Skal jeg aflives

Nej det er ikke mig, men jeg har en ven, eller nær ven som er en belastning for vores sundhedsvæsen.
Han er udlænding og er meget sygt, han skal passes hele dagen og tid også om natten.
Som et debatoplæg, og også fordi jeg er sure over hans behandling.
Skal han aflives.
[l]
Nick

Jeg vil da gerne bide på for underholdningens skyld.
Ja, han skal aflives. Syge mennesker fjerner ressourcer fra de raske, og når de bliver helbredt risikerer vi, at de viderefører deres defekte gener. Aflivning af syge mennesker ville også være et udmærket incitament til alle de dovne og fede sofadanskere, der bare sidder og venter på et hjerteanfald og alvorligt trænger til at spise noget fisk og broccoli og løbe en tur.

Giv ham et glas C. vitaminer også sæt ham af på en øde Ø, også gå ind og vaske hænderene og sig "jeg gjorde hvad jeg kunne", bagefter kan man så få medlems rabat i "df", på deres medlems blad.
Men selvfølgeligt så er der også en anden måde at hjælpe på, men det kræver at man straks melder sig ud af "df", også hjælper dem som lider og som er i nød.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
Ps. hvordan du så vil sove i nat!, se det er op til dig selv, om du vil nøges med"rene" hænder, eller sove med et rent hjerte.

En rigtig god film fra for mange år siden.
Hvordan har han det selv ?
Og hvordan har du det ?
Jeg har kendt mennesker, der i deres unge år har sagt, at de i hvert fald ikke ønskede at leve som en grøntsag, når den tid kom. Og da tiden kom, fandt de stadig glæde ved livet.
Og jeg har kendt mennesker, der har været meget levende hele deres liv, men da slutningen var i sigte, kunne de næsten ikke vente tide ud.
Du er lidt provokerende i dit oplæg, i og med, at du forbinder omkostninger og livskvalitet og som rosinen i pølseenden hænger du "udlænding".
Er det sådan, du opfatter Danmark i vore dage ?
Johannes Mario Simmels skrev engang en roman "Intet menneske er en ø". Pointen er her, at vi kan synes, vores liv er vores eget, samtidig med at der er mennesker i vores omgangskreds, der vil føle tab, den dag vi ikke er længere. Og det kan være en egoistisk tanke at ønske at afslutte livet "før tid".
Hvem er vi, at vi skal dømme andre❓Hvem tør forbinde omkostninger med livskvalitet❓Hvor er jeg glad, at jeg ikke hedder Bent Hansen og dagligt skal vurdere udgifter op mod det syge væsen.
Men det er da ikke nogen hemmelighed, at jeg har lavet livtestamente, mens jeg stadig er så nogenlunde ved mine fulde fem (Eller fire, hørelsen er ikke, hvad den har været 😃 Eller tre, for synet har da også været bedre 😉).

En omvandrende anoreksi med sure opstød og lige så surt hjerte?

Den sidste linie er især god

Ud med ham.

Hvad er forskellen på en handi og en alm. talebaner?

Jeg vil ønske at blive aflivet, hvis jeg ikke kan noget mere. Den værste tanke er for mig at ligge og ikke kunne nogenting og så blive holdt kunstigt i live.
Jeg har set det på et plejehjem.
Men, det skal være frivilligt og hvis man gerne vil leve skal man også passes anstændigt. Men det bliver man ikke.

jeg orker ikke livet mere.. det er bare intet positivt der er værd at kæmpe for.

Nu vil jeg så spørge dig a Largo.
Skal Prins Hendrik så også aflives, fordi jeg ved sikker han hader brocolli 🙂
Na, tak for din mening, men jeg mener det er sygt at vi kunne finde på tænke på¨den måde, ikke alle syge er sygt på den måde du beskriver, nogen har arbejdet og ydet noget eller meget til vores samfund.
Jeg håber på du mener det ikke alvorligt
Nick

dit svar.
Alle liv, har samme kvalitet som mit egen liv.
[l]
Nick

Nu skal jeg gøre en indsats, og læse dit indlæg en par gange til 🙂
Tusind tak, et rigtigt godt skrevet og velment svar, og jeg tager gerne den rap over min fingers.
Jeps, jeg skrev provokerende, fordi en sag kørte rund i min hjerner, og jeg synes det er forfærdeligt vi er kommet til sagen med blændede tanker, vi tager livet ikke alvorligt mere, vi bedømmer andre en gross, vi læser ikke nyheder mere med mindre der er flere hundrede omkommet, og så skal det også være tæt på, vi kender ikke vores medmennesker eller nabo mere, og er blevet rigtigt godt med at beregne hvad liv koster, og hvem der bidrage til vores samfund.
Du skriver
Hvem er vi at vi skal dømme andre.
Jeg er enig, vi lever i et samfund hvor vi ikke kan bedømme andre, fordi vi har glemt hvad livs kvalitet er, få af os kan overleve uden mad og drikke når det ikke kommer fra en plastik forpakning, og mange tror at en kram er grænseoverskridende.
Mange tak for dit indlæg
[l]
Nick

Tak fordi du svarede.
Tja, der er mange af os som ikke altid orker livet, men det er vel ikke noget hjælp for dig, når man er negetivt ovenfor livet er alt sort, og det er svært at forstå hvad det er livet kunne bruges til.
Men husk Diana, de fleste har været igennem så et periode, og mange har haft flere, Jeg har, og bare se, here er jeg, over 60 år gammelt, og jeg fungerer faktisk rimeligt godt.
Dog,, jeg har stadigvæk perioder hvor jeg undre mig, Hvorfor er jeg her, hvad skal jeg, hvad kan jeg bidrage med osv osv.
Når jeg har det rigtigt dårligt, og det sker, bliver jeg egoistisk tror jeg, jeg har besluttet, at når det sker tænker jeg kun på migselv, og hvad det er jeg vil, og så må¨andre bare vige.
Sjovt nok har andre det fint med den der indstilling, har endda vist respect for mig.
Og nu fungerer jeg faktisk fint synes jeg 🙂
Du må, hvis du trænger til en, altid sende mig en smiley
Dogenblues@sol.dk
[l]
Nick

det jeg mangler i mit liv er ren og skær kærlighed - fra min familie der tæller 3 personer, fra en kommende kæreste.. der skal kæmpes for kærligheden, hårdt endda, det er nok det der gør det hele så surt, at der aldrig er noget der lykkes.