Ikke god nok iflg. "svigerfamilien"

Hejsa alle..
Er i en meget ubehagelig situation, min super dejlige kærstes familie kan åbenbart ikke fordrage mig. Hvad gøre man??
Hvor ved jeg så der fra, jo hver gang vi er sammen med hans famile bliver jeg totalt ignorede. Kunne lige så godt være luft, for der er absolut ingen som taler til mig. Og jeg har prøvet at blande mig i div. samtaler, men intet hjælper.
Det værste var dog da vi var til en fødselsdag, der overhørte jeg hans mor som snakkede med sin brors kone, hvor hun sagde at jeg ikke var god nok til hendes søn at jeg var alt for stille og hendes søn og jeg slet ikke passede sammen, samtidigt samlignede hun mig med han ex-kærste hun var åbenbart perfekt i "svigermors" øjne.
Jeg blev virklig ked af det og chokret, for de kender mig i bund og grund ikke og har slet ikke prøvet på at lære mig og kende og viser heller ikke nogen interesse for det.
Hvad gøre jeg??
Har fortalt min kæreste det, og han er meget sur på sin familie men samtidigt er han lidt klemt, da han jo selvfølgelig holder meget at sin familie.
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, for jeg har virklig ikke lyst til og tage med til noget som helst mere hos hans familie, da det er meget ubehaligt at bare sidde der og være luft.. Og samtidigt vide at hans mor slet ikke kan snup synet af mig.
Nogen som har et godt råd? For jeg er bange for at dette problem kan gå hen og ødelægge mit forhold, da jeg ikke vil udsætte mig selv gang på gang for denne behandling.

Hejsa.
Først vil jeg sige, din situation er langt fra sjov og være i. Har selv prøvet det, i næsten 6 år.
Jeg har egentlig ikke nogen gode råd, men vil sige, at hvis du kan snakke med din kæreste om det, og hvis han forstår det, måske han så skulle tage en snak med sin familie, hvor han måske kan sige noget, om at det er Dig han elsker, og at det må de finde sig i!
Det er ham, og ikke hans familie, du er sammen med, men igen, man kan på ingen måde få sin kæreste til og vælge mellem en og så sin familie. Men måske, han så bare selv må besøge sin familie, uden dig, så du slipper for og blive såret, og ked af det. Men på den anden side, hvis du tager med ham, hver gang de ses, finder de måske ud af, hen af vejen, at du er en stærk og god person, som ikke lige går sin vej, fordi familien ikke kan lide dig!
Hvis nu, din kæreste sådan, holder dig i hånd, snakker med dig, og måske kysser og krammer, mens i er sammen med hans familie, måske de så kan se at det er dig han elsker!
Jeg kan sige, at min situation ikke var sjov og nem, tværtimod! Og er der børn i billedet, er det absolut ikke en leg! Men det er dig det drejer sig om nu, og vil sige at du skal holde ud, og hvis din kæreste ikke " forstår " eller viser dig respekt osv, når i er sammen med hans familie, så er han måske ikke den rette ?? Ikke sagt, at han ikke elsker dig, men jeg ved selv hvor svært det var nogen gange og sidde hos "dem" mens han var optaget af dem, og nærmest glemte mig! Ikke sjovt, og det sårer og gør ondt, og sådan skal ingen leve resten af sit liv!
Beklager jeg ikke kan komme med råd, men håber da I finder ud af det, og at det vil gå Jer godt!
Tanker og Håb fra pigen!

Nå ja,endnu et tilfælde af at føle sig ikke god nok.Hvem siger du ikke er god nok?At din kærstes forældre bare kikker igennem dig,er et tydeligt tegn på,at disse forældre ikke har sluppet deres søn,og for dem vil ingen pige være god nok til ham.Din kærste skal sige nogle borgerlige ord til disse forældre,for det ligner ikke noget,at voksne mennesker skaber sig på den måde,over for dig.Du skal stoppe den kælling meget snart,for din kærste gør det ikke.Disse svigermødre kan være nogle sataner,og du er desværre rendt ind i slagsen.
Du skal for en tid holde dig væk fra den familie,og sige til din kærste,at med den opførsel hans familie lægger for dagen ovr for dig,vil du ikke sætte dine ben i deres nærhed,så er resten op til din kærste,hvad han vil gøre ved det,er hans problem.Hvis jeg var dig,ville jeg ikke vise mig i nærheden af hans forældre,for magen til barnlige forældre skal man vist lede længe efter,eller skal man?

Kære Mig.
Det lader til at være en rimelig lukket svigerfamilie du har "vundet", men hvis du virkelig elsker din kæreste, så må du ikke lade svigerfamilien stå i vejen.
Prøv at se lidt positivt på hele situationen og lad for alt i verden være med at ændre på dig selv, for at gøre dem tilfreds. Du er garanteret 100% god nok, som du er og det skal du vise dem.
Tag din kæreste i hånden og aflæg et ganske frivilligt..;o) besøg hos hans mor og far. Forbered dig på situationen hjemmefra, du skal vide, hvad du vil sige, så du kan sige det med overbevisning.
Fortæl gerne svigermor, at du overhørte samtalen med hendes svigerinde - fortæl, hvordan du oplever at være sammen med familien.
Lad være med at tage for givet, at de ved det.
Kunne det måske tænkes, at svigerfamilien ikke ved, hvordan de skal komme i kontakt med dig?? Kan det tænkes, at de istedet for at indrømme deres egen utilstrækkelighed, vælger at "nedgøre" dig?
Måske skyder jeg helt forbi, men pointen er, at du ikke på forhånd må tage noget for givet i samtalen.
Som du selv skriver, så kender de dig ikke - men det må du så sørge for, at de kommer til - med støtte og opbakning fra kæresten din.
Held og lykke...;o))
Ps. Skal selv møde min nye svigerfamilie for første gang i weekenden...;o))

Ved ikke om man skal lede længe efter nogen magen til? Tror desværre de findes i overtal, har selv været der..har siddet til svigerfars 50-års fødselsdag, hvor der gik TO TIMER før svigermor talte til mig, dvs. det gjorde hun ikke engang, for det var en fejl. Min kærestes bror havde sin ex med og hun hed det samme som mig. Så da mit navn blev nævnt i sætningen: vil du ikke have noget at drikke? Ja, så var det slet ikke til mig...
Hun har også præsteret at gå lige forbi mig i bussen uden så meget som at hilse, og da var jeg 5 mdr. gravid med hendes barnebarn, hvilket vel placerer forholdet i kategorien seriøst?
Vores forhold holdt aldrig, måske var han ikke den rette og måske skyldtes det den lousy opdragelse, han havde fået, who knows? Men i hvert fald har han aldrig til dags dato villet se sit barn, som nu er 9 år. Et eller andet sted er DET vist held i uheld med sådanne typer..
Hvad man kan gøre ved dem, ved jeg ærlig talt ikke, andet end at holde hovedet højt og ALDRIG miste sin selvrespekt. Det er dem, der er noget galt med, ikke dig. OG hvis din kæreste ikke kan se det og støtte dig, ja, så kan han være nok så superdejlig, men næppe være den rette???
Held og lykke...
PS! den bedste svigermor jeg nogensinde har haft, var 80 år og boede på Færøerne ;o)

hej
det kender jeg godt, bare på en anden måde.
min kæreste og jeg har været sammen i 2 år nu.
i løbet af det sidste halve år er jeg kommet godt ud af det med hans forældre, når vi kan besøge dem (de kommer nemlig aldrig hos os).
hans søster og hendes 3 børn og mand de ser igennem en, hilser kun på min kæreste når de ser os sammen (lige meget om det er ude i byen, eller til fødselsdag).
de kom forresten til vores fødselsdage for 2 år siden,ellers har de ikke været her.
gad heller ikke inviterer dem igen, for de talte jo ikke til, så hvorfor invitere dem igen.
men min kærestes forældre er helt anderledes når hende søsteren kommer, eller er der.
så der er andre der har det som dig, bare på en anden måde

Jeg troede, du var en fyr???

Nu er det jo heldigvis ikke vores svigermødre vi skal være gift med. Jeg har det ligesådan med min svigermor, og har haft det stort siden jeg mødte min mand (jo der gik da et par måneder før jeg opdagede det.
Min løsning var i første omgang at opfordre ham til at deltage i hans familiarrangementer og iøvrigt besøge sin mor uden mig. Ikke som en sur bemærkning men for ikke at afskære ham fra hans familie og /eller bede ham om at vælge side.
Da vi fik børn valgte jeg "våbenhvile" sådan at forstå at jeg nu deltager og holder gode miner til slet spil. Som regel kan man finde en enkelt i selskabet som man har lidt kemi med og så blot mentalt ignorere de øvrige.
Vi har været par nu i 20 år så det kan lade sig gøre. Man skal blot på forhånd forberede sig mentalt så kan man sagtent overleve. I bund og grund er de jo dem der har et problem og ikke dig.
VH

Min svigermor gav mig den samme følelse, da jeg begyndte at komme sammen med hendes søn. Jeg var ikke god nok hendes øjne, jeg var for ung, for lavt uddannet, den slags. Samtidig havde hun besluttet sig for, at han skulle til at koncentrere sig mere om sin uddannelse og derfor mente hun, at jeg ikke rigtig passede ind i hans liv. Hun fortalte mig endda en nytårsaften - godt pløret - at hun ikke havde brudt sig om, at hendes søn havde valgt mig, men at det måtte man jo bare vende sig til og acceptere. Ikke noget "men nu er du ok" eller noget. Hvad kunne jeg lige bruge det til?
MEN MEN MEN! Jeg blev gravid ( det hadede hun mig nu også for, selvfølgelig ) og gav hende et dejligt barnebarn. Da hun så, hvordan jeg var i stand til at tackle den lille og de økonomiske belastninger, der kom som følge af denne familieforøgelse, begyndte hun at ændre sit syn på mig.
Jeg er stadig for lavt uddannet og for ung i hendes øjne. Men vi har fundet nogle fælles personlige træk, som har skabt en gensidig respekt og accept. Hun kan endda finde på at ringe bare for at hyggesnakke, så det er faktisk det bedste, jeg har kunnet håbe på.
Til sammenligning kan jeg fortælle, at hendes anden svigerdatter, som er af "god familie", som er ingeniør med en høj indkomst, som er jævnaldrende med sin mand, og som ikke vil have forstyrrende børn lige nu, aldrig har vundet svigermors sympati. Det har min kærestes tidligere kærester i øvrigt heller ikke.
Der er håb for dit forhold til svigermor. Det KAN ændre sig! Jeg ved ikke, hvad du kan gøre, andet end at være dig selv. Hvis det ikke hjælper, så må beslutningen være din, om du kan leve med svigermors manglende accept.

Jeg har også en ulidelig svigermor. Min kæreste og jeg skal giftes her på lørdag d. 3. juli, og jeg frygter virkelig for at hun begynder på sit ævl under festen.
Min kærestes forældre er skilt og begge gift igen. Men hans mor er åbenbart ikke lykkelig og har gjort det til min kærestes "job" at skulle være der altid for hende. Hun ser mig som den ultimative konkurrent. Jeg er ikke god nok til hendes søn ingen tvivl om det!
Vi har en lille datter på 3. mdr og svigermor blev pisse sur da jeg blev gravid. Min kæreste er 23 og jeg er 24. Hun mente det var for tidligt osv. Hun har tilmed sagt at jeg kun blev gravid for at holde på min kæreste!! Og graviditeten var altså planlagt, vi ville begge gerne have børn. Hun kritisere mine forældre foran mig osv. Jeg ville faktisk ønske at min kæreste ville cutte alt kontakt med sin mor, for hun udnytter at han gerne vil se sin mor lykkelig. Hun putter sig selv i en offerrolle og forventer at han kommer springende når hun siger det.
Hun har svinet mig til i en rødvinsbrandert foran hendes familie før jeg havde mødt dem.. The story goes on..
Min svigerfar derimod er verdens dejligste mand, altså lige borset fra min kæreste selvfølgelig *g*
Han støtter os i alt og vi har det altid hyggeligt sammen.
Men hvis din kæreste elsker dig, så vil han tage en seriøs snak med sine forældre. Min kæreste har snakket med sin mor, men uheldigvis er hun af den støbning der ikke ændre sig. Jeg ser hende kun når det er højst nødvendigt, og min kæreste tager så selv derhen med vores datter. Iøvrigt har hun kat, og den er jeg allergisk overfor, god undskyldning for ikke at komme på besøg.
Mvh Stine

Signaturen "soulmate" var ment som det, ordet egentlig betyder, det var ikke for at udgive mig for en anden, sorry, var på det tidspunkt ikke lige klar over, der er en som har reserveret den signatur. Men hvis du ser efter, var den heller ikke understreget, som reserverede alias' normalt er..Beklager "tyveriet" og de misforståelser, det må have givet ;o)

Helt i orden! Jeg begyndte også at få mistanke om at det var sådan, da du faktisk lød helt sympatisk og altså umuligt kunne være pågældende person ( min helt personlige holdning ).

see what you mean..ikke et navn man vil sættes i forbindelse med, så det gør jeg aldrig igen ;o)
Har også min egen profil, men syntes det var lidt for personligt til at have lyst at bruge den. Vil ikke have den ødelagt, fordi de forkerte får zoomet sig ind på for mange personlige detaljer. Der kan være nogle ret spegede personligheder i dette forum og har flere grimme andenhånds-erfaringer ;o/
Hilsen kyllingen ;o)

Det er lidt skræmende med dine svigerforældre....
Min "farfar" gjorde det samme overfor min mor...han smed hende, min søster og jeg ud da vi var til noget familie kom sammen, da min far skulle noget og var kørt i en times tid. han prøvede at overbevise min far om at min mor udnyttede ham...
Resultat min far snakkede ikke med sine forældre i over 10 år...... nu er min farfar død, og vi har kontakt til min "farmor".
Jeg syntes du skal have en alvorlig snak med din kærste, for hvis han elsker dig så ja.... han burde fadmer gøre noget....
Jeg håber det viser at tingene kan vende 180 grader og du har lidt mere håb for en løsning....B-) Held og lykke..

Bedste råd jeg kan give er at du taler med dine svigerforældre, gør det når I er jer selv (sviger + dig + kæresten) fortæl dem hvordan du har det, der kan komme utroligt meget godt ud at en sådan samtale.
Måske tror dine svigerforældre også at du ikke kan lide dem, for dit kropssprog siger helt sikkert "hjælp lad mig komme væk" - og det ville jo være trist hvis I gik/går fejl af hinanden, fordi man ikke får talt ud om problemerne.

Tja svigermødre er ikke altid den man ønsker sig.
Men som flere svar her har været inde på, MÅSKE det hele består af misforståelser og dårlig start.
Et forslag som nok kan give de værste svigermødre kaffen galt i halsen....
Forsøg at få en Eftermiddags kaffe aftale i stand med sviger mekanikken..
sørg for det kun er kæresten og dig som skal komme..
køb en meget flot buket blomster, skriv et kort der til med teksten...
1.Tak fordi i har taget så godt imod mig i jeres familie....
2.eller tak for den hjertelige velkomst jeg har fået i familien..
Hilsen Svigerdatteren (dit navn)
det ville nok give dem noget at "gumle" på.
håber det kan bruges..

han viser i sine reaktioner en klar adfærd karakteristik for psykopater
Svinger lige fra det sentimentale, og fremstiller sig selv som noget så følsom.
Iskold og upåvirkelig for indføling med andre.
Rå og nedgørende for dem der "sætter skovlen" under ham. Enten er man med ham eller også er man et 0, eller også skal man tværes ud.
Forstår at lefle, snakke efter munden de rette steder, virke begavet, endog virke "sympatisk". Socialt tillærte færdigheder uden bund i den ægte medfølelse og respekt for andre.
Meget selvgod, selvtilfreds, selvforherligende, selvretfærdig og ... "alvidende".
Og rigtig god til at få andre til at synes "synd" om ham, eller få andre til at "forstå" ham. Manipulerende.
Den ene dag med dig, støtter dig, den anden dag, får du "kniven". Hvornår du får hvad kan du ikke vide, - det er helt bestemt af hans luner.
Og "selvfølsom", nærtagende, kan blive noget så sårede hvis andre er "uretfærdige".
Elsker at sole sig i andres opmærksomhed (den eneste måde han kan mærke på at han er til).
Men "Verden er hans"
Vi andre er bare "objekter" som han kan dømme, fordømme, give "sympati" osv. Alt efter hans lune. Aldrig efter vedkommendes behov.
Alt sammen dybt karakteristiske træk for det der kaldes en psykopat. (som i øvrigt ofter er fagligt meget dygtige og intelligente. De ejer bare ikke indfølingsevne og respekt for andre.)
PS det mest irriterende for en psykopat er at blive afsløret, at blive ignoreret eller at blive grinet ud.