Ingen hjælp af hente fra det offentlige?

Ved ikke om dette er den rette kategori, men prøver allievel....
Jeg kan altså blive noget så harm, når jeg hører at personer der har det psykisk dårligt og ikke har overskud til noget som helst og ligefrem går i selvmordstanker, ikke kan få hjælp nogen steder fra det offentlige.
Jeg er totalt uforstående overfor, at man skal gøre noget selv for at kunne blive hjulpet i sådanne tilfælde, når man nu ikke har overskud og energien til det.
Jo, de vil godt hjælpe (siger de) hvis der har været forsøgt selvmord, som er mislykket, men hvad så hvis det lykkes?
Er det kun mig der kan blive harm over det danske samfund i den retning - er jeg bare helt forkert på den?
Hvordan får man de offentlige til at lytte, uden det behøver gå så vidt, at det ender med selvmordsforsøg - eller måske direkte selvmord?
Sorry, men havde lige brug for at lufte ud og høre andres mening/kommentar om sådanne tilfælde.

at der er et problem.
Men må indrømme at jeg er lidt dobbelt.
På den ene side tænker jeg at selvfølgelig skal der hjælpes - men hvordan havde du tænkt dig? Man kan jo ikke sidde over denne person 24 timer i døgnet.
På den anden side tænker jeg at det er ens eget ansvar - og ja det kan være svært at gøre noget ved det når man har det skidt. Men hvad så med en veninde, partner, forældre, søster, bror. Har de ikke ligeså meget ansvar som "systemet". Altså med at få noget psykologhjælp eller hvad der nu skal til.
Hvorfor er det ALTID systemet der skal gøre noget, det er jo så nemt at sige, så alle andre kan læne sig tilbage. Hvis noget går galt er det jo samfundets skyld.
Mødte engang en amerikaner der boede her i en årrække, han kaldte Danmark for et børnehaveland. For man skulle ikke noget selv, altid frasagde man sig sit ansvar og sagde at det skulle kommunen, systemet jo gøre.
Så hvis du ved om disse selvmordsforsøg, kunne du så ikke kontakte de nærmeste pårørende og sige "Der er brug for hjælp her". Få personen på psykiatrisk skadestue, til psykolog, et eller andet der vil hjælpe vedkommende.

....i, at der er noget der halter der.....
Jeg har tit tænkt samme tanke, hvorfor bliver der ikke gjort noget i tide, men for at kunne gøre noget i tide, må "man" selvfølgelig vide noget om hvad der foregår og om det kun er tomme trusler eller om det er alvorligt ment.
Jeg tror altså også at det er svært for en sagsbehandler at vide hvornår en klient mener det alvorligt eller ikke, men nogle gange har man også hørrt om for tidligt udskrevne patienter på psykiatrisk hospital, vel p.g.a. manglende personale eller andre (for os almindelige mennesker) ting der kunne gøre sig gældende...
Men undres det gør jeg hvis jeg hører om det.

24 timers overvågning? Big Brother?

Problemet er netop dét, at der ikke er ret meget hjælp at hente fra familie og omgangskreds. De har rigeligt i deres eget og ikke det overskud der skal til, for at kunne hjælpe.
Den psykiatriske skadestue mener ikke der er det store problem og vil ikke indlægge vedkommende, selvom vedkommende selv har bedt om det, indtil vedkommende får det bedre.
Personen er en stærk person, sådan overordnet og netop derfor (tror jeg) kan de offentlige ikke helt vurdere situationen, for det er jo nemmere at hjælpe nogle der er svage. En stærk person, der beder om hjælp, har (i mine øjne) netop brug for megen hjælp, for "bare" dét at bede om hjælp, kan i sig selv være noget stort.
Jo, Danmark er nok børnehaveland i mange henseender, men synes til gengæld også, at der er nogle punkter, hvor Danmark halter vildt.

Man kan jo godt have det psykisk dårligt i en periode, uden at man ligefrem behøver hjælp fra en psykolog eller noget, man må benytte sig af sine venner og familie...
Men på den anden side, kan jeg ikke forstå at hvis man er så syg at man går til lægen med sin psyke, så skal man selv betale med mindre man har haft dødsfald, selvmord, eller livstruende sygedomme inde på livet.
Jeg troede at i dag, hvor man hele tiden snakker om stress og depresioner, at man havde fundet ud af at sygedom i psyken kan være lige så farlig som fysisk sygedom. Man burde kunne lave et system med at man kunne få den første samtale betalt, hvor psykologen kan diagnotisere en... Hvis det så er alvorligt, så bør det gå ind under gratis lægehjælp, ligesom den praktiserende læge. Og hvis det er noget mindre alvorligt, så skal man betale selv...
Det er bare min mening...

...samfundsproblem...
Når der ikke er hjælp og støtte at få når tingene brænder på, overskuddet slipper op og man endelig beder om den fornødne støtte i en svær tid.
Vi har sandsynligvis verdens langsommeste "borgerservice" eller nærmere "Hold borger for nar og lad ham sejle sin egen sø service" Dansken går nemlig og tror der er et genialt sikkerhedsnet der vil tage sig af ens alvorligere problemer, når og hvis de eventuelt skulle opstå. Det er idag blot en skrøne!
Ydermere er hjælpen ikke bedre end den det enkelte menneske yder, og som man møder op gennem systemet, og alt for ofte bliver hjælpen KUN en samtale og det må helst ikke koste noget...
Men hvor går så alle skattekronerne hen, hvem er det der misbruger støtte i hoved og røv og hvem andre end dansken sejler sin egen sø... (Et lille sidespring, men ikke helt harmløst at tænke på, vel Ali ban skurk)
Du er i din gode ret til at være harm !!!
Danmark lader sine borgere klare sig selv, mange bukker under, bliver skilt, begår selvmord eller tænker på det, depressioner og stress, børn på lykkepiller, mænd på viagra, kvinder med silicone og købte æg til senere bruge og så må man ikke engang ryge!
Det handler så absolut idag om at finde sit eget netværk af mennesker der kan hjælpe når det brænder på. Nogen der vil stå op for en, bakke op, hjælpe til med at trykke på de rigtige kontakter, finde de rigtige mennesker i systemet der ønsker handling, støtte og at hjælpe.
Tiden er forbi hvor man bare henvender sig og regner med man bliver båret igennem til helbredelse, der skal så absolut gå's selv med hjælp fra ...❓Ja foreksempel du, eller dig, mig og de andre...
Man får systemet til at lytte når man insisterer længe nok, eventuelt får samlet en række hjælpere med lidt magt. Breve til politikere er et sted at starte og hvis der ikke er noget som helst gehør at få, er der VISO - http://www.spesoc.dk - Hvor man både som kommune og borger kan bede om råd, hjælp og vejledning.

Ja, jeg undrer mig også og kan blive noget så harm over den behandling nogle får, mens andre får i hoved og røv (undskyld mit sprog, men er altså rimelig oppe og køre af denne episode)

Overhovedet ikke, men "blot" at man lytter og gør noget ved sagen. Beder en person om indlægges på psyken, fordi vedkommende er bange for at tilstanden resulterer i, at vedkommende tager sit eget liv, så bør der gøres noget!!!!

Selvfølgelig kan der komme perioder, hvor man må gøre brug af familie og venner og der kan også være tale om perioder, hvor dette kan være nok, men netop tilfælde/perioder, hvor dette ikke er nok, burde der jo netop kunne gøres noget ekstraordinært.
Kan sagtens følge dig i din holdning om at kunne få hjælp man selv betaler og ikke. Men synes så også, at man somme tider kan stille et stort spørgsmålstegn ved om det er den rigtige hjælp man får og om det er nok.

Tak for dit skønne indlæg - lige præcis et sådant indlæg (eller noget i den til) jeg ville have skrevet, hvis jeg havde roen og ikke var så oppe at køre som jeg er lige nu.
Men skal nok vende tilbage, når jeg har fået stukket en finger lidt i jorden :o)

...er lige netop det kroppen udsættes for, når der ikke er gehør, når man føler at stå i stampe, ingenting sker og ens familie, ven eller kæreste bliver dårligere og ikke får den hjælp, som vedkommende har KRAV på.
Mange tanker, mange spørgsmål, ingen eller få svar... Oppe at køre! :o)
Sidst jeg selv og bogstaveligt stak en finger i jorden var i 1971, den brækkede og voksede skævt sammen og er nu lidt kortere end de andre 5 af de længre fingre.
Det kan du og andre selvfølgelig ikke bruge til noget, men pas nu på! :o)

tænke mig af vide hvilket/hvilke lande der går ind med det samme og hjælper i sådan i situation.
Jeg kender ikke nogen, og jeg har trods alt rejst over det meste af kloden.

- og hør så hvad vore politikere påstår vi får for pengene.
- Rigtig dum kommentar!

Min kommentar gik til citat
"Vi har sandsynligvis verdens langsommeste "borgerservice" eller nærmere "Hold borger for nar og lad ham sejle sin egen sø service"
De mennesker jeg har talt med bliver også chokerede over voers trækprocent.
Men når de hører hvad vi får for det, gratis sygehus (så kan man så tale om hvor godt det er) - heri også mad, vagtlæge, su, gratis universitet, gratis psykologhjælp ved visse ting (andre steder får man INGEN) osv.
Alt dette skal andre betale ekstra for, så i den anden ende bliver beløbet det samme.
Men det er der mange danskere der ikke tænker over, så tag venligst dum kommentar tilbage.
Har talt med amerikanere, australiere, svenskere, franskmænd, folk fra Schweich, englændere og kunne blive ved.
Alle disse har kun basis inkluderede i deres skat, i visse lande skal de betale for at tilkalde en ambulance (blev meget overraskede over dette).
Så det er vist danskerne der er blevet for forvente. Enig, sygehustilstanden samt ældreplejen er haltet meget bagud og her burde der gøres noget NU.
Men hvis nogen har brug for psykologhjælp i udlandet og her kommer dit citat ind igen, ja der tror jeg de bare villet blive kigget på og herefter hvad kan vi gøre ved det. Der er INGEN hjælp at hente med mindre du selv betaler eller har privat forsikring.

Det er da det dummeste indlæg jeg længe har set! Vi HAR altså allerede betalt, men du kan jo prøve at diskutere det, du ved så lidt om med en canadier.
Vi kan tales ved, når du har haft brug for "det offentlige".