Hvorfor lykkes det aldrig for mig??

Jeg kan stadigvæk godt lide dig. Men jeg tvivler på at du kan lide mig. Jeg har aldrig haft held i kærlighed alligevel – så hvorfor skulle det lykkes denne gang? Jeg håber stadigvæk på at støde ind i dig et eller andet sted, og at du vil sige hej – som du plejer. Men på samme tid frygter jeg det også. Jeg ved ikke hvordan du vil se på mig efter den sidste e-mail jeg sendte til dig. Jeg er bare træt af, at du ikke kan svare på simple spørgsmål. Du mindede mig selv om den der is – og så spurgte jeg dig om den i en e-mail senere hen, da jeg ikke var sikker på hvornår jeg ville se dig igen. Du svarede aldrig på det – så det tog jeg som en afvisning. Du kunne bare have skrevet noget med: jeg har ikke tid lige foreløbig – men vender tilbage senere osv. Jeg er træt af at gætte mig frem til ting. Jeg har heller ikke gjort det nemt for dig – men jeg bliver bare så genert når jeg begynder at kunne lide nogen – og så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig selv – når den person er i nærheden. I løbet af det sidste år fik jeg det indtryk af, at du måske også godt kunne lide mig. Men jeg tror efterhånden det er noget jeg har forstilt mig. Det er bare de der små komplimenter hist og her – og det knus jeg pludselig fik af dig sidste år foran de andre fra studiet. Det havde jeg overhovedet ikke regnet med. Nå – men jeg havde bare brug for at komme ud med det her – i stedet for at sidde inde med det. I suppose some things are just not meant to be! Du har allerede succes I det band du er I – hvilket heller ikke gør det let at glemme dig. Du må have det godt – og ses vi, så ses vi… eller ikke.

Du lyder lidt trist og lidt som om du et sted håber han også læser dette indlæg. Og alligevel lidt som om du bare ønsker, på en måde at få luft - som her med at komme af med det herigennem. Tror alle har prøvet at være i det sted, hvor du er nu - er ingen trøst, men før eller siden opdager man at der faktisk findes mange flere ude i verden som kan gøre en lige så trist - eller måske lige så glad som du var, da du fik det omtalte knus:)
Er umuligt at give et råd, da ulykkelig kærlighed gør ens indre tanker så stærke at ingen somhelst kan nå derind og blande sig. Men kan garantere dig at du en dag, kan se at dette problem egentlig ikke var så stor endda. Livet er for kort til at græde over kærrester som gør det forbi - det fortæller en at lykken åbenbart skal findes et andet sted. Så kære du, tør øjnene, nyd sommeren og alle singlerne:)
Held og lykke:)

været kærester. Han var bare en fra studiet som jeg begyndte at kunne lide. Han har altid været nem at snakke med - indtil jeg blev genert osv. Jeg ved der er andre fisk derude - men det er bare svært at give slip når man ikke har fået noget konkret svar. Hvorfor kan fyre ikke finde ud af at svare på simple spørgsmål?? Det eneste jeg havde spurgt ham om var at han skulle finde ud af hvornår han ville have den is - om han ville have den. Jeg havde spurgt ham om et studierelevant spørgsmål som han svarede på - men han svarede aldrig på det med isen. Hvad skal man så tro? Jeg lod der gå en måned hvor jeg så skrev til ham, at siden han ikke svarede på det med isen - gik jeg ud fra at han ikke ville have den. Og så noget med at jeg måske skiftede studieretning og at han måtte have det godt. Det er lidt frustrerende.... men jeg prøver på at glemme. Selvom det ikke er nemt - for han var nu ret sød.

Okay, så forstod jeg pointen:) Men så ved du jo egentlig ikke om han var interesseret i et kærresteforhold? For mig virker det som om, han ikke havde den store gejst, da han i såfald nok havde takket ja til dit tilbud - Men må da sige at han trods alt var sød, ikke bare at spise isen og så skride:) Ej, ikke pænt af mig at lave sjov med det, når du nu er så ked af det, men måske han finder dig interessant en dag, hvis du ignorerer ham når i ses igen. Evt. bare sige hej og lad som om at andre ting er mere interessante. Han ved nu at du er lidt hook på ham - men vil nok undre sig, hvis du pludselig ikke virker hook på ham længere! Den slags gør mænd svage bare så du ved det:)
Men kender jer jo ikke, så svært at påstå forskellige ting. Men mit råd virker hvis han har bare en smule interesse i dig. Og hvis ikke, så glem ham og nyd din frihed:)

at han nok ikke var interesseret alligevel. Men gennem det sidste år er han kommet med komplimenter som: Har du farvet hår? - Synes det ser nydeligt ud... han var den eneste var mit studie der sagde noget om det. Og det var heller ikke fordi der var den store forandring. Komplimenter i den stil, og små berøringer hist og her, som han ikke plejer... og slet ikke knuset. Vi har gået på uni sammen i 2 år - og hvorfor skulle han efter et år - pludselig give mig et knus? Hvordan vil du som mand tolke ovenstående?? Prøver han på at sige noget - eller er det mig der lægger for meget i det?

Jeg kan bare ikke finde ud af det direkte pjat. Når jeg bliver genert ved jeg slet ikke hvad jeg skal sige eller gøre af mig selv - og så trækker jeg mig tilbage. Dumt - ja det ved jeg. Jeg gad godt jeg kunne gøre nogle om - men måske jeg bare skulle glemme tingene i stedet for. Jeg synes ikke rigtig jeg kan tillade mig at kontakte ham igen... selvom jeg har lyst til det - men jeg har på fornemmelsen det ville være en dum ide.

umiddelbart tror jeg du lægger for meget i det. Selv har jeg det sådan, at hvis jeg mærker at en kvinde jeg kender, pludselig virker mere end bare glad for mig, og jeg kun ser hende som en ven eller bekendt, så føler jeg lidt at jeg gør hende glad for at hun i det mindste kan mærke at jeg godt kan lide hende. Det kan være i form af et par komplimenter, skulderklap, knus eller bare et smil. Men jeg vil nok også sørge for at bevare en grænse, så hun ikke pludselig skulle tro at der var mere i det end venskab. Men sådan er jeg, og jo ikke sikkert han er lige sådan. Vil nødig spolere din tro på ham, så læg ikke for meget i mine påstande - er lidt som at snakke med om en film man aldrig selv har set:) Dog er det sådan med både film og kærlighed, at det ofte er forudsigeligt hvad der er sket, og hvad der sker. Måske du ikke har haft så mange kærresteforhold at knytte nogen erfaringer fra? Spørger fordi du skrev at du altid blev genert når du møder nye mennesker. Kan være han synes du er FOR genert?

Det har også hele tiden været mig der kontaktede ham - hvis det var... og hvis han i det hele taget var interesseret - ville han nok gøre lidt mere ud af at kontakte mig. Nej - jeg har ikke haft så mange kæresteforhold da jeg altid er faldet for de forkerte. Som du jo kan se ovenover. Tsk. Det er nok også derfor det bliver mere og mere frustrerende og jeg føler jeg aldrig har held med noget. Det er ikke fordi jeg er grim eller noget - det er bare min generthed der tager overhånd til tider - og det er død irriterende! Jeg er ikke genert når jeg møder nye mennesker - det er kun når jeg begynder at have følelser for vedkommende, at det går galt. *suk*. Måske jeg bare er dømt til at være single :D