Incest,.... Hvorfor?

Jeg skrev for nydligt dette indlæg i en anden kategorie.. Men nu vil jeg gerne hører andre folks mening...

Jeg er en 18-årig pige,som det meste af mit liv, bare altid har haft sex inde i livet.
Jeg blev misbrugt fra jeg var 3-8, og har siden hen været tvunget til en del.
Nytårsaften skete det så igen, denne gang med en som jeg virkelig ser (så?) som en af de bedste venner... Nytårsaften voldtog han mig... Kan ikke klare tanken...
Hvorfor det altid er mig? Hvad jeg har gjort siden jeg fortjener det? er jeg ikke mere værd?

Hvorfor er det, at det sker? Hvad gør at nogle mennesker gør den slags?
//Baiz

Hej Baiz
Jeg har læst dit indlæg, og jeg tænker på om du har anmeld de sekselle overgreb som du blev udsat for da du var 3-8 år, og om du har fået talt ud om dette.
Jeg er selv overgrebsoffer og kan genkende nogle af de ting du skriver om fra da jeg var barn.
Jeg har selv været i behandling i støttecenter mod incest i Danmark, som ligger på Frederiksberg i København.
Jeg er selv nået så langt i min behandling så jeg selv kan hjælpe andre der er blevet misbrugt.
Så husk du er noget værd, og det er der ikke nogle der kan tage fra dig, folk der udsætter et andet menneske for voldtægt er til gengæld intet værd, da de kun ser ned på kvinder. Men det er godt at få talt ud om disse selvværdsproblemer selvom det er svært. Du er velkommen til at skrive på min mail hvis du skulle havde nogle spørgsmål
René
www.rene1966@sol.dk

Jeg har aldrig anmeldt det.. Da jeg ved det vil ødelægge alt for meget... Mine forældre vil aldrig kunne tilgive sig selv for det... Det skal lige siges, at det ikke er hverken min mor eller far som gjorde det...
Med hensyn til at snakke om det... Så er jeg blevet sendt til psykolog... Men vi er ikke kommet særligt langt.. og det gør usandsynligt ondt at snakke om...
jeg vil gerne høre mere fra dig hvis det er....

Håber du skriver igen

Det gør mig ondt at læse dit indlæg...
Kan godt forstå at det har været svært for dig at melde overgrebene der fandt sted i 3-8 års alderen, for de ligger nogle år tilbage, og det GØR øndt at kigge tilbage!
Men ved du hvad, nogle gange så er det den bedste terapi man kan give sig selv, at konfrontere sine frygt her i livet. Du skal nok mærke når du er klar til at gå lidt videre med sagen...
Ang voldtægt nytårsaften, nu håber jeg så sandelig ikke at du stadigvæk ser denne ven....for noget fortæller mig at du er sådan en pige, som altid er sød, smillende, og rar, og at folk har en ubehagelig tendens til at overskride dine grænser, du spørger hvorfor mig, ja, en blanding af meget stor uheld og et sygt menneske som barn, og en stodder der ikke kunne tage imod et nej fra dig senere i voksenlivet!
Du må arbejde med digselv, elske dig selv, opbygge dit selvværd, og få aldrig nogen til at fortælle dig eller få dig til at tro at du ikke er god nok!!! For det er du, alle er det!
Har du overvejet noget gruppeterapì?
Hvad med selvforsvars kurser?(det ville måske hjælpe dig med at føle at du bedre ville kunne beskytte digselv i fremtiden)
Ingen mand skal have lov at gøre sådan mod en pige, hvis de ikke kan forstå et nej, så må de "ryge rundt"!!!
Pøj Pøj med det, og pas godt på dig selv!
-Dorthe

Bedre hjælp kan skaffes, jeg har selv talt med et par psykologer og det hjalp ikke på min situation, jeg skal hermed ikke sige at de ikke kan deres job.
Jeg henvendte mig i stedet til, klinik for incestterapi, en psykoterapeut der vidste hvad det gik ud på at være blevet seksuelt misbrugt i sin barndom.
Prøv at se på dette link.
( www.incestterapi.dk )
Psykologer kan være okay, men de har ikke den nødvendige erfaring med incestofre / seksuelt misbrugte.
Den hjælp kan man kun få hos folk som har dette område som deres arbejdsområde.
I dag er jeg kommet mig nogenlunde over de overgreb som jeg blev udsat for, menen ting må vi altid huske,
man glemmer aldrig det skete, men man kan lærer at leve med det.
Du er selvfølgelig velkommen til at skrive på min egen mail da dette emne er meget personligt, og alle ikke behøver at vide alt om dine problemer.
( www.rene1966@sol.dk )
René

Jeg har bestemt med mig selv, at jeg vil give psykologen en chance... og han er virkelig god, så hvem ved...
Det nærmeste center er min. 40 km herfra... Så det er ikke lige den største mulighed...

Knus

Det du beskriver, får det virkeligt til at løbe koldt ned af ryggen på mig!!!
Nu kender jeg jo ikke noget til din baggrund og skal heller ikke blande mig, men jeg ville sige at du skal melde alle dem som har været indblandet, for tænk hvis der er andre i den/de persons omgangskreds som bliver udsat for det samme nu!!!! Ingen har fortjent det du har været igennem.... Jeg håber virkelig at du kommer godt igennem det..

Jeg kan ikke anmelde dem....