Institutionens børn?
Lektielæsning på fritidshjemmet
22. feb. 2006
Står det til regeringens skolestartsudvalg, skal børn i fritidshjem fremover klare dagens lektier sammen med pædagogerne allerede i SFO'en.
I dag har børnene kun mulighed for at læse lektier i knap halvdelen af SFO'erne, men pædagogerne har traditionelt været imod lektielæsning i SFO'en.
Formanden for BUPL, Birgit Elgaard, udtaler i Politiken, at obligatorisk lektielæsning giver børnene mindre fritid. Hun frygter, at et bogligt svagt barn dermed får endnu flere nederlag.
Men ude på fritidshjemmene er de tilsyneladende positive.
Ifølge forslaget fra regeringens skolestartsudvalg skal børn med faglige vanskeligheder have lektietilbud på skolen.
Danmarks Lærerforening og Foreningen af Børne- og kulturchefer kalder forslaget 'en god ide', og det har også støtte fra samtlige partier i Folketinget.
Jeg kan sagtens se formålet med overstående, men bliver dog provokeret af denne udvikling vi er på vej imod.
MANDAG MORGEN skrev i 1996 om institutionerne, at bevidstheden skulle vægtes "fra pasning til udvikling". Et resultat, mener jeg, der stammer fra samfundsudviklingen.
Jeg betragter selv en skolefritidsordning, som et fristed med læring/udvikling i det legende/sociale aspekt. Dertil finder jeg det mærkværdigt, at SFO´en/samfundet endnu en gang skal indtage en forælder rolle til andres børn.
MANDAG MORGEN skrev ydermere; ”at mht. udvikling omkring børn, skal man turde skelne mellem daginstitutionernes sider. Den ene side er fysiske og kvantitative aspekter. Den anden side kvalitet for børn, plus de normer og værdier, der ligger til grunde i indholdet for vores børn.”
Jeg kunne usømmeligt skrive, at børnene nu har fået den samme hæs blæsende model, som deres forældre har indtaget. – Arbejdet i skolen, på fritidsordningen …ja hvor er fritiden, fritiden til at være et barn?
Jeg er klar over, at hvis lektielæsningen foregår i institutionerne, at der vil blive mere kvalitets tid i hjemmet...måske?
Men mangler dertil intentionen i, at være forældre? – Om man som forældre ikke længere har tid – ønske – integritet – motiv – håb osv.❓– at man blot uden bekymring lader institutioner varetage de drømme, man selv havde…da man ønskede børn?
:) Krampen
22. feb. 2006
Står det til regeringens skolestartsudvalg, skal børn i fritidshjem fremover klare dagens lektier sammen med pædagogerne allerede i SFO'en.
I dag har børnene kun mulighed for at læse lektier i knap halvdelen af SFO'erne, men pædagogerne har traditionelt været imod lektielæsning i SFO'en.
Formanden for BUPL, Birgit Elgaard, udtaler i Politiken, at obligatorisk lektielæsning giver børnene mindre fritid. Hun frygter, at et bogligt svagt barn dermed får endnu flere nederlag.
Men ude på fritidshjemmene er de tilsyneladende positive.
Ifølge forslaget fra regeringens skolestartsudvalg skal børn med faglige vanskeligheder have lektietilbud på skolen.
Danmarks Lærerforening og Foreningen af Børne- og kulturchefer kalder forslaget 'en god ide', og det har også støtte fra samtlige partier i Folketinget.
Jeg kan sagtens se formålet med overstående, men bliver dog provokeret af denne udvikling vi er på vej imod.
MANDAG MORGEN skrev i 1996 om institutionerne, at bevidstheden skulle vægtes "fra pasning til udvikling". Et resultat, mener jeg, der stammer fra samfundsudviklingen.
Jeg betragter selv en skolefritidsordning, som et fristed med læring/udvikling i det legende/sociale aspekt. Dertil finder jeg det mærkværdigt, at SFO´en/samfundet endnu en gang skal indtage en forælder rolle til andres børn.
MANDAG MORGEN skrev ydermere; ”at mht. udvikling omkring børn, skal man turde skelne mellem daginstitutionernes sider. Den ene side er fysiske og kvantitative aspekter. Den anden side kvalitet for børn, plus de normer og værdier, der ligger til grunde i indholdet for vores børn.”
Jeg kunne usømmeligt skrive, at børnene nu har fået den samme hæs blæsende model, som deres forældre har indtaget. – Arbejdet i skolen, på fritidsordningen …ja hvor er fritiden, fritiden til at være et barn?
Jeg er klar over, at hvis lektielæsningen foregår i institutionerne, at der vil blive mere kvalitets tid i hjemmet...måske?
Men mangler dertil intentionen i, at være forældre? – Om man som forældre ikke længere har tid – ønske – integritet – motiv – håb osv.❓– at man blot uden bekymring lader institutioner varetage de drømme, man selv havde…da man ønskede børn?
:) Krampen