2tilføjet af

Højeste beskæftigelse!

Beskæftigelsen sætter rekord med 2,3 mio.
Den sæsonkorrigerede beskæftigelse steg med 0,8 pct. fra 3. til 4. kvartal, og er dermed på sit hidtil højeste niveau.
Det skyldes en markant stigning i den private sektor (1,4 pct.), mens den offentlige sektor har et svagt fald (0,2 pct.) i beskæftigelsen. Det oplyser Danmarks Statistik.
Stigning i forretningsservice
De største stigninger inden for den private sektor var i finansiering og forretningsservice samt i bygge og anlæg med en stigning på henholdsvis 2,4 og 2,3 pct. Finansiering og forretningsservice dækker bl.a. over penge- og realkreditinstitutter, forsikrings-selskaber m.fl. Beskæftigelsen i industrien er uændret i forhold til 3. kvartal, mens der var et lille fald i branchen energi- og vandforsyning med 0,2 pct.
Beskæftigelsen i den samlede offentlige sektor faldt med 0,2 pct., når man korrigerer for sæsonudsving. Den amtslige sektor steg som den eneste med 0,2 pct., mens der var fald i stat (0,5 pct.), kommuner (0,3 pct.) og offentlige selskaber (0,3 pct.).
2,3 mio. i beskæftigelse
Beskæftigelsesindikatoren er opgjort på grundlag af de foreløbige ATP-indbetalinger for 4. kvartal. Tallene er omregnet til fuldtidsbeskæftigede og korrigeret for normale sæsonudsving.
Den faktiske beskæftigelse, som opgøres via den såkaldte ATP-beskæftigelsesindikator, har ligesom den sæsonkorrigerede beskæftigelse aldrig været højere, idet den var på 2,3 mio. fuldtidsbeskæftigede i 4. kvartal.
Et positivt tegn
- At beskæftigelsen bliver ved med at vokse er et positivt tegn for dansk økonomi. Det betyder, at der til trods for det stramme arbejdsmarked fortsat er ledige ressourcer at finde - en udvikling vi meget gerne skulle se fortsætte for at fastholde en bæredygtig høj vækst i Danmark, siger cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken i en kommentar.
- Det er dog klart, at det vil blive sværere og sværere at finde de ekstra arbejdskraftressourcer, og det vil kræve en ekstra indsats for at fastholde en fortsat udvidelse af arbejdsstyrken - som dog som nævnt indtil videre har overrasket på den positive side.
Gunstig udvikling fortsætter
- Men vi skal da glæde os over, at der aldrig har været så mange i beskæftigelse i Danmark, og at den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet i kølvandet på det markante økonomiske opsving over de seneste år ser ud til at fortsætte, siger Jes Asmussen.
----------------------------------------------------------------------------------------
Med andre ord -Det går den rigtige vej!
Højere beskæftigelse i det private, samtidig med lavere beskæftigelse i det offentlige, giver tilsammen en gunstig dansk økonomi... det er vejen til succes!
Dog stadigt skræmmende at det ikke engang er halvdelen af danmarks befolkning, der bidrager posetivt til samfundsøkonomien.
Fratrækkes børn/studerende og pensionister er der stadig en alt for stor mængde, som "hænger efter toget" og trækker i den forkerte retning! -Der er stadigt rigtigt mange potientielle arbejdsdygtige at tage fat på!
tilføjet af

Malurten i bægeret!

Vi mangler stadig at aktivere ca. 80% af de ledige...
De sidste 21% gider jo tilsyneladende ikke at arbejde alligevel!
De vil hellere være så fattige og så svage, forstå det dem som kan!
tilføjet af

Stigende beskæftilgelse !!!!

Jeg tror, at den forøgede beskæftigelse skyldes importeret arbejdskraft fra f.eks Polen og andre østlande, snarere end at der er flere arbejdsløse danskere i job !?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.