Ikke et velfærdssamfund mere
Leder i EB i dag:
SET UDEFRA ligner Danmark et lille smørhul. Friværdierne fylder villavejene med håndværkerbiler, garagerne med nye modeller, designersalget kører strygende, ja, det går sgu godt. Man skal bare lade være med at blive gammel. Man skal bare lade være med at blive fattig, og så skal man frem for alt lade være med at blive syg.
DET KAN 56-årige Palle Jensen fra Dragør fortælle noget om. Han fik en blodprop i hjernen og vågnede op og var lam i den ene side. Kom der en ambulance og hentede ham? Nej, det gjorde der ikke. Palle Jensen kunne bare ringe til sin egen læge, kunne han. Det hjalp ikke, at manden ikke havde mere taletid på mobiltelefonen - så kunne han da bare gå ind til naboen, ikke? Palle Jensen prøvede at forklare, at han sådan set var lam - men det anfægtede ikke de gode folk på alarmcentralen, som sagde pænt tak for henvendelsen. Farvel.
NU KUNNE en positiv sjæl så tro, at det var en fejl. At stemmen på alarmcentralen havde taget fejl, havde haft en dårlig dag eller bare var lidt ukoncentreret.
Det kan ske. Det er utilgiveligt i den funktion, men dog forklarligt.
Sådan er det bare ikke.
SOM CHEFEN for alarmcentralen i København, Kim Jakobsen, siger i dagens avis:
- Men hvis vi skulle sende en ambulance, hver gang der var en, der blev pludseligt lammet, så skulle vi have fordoblet vores beredskab i København på ambulancesiden.
DET ER her, den virkelige skandale ligger. Det er åbenbart dagligdag, at mennesker, der er blevet lammede af blodpropper i hjernen, ikke kan få den nødvendige behandling. Resultatet af dét er lige så fatalt som Kim Jakobsens udtalelse: Folk dør af det.
ER DET værdigt for et såkaldt velfærdssamfund? Selvfølgelig er det ikke det, og det er mere end det: Det er skandaløst. Hvis der ikke er ambulancer nok til at bringe mennesker med svære lammelser på hospitalet, må der skaffes nogle flere ambulancer. Her kan der ikke spares. Det handler om det eneste, vi reelt har: Livet.
DER ER jo ingen problemer med de offentlige midler, når kongehuset skal have. Når politikerne skal have ben at gnave i. Og når H.C. Andersens 200-års-fødselsdag skal fejres, så vi rigtig kan vise omverdenen, at Danmark er et lille eventyrland. Det er vi måske også, for i rigtige eventyr forekommer blodpropper og ambulancer slet ikke. Det gør de i virkelighedens verden.
MÅSKE skulle vi tage at forholde os mere til den
SET UDEFRA ligner Danmark et lille smørhul. Friværdierne fylder villavejene med håndværkerbiler, garagerne med nye modeller, designersalget kører strygende, ja, det går sgu godt. Man skal bare lade være med at blive gammel. Man skal bare lade være med at blive fattig, og så skal man frem for alt lade være med at blive syg.
DET KAN 56-årige Palle Jensen fra Dragør fortælle noget om. Han fik en blodprop i hjernen og vågnede op og var lam i den ene side. Kom der en ambulance og hentede ham? Nej, det gjorde der ikke. Palle Jensen kunne bare ringe til sin egen læge, kunne han. Det hjalp ikke, at manden ikke havde mere taletid på mobiltelefonen - så kunne han da bare gå ind til naboen, ikke? Palle Jensen prøvede at forklare, at han sådan set var lam - men det anfægtede ikke de gode folk på alarmcentralen, som sagde pænt tak for henvendelsen. Farvel.
NU KUNNE en positiv sjæl så tro, at det var en fejl. At stemmen på alarmcentralen havde taget fejl, havde haft en dårlig dag eller bare var lidt ukoncentreret.
Det kan ske. Det er utilgiveligt i den funktion, men dog forklarligt.
Sådan er det bare ikke.
SOM CHEFEN for alarmcentralen i København, Kim Jakobsen, siger i dagens avis:
- Men hvis vi skulle sende en ambulance, hver gang der var en, der blev pludseligt lammet, så skulle vi have fordoblet vores beredskab i København på ambulancesiden.
DET ER her, den virkelige skandale ligger. Det er åbenbart dagligdag, at mennesker, der er blevet lammede af blodpropper i hjernen, ikke kan få den nødvendige behandling. Resultatet af dét er lige så fatalt som Kim Jakobsens udtalelse: Folk dør af det.
ER DET værdigt for et såkaldt velfærdssamfund? Selvfølgelig er det ikke det, og det er mere end det: Det er skandaløst. Hvis der ikke er ambulancer nok til at bringe mennesker med svære lammelser på hospitalet, må der skaffes nogle flere ambulancer. Her kan der ikke spares. Det handler om det eneste, vi reelt har: Livet.
DER ER jo ingen problemer med de offentlige midler, når kongehuset skal have. Når politikerne skal have ben at gnave i. Og når H.C. Andersens 200-års-fødselsdag skal fejres, så vi rigtig kan vise omverdenen, at Danmark er et lille eventyrland. Det er vi måske også, for i rigtige eventyr forekommer blodpropper og ambulancer slet ikke. Det gør de i virkelighedens verden.
MÅSKE skulle vi tage at forholde os mere til den