Hvornår er man klar til børn?

Ja, det er måske et fjollet spørgsmål, men jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre, der har født, hvor sikre de var på at det var rigtigt at få børn, da de fandt ud af, at de var gravide?
Hvornår er man sikker på, at det er rigtigt for en at få børn?
Jeg synes nemlig, at jeg så småt i en alder af 33 kan mærke en lille lyst til at få børn, men på samme tid kan jeg være smadderbange for at få disse børn. Og den fornemmelse af både/og-følelsen synes jeg ikke er rar, og den vil jeg gerne have til at forsvinde. Men gør den det eller?

da jeg fødte min søn - knap 23 - det er 23 år siden, jeg fik så kun ham en rigtig dejlig unge.
Han var absolut planlagt, idet jeg ville ha et ´forårsbarn og det fik jeg...... var det ikke lykkdedes mig at blive gravid inden for en 3-4 mdr. ville jeg så vente til året efter.... men jeg var heldig.
Held og lykke

Spørgsmålet er om man nogensinde bliver sikker. Og er der noget at være sikker på. Livet er et stort usikkerhedsmoment med alt hvad det indebærer, så at få børn gør det vel hverken værre eller bedre. Jeg er i samme situation som dig, har heller ikke børn og er 35 år. Jeg tror at jeg som mange andre der heller ikke har fået børn, ladet det ske, at vi er bange for det liv med børn indebærer. Jeg er ihvertfald bange for at jeg slider mig selv op, fordi det bare er et fuldtidsjob, også med spekulationerne over at barnet på et tidspunkt tidligt i livet skal passes i en overfyldt, dårlig normeret institution. Ikke at tale om forureningen på alle planer af planeten vi er en del af og alle de andre farer der lurer om hjørnet, misbrugsfælder osv. Jeg er bange for at det barn jeg får, kommer ud for noget, noget jeg ikke kan styre, at jeg selv dør af sygdom inden barnet er gammel nok til at klare sig selv og at jeg vil ligge søvnløs over alle de bekymringer, det vil være at skulle tage ansvar og tage valg på et andet menneskes vegne, for ikke at snakke om mit eget liv. Ham jeg vil få barnet med, kan jeg måske ikke holde ud og må skilles, eller vi skændes måske så meget at barnet får traumer over forhold resten af livet. Jo der er meget at tænke igennem og være indstillet på, udover det at gennemgå en fødsel, der er noget af det mest smertefulde på denne jord, med mulighed for andre ubehagelige overraskelser. Jeg synes slet ikke det er nogen nem sag og ved ikke om jeg får børn, selvom jeg også synes det ville være trist, på en måde, hvis jeg ikke får, fordi de også er søde, dejlige og jeg gerne vil give en hel masse kærlighed og samvær til barnet. Verden er på mange bygget op omkring det at få børn og gøre familie og det er lidt hårdt at være udenfor. Gider ikke singlelivet resten af livet. Måske har jeg allerede taget en beslutning på godt og ondt.:-) Held og lykke.

Jeg er selv 32, og er præcis blevet gravid for første gang (er bare i 5. uge, men det er en vild følelse!). Jeg blev først klar til at få børn, da jeg mødte min nuværende mand. Jeg var dog ikke klar fra starten, men blev det langsomt mere og mere som tiden gik med ham.
Jeg har to andre langvarige forhold bag mig, men jeg følte mig ikke tryg nok med nogen af disse mænd til at få børn med dem. Det ene forhold var ganske godt (og det varede i 4½ år), men jeg var bare ikke sikker på, at denne mand skulle være far til mine børn..
Måske er det fordi jeg selv er skildsmissebarn, og derfor har haft et behov for at finde en mand, som jeg VED står ved min side igennem alt. Ham har jeg fundet nu - og vi blev gift i september 2006. Jeg glæder mig vildt til at få børn med ham, og jeg er sikker på, at vi nok skal klare eventuelle problemer SAMMEN!
Held og lykke med det!

Jeg var 37 år, før jeg blev gravid. Og jeg var ikke klar til at få et barn før.
Mange mener at jeg er for gammel. Andre mener at jeg skal fortsætte. Mit mål er at jeg skal være gravid før, jeg bliver 40 år til oktober. Jeg havde også en del bekymringer inden jeg fik mit første barn, men de forsvandt som dug for solen.
Ja jeg ved godt at jeg bliver en gammel kone, når mit barn fylder 18 år. men sådan er det nu.

jeg mener for det meste ikke at det er et spg. om alder, bare man ikke er "barn" selv når man får børn, eller så gammel, at man ikke kan magte det at have et barn. Jeg mener også at man skal være i et forhold, man har været i længe, som er et man er sikker på holder.

Jeg er 31 år og fik min søn da jeg var 30..... Vi var ikke sikker da vi opdaget at vi ventede os men vi vidste jo også at vi blev jo heller ikke yngre. Ret ud sagt.... Man bliver mere og mere sikker efterhånden som fødslen nærmer sig. Lige så snart du er gravid tænker du ikke over fødslen... Selvfølgelig er der kvinder som står i kø for at fortælle dig hvor slemt det er og bla bla bla... men jeg synes ikke at det var slemt. Forstil dig det værste og bliv glædlig overrasket. Jeg fik veer kl.03:30 om natten og det var til at holde ud. Jeg sov imellem veerne og ved 12:30 kørte vi så på sygehuset og jeg fødte kl 21:50 Og gæt en gang alle de timer forsvandt fuldstændig da man endelig kunne kysse den lille fyr på panden og sige velkommen.

begge gange, jeg blev konstateret gravid. Jeg tænkte "hvad i alverden er det, jeg har rodet mig ud i".
Tanken om, at jeg nu havde ansvaret for et andet levende væsen var simpelthen ved at tage pusten fra mig, og jeg tvivlede konstant på, om jeg ville være i stand til at leve op til det ansvar.
Men det kan man jo, og det gør man. Måske ikke altid perfekt, men efter bedste evne (og det er faktisk som regel godt nok).
Man kan altid finde mindst 10 gode grunde til ikke at få børn, men der findes i mine øjne ikke noget bedre, større og smukkere end den kærlighed, man har til sine børn :-)
Held og lykke med det.
Mange hilsner
dr100

både fysisk og mentalt rede til børn. Faktisk ville det være bedst for alle parter om kvinderne fik deres børn i studietiden.
Problemet har været vores samfund som i lang tid helt fra tresserne dyrkede karriere og materialisme fremfor børn og menneskelighed, resultatet er at mange har ingen børn eller bare ét.
Vi bør indrette vores samfund således at det som er ønskeligt også blir muligt, altså at få børn i strudietiden. Hvis en befolkning skal reprodusere sig selv bør der fødes ca. 2,15 barn pr. kvinde. Danmark er nede på ca. 1,75.

hvis man reflekterer for meget over det ;-) Laxmi

Tak, jeg tror du har ret, men man kan godt blive sådan lidt små filosoferende, når alle jævnaldrende veninder begynder at få børn, og man så til gengæld ikke selv ved, om man har lyst. Selvfølgelig skal jeg ikke tænke det ihjel, så jeg er enig med dig :-)

når du er indstillet på, at der er en stor risiko for at du bliver alenemor.
Og husk mænd kan skride fra alt det praktiske, der er ingen ligestilling.

så forbliv barnløs!
Det er meget nemmere at få 1 veninde med avl på bsøg, så tar det ikke længe før
du mangler ro igen *LOL*
nej de larmer satme 4 vildt
mvh Jake

For 4 mdr siden fik jeg en dejlig datter (er selv 18). Hun var ikke planlagt og jeg overvejede da også en abort. Følte mig slet ikke klar. Af en eller anden grund kunne jeg ikke få mig selv til at få en abort så nu har jeg en smuk, fantastisk dejlig datter😃
Jeg var slet ikke klar da jeg blev gravid, men jeg blev moden i løbet af graviditeten.
Vi kvinder er utrolig heldige at vi har barnet hos os i 9 måneder først, så vi kan blive klar med det praktiske og psykiske. Mænd derimod bliver først modne når barnetr er kommet til verden og så skal det sgu gå stærkt med at blive voksen. Min kæreste er først blevet moden nu og det går da også rigtig godt, men det tog noget tid at nå til det punkt vi er nu.

I mine øjne er det umuligt at et 'barn' kan få børn. Man kan ikek undgå at modnes i løbet af graviditeten.

Jeg var 22 da jeg fik den første, jeg ønskede mig et barn og alligevel syns jeg at fremtiden var svær at overskue pludselig... (for var jeg overhoved klar.. !! ) jeg lærte i hvert fald en ting og det er at man faktisk først finder ud af det når man står med den lille i armene... !! føler man så ikke at man er helt klar ligesom jeg gjorde så tvivl nu ikke.. det bliver man stille og roligt .. Det at stå med sit barn i armene er noget af det smukkeste man kan opleve.. jeg tror nu ikke at man kan sige man bare er helt KLAR som første gangs forældre, for man ved jo ik rigtig hva det går ud på .. men som sagt man blir det når først den lille er kommet..
lyt til dit hjerte.. du finder svaret der.. !!
pøj pøj

Her sidder jeg og læser om, at kvinder er i tvivl om at får børn; og tænker at den båd er jeg også i. Men i modsætningen til jer, er jeg kun 23 år, og ønsker mi inderligt et barn sammen med min kæreste igennem mange år, men alligevel sætter tvivlen ind.. Kan jeg klare det osv.
Men min pointe er, at min mor var 40 da hun fik mig; godtnok var jeg nummer 4 barn i rækken, men hvor er jeg glad for, at min mor havde den alder. Mine forældre havde styr på deres liv og jeg var velovervejet, derfor tror jeg det er bedre man får børn i en alder af 40 end en alder af 17...
Så selv om i er over 30 år, så bare klø på!

jeg var 14 år da jeg blev gravid, min kæreste var 18.
det var ikke rigtig planlagt, og da vi fandt ud af jeg var gravid blev jeg meget bange. jeg var bange for det ville ødelægge min ungdom, men det gjorde det ikke. jeg har haft mange depretioner. så da jeg fik mit barn hjalp det meget. jeg kunne slappe mere af, eller så meget man nu kan når man har et barn, men jeg fortryder ikke ikke. 🙂