Instinkter & demokrati

Det unikke ved den humane civilisation, er måske at man i den repræsentative floktilværelse det er; tilegner sig færdigheder til at undertrykke sine instinkter;
dette kan i et vist omfang være både relevant og almendannende; men kan det også være uhensigtsmæssigt ?
Men når man undertrykker sine instinkter i forhold til organisationer, film, litteratur, medier og ikke i direkte forhold til sine medmennesker; sker der så en fejlkonklusion i et sådant forløb❓
. . instinkter & demokrati(velfærdssamfundet) <3❓

Hvis man konfronteres med et 60 minutter langt Holbergsk teaterstykkes budskab så oplever man fx henholdsvis tiltrækning og frastødelse i forhold til de enkelte roller og karakterer . . men hvis det er 30 sekunders politisk spin/kommercielle reklamer i tv nyhederne . .?, så har man langt meget mindre tid til instinktiv resonement og dermed accept / afvisning ?

Jo længer man har optrådt, eller beboet denne flyvende tallerken, finder man ud at mennesket, ca bruger 15 forskellige ting, for at overleve, og fremme først og fremmest sig selv, der efter familien sener hen grubben, og så nationen, vi er simpelt hen sat sådan sammen, ellers ville homo sapiens tid på planeten, havde overstået for længst, så vi er alle skuespiller for almuen, nogle er bedre til bedraget end andre, men de sjoveste mennesker er sku så sandlig dem, der tager sig selv alvorligt, man ser dem daglig på TV eller andre medier, man må sige som i H C Andersens eventyr, kejserens nye klæder, de har ingenting på. Hasta luego.