hånden på hjertet- exkærester

Helt ærligt og annonymt herinde...
Hvor mange af jer derude har etableret jer,m og har det fint den familie i er i, men stadig tænker tilbage på en ex og tænker hvis nu.... det kunne have været, det burde... osv.
Kom med din fortælling/historie.
måske handler det om at hvis tidspunktet var anderledes agtigt var man endt i familie med den anden osv.
Er den du er sammen med dit lvs kærlighed, eller er det den der nu engang kom da det passede ind at stifte familie?

Helt seriøst.
Jeg er virkelig ovre dem, når jeg er ovre dem🙂 Jeg ved godt jeg er blandt de få, men det er meget dejligt at have det sådan🙂
Jeg er godt tilfreds med ham jeg har nu😃

hvad vil du med dit indlæg, læs hvad det er jeg søger..

og hvis man skulle leve efter det kom man aldrig videre. Man kan også vende det om, og tænke på, hvorfor det ikke gik med eks'en - der er jo en grund til, at det ikke gik.
Glem den gamle eks. og vær glad for det du har i dag - det andet kan ikke blive til andet end ønsketænkning.
PS. Jeg har det fint med min mand og tænker ikke tilbage.🙂

Man kan rode sig ud i hvadsomhelst og fortabe sig ved stillestående tanker. Det, der tæller, er nuet.
Selv mødte jeg for lidt over 4 år siden en gammel skoleveninde, som jeg var hemmeligt forelsket i igennem 2 årtier uden at fortælle hende det - så havde hun fået mand og børn og levede det liv, jeg ville have levet sammen med hende og som var grunden til, at jeg indtil da ikke havde været sammen med andre piger og senere kvinder. Det var som en pæl, der gik gennem hjertet på mig, ja mit liv stod stille nogle dage efter. Men det gjorde også, at jeg kom videre og (meget sent måske) kom igang med damer.
Nu er jeg sammen med en kvinde på 2. år med 2 "bonusbørn" og har 2 ex'er "på bagen". Dem kunne jeg også fortabe mig i - og tænke på alle de gode stunder jeg har haft med dem. Men jeg tror specielt man begynder at tænke på ex'er, når det ikke går godt i éns nuværende forhold.
Så gælder det bare desto mere om at dyrke forholdet! Og JA hun er mit livs kærlighed NU, hende barndomsveninden var det måske i årtier førhen, men det er altså historie, der er ikke nogen grund til at tænke videre over det.
Grib dagen og vær tilstede i nuet!

Har haft samme kæreste i meget lang tid, og med 2 eks'er på samvitigheden er jeg meget splittet. Den ene tænker jeg stadig på med jævnemellemrum, og er først nu jeg nærmest kommer i tanke om...

Hvad kan du bruge de fortællinger til - at trøste dig selv? Se da at komme videre i livet!

Lige pt er jeg single, men jeg kender udemærket dilemmaet med ex'en.
Jamen jeg har en eks som jeg slog op med for at par år siden, og han var virkelig mit livskærlighed, jeg vil aldrig finde sammen elektrisitet som den vi havde sammen. den skød gnister gennem hele lokalet. Vi er stadig venner, og jeg prøver virkelig på ikke at sammenligne andre fyre med ham, men det er bare svært. Har haft kærester efter som også har været fantastiske, men de er bare ikke ham.
Og nu får jeg nok en masse response fra folk der siger jeg ikke er kommet mig over ham. Men jeg kan sidde i selskab med ham og jeg er helt sikker på det aldrig bliver os igen, og har det fint med det. Men det ændre ikke på hvad nu hvis'erne: Hvad nu hvis han boede i dk, hvad nu hvis jeg havde været lige så spontan som ham, hvad nu hvis vi havde mødt hinanden senere i vores liv eller før?..... osv osv
Det eneste jeg kan sige er: at selvom der er en masse hvis'er, er det ikke ens betydende med at du ikke elsker din nuværende kæreste, det betyder bare at der er flere former for kærlighed, og hvis ting knaser lidt i det forhold man pt er i, vil man altid tænke tilbage på tidligere forhold.
Håber du ka' bruge det til noget😉
SarahDK

Det er temmelig NEMT at komme til at tænke på ex'er, når man er SINGLE. Når man er i forhold, skulle man gerne have en partner til at "distrahere" sig 🙂

ja det ved jeg godt, men jeg har det nu også sådan når jeg her været i forhold og der har været knas

at komme ud af det forhold hurtigst muligt, hvis man tænker på, hvor godt det var før med den anden!
Jeg skal dog ikke spille 100% hellig, da jeg var yngre, var jeg en hest til at slå op - og så kunne knaset fortsætte i uendeligheder...men been there done that. Som en anden skriver længere oppe i tråden, så er jeg tilstede i nuet idag. Så er det langt nemmere at tage beslutninger.
Min røffel til hende den næsten-30årige kommer af mine egne dårlige erfaringer med at være et andet sted i tankerne end i nuet.

Lede tråden hen på noget andet.. Men er da også interesseret i at høre om der er nogen der nogensinde har fundet sammen igen med sin eks. kærester og om det så har været holdbart. Drømmer nok lidt, men kunne da være dejligt at høre nogle succeshistorier?

40 år? ½ år eller bare til man selv er færdig med kæresten?
Min erfaring er, at når først man "render tilbage", så sidder man - inden man aner det - i et on/off forhold. Kan man gå og komme igen én gang - kan man i reglen også flere gange og det der utroligt opslidende.

en tidligere kæreste har opfyldt mine værste forudanelser, så med hånden på hjertet tænker jeg af og til på hvad det kunne være blevet til, - tanker der ender med et lettelsens suk over at det ikke blev mig der skulle leve med en utro alkoholiker, der også på andre måder har afviklet sig mere end han har udviklet sig!
En anden ex tænker jeg tit på mere positivt. Vi kunne have haft det rigtig sjovt og uproblematisk, MEN det var ham der elskede mig og desværre ikke rigtig gengældt, så ja, jeg er sammen med mit livs kærlighed, heldigvis med det resultat at det kunne kombineres med at stifte en dejlig familie, men desværre må jeg erkende, at det er mig der elsker og ham der lader sig elske! En frygtelig usikkerhed nogle gange, men jeg ville da ikke bytte.

Hånden på hjertet - ja jeg tænker da på, hvad det kunne være blevet til med min eks. Vi var sammen i næsten 8 år. Idag har jeg været sammen med min nye kæreste i 2 år. Og det føles som en dråbe i havet de 2 år - når man har elsket en anden i 8 år. Så lige nu må jeg acceptere at jeg har det godt med min kæreste - men der går nok flere år før jeg føler vores kærlighed overgår den kærlighed jeg havde til min eks. Jeg er ikke i tvivl om jeg har valgt rigtigt og den tid kommer - indtil da må jeg bare leve i nuet og lade være med at tænke hvad nu hvis og føle skam.
Bare min historie!🙂

så jeg skal glemme min ex...
jamen det er skam gjort, dem alle sammen, men selvom dette indlæg ikke tager sit udgangspunkt i mig selv og min verden, så kan det godt være et interessant emne?

nah tænker bare over livet, engang kommer jeg til at tjene penge på det :)
man kan jo snakke om alt muligt uden det er med udgangspunkt i egen problematik?
Verden e stor og jeg er nysgerrig!

Jeg har haft et meget kort forhold til en person, som jeg tænker på dagligt. Jeg har mødt en siden, men det gik hurtigt i stykker, da jeg ikke kunne (kan) få den anden person ud af hovedet.

..jeg tænker ofte tilbage.. men vi var
forskellige (dog ens uden at nogen ville indrømme det), vanvittigt temperantsfulde på hver vores facon, stædige, uligevægtige m.h.t. følelser o.s.v... Og jeg mindes ikke at have været noget hårdere igennem. Jeg tror ikke, jeg ville overleve en gang nr. 2.
Jeg foretrækker gensidig respekt og ømhed fremfor personligheder, der opfører sig som ild og vand. Det gør simpelthen for ondt.

Hvordan er din egen situation - er du sammen med dit livs kærlighed eller kom der en partner, som var egnet til at lave familie med, netop da du var klar?🙂

Jeg har LIGE læst for at par dage siden at ca. 30% af alle gifte mennesker ville ønske at de var blevet gift med deres første kæreste. Det er jo en del!
Jeg tænker ofte på min x. Jeg tænker tilbage på ham og vores tid sammen med glæde og kærlighed og fortryder ikke et minut jeg havde sammen med ham. Jeg tænker selvfølgelig på hvordan det ville have været hvis jeg stadig levede sammen med ham, men så må jeg jo huske mig selv på, at der var en grund til at vi gik fra hinanden i sin tid.
Jeg tænker allermest på, om han er lykkelig. Det håber jeg fra det inderste af mit hjerte, og jeg ved at jeg vil tænke på ham ofte, så længe jeg lever.
Men det er jo ikke noget jeg fortæller min mand, hvorfor skulle jeg? Han tænker måske også sådan om sin x, men hvad gør det? når bare vi elsker hinanden og er glade for vores liv sammen.
Fortid er fortid og min mand er min fremtid.

Det var jo lige det jeg glemte at skrive i mit eget indlæg. Den der tanke om at kærligheden er der og at man ikke ønsker andet, men at man husker en større kærlighed. Kommer det mon med tiden?

hehe jamen jeg har aldrig rigtig opleet kærligheden, så jeg er selvfølgelig bredt nysgerrig :)knap 30

ja præcis tanken er jo meget normal, omkring hvis nu..
Men ja det rigtige fokus er det fornuftige, og det der tilhører nutiden :)

Har du heller aldrig været forelsket? Hvad med dine ekskærester? Elskede du ikke dem?

Der findes ikke et menneske der i alle situationer kan være den ultimative lykke. Så når problemerne opstår i et parforhold, er mange nok tilbøjelig til at flygte væk i drømmen om en anden, der sikkert kunne opfylde en mere/gøre en lykkelig i den og den situation.
Hm..Tror mere dette er en manglende evne til at tage ansvar for sin egen lykke - sit liv i det hele taget.
Så de 30% der forestiller sig de var blevet lykkeligere med deres ex. - og (måske) andre 30% der forestiller sig lykkeligere med en (anden?) som de oprindeligt ikke kunne få - og endnu 30% (?) der forestiller sig lykkeligere med en de p.t. er forelsket i (evt. udenfor deres forhold) - de ca.90% lever et liv, hvor lykken søges UDENFOR en selv. Bare min fornemmelse af situationen i almindelighed, både når jeg ser på venner og familie og eget liv.
Jeg tror overhovedet ikke på der er et dybere indhold i denne længsel, efter noget andet end det man har. Jeg er ret overbevist om at byttede de 30% - I taler om her - deres ex. ud med deres nuværende partner, ville der ikke gå mere end et år førend den nuværende partner blev forvandlet til drømmen om det lykkelige liv og ham/hende der før var ex. men som man nu deler liv med, ville komme til at repræsenterede det næstbedste.😖
Det reelle indhold i dette er, at vi som flest glemmer at finde årsagen til lykke i os selv og derfor glemmer at udvikle de potentialer, der netop gør at vi kan være lykkelige ved blot at være os selv - og hvile i os selv med det vi nu hare valgt her i livet.
Måske de sidste 10% er eneboere eller munke, selvvalgte singler eller bare vise som par eller alene....
Pusser

Jeg må indrømme, at jeg ikke tænker på mine eks-kærester, men derimod nogle, som jeg har været vilde med, men som aldrig blev til noget.
Fx. For 8 år siden var jeg vild med en fyr. Vi mistede kontakten af flere årsager, hans daværende kæreste, afstand osv.
Nu har jeg så fundet ham igen, og han har virkelig vækket nogle følelser i mig. Det har så gjort at jeg er blevet i tvivl, hvorvidt min nuværende kæreste og jeg skal fortsætte vores forhold, eller..? Min nuværende kæreste og jeg har været sammen i 5 nu, og har boet sammen i 4 år, så jeg føler lidt, at jeg bør give det en chance, jeg synes at det er "lang tid at smide ud af vinduet".
Ham jeg så har fundet igen. indeholder utrolig mange ting, som jeg sætter pris på! Vi har samme interesser osv.. Det er i overkanten at sige, at han er "min drømme fyr", men der er godt nok tæt på.. 😕
Bare min historie.
/B!

Det var en virkelig god vinkling. Jeg har det præcis som du, jeg havde bare ikke tænkt over det før med de ord. Men jeg tror virkelig du har ret.
Meget fint indlæg!

Jeg savner min eks, selv om det er møg længe siden vi egentlig har set hinanden... tænker meget på hvad nu hvis ja... men det nytter jo desværre ikke noget..!!
Man skal være to om et forhold...

dine følelser! Men tror nu også, at det har utroligt meget at gøre med et stort ønske om at gøre de ting godt igen, som gik galt i løbet af ens liv. De håb og drømme, som brast, vil man nødigt opgive! Det er nok sådan, ideen om Paradis er opstået..

Min kæreste og jeg har ikke verdens hedeste forhold nu.. har et barn på elleve måneder og et på to år og næsten ingen tid sammen - eller alene hver for sig, for den sags skyld! Så ja, kan godt savne min eks. Men når jeg så ser min kærestes øjne, når han kigger på VORES børn, så er det alligevel svært at forestille sig noget andet. Så det med Den eneste ene og Mit livs kærlighed osv. er jo langt henad vejen forestillinger, man selv vælger at skabe og ikke skæbnebestemt.

Er og bliver min X. Det er rigtig mange år siden vi var kærester og flere lange forhold har ligget imellem.
Det ændre bare ikke ved, at han er den mand i mit liv jeg ikke kan slippe. Han er/var min soulmate, hvor kliche-agtigt det end kan lyde.
Vi mødte hinanden da vi var meget unge, var kærester i 3 år, det sidste år som samboende.
Tiden var bare ikke til det, vi var ikke voksne og modne nok og kunne ikke få det til at fungere, så jeg smuttede, og levede de næste mange år sammen med en dejlig mand.
I dag er vi voksne og selv om der er løbet meget vand under broen g megen udvikling har fundet sted har vi sadig en helt fantastisk og sædvanlig kemi/energi sammen.
En masse omstændigheder gør, at vi aldrig nogensinde bliver kærester igen, men undvære hinanden kommer vi heller aldrig til mere.
Han vil altid være man store uforløste kærlighed og jeg hans.
Heldigvis ved jeg at det ikke betyder at vi ikke hver for sig kan møde andre kærligheder der kan blive fantastiske og holdbare.....

30% ->>>>> ex-kæreste/r
30% ->>>>> nuværende forhold/ægteskab
30% ->>>>> elskerinde/r
10% ->>>>> familie/venner/fritids interesser ...
%?? ->>>>> arbejde
%??? ->>>>> Hvor er tanker og følelser [l] til børnene henne ???
??? >>>>>> efter skilsmisse ... man skal finde en anden igen ... og blive
forelsket ...
De Egoistiske Forældre >>>> de tænker bare kun for deres egne fremtid - tilfrestillende sexliv og følelser ...

Husk: Det er børnene ... der betaler prisen!!!

det tit handler om, at man måske har haft en stor kærlighed i sine yngre år. For mit vedkommende i 8 år. Og alting var bare mere følelsesladet dengang man var yngre. Forelskelse var en anden ting. For mig er forelskelsen mere fornuftsbetonet i dag. Jeg er rigtig glad for min kæreste, men jeg lå ikke søvnløs og havde kuller som en anden teenager da jeg mødte ham. Jeg vidste bare, at han skulle være min og at vi ville få det dejligt sammen.
Kærligheden i ens yngre år huskes som en stor lyserød sky. Og ja, tænk nu hvis! Og idet man dvæler ved en stor kærlighed man tidligere har haft - jamen så har ens nuværende kærlighed noget at leve op til. Min kæreste gennem 2 år er stadig ikke så stor en del af mig, som min ekskæreste var. Færdig Basta. Men det bliver han!!!
Og som Pusser rigtig nok er inde på - uanset hvilken kæreste man har, så kan man altid tænke - hvad nu hvis. Man vil altid savne den forrige.
Jeg prøver at blive bedre til at leve i nuet og sætte pris på det jeg har - for ærligt talt, han er guld. Men jeg husker også noget større - som jeg ved, bliver mindre med tiden.
God søndag

🙂 thats what they are...de der X´er, for mit vedkommende.
Min første rigtig store kærlighed giftede jeg mig senerehen med...efter vi havde levet hver vores liv på hver vores kontinent i nogle år...senere endnu blev vi skilt igen!
(dyb kærlighed var det...har stadig massere af varme til ham, ønsker ham det bedste og elsker stadig at modtage hans tæt skrevne breve m poesi, observationer, platte vitser og forunderlige stemningsbilleder af verden omkring ham)
Når først jeg har givet slip, eksistere ønsket om at få x´en tilbage slet ikke,,,dem jeg har holdt inderligt af...tror jeg er med mig resten af livet, de har været m til at forme mine perspektiver, mine evner og drømme, min seksualitet, glæde, kreativitet osv...men "vi" er opløst...
Og himmelhunden tager på nye eventyr...kun i dag og i fremtiden kan jeg skabe kærlighed, igår (TAK for igår), var så smuk og dejlig😉...dejligt at vide den trods alt har været...[l]
[s][s][s]A

Nej det nåede aldrig rigtig så langt, var bare lidt facineret og glad for dem

Ja jeg tænker nogle gange om min eks og hvordan og hvorledes
jeg elsker min nuværende kæreste, og det er ham ejg vil bruge mit liv med, jeg elsker ham og kunne aldrig drømme om at gå¨tilbage til min eks.
desværre var der så meget uafsluttet dengang som ejg har snakket med min eks om senere hen, hvilket min kæreste godt ved, så ingenting der. men jeg har da nogen gange tænkt hvad nu hvis, emn ejg ved også det aldrig var gået i længden, da det ikke fungerede og sådan er det.
havde jeg vidst hvad jeg ved nu havde vores forhold dengang været anderledes, men ahr viderebrugt mine erfaringer. jeg vil ikke ændre og fortryde fortidne for jeg kan intet lave om og jeg elske rmit liv som det er nu
men når man har været sammen med en i en årrække, vil de altid have en hvis plads hos en, både positivt og negativt, de har været en del af ens liv, og det kan ikke ændres, for de har sat nogle aftryk.
Jeg vil på trods af den viden ejg har nu ikke ændre i noget selvom jeg kunne for det har gjort mig til det jeg er i dag 😃
god jul😉

Hvor lang tids varighed havde de forhold så? Og hvordan kunne du være kærester med nogle, du egentlig ikke var forelsket i? Det er vel ikke nok bare at være glad for/fascineret af nogle..
Du har fået pænt mange tilståelser/beretninger her, men hvad er din udover nysgerrighed? Er det fordi du gør dig tanker om børn og familie taget din alder i betragtning?