Hvornår er man for gammel til at få barn?

Jeg er en "pige" på 36 år, som har to børn af tidl. forhold og 1 barn på 2 år med min nye kæreste. Vi overvejer at få barn nummer to sammen, men nu går mit spørgsmål så på, om jeg er for gammel til dette!? Jeg vil blive min. 37 år før barnet er født. Hvad synes I? Folk siger til mig, at der er nogle som er for gamle til at få børn som 35-årig og andre som er unge nok til at få børn som 40-årig, men hvordan ved man, hvilken gruppe man tilhører?

Hvorfor skulle man ikk kunne få børn som 37 årig... Det kan jeg ikk se noget i vejen for!
Men når man får et barn senere emd "normalt" skal man os lige huske på at når barnet fylder 20 er du selv 57... Hvilket er ret gammelt, synes jeg! Selv var min far 35 da han fik mig og min mor 32... Så... Hvorfor dog ikk???

hvorn opfører du dig? Ungt, eller gammelt?
Gør op med dig selv o,m du vil være en "ung" mor, for dit kommende barn, når hun er 13 og du er 50?
Personligt har jeg ike rigtig nogen holdning til det, jeg synes det er meget individuelt.
Men, tænk dig godt om
/Karina

Der er jo mange der ikke for børn før midt i 30´erne i vores tid...så hvorfor skulle du da være for gammel ???
Jeg er selv 36, med et barn på 17 og en anden på 7. Dog har jeg da ikke lagt alt om børn på hylden...hvis og såfremt ;-)
Knus
TUQ

Hej,
Min første søns mor var 39, da hun fødte hem. Det har næppe været et problem for ham.
Jeg husker hvor stolt han var, da han blev onkel som 6 årig.
Jeg var 22, og det var nok for ung.
Held og lykke med projektet!
f.

Hejsa. Mange tak for svarene. Jeg synes selv jeg er ung af min alder, og forsøger at følge med i mine ældste børns interesser. Omvendt synes jeg også det var betydeligt hårdere at have en lille for to år siden end for 10 år siden, da min ældste datter var spæd.

Det er da HEEEELT lige meget med alder...det barn du snakker om (jeres lille ufødte baby)...har ALT hvad millioner af andre i denne verden mangler: En mor og en far der elsker den, søskende, netværk, rammer...Hvad i alverden skulle alder betyde i forhold til det?
Glde og tilfredse børn brokker sig da ikke over sine forældres alder. Og hvad ANDRE kan mene? Nå, jamen kig jer om kring i SOL-en....her er blomstrer intolerance, uvilje og brok i bunkevis...det kan man sgu ikke bruge som sin rettesnor i livet, hvis man spørger andre til råds. Og uvilje vil I jo møde masser af, uanset hvad I gør. Min datter har lige fået en baby for tre måneder siden...hun er 23...Det har hun da fået af vide at det er alt for UNGT! "Den der prøver på at gøre alle tilpas, ender med at gøre ingen tilpas" betyder: Følg jeres egen vilje!
Men jeg kan godt forstå i spørger, for man tænker da over det...men bare glem det igen. der er flere "ældre" forældre i dag, end der var for 10-15 år siden.
Jeg fik min datter, da jeg var 21...og min søn da jeg var 33 (er 45 nu)...sjovt nok har jeg på trods af den store aldersforskel på mine unger IKKE oplevet at være "alderspræsident" blandt forældrene hverken i børnehave eller skole.....Til gengæld har jeg (""##¤¤%%&) virkelig oplevet mange yngre end mig være meget "gamle" i tankegang...og lige præcis DET, har jo en væsentlig betydning for om man er i stand til at være ung sammen med sine unger, følge med i deres udvikling og verden og alt det der....Det har IKKE noget med den fysiske alder at gøre....
Hvis ikke jeres lille baby skulle have chancen i livet, - et lille barn som både er velkommen, elsket og ønsket allerede før han/hun er startet sin færd her på jorden - hvem skulle så?
Sååååhhh se lige at få den lille guldklump der;o)

Alderen har overhovedet ingen betydning, den er kun et udtryk for andres fordomme. Hvis I gerne vil ha' et barn mere, så få det.
Jeg er selv efternøler (10 år yngre end den yngste søster) og har deraf "gamle" forældre, men det har aldrig været et problem. Jeg har ligeledes haft en vidunderlig barndom med mine forældre og mine søskende.
Jeg få nu og da af mine kolleger at vide, at jeg ikke har haft et normalt forhold til mine søskende, men det er igen andres fordomme.
Få det barn I ønsker Jer og elsk det.
Knus Jasmin

Som gammel eller "moden" er der større sandsynlighed for at få et handicappet barn.. Ikke fordi der er noget galt med handicappede børn

Nu er jeg selv en ung mor (fik min datter som 22 årig) og jeg har en ung mor og far, de var 17 og 22 da de fik min storebror og fem år efter kom jeg.
Jeg vil sige at jeg er lykkelig for at jeg havde unge forældre og at de bedre kunne sætte sig ind i hvordan det var at være barn og teenager.
Men hvis du kan stille dig tilfreds med at dit barn risikere at miste dig når det ikke er så gammelt, er det jo dit ansvar.
En anden ting er også at hvad hvis der nu kommer 2 eller 3? Har du overskud til at klare to spædbørn plus dine andre børn? Der er en øget "risiko" når man når over 30 og det samme med mongolisme og andre handicaps.
Valget er jo op til dig, men efter min mening skal i være forberedt på det værste.

et barn mere kan blive uoverskuligt fordi fire børn er mange. Jeg har selv tre dejlige børn på 13-12-8 den ældste fik jeg som 19 årig og som 24 årig havde jeg 3 børn. Ind imellem drømmer vi om et barn mere men det er jo mange år vi har sådan en lille en. Jeg er 33 og han er 35 det er måske ikke forsent med et barn mere, men... hvordan ser livet ud om 5 eller 10 eller om 15 år?
Det er op til jer om i orker at starte å blereset igen.
Jge vil ønske held og lykke uanset hvad i vælger.

Bestemt ikke! Der er egentligt ikke mere at sige til det. Er selv over 30 og har ikke fået børn endnu, men jeg ser ingen grund til at panikke!

jje

Forældre over 30, umiddelbart syntes jeg det er gammelt. Er selv 22 og begge mine forældre er over 55. Jeg har altid været meget glad for mine forældre, er specielt ønskebarnet for min mor - jeg er enebarn. Det er lidt svært at forklare, det er ikke så meget mine forældre jeg har følt har været gamle, men nok nærmere mine bedsteforældre. Hvor alle andre har oplevet ting med deres bedsteforældre har mine været for gamle. Jeg ved ikke om du kan bruge dette indlæg, men det er noget jeg tit har tænkt på. Jeg håber bare at mine kommende børn vil nå at få glæde af mine forældre - Ellers vil de gå glip af noget.

og det er skønt.
Jeg nyder at jeg har den ro alderen har givet. Og at jeg har så meget viden om mange ting, så jeg føler mig meget afbalanceret som mor. Og jeg elsker børnene og de stor trives.
Også jeg vil gerne have flere. Alderen ser jeg ikke som et problem. Jeg har en gammel far over 80 år, men han er frisk som en havørn.
Til gengæld døde min mor får nogle år siden. Og hun var endda 15 år yngre end min far. Så alderen siger ikke så meget i sig selv. Det handler mere om hvordan du har dett :o)
God fornøjelse

Jeg er en 25 årig pige, hvis mor var 24 år, da hun fik mig. Jeg har en lillesøster på 13 år (dvs min mor var 36 år), da hun fik hende. Som jeg altid har sagt så handler det ikke om alderen/tallet. Det handler om sindet. Selvom man er 36 år kan man sagtens være ungdommelig af sind. Men man kan også være som en 60 årig af sind. Det handler om at være ung med sine børn. Og stadig opdrage dem med respekt for du er den ældste og den modne der bestemmer. Jeg synes ikke du er for gammel, du har et barn på 2 år. Men hvis det skal være skal det også til at være. Jeg synes personligt det er "synd" for børnene, at når de er 20 år så har de en mor/far på 60-70 år. Hvad er det at tilbyde dem? Jo tidligere jo længere glæde har de i deres forældre *SS*
sagt med dyb respekt for både ældre og yngre forældre.. det er blot en individuel holdning....

Børn og kærlighed er en smuk privat ting,som mand
og kvinden har sammen uden offentligt indblanding i
en personlig til privat sag.Mere enkelt og tydeligere
kan det ikke siges på overs oplyst tid.
Hilsen.
Th.Jensen

Jeg er 41 og arbejder på at blive mor for første gang - min mand er 51.
Vi er unge af sind,men alderen har givet os en ro og et overskud som vi vil give et barn del i.
Al den alders snak er noget vrøvl. Vi er mennesker,og så længe vi kan give kærlighed fra os,tilfører vi også verden noget kærlighed.
Held og lykke