Hyggeligt samvær om morgenen før arbejde.

Jeg elsker min kæreste, og hun elsker mig. Vi har hver for sig langt til arbejde, skilles tidligt om morgenen og ses først omkring klokken 18. Jeg er påvirket af, at vi ofte ikke har tid nok til hinanden om morgenen. Bare sidde stille og roligt og nyde morgenmaden sammen. Jeg skal ud af døren 06.30-06.40, og nogle gange står hun så sent op, at der ikke rigtig er tid til at hilse ordentligt på hinanden, fordi jeg skal skrabe bil af osv. Hun siger, at hun lige har brug for at ligge et kvarter mere og når ikke helt at være til stede med mig.. Om vendt har jeg brug for dyb kontakt om morgenen og en lille snak, inden vi skilles. Jeg er usikker på, hvor meget man kan kræve. Jeg føler nærmest et lille hul inden i, når vi ikke har spist morgenmad sammen bare lidt. Nogen der har det tilsvarende? Er jeg for krævende.

Altså... Du har da lidt issues med den kærlighed 😉
Pas på du ikke kvæler den! Den kan ikke li´ at blive tvunget til noget som helst eller blive tvangsvækket fordi du vil have dit fix.
Kender godt de der lange arbejdsdage hvor man ikke rigtig får set hinanden, før sent om aftnen.. og der er man så også træt !! Men hvis I skal være sammen resten af livet, så slap af, - og nyd at det er det i skal [l]

Hæh, hun er så den type der lige skal "ligge for at vågne".
Hvis man så så har slået slumrefunktionen fra på vækkeuret sover man for længe 😖

Tja, du kan jo kalde det et behov for fix.
Jeg ved også, at skilsmisser opstår, fordi man er ved at glide fra hinanden.
Og at det begynder i det ganske, ganske små.
Ikke så mange lange sms´er mere, ikke flere gule, små kærestebreve i madkassen, ikke gide at stå op og være der for den anden.
Det er det, jeg er opmærksom på.
Og har lyst til at dele det med nogen.
Jeg synes, at jeg vil forsøge at gøre en forskel i mit parforhold.
Og er derfor opmærksom på hver en lille tegn på forandring.
I forelskelsen kunne man så meget. Det ser jeg gerne bliver ved.
Er der noget galt i det?? 😕

Jeg elsker min kæreste, og hun elsker mig. Vi har hver for sig langt til arbejde, skilles tidligt om morgenen og ses først omkring klokken 18. Jeg er påvirket af, at vi ofte ikke har tid nok til hinanden om morgenen. Bare sidde stille og roligt og nyde morgenmaden sammen. Jeg skal ud af døren 06.30-06.40, og nogle gange står hun så sent op, at der ikke rigtig er tid til at hilse ordentligt på hinanden, fordi jeg skal skrabe bil af osv. Hun siger, at hun lige har brug for at ligge et kvarter mere og når ikke helt at være til stede med mig.. Om vendt har jeg brug for dyb kontakt om morgenen og en lille snak, inden vi skilles. Jeg er usikker på, hvor meget man kan kræve. Jeg føler nærmest et lille hul inden i, når vi ikke har spist morgenmad sammen bare lidt. Nogen der har det tilsvarende? Er jeg for krævende.

Der findes sgu da heller ikke noget vaerre end nogen der starter dagen med at tale som et maskingevaer, og skal have opmaerksomhed lige fra morgenstunden, da det er noget de kan gøre hjemme bag røven af deres mor, men ikke hvis de vil bo under samme tag som mig, da jeg ikke vågner i samme humør som jeg gik i seng med, og det at vågne er sgu som at blive født på ny så man skal lige komme sig over genfødslen.

Ikke noget galt i at tage evt. problemer i opløbet.
Men jeg ville squ dø, hvis min mand tvang mig op til "hyggeligt samvær " om morgenen.
Eller omvendt, da det er mig der tager tidligt at sted og ham der er B-menneske og ikke skal op..
Du siger du er opmærksom på hver en lille forandring i jeres forhold.. æh.. slap nu af, alt forandre sig hele tiden. Der er ikke stilstand i livet overhovedet!
Forelskelsen er skøn, men det er i hverdagen at kærligheden skal leve - uden at man krampagtigt holder fast i det der VAR forelskelsen.

Hej
Det er meget svært at sige, om hun har behov for at sove længe. Du burde næsten spørge hende selv.
Dog måske i kan indgå en kompromis. Du kunne jo prøve at komme med kaffe i hendes seng på den måde vække hende stille og roligt og få en kontakt til hende.
K.h lina