligt....
Men jeg skal nok være mere tydelig overfor hende og især, når hun som noget nyt, prøver at gøre tingene for mig negativt.....
Jeg tænker at det klogeste ville være at sige til hende: at når jeg oplever hende negativ overfor mig, så har jeg ikke lyst til at lægge øre til hende. ( og jeg gider sgu da ikke høre på hendes kærestevrøvl, når hun samtidig er negativ overfor mig) Så samtalen gør jeg kort...

Start ikke en sætning med "du"
Brug ikke ordet "altid"
Når du siger "jeg føler" så sig det kun om følelser som fx vrede, glæde, sorg.
Et eksempel: "Du er altid negativ. Jeg føler, at du udnytter mig" er ikke en særlig god sætning, hvis du gerne vil skabe fred.
I stedet kunne du for eksempel sige: "Vores forhold betyder meget, så jeg vil gerne forbedre det. Jeg føler en vrede, som jeg ikke bryder mig om at have overfor dig, når du siger således om at min venindes veninde kommer med i madklubben. Jeg oplever, at du forsøger at spænde ben for vores fælles projekt. Den oplevelse kunne jeg godt tænke mig at undvære. Hvad siger du til at vi finder en løsning på det?"
Derefter kan du jo forsøge at spørge ind til, hvor vreden kommer fra. Jeg har gode erfaringer med at skelne mellem følelser og tolkninger, når jeg diskuterer.
"jeg føler, du ikke respekterer mig" er ikke en gyldig sætning. Derimod er det helt fint at sige "jeg bliver fornærmet og føler vrede, når du siger sådan. For jeg tolker, at du ikke respekterer mig og vores fælles projekt."
Jeg håber, du kan bruge rådene. Jeg øver mig selv i at mestre denne form for kommunikation, men det er virkelig svært.

på at øve mig i, ikke at sige du, men at blive i egen stol......
Jeg har prøvet alverdens ting overfor min veninde, men det hjælper desværre ikke, for når hun har nogle problemer, så kan hun ikke se ud over sin egen næsetip, hun kører fuldstændig i ring og selvom jeg prøver ihærdigt på, at bræmse hende, så bliver hun bare ved...
Jeg snakker af bitter erfaring om min veninde, for jeg har kendt hende i 25 år..
Selvfølgelig har der også været mange gode ting, men jeg bliver frustreret, når hun spænder ben for mig, det kan jeg ikke forstå, da aftalen var, at vi skulle finde nogen til madklubben og hun kender jo ikke min venindes veninde....
Når alt kommer til alt, så skyldes hendes dårlige opførsel sig sikkert, at hun for tiden har det dårligt over, at hendes elsker ikke er så sød over for hende og så kunne det jo tænkes, at min veninde bliver jaloux på mig og min kæreste og at jeg har en god veninde..Jalouxi er noget min veninde altid har været plaget af, som hun selv har fortalt mig...men jeg er efterhånden så træt af, at hun opfører sig uhensigtsmæssigt overfor mig, når der er ting i hendes liv, som ikke fungerer, så finder hun åbenbart mig, som skraldespand..

Prøv at vende blikket indad et øjeblik. Lad mig hjælpe dig. Husk det er venligt ment:
- Har du virkelig prøvet alverdens ting (altså alle ting i verden) overfor hende?
- Hvad vil du gerne have, at hun ser udover sin egen næsetip?
- Er der en mulighed for, at hun kører i ring, fordi hun ikke føler sig hørt?
- Vil hun mon helst bremses eller komme videre, hvis hun kan vælge?
- Kan din bitre erfaring kaldes noget andet, kærlig tålmodighed, for eksempel?
Og til sidst: Hvad føler du, når du kalder din veninde for jaloux?
Du behøver ikke svare her, hvis du ikke vil. Jeg kan godt selv se, at det er en stor mundfuld. Men prøv at tænke over disse spørgsmål. Held og lykke med jeres kommunikation.
Husk: hvor der er vilje, er der vej ;)