Hvornår kan man kalde nogen alkoholist ?

Definere gerne ordet "alkoholist" og begrund hvorfor du mener det.

an på hvilket syn man har på at drikke alkohol. For mig er det 3-4 øl om ugen. Hermed mener jeg ikke når man er i byen, men at vedkommende har en umodståelig lyst til en øl flere gange om ugen. Ved godt jeg er barsk, men sådan har jeg det altså. WHO indeler det i mange stadier. Den definerer den sværeste grad ved: at personen livs forhold er stærk præget af drikkeriet. Dvs. det sociale, psykiske, fysiske aspekter.

Prøve, at give mit bud på dit indlæg Glad....
Jeg vil sige, at når et menneske trods meget kærlighed, dejlig kone og døtre, godt arbejde, så vælger at gå sine egne veje med kammerater, sjov, ballade og ingen respekt for sin families ve og vel, bare begynder, at Undskyld ordsproget "skide" det hele et stykke og drikke så tæt hver dag, trods flere tilbud om hjælp til, at kunne finde en udvej og/eller, at finde en vej til, at kunne holde op, og man konstant hører denne her...
"Jeg har da ingen problemer, jeg kan da holde fra dag til dag, hvis jeg vil.."
Morgenkaffen bliver "spædet" op med hvad der nu er, det være sig; Rom , Vodka, Gin, Whisky, jamen you name it... Bare noget med procenter....
Hmmm... Så vil jeg sige, at man er blevet/har fået sig en alkoholiker i familien, og jeg gav op...
Slut, færdig, jeg har også et liv, og det har jeg besluttetm med mig selv, at jeg nu vil leve uden min alkoholiker....
MvH Mummi

Jeg vil mene, at det er når man har et dagligt afhængighedsforhold til alkohol - med abstinenser.

Hvis en person ikke kan undværre xx antal genstande så har denne person et problem, ligegyldigt om det er hver dag, hver anden dag eller hver anden måned. Om det så kun er en genstand han/hun ikke kan undværre så er det et alkoholdproblem.
Kan sammenlignes med rygning. Nogle mennesker kan ikke undværre de måske 2-3 cigaretter om dagen, det er lige så svært for dem som ryger 40 og ikke kan stoppe.
Der er altså ikke nogen tommelfingerregel for hvornår det er galt, bare trangen og behovet er der, taler vi om misbrug.
Oplysningerne har jeg fra et kursus på mit arbejde, hvor en misbrugslæge fra Hvidovre hospital holdt et hammergodt foredrag.
m.v.h.
Bulderfnis

Det største problem er, at en alkoholiker som regel ikke har erkendt problemet et langt stykke hen ad vejen.
Omverdenen kan se, at vedkommende er afhængig, men alkoholikeren siger tit, at de sagtens kan undvære sprut, de gider bare ikke, fordi de sagtens kan styre det.
For mig at se, så er et af tegnene at vedkommende skjuler drikkeriet for andre. Når man finder skjulte flasker i skabene, så har man at gøre med en alkoholiker.
Jeg havde en kæreste der havde et alkoholproblem, og det der fik alarmklokkerne til at ringe hos mig var, at han kunne drikke MEGET uden at man kunne mærke noget på ham. Han kørte også bil med alt for meget sprit i blodet. For mig at se er der ingen ansvarlige mennesker der gør det jævnligt, altså havde manden et alkoholproblem...
Hvorfor spørger du? Er du i tvivl om du selv har et problem? Eller er det en i din omgangskreds?

..jeg mener at ét af de sikreste beviser for at se om én er alkoholiker, så er det når han lyver omkring sit forbrug. Og værst af alt, når han/hun lyver overfor sig selv.
Når man går mere op i at få dækket sit forbrug, end at tage sig af sin familie, så ville alle advarselsblink lyse rødt hos mig. Og - jeg ved hvad jeg taler om!!
Venligst Quantum

Både når det gælder en egen mening og også mht WHO. Naturligvis er grænserne "flydende", men jeg tror nok at det med at ikke kunne undvære både psykosocialt og fysisk er meget nær sandheden. Mængden kan naturligvis variere, men vanen og vanens magt er vel egentlig det som sætter prikken over i-èt.

Jeg har en kæreste, som jeg har været sammen med snart 2 år, jeg har hele tiden vidst han godt kunne drikke stor mængder alkohol, men tanken om han måske har et problem med det har ikke været der for nu. Han brænder mig af, hvis der er druk og byture på programmet,ved ikke hvordan jeg kan hjælpe ham, manden er jo snart 27 hvorfor står han stadig ikke til ro...[:*(]
Nogen der har en ide til hvad jeg kan gøre?

Jeg betragter ikke mig selv som alkoholiker. I dagligdagen afviser jeg konsekvent spiritus, hvor min far og hans kæreste gerne deler en flaske rødvin hver. Jeg kan godt klare mig uden den mindste sprut om fredagen, men ikke så godt om lørdagen. Problemet er ganske simpelt, at jeg ikke kan klare en hel weekend uden at drikke mig beruset. Allerede torsdag aften begynder det at kilde i hele kroppen. Det rammer naturligvis mange omkring mig, simpelthen fordi jeg ikke kan planlægge noget om lørdagen eller søndagen. Måske er mit beruselsesbehov ikke så meget fysisk, men nærmere psykisk. Svært er det under alle omstændigheder.