17tilføjet af

I får nok SU !!!

Hvad er der i vejen med de studerende. Hvorfor klager de over for lidt SU og hvorfor klager gymnasieelever over at der bliver skåret ned på deres så de enlige studerende mødre kan få mere? Vi er allesammen bare heldige at få noget og studerende skal ikke klge over, at alle andre skatteborgere betaler til at de kan få sig en uddannelse gratis. I just don´t get it !!! Det er helt pinligt
tilføjet af

glemte

lige at sige at jeg selv er studerende, så jeg taler ikke som udefrakommende. Jeg er inde i systemet som fattig studerende
tilføjet af

Hmm

Hvis du er inde i systemet, så burde du også vide at det ikke er SU'en vi kæmper for (denne gang). Det drejer sig om antallet af elever i klasserne og andre nedskæringer på budgettet. Jeg kommer selv fra et gym, der har klasseværelser bygget til 24, men hvor vi sidder mange flere i klasserne. På nogle gymnasier sidder de endda op til 36 i hver klasse - regn selv ud hvor meget "taletid" det giver den enkelte elev i løbet af en time.
Sæt dig ind i sagerne før du brokker dig - især som gymnasielev. Det er også dig der bliver kæmpet for - dit arbejdsmiljø..
Susanne
tilføjet af

danskerne har det for godt.

Danskere har det generalt for godt. Da jeg afsluttede mit gymnasium brugte jeg af det meste af min SU til cafepenge. Lige nu arbejder jeg i usa, og herovre er der ikke noget kaldt SU, jeg har tre kollegaer, der arbejder 40 timer i ugen og ved siden af gaar paa universitetet som de selv betaler for. Taenk over hvor godt I har det!
Maria
tilføjet af

Hvad ville du sige

til at få 1880 kroner om måneden og ud fra dem betale husleje, regninger, mad og sørge for at du ikke render rundt i laser?
Det levede jeg af i syv år, mens jeg studerede.
Og garanteret om du ikke tænker at jeg da bare kunne tage et arbejde. Det gjorde jeg også. Men hvis man skal passe skolen ved siden af, så er det begrænset hvor meget arbejde man kan tage. Det eneste jeg kan huske fra mine weekender og ferier er at jeg arbejdede. Og i hverdagene havde jeg ikke tid, for der måtte jeg sørge for at lave lektier og afhandlinger.
Det er fanme hårdt!
JA, skatteyderne betaler. JA, vi får mere end så mange andre.
Men NEJ, det pisser mig ikke af at jeg skal betale for de næste generationers uddannelse. For det er dem der skal passe mig når jeg bliver gammel.
tilføjet af

NOK??

Jeg læser godt nok ikke på gym. men skal starte på pædagog seminariet her til feb. Og jeg syntes da ikke at SUen er til at leve af. Jeg får 4100 ca udbetalt, og ud af dem skal jeg betale husleje på 3637, dagpleje på knap 2000, hmm hvad er der så tilbage? tager dog også lånet det er omkring 2000 også.. hvad er der at leve for? Det kan ikke rent økonomisk betale sig for min kæreste og jeg jeg tager en uddannelse. Men det vil jeg have nu. Som mange sikkert tænker at det kunne jeg jo ha tænkt på noget før, ja men hvad hjælper det. Det kan ikke passe at der ikke er noget mere til dem med børn, jeg fik at vide da jeg kontaktede su styrelsen, at hvis jeg var enlig kunne jeg få dobbelt su, osv. Så det kan faktisk godt rent økonomisk betale sig at jeg går fra min kæreste, det vil jeg få mange flere penge ud af, og så meget dyrer er det altså heller ikke at bo alene. Min veninde der er enlig og på su har rent faktisk flere penge til sig selv, end vi har når jeg skal læse, og vi har "2" indkomster. Er der ikke noget der ikke helt hænger sammen? Nu vil jeg lige på peje at jeg kunne ikke finde på at "gå" fra min kæreste af den grund, ville være alt for bange for at det blev opdaget. Men tænk tanken, kan ikke altid forstå de enlige der brokker sig, det har det nemlig ritgig godt.
tilføjet af

Fritidsjob

Ja vi har det godt i DK.
Vi har gratis uddannelse(næsten)
Og vi får penge for det.
Men vil også sige at der er nogle der sikkert godt kunne bruge flere penge, fordi det for dem ikke kun er "cafépenge".
Selv modtager jeg laveste SU sats, og er selv med til at betale det.
Hvad får jeg så rent faktisk ud af det?
tilføjet af

Forkælede studerende

Hej,
selv om det er mange år siden jeg studerede, kan jeg tydelig huske den stor klagesang fra mine medstuderende.
"Det er synd for os, vi har ikke nok penge..."
Jeg kan tydelig huske, at efter
- den største PC var indkøbt (den gang var det ikke nødvendigt med PC til studierne, endnu),
- skiferien var afholdt i Østrig,
- sommerferien med Interrail (det var dog billigt) til Grekenland,
- byture hver weekend,
- biografture til de nyeste film,
- den sidste skrig inden for modetøj var indkøbt,
ja, så kan jeg godt forstå at der ikke var penge til at købe studiebøgerne...
Min kæreste og jeg havde hellere ikke for meget, men vi klarede os, og så man prioritere.
Når jeg ser mig omkring idag, ser jeg utrolig mange studerende med det nyeste teknologisk grej, mobil, mp3, iPod, samt Louis Vitton tasker, for ikke at tale om al det modetøj der koster en bondegård.
Bevares, jeg ved at der også er dem der knokler og sparer og er fornuftige. Men det er altid de "forkælede", der har alt i forvejen, der klager...
tilføjet af

der vil jeg gerne komme med min mening

Nu er det jo ikke alle der ejer alt det du har. Ja jeg har en god bærbar men det er en min kæreste har vundet.. og dyre mærke vare kan man ikke rpale af vi har. så det er jo ikke alle der har det sådan, men nogle har da. det vil jeg kun give dig ret i. Men for mit eget vedkommenede kan jeg ikke se logikken i at få så lidt, det dækker jo ikke engang de faste udgifter. Dem der tit køber disse ting, har sparet, har et job ved siden af, eller tager et lån, jeg kender alle typer. Jeg ville også gerne se om jeg kan få et job ved siden af, men det er lidt svært når man har en lille man gerne vil se også. samt en far der ikke altid kan hente og bringe.
tilføjet af

Udd. også en investering

Hey.
Er selv studerende på universitetet i KBH og er altså en af dem, i bruger så meget brokkeri på!
Jeg vil give nogle ret i, at SU'en muligvis bliver fordelt forkert på gymnasieniveau eller at den lige frem er for høj. MEN det er trods alt ikke alle, der stadig bliver boende hos deres forældre og ikke alle, der IKKE skal betale for at blive boeden hjemme - og det er dem man rammer hårdest ved at nedskære SU'en. Så hvad er det lige jeres alternativ er, til den nuværende fordeling?
Desuden er der et område, som jeg synes i mere eller mindre alle sammen overser. At give hjælp til studerende - i økonomisk form - er da også at investere i fremtiden. Det giver fx mig en mulighed for at få et job, der er så godt betalt at jeg vil komme til at skulle betale meget i skat. Men deraf vil jeg så komme til at give mine privilegier som studerende videre til den næste generation. Og heldigvis er jeg da ikke så egoistisk, at jeg ikke under dem det samme, som jeg selv har haft muligheden for!!!!!
tilføjet af

Nu mener jeg

ikke vi skal sammenligne os med en bananrepublik som USA retteligt er.
tilføjet af

Dog er der

mange højtuddannede der ikke tænker som dig, men i stedet kræver lavere skat. Nu har de jo fået - så gider de ikke betale for eftertiden.
tilføjet af

Øv, mit indlæg blev slettet

Synes ellers ikke det var galt skrevet. Jeg vil bare sige at jeg synes ikke at især gymnasieelver har det hårdt. Jeg har et meget læsetungt studie og arbejder ved siden af og skal have det til at løbe rundt her i København, som i forvejen er dyr. Jeg kan godt få det til at løbe rundt, men det er ikke altid nemt. Det var meget nememre i gymnasiet hvor man ikke havde ligeså meget man skulle læse og mere fritid til at kunne arbejde
tilføjet af

Cafépenge

Ja, som en der har oplevet hvordan det er rent faktisk at skulle LEVE af SU'en, så kan jeg kun være forarget over udtrykket cafépenge.
Det ER for dårligt at de unge, der er heldige at forældrene bor i nærheden af uddannelsstederne, kan lalle sig gennem tilværelsen med lige så høj SU som alle andre.
Der bør være en skillelinie, der hedder: Dem der har brug for pengene og dem der ikke har. Hvis man bor hjemme hos "moar" og ingen udgifter har, hvorfor så have SU?
Jeg ved godt at det med 21-års reglen og udeboende/hjemmeboende eksisterer, men det virker jo i realiteten ikke. Der er for meget fusk med proforma-adresser o.lign., og når man fylder 22 kan man jo bo lige så meget gratis hos forældrene som når man er 21...
Men dem, der rent faktisk er nødt til at flytte for at få en uddannelse (som jeg selv, jeg flyttede som 16-årig for at gå i gymnasiet) bør have lidt mere så de har til huslejen, som jo som bekendt er ekstra dyr i uddannelsesbyer.
Og det gælder især enlige forældre, der ikke skal tvinges til at tage masser af ekstra arbejde når det i virkeligheden skulle være deres uddannelse og børn, de skulle koncentrere sig om!
tilføjet af

Du ved ikke hvor lidt SU er...

Det kan man ikke leve en normal tilværelse med.
tilføjet af

Jo det ved jeg godt

For jeg er selv på SU. Ved godt det er svært at få det til at løbe rundt, men vi skal da være glade for,at vi i det hele taget får noget
tilføjet af

generalisering...

IGEN IGEN IGEN - I generaliserer! Jeg synes SU er en god ting. Jeg går på Universitetet i Århus, og bor IKKE hjemme mere. Jeg får 4000kr i SU og halvdelen går til min husleje. Så kan I selv regne ud hvor meget der er tilbage. Jeg har haft jobs ved siden, men pga. diverse problemer nægter jeg for tiden at arbejde for nogen. Det sidste job jeg havde betalte ikke min løn før jeg pussede HK på dem - og nu har jeg fået en erstatning. Det er rart at få SU, og at have den frihed så man kan koncenterer sig om sine studier. Der er mange der glemmer at en studerende er studerende på FULDTID - og at det er hårdt at have et job ved siden af i weekenden. Det er IKKE alle der er som nogen gymnasieelever og bare bruger løs. Og som en anden nævnte - Under I ældre generation ikke jeres yngre generation den privilegie mere? Så vi kan koncentrere os om vores studier??
tilføjet af

Hah

Godt, endelig en der har forstået hvad det handler om - tak.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.