Hvorfor tror du som du gør?
At tro er blevet defineret som det at antage noget som sandt, ægte eller virkeligt. Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, som FN har vedtaget, sikrer enhver persons ret til tankefrihed, samvittighedsfrihed og religionsfrihed. Denne ret indbefatter friheden til „at skifte religion eller tro“.
Men hvorfor skulle nogen ønske at skifte religion eller tro? Ofte hører man folk sige: „Jeg har min egen tro, og den er jeg godt tilfreds med.“ Mange mener at endog forkerte opfattelser kun gør lidt eller slet ingen skade. For eksempel vil en der tror at jorden er flad, sandsynligvis hverken skade sig selv eller andre. Nogle mener at ’man blot skal acceptere at vi har forskellige meninger’. Men er det altid klogt? Ville en læge blot se til og acceptere at hans kollega gjorde som han fandt for godt, hvis vedkommende holdt fast ved den opfattelse at han bare kunne gå direkte fra en obduktion og ind på sygestuen for at behandle patienterne?
Historien viser at forkerte opfattelser også har forårsaget stor skade når det gælder religion. Tænk blot på de rædsler det medførte da religiøse ledere i Middelalderen tilskyndede kristne fanatikere til at begå nådeløse voldshandlinger under de såkaldte hellige korstog. Eller tænk på de „kristne“ oprørere i en borgerkrig der blev udkæmpet for nogle år siden. „Nøjagtig ligesom Middelalderens krigere, der bar helgennavne på deres kårdefæster, havde [disse oprørere] billeder af Jomfruen på deres geværkolber.“ Alle disse fanatikere har troet at det de gjorde, var rigtigt. Men sådanne religiøse kampe og stridigheder viser tydeligt at noget må være helt galt.
Hvorfor er der så mange konflikter og så megen forvirring? Ifølge Bibelen skyldes det at Satan Djævelen „vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9; 2 Korinther 4:4; 11:3) Apostelen Paulus advarede om at mange religiøse mennesker sørgeligt nok ville ’gå til grunde’ fordi de var blevet vildledt af Satan, der benytter sig af „enhver kraftig gerning og løgnagtige tegn og undere og af ethvert uretfærdigt bedrag“. Følgen ville derfor blive at „de ikke tog imod kærligheden til sandheden, så de kunne blive frelst“. Og de ville blive vildledt til at ’tro løgnen’. (2 Thessaloniker 2:9-12) Hvad kan du gøre for ikke at komme til at tro på en løgn? Hvorfor tror du egentlig som du gør?
Måske har dine forældre opdraget dig til at tro som du gør. Det kan i sig selv være udmærket, for Gud ønsker at forældre skal undervise deres børn. (5 Mosebog 6:4-9; 11:18-21) Den unge mand Timoteus havde for eksempel stor gavn af at lytte til sin mor og bedstemor. (2 Timoteus 1:5; 3:14, 15) Og Bibelen tilskynder os til at have respekt for det vore forældre tror på. (Ordsprogene 1:8; Efeserne 6:1) Men mon det har været Skaberens mening at vi skulle tro på noget blot fordi vore forældre troede på det? Det kan faktisk være farligt ukritisk at holde fast ved dét som tidligere generationer har troet på og gjort. — Salme 78:8; Amos 2:4.
På et tidspunkt mødte Jesus en samaritansk kvinde som var opvokset i den samaritanske tro. (Johannes 4:20) Han respekterede kvindens ret til frit at vælge hvad hun ville tro, men sagde også til hende: „I tilbeder det I ikke kender.“ Meget af det hun troede på, var forkert, og han fortalte hende at hun måtte ændre sin tro hvis hun ville tilbede Gud på den måde Han godkendte — „i ånd og sandhed“. Frem for at holde fast ved traditionelle opfattelser som de uden tvivl satte højt, måtte hun og andre på et tidspunkt begynde at ’adlyde den tro’ som var blevet åbenbaret gennem Jesus Kristus. — Johannes 4:21-24, 39-41; Apostelgerninger 6:7.
Mange lærere og autoriteter som er specialister på forskellige områder, fortjener stor respekt. Men historien er også fyldt med eksempler på berømte lærere der tog fejl. Om to videnskabelige bøger af den græske filosof Aristoteles skriver historikeren Bertrand Russell for eksempel „at næppe en eneste sætning i dem kan accepteres i den moderne videnskabs lys“. Selv i nyere tid har autoriteter ofte taget fuldstændig fejl. I 1895 påstod den britiske matematiker og fysiker Lord Kelvin for eksempel at ’maskiner der er tungere end luft, aldrig vil kunne flyve’. Det vil altså ikke være klogt at tro blindt på noget blot fordi en eller anden autoritet hævder at det er sandt. — Salme 146:3.
Det samme forbehold må man tage når det gælder religion. Apostelen Paulus havde haft nogle dygtige religiøse lærere og var blevet overordentlig „nidkær for [sine] fædrene overleveringer“. Men denne nidkærhed gav ham ikke desto mindre problemer. Den fik ham til at ’forfølge Guds menighed og søge at udrydde den’. (Galaterne 1:13, 14; Johannes 16:2, 3) Og hvad værre var, Paulus fortsatte i lang tid med at „sparke imod pigkæppens stik“ og modstå den påvirkning som skulle have fået ham til at tro på Jesus Kristus. Det krævede en drastisk indgriben fra Jesu side at få Paulus til at ændre opfattelse. — Apostelgerninger 9:1-6; 26:14.
Måske har medierne haft stor indflydelse på hvad du tror og mener. De fleste er selvfølgelig glade for at der er tale- og pressefrihed så de kan få adgang til nyttige oplysninger. Men der er stærke kræfter som kan manipulere med medierne og ofte gør det. De oplysninger der præsenteres, er i mange tilfælde farvede, og ganske snigende kan de påvirke din tankegang.
For at tiltrække så mange som muligt omtaler medierne ofte det der er sensationelt og „anderledes“. I dag er det blevet helt almindeligt at publicere noget der for blot nogle få år siden blev betragtet som upassende. Langsomt, men sikkert, er anerkendte normer ved at blive undergravet. Folks tankegang bliver lidt efter lidt fordrejet. De begynder at tro at ’ondt er godt og godt er ondt’. — Esajas 5:20; 1 Korinther 6:9, 10.
At bygge sin tro på menneskers idéer og filosofier er som at bygge på sand. (Mattæus 7:26; 1 Korinther 1:19, 20) Men hvilket sikkert grundlag kan man så finde for sin tro? Når Gud har givet os evnen til at udforske verden omkring os og stille spørgsmål om åndelige emner, kan vi så ikke også forvente at han har givet os mulighed for at få præcise svar på vore spørgsmål? (1 Johannes 5:20) Jo, selvfølgelig. Hvordan kan man så finde ud af hvad der er sandt, ægte og virkeligt når det gælder religion? Guds ord, Bibelen, er det eneste sted hvor vi kan finde svarene. — Johannes 17:17; 2 Timoteus 3:16, 17.
Men nogle vil måske pege på at det netop er dem som har Bibelen, der er årsag til flest konflikter og mest uro i verden. Det er sandt at religiøse ledere der hævder at de følger Bibelen, har fostret mange forvirrende og modstridende ideologier. Men det skyldes at de i virkeligheden ikke har baseret deres tro på Bibelen. Apostelen Peter beskriver dem som „falske profeter“ og „falske lærere“ der vil skabe „ødelæggende sekter“. Som følge heraf „vil sandhedens vej blive spottet“. (2 Peter 2:1, 2) Men Peter skriver videre: „Vi [har] det profetiske ord mere stadfæstet; det gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted.“ — 2 Peter 1:19; Salme 119:105.
Bibelen opfordrer os til at efterprøve om vores tro stemmer med dens lære. (1 Johannes 4:1) Millioner af mennesker kan bekræfte at netop dét har givet deres liv mening og stabilitet. Gør derfor som de ædelsindede indbyggere i Berøa: ’Undersøg daglig Skrifterne’ før du beslutter dig til hvad du vil tro og mene. (Apostelgerninger 17:11) Jehovas Vidner vil med glæde hjælpe dig. Det er selvfølgelig dig selv der skal afgøre hvad du vil tro på. Du vil dog gøre klogt i at forvisse dig om at din tro ikke er bygget på menneskers tanker og ønsker, men på den sandhed Gud har åbenbaret i sit ord. — 1 Thessaloniker 2:13; 5:21.
Men hvorfor skulle nogen ønske at skifte religion eller tro? Ofte hører man folk sige: „Jeg har min egen tro, og den er jeg godt tilfreds med.“ Mange mener at endog forkerte opfattelser kun gør lidt eller slet ingen skade. For eksempel vil en der tror at jorden er flad, sandsynligvis hverken skade sig selv eller andre. Nogle mener at ’man blot skal acceptere at vi har forskellige meninger’. Men er det altid klogt? Ville en læge blot se til og acceptere at hans kollega gjorde som han fandt for godt, hvis vedkommende holdt fast ved den opfattelse at han bare kunne gå direkte fra en obduktion og ind på sygestuen for at behandle patienterne?
Historien viser at forkerte opfattelser også har forårsaget stor skade når det gælder religion. Tænk blot på de rædsler det medførte da religiøse ledere i Middelalderen tilskyndede kristne fanatikere til at begå nådeløse voldshandlinger under de såkaldte hellige korstog. Eller tænk på de „kristne“ oprørere i en borgerkrig der blev udkæmpet for nogle år siden. „Nøjagtig ligesom Middelalderens krigere, der bar helgennavne på deres kårdefæster, havde [disse oprørere] billeder af Jomfruen på deres geværkolber.“ Alle disse fanatikere har troet at det de gjorde, var rigtigt. Men sådanne religiøse kampe og stridigheder viser tydeligt at noget må være helt galt.
Hvorfor er der så mange konflikter og så megen forvirring? Ifølge Bibelen skyldes det at Satan Djævelen „vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9; 2 Korinther 4:4; 11:3) Apostelen Paulus advarede om at mange religiøse mennesker sørgeligt nok ville ’gå til grunde’ fordi de var blevet vildledt af Satan, der benytter sig af „enhver kraftig gerning og løgnagtige tegn og undere og af ethvert uretfærdigt bedrag“. Følgen ville derfor blive at „de ikke tog imod kærligheden til sandheden, så de kunne blive frelst“. Og de ville blive vildledt til at ’tro løgnen’. (2 Thessaloniker 2:9-12) Hvad kan du gøre for ikke at komme til at tro på en løgn? Hvorfor tror du egentlig som du gør?
Måske har dine forældre opdraget dig til at tro som du gør. Det kan i sig selv være udmærket, for Gud ønsker at forældre skal undervise deres børn. (5 Mosebog 6:4-9; 11:18-21) Den unge mand Timoteus havde for eksempel stor gavn af at lytte til sin mor og bedstemor. (2 Timoteus 1:5; 3:14, 15) Og Bibelen tilskynder os til at have respekt for det vore forældre tror på. (Ordsprogene 1:8; Efeserne 6:1) Men mon det har været Skaberens mening at vi skulle tro på noget blot fordi vore forældre troede på det? Det kan faktisk være farligt ukritisk at holde fast ved dét som tidligere generationer har troet på og gjort. — Salme 78:8; Amos 2:4.
På et tidspunkt mødte Jesus en samaritansk kvinde som var opvokset i den samaritanske tro. (Johannes 4:20) Han respekterede kvindens ret til frit at vælge hvad hun ville tro, men sagde også til hende: „I tilbeder det I ikke kender.“ Meget af det hun troede på, var forkert, og han fortalte hende at hun måtte ændre sin tro hvis hun ville tilbede Gud på den måde Han godkendte — „i ånd og sandhed“. Frem for at holde fast ved traditionelle opfattelser som de uden tvivl satte højt, måtte hun og andre på et tidspunkt begynde at ’adlyde den tro’ som var blevet åbenbaret gennem Jesus Kristus. — Johannes 4:21-24, 39-41; Apostelgerninger 6:7.
Mange lærere og autoriteter som er specialister på forskellige områder, fortjener stor respekt. Men historien er også fyldt med eksempler på berømte lærere der tog fejl. Om to videnskabelige bøger af den græske filosof Aristoteles skriver historikeren Bertrand Russell for eksempel „at næppe en eneste sætning i dem kan accepteres i den moderne videnskabs lys“. Selv i nyere tid har autoriteter ofte taget fuldstændig fejl. I 1895 påstod den britiske matematiker og fysiker Lord Kelvin for eksempel at ’maskiner der er tungere end luft, aldrig vil kunne flyve’. Det vil altså ikke være klogt at tro blindt på noget blot fordi en eller anden autoritet hævder at det er sandt. — Salme 146:3.
Det samme forbehold må man tage når det gælder religion. Apostelen Paulus havde haft nogle dygtige religiøse lærere og var blevet overordentlig „nidkær for [sine] fædrene overleveringer“. Men denne nidkærhed gav ham ikke desto mindre problemer. Den fik ham til at ’forfølge Guds menighed og søge at udrydde den’. (Galaterne 1:13, 14; Johannes 16:2, 3) Og hvad værre var, Paulus fortsatte i lang tid med at „sparke imod pigkæppens stik“ og modstå den påvirkning som skulle have fået ham til at tro på Jesus Kristus. Det krævede en drastisk indgriben fra Jesu side at få Paulus til at ændre opfattelse. — Apostelgerninger 9:1-6; 26:14.
Måske har medierne haft stor indflydelse på hvad du tror og mener. De fleste er selvfølgelig glade for at der er tale- og pressefrihed så de kan få adgang til nyttige oplysninger. Men der er stærke kræfter som kan manipulere med medierne og ofte gør det. De oplysninger der præsenteres, er i mange tilfælde farvede, og ganske snigende kan de påvirke din tankegang.
For at tiltrække så mange som muligt omtaler medierne ofte det der er sensationelt og „anderledes“. I dag er det blevet helt almindeligt at publicere noget der for blot nogle få år siden blev betragtet som upassende. Langsomt, men sikkert, er anerkendte normer ved at blive undergravet. Folks tankegang bliver lidt efter lidt fordrejet. De begynder at tro at ’ondt er godt og godt er ondt’. — Esajas 5:20; 1 Korinther 6:9, 10.
At bygge sin tro på menneskers idéer og filosofier er som at bygge på sand. (Mattæus 7:26; 1 Korinther 1:19, 20) Men hvilket sikkert grundlag kan man så finde for sin tro? Når Gud har givet os evnen til at udforske verden omkring os og stille spørgsmål om åndelige emner, kan vi så ikke også forvente at han har givet os mulighed for at få præcise svar på vore spørgsmål? (1 Johannes 5:20) Jo, selvfølgelig. Hvordan kan man så finde ud af hvad der er sandt, ægte og virkeligt når det gælder religion? Guds ord, Bibelen, er det eneste sted hvor vi kan finde svarene. — Johannes 17:17; 2 Timoteus 3:16, 17.
Men nogle vil måske pege på at det netop er dem som har Bibelen, der er årsag til flest konflikter og mest uro i verden. Det er sandt at religiøse ledere der hævder at de følger Bibelen, har fostret mange forvirrende og modstridende ideologier. Men det skyldes at de i virkeligheden ikke har baseret deres tro på Bibelen. Apostelen Peter beskriver dem som „falske profeter“ og „falske lærere“ der vil skabe „ødelæggende sekter“. Som følge heraf „vil sandhedens vej blive spottet“. (2 Peter 2:1, 2) Men Peter skriver videre: „Vi [har] det profetiske ord mere stadfæstet; det gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted.“ — 2 Peter 1:19; Salme 119:105.
Bibelen opfordrer os til at efterprøve om vores tro stemmer med dens lære. (1 Johannes 4:1) Millioner af mennesker kan bekræfte at netop dét har givet deres liv mening og stabilitet. Gør derfor som de ædelsindede indbyggere i Berøa: ’Undersøg daglig Skrifterne’ før du beslutter dig til hvad du vil tro og mene. (Apostelgerninger 17:11) Jehovas Vidner vil med glæde hjælpe dig. Det er selvfølgelig dig selv der skal afgøre hvad du vil tro på. Du vil dog gøre klogt i at forvisse dig om at din tro ikke er bygget på menneskers tanker og ønsker, men på den sandhed Gud har åbenbaret i sit ord. — 1 Thessaloniker 2:13; 5:21.