Hvornår er man lykkelig ????

Hvornår er livet det man vil ?? Har oplevet mange vinkler, der har været rigtig dejlige, men også nogle der var ved at gøre en ende på det hele. Har netop nu en kvinde, der er rigtig dejlig, og livet er nærmest som en blomst, men hvad siger det !!!! Er før blevet skuffet, og det bliver sværere og sværere at hive sig selv op for hver gang der går. Jeg lever nu, men er uhyggelig i tvivl.

Men jeg forstår ikke umiddelbart hvad du er i tvivl om! Hvis du er forelsket, må du forsøge at nyde det! Storhed står for fald- det er rigtigt, men det er så dejligt at flyve, at man må glemme, at man kan risikere at falde ned :)
Hvis livet er en blomst, så duft til blomsten, så længe den har duft ...een kan aldrig vide, det kunne jo være, at du endeligt havde fundet blomsten, der blomstrer for evigt:)
Smil

Du kan leve med dig selv og være lykkelig, og du finder ham/hende du kan stole på så kan du trykt være lykkelig, for du får det aldrig bedre med mindre du vil være dig selv resten af dit liv.

Jeg vil bidrage lidt med mine egne erfaringer her:
Det kan være en skrøbelig vej i livet at jagte lykken. Jeg fristes næsten til at sige, at så finder man den aldrig - man bliver aldrig tilfreds, netop fordi man fokuserer så meget på det. Sådan har jeg ihvertfald selv oplevet det. Man har så mange drømme og mål og det synes som et umuligt bjerg at bestige at nå dem alle sammen.
Det giver også lykke at finde kærligheden. Naturligvis plejer forelskelse at være en lykkelig begivenhed, den er netop betagende fordi der stort set uden undtagelse opleves en "lykkerus" - men det er som den lille pige med svovlstikkerne, kærligheden kan hurtigt gå, og lykken forsvinder netop når frygten for at miste sin kære tager overtaget. På den måde har jeg iagttaget mange - både hankøn og hunkøn, der jagter deres "lykke-fix" - forelskelsen. Men gang på gang forsvinder den, og lykken bliver så ofte forbundet med smerten.
Derfor tror jeg det er en forkert vej at gå udelukkende at finde lykken i kærligheden. Der er så mange andre facetter i livet, der kan give lykke - og en mere langvarig lykke end en forelskelse kan være.
Jeg selv oplever selv at jeg har fundet en langvarig lykke - og det drejer sig ikke ikke kun om kærligheden, men en mere gennerel lykkefølelse ved livet. Jeg tror den langvarige lykke i høj grad drejer sig om at acceptere sig selv, ja være direkte glad for sig selv, stole på sig selv og ikke mindst hvile i sig selv.
Ihvertfald skal der uhyre meget til at slå mig ud af kurs idag, det skulle der ikke før i tiden, hvor jeg netop også havde så travlt med at finde lykken og at opnå det "lykke-fix" der lå i en forelskelse (nej det var slet ikke nemt når man var en følsom fyr, der let lod sig forelske *gg*).
Så det med at "finde lykken" forbinder jeg idag med at have fundet sig selv, at acceptere sig selv og være glad for sig selv. På den måde føler jeg også at man kan bringe mere "ægte" glæde og lykke videre til andre (hvor det før var en "falsk" glæde jeg viste), det bliver ofte gengældt og lykken forstærkes.
Jep, det at være tilfreds med livet må være lykken, må mit svar være :-)

Bliver man ikke lykkelig af spørg mig, jeg har alt. TIL gengælt staver jeg ikke så godt og har fåét det hele, og er mega glad for at jeg kendte min kone før nu.

frihed,plads,være et med sin vilje,oplevelser,naturen,være god ved andre mennesker i ens omgivelser,lægge vægt på det åndelige, tillade sig at være lykkelig, og indleve nuet, og trække al nydelsen ud til det ultimative, og nysgerrigt følge med i hvad der sker, holde sig opdateret, iform, og elske sig selv, og bruge sig selv nøjagtigt som man er, og aldrig blive hæmmet, eufori, og opsøge alt det man allerhelst vil se, at grine, ´vise følelserne åbent, og have tid til sig selv, og få kærlighed, rejse, upårvirket af det negative, styrke til at holde sig oprejst:-p

Jeg tror du er en kandidat til at begynde på at læse lidt filosofi. Netop filosofien byder på enorm mange muligheder og aspekter på at finde indblik i menneskernes mange facetter. Men forberede dig på at du ikke finder et endeligt svar. Det er viden der gør dig lykkeligt. Læs lidt om Immanuel Kant, det er en god start....og tage det som en trøst, eller som en hjælp. Et andet godt tip kunne være - fra mig personligt - at acceptere, at alting er modsætningsfyldt. Intet godt kan eksistere uden at der er noget "bøvlet" ved det. God fornøjelse på rejsen!

Og føler mig fri er når jeg side stille og roligligt med min rifel, og venter det er altid der at jeg slapper af total, jeg kobler bare af venter bare, det lyder sært men det gør jeg, tænder en smøg og nyder det, ind til klimax skudet lige på,,,,, drabet det øjeblikkelig drab bukken liggger der du ved,, det var perfekt, igen smærte den led ik hørte ikke engang .

Du lyder lidt ligesom om, at du har en depression. Ikke nødvendigvis en ondartet, men sådan en i al almindelighed. Jeg kender godt , det at blive svigtet, så jeg tror, at jeg forstår, hvad du mener. Min mand gennem mere end 30 år har været utro, så tilliden er så som så. Livet kører, du har mest lyst til at forlade dette liv, for at bevæge dig i det næste forhåbentlig bedre liv. Er det sådan, du har det?
Men tro mig. På et tidspunkt finder man ud af, hvad man skal med livet. Det er for at lære for at leve et bedre liv næste gang. Men også at lære dette liv og foretage valg, der gør, at du lever livet på for dig en tilfredstillende måde. Det er DIT valg.
Knus fra den gamle

Lykken kommer og går. Den ligge i de øjeblikke, hvor du er åben for at sanse den.