4tilføjet af

høj intelligens/hjælp/undervisning

hjælp, min søn på 10 år har muligvis en højere intelligens på nogle områder end sine jævnaldrede, umiddelbart skulle man tro at det er en gave men det har desværre også mange kedelige konsekvenser med sig som min søn døjer med, så som understimulering/kedsomhed i skolen, fravalg af jævnaldrede kammerater, isolering, had til skolen og flere former for sociale forsamlinger.osv. hvordan får vi afklaret dette problem, hvor kan vi hente hjælp? vil i øvrigt gerne i kontakt med andre forældre, der enten står i samme problemstilling eller har et særligt intelligent barn, der får mest muligt udnyttet deres resourcer, samt hjælp til at få opbygget de kompetancer der er blevet understimuleret. dette indlæg skal tages meget seriøst, da det er en problemstilling der fylder alt formeget i min søns hverdag og det gør så ondt som mor hverdag at skulle se sin søn trist og indelukket, kæmpe for sine dage i skolen, fordi det forventes der af ham, og jeg må bare se magtesløs på, DET VIL JEG IKKE LÆNGERE VÆRE TILSKUER TIL.
tilføjet af

På flere linjer?

Hejsa "mor"
Er det sådan at din søn viser intelligens over gennemsnittet på en bred linje? Altså såvel sprogligt som i de logiske fag?
Hvis det er tilfældet bør du kontakte din søns skole. Der må være en klasselærer som observerer de ting du beskriver. Så vil jeg foreslå at du henvender dig til nogen som tager sig af børn med over gennemsnitlig intelligens. Så han evt kommer på en specialskole, så hans sult på lærdom tilgodeses.
Du har ret, din søn kan ikke være tjent med de understimuli han åbenbart får.
Jeg ønsker jer held og lykke.
Mvh Fandango
tilføjet af

skole for højtbegavede børn

Der findes enkelte skoler rundt om i landet for højtbegavede børn. Nu ved jeg jo ikke i hvilket område I bor, men i Gladsaxe, hvor jeg kommer fra, er der en skole af den slags i Søborg.
Skolen fokuserer ikke kun på den faglige side, men også på de sociale kompetancer, da nogle af disse børn, kan have det svært med det område, da de ofte betragtes lidt som særlinge i folkeskolen.
tilføjet af

Til lykke...

... du/I gør præcis, hvad dit/jeres barn har brug for :)
Jeg ligger selv over intelligensgennemsnittet og gik i en almindelig folkeskole. De første to uger græd jeg som pisket hver morgen fordi min klasselærer var en nyuddannet 'vi-er-alle-lige'-type, og for hende var det absolut udelukket at andre end de, der havde brug for faglig hjælp, blev behandlet anderledes. I stedet for at udvikle læse- og stavefærdigheder blev jeg sat til at tegne iskager og klipper I'er og S'er ud af aviser, og da mine forældre prøvede at pirke lidt til hende, fik jeg H.C. Andersens Elverhøj - uforkortet og med gotisk skrift, for så kunne jeg jo lære det, kunne jeg!
Heldigvis fik vi en anden klasselærer i tredie klasse, og det gik bedre. I fjerde blev vi slået sammen med parallelklassen, og det var mit held: Min nye klasselærer grinede bare hver gang jeg var færdig med det sædvanlige og stak mig så noget udfordrende. Hun brugte også niveaudelte bøger - man kan få danskbøger med fx. staveøvelser hvor der i forvejen står ingen eller mange af de sværere ord trykt - og var heller ikke slem til at lade mig være "hjælpelærer" (den dag i dag hader jeg gruppearbejde og har ingen tålmodighed med folk, der ikke forstår mig i første omgang - når man i 12 år har været tvunget til at være den, der trak alle i gennem i stedet for selv at få noget udfordrende fra hånden bliver man sgu lidt asocial).
Anywy😉Pointen med dette ævl var at vise dig, hvor godt det er, at du/I er opmærksomme på de problemer, der følger med forhøjet intelligens. Tal - pænt! - med lærerne. Bortset fra hende den første var alle lydhøre og villige til at hugge en hæl og klippe en tå for at holde mig beskæftiget, men mine forældre gjorde også meget ud af at spørge (fx. 'er der noget særligt, vi skal være opmærksomme på', 'hvordan opfører [mig] sig', '[mig] er ked af, at hun bliver så hurtigt færdig, det får hende til at føle sig udenfor' blablabla) i stedet for at beskylde ('hvorfor gør [lærer] ikke', 'det er da for ringe, at...') selvom de havde ret meget lyst til det ;)
I sidste ende kan jeg kun tilslutte mig forslaget om at få dit/jeres barn testet og evt. flyttet til en specialskole. Det er utrolig vigtigt at de sociale kompetencer bliver udviklet - bare spørg mig, jeg har ingen! Prøv evt. at opsøge andre miljøer (jeg ved, at skakklubben er en cliché, men alligevel) - fx. musik, rollespil, tegning, modelbygning, fodbold, etellerandet der ikke umiddelbart er forbundet med skolen, og hvor man mødes på andre måder.
Held og lykke!
tilføjet af

ny skole

en af de rigtig meget kendte skoler ligger i Tølløse, det er både almindelig dagskole, men også kostskole!
den findes her:
http://www.sejergaardsskolen.dk/
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.