5tilføjet af

Hvorfor vælge det næstbedste?

Jeg hører hele tiden om folk, der er i halvhjertede forhold. De brokker sig uafladeligt over deres kæreste. Enten er de ikke forelskede i dem, eller også føler de sig ikke værdsat. Er folk virkelig så bange for at være alene, at de hellere vil bruge deres liv sammen med den forkerte? Det er mig komplet uforståeligt!
Jeg var single i en periode på 4 år, før jeg mødte min nuværende kæreste. Jeg mødte en håndfuld mænd i løbet af den periode, som jeg hurtigt kasserede igen. Enten fordi, de ikke gav mig sommerfugle i maven eller fordi, de ikke var søde ved mig. Da jeg mødte min kæreste, var det som om, at alt det, jeg nogensinde havde drømt om - og mere - gik i opfyldelse. Jeg havde aldrig troet, at der fandtes så stærk en kærlighed, som den vi har for hinanden. Vi siger til hinanden mange gange hver dag, hvor lykkelige vi er sammen, hvor uendeligt højt vi elsker hinanden, og hvor priviligerede vi føler os over, at vi har hinanden. Han er enormt kærlig, voldsomt begavet, virkelig talentfuld, usammenlignelig morsom og vanvittigt smuk. Der er intet, jeg ville ændre ved ham! Og hvis der skete ham noget, ville jeg ikke kunne leve.. Han fuldender mig liv! Jeg elsker ham mere end noget andet, og jeg ved, han elsker mig lige så højt. Det er den ultimativt lykkeligste følelse i verden.
Hvorfor vælger så mange mennesker at opgive at finde dette? Hvorfor vælger de at leve med en, der måske giver en form for tryghed, men som de ikke har det godt med, og som de ikke elsker?
Jeg ved godt, det kan være svært at være alene. Tro mig, jeg har også prøvet det! Men det er da håbet om og troen på, at der er en derude, som man er forudbestemt for, der gør, at man holder fast i sig selv, indtil man en dag møder ham.
Min kæreste og jeg skal giftes om nogle måneder, hvilket vi glæder os meget til. Forleden kom min kæreste hjem og fortalte forarget, at han var blevet præsenteret for en fyr på jobbet, der også skulle giftes. Manden havde kigget indforstået på min kæreste og sagt "Ja, så slutter det søde liv jo!" Min kæreste havde kigget på ham som om, han var idiot og svaret "Øh, nej!? Det er da først NU, det begynder!" Vi var begge totalt hovedrystende over den historie, for hvorfor i ALVERDEN planlægger folk at gifte sig, når det er den indstilling, de har til det?
Jeg ved godt, at der er mange mænd derude, som aldrig vil kunne gøre nogen kvinde lykkelig og omvendt! Mange mænd ER nogle svin, der er deres kærester utro og behandler dem elendigt. Og mange kvinder ER nogle hystader, der brokker sig uafladeligt over små ting og driver mændene til vanvid. Jeg ved godt, at jeg er helt ekstremt heldig at have fundet en, der elsker mig ubetinget, og for hvem min lykke er alfa og omega. Og han ved godt, at han er heldig at have mig, som elsker ham over alt og ønsker ham alverdens kærlighed, succes og lykke! Vi ved godt, at det, vi har, ikke hænger på træerne! Men vi ved også, at vi umuligt kan være de eneste mennesker i verden, der er forundt sådan en lykke. Det må da være muligt for andre end os at finde kærligheden! Hvorfor vil folk så nøjes med det næstbedste?
tilføjet af

Ja, hvorfor?

Tillykke til dig - at du har fundet den eneste ene. Ham der fuldender dig! Det giver mig et håb om, at der virkelig er en derude der passer lige præcis til mig :-). Slog selv op med en kæreste for 14 dage siden, da han ikke var "the one". Jeg ville simpelthen ikke spilde tiden på den forkerte. Så hellere nyde livet fuldt ud nu og så ellers glæde mig til den dag han pludselig står der.....
tilføjet af

Du fanger noget ømt!

Gud hvor rammer du pletskud!.
Når man læser i SOL, er det jo nærmest en ynkelig grademur af hylende ulykkelige skæbner.
Alle higer de efter lykken, og nøjes med surrogatløsningen. Og ventilen, tjah bum bum, SOL´s grademur.
Det virker lidt som om, at folk for en hver pris vil have et forhold, frem for at være singel.
Hvis de har gået sådan for længe, tror de, at andre opfatter dem som særlinge.
Men den sande særling er nærmest det fjols, der indleder sig i et på forhånd dødsdømt forhold.
Og kronen på hverket, hvis dette enddan afføder et barn oven i det hele.
Det er lidt tragikomisk, at vi har taget både internet og mobiltelefonen til os som noget uundværligt.
For samtidig er SOL´s grademur fyldt med ulykkelige historier om, at partneren har hemmelige og luskede sms´er på mobilen.
Og der tjattes på datingsiderne hemmelighedsfuldt, indtil partneren overrasker den anden i kompromiterende situationer.
Dit indlæg giver stof til eftertanke.
tilføjet af

ja ja

du lyder jo fuldstændig som mig selv, da jeg var forelsket og "lykkelig". Desværre kan jeg dog fortælle, at den lykkefølelse ikke varer ved. Det er forelskelsens rus, der taler for dig. På et aller andet tidspunkt vil du erfare, at sådan er livet og kærligheden desværre ikke skruet sammen. den eneste virkelige kærlighed, der findes mellem to mennesker er kærligheden mellem mor og barn og mellem ven-ven/veninde-veninde. for det er udelukkende her, at den UBETINGEDE kærlighed kan findes sted. mænd og kvinder har så forskellige forventninger til, hvad kærlighed er for en størrelse, så selvom det pt for dig synes at minde om den ultimative kærlighed mellem dig og din udkårne, så er jeg bange for at du vil blive ganske overrasket inden alt for længe. For sandheden er nemlig den, at kærlighed KUN kan fungere, hvis begge parter er villige til at gå på kompromis - også følelsesmæssigt, og dette er der i dag desværre en tendens til, at kun et absolut fåtal vil. Jeg er ked af at sige det, men du vil blive så uendeligt skuffet!!! Jeg vil ønske dig alt muligt held og lykke, men samtidig sige til dig, at du bør beholde din fornufters fulde fem, og ikke blive alt for ked og overrasket, når forelskelsen vender sig til konflikter!!! For det vil den gøre!! Sorry!
-
tilføjet af

Du er nok ........

..........."den der ved" bedst!
Du har nemlig ganske givet ret!
Selv har jeg (lige som AMH) oplevet det helt store sus et par gange i livet.
Desværre blev følelserne ikke gengældt, og derfor har jeg et par gange været henvist til det "næstbedste".
Og det gik bare slet ikke!!
Så derfor er jeg single og desillusioneret i dag på et halvt hundrede år. :-(
Måske skulle vi gå over til/tilbage til arrangerede ægteskaber og dødsstraf for utroskab. Så ville der blive ro i lejren!!!!
Nej, det var bare en grotesk joke!!! ;-)
Når vi her i Vesten lever i et romantisk følelsesunivers, må vi også betale prisen med utroskab, følelsestab og ugengældt kærlighed/forelskelse.
Hilsen
Gråskæg
tilføjet af

Det er synd for dig..

Jeg er ked af, at din kæreste/mand ikke elskede dig nok til at gå på kompromis for din skyld.
Min pointe var, at det gør min!
Derfor har vi det ret godt sammen; en underdrivelse af dimensioner!
Men jeg skal da huske at spørge både mine egne forældre og min kærestes (begge par er stadig sammen efter 30 år, og de er stadig meget forelskede!) hvilke magiske kræfter, de brugte for at overvinde den difinitive afslutning på forelskelsen, du påstår er uundgåelig.
Bedre held næste gang, ønskes du herfra!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.