2tilføjet af

Internet-venner er ikke rigtige venner?

Gennem min hobby, diverse blogs (7) grupper (34 faste og et hav løse) har jeg efterhånden fået venner fra den hele verden. Nogle af dem skriver jeg sammen med stort set hverdag, eller bliver bekymret når jeg ikke hører fra den i over en uge, og omvendt. De er ofte mine fortrolige, på en eller anden måde.
Hvad er grunden til at mange mennesker anser sådan et forhold som ikke værende lige så styrkende og vigtig som ”almindelige” venskaber?
Ja, den menneskelige kontakt og interaktion er livsvigtig i vores udvikling og i forhold til det sociale samvær. Men som jeg ser det, er en Internet- ven ikke værre end at have en penneven, faktisk vil jeg sige den er mere styrkende, da kommunikationen er hurtigere, eller vi kan se hinanden samtidig osv. Jeg ved at nogle af dem kommer jeg sikkert aldrig til at se, hvilket kan pine mig lidt, mens andre besøger jeg sikkert til næste år. [s]
Men hvorfor er det ”forbudt” at sige at nogle af mine kæreste venner er Internet –venner? Er det fordi det mere eller mindre på forhånd dømmes og tolkes som manglende socialt netværk, uden at der egentligt er belæg for dette?
Er det er tabu at sige det højt, for de fleste har dem da?
tilføjet af

Undrer mig ikke, og så alligevel

Hej Rheia
For 6-10 år siden havde jeg selv 5-6 rigtig gode "internetvenner", som jeg havde fået via chatprogrammet ICQ, der gav meget mere global kontaktflade end MSN gør idag. F.eks. var en populær funktion på ICQ at finde en tilfældig bruger ude i verden. På den måde fik jeg 5 gode og "nære" venner i Marocco, Egypten, Israel, Brasilien og Georgien, som jeg havde stor kontakt til i perioden 1998-2002. Så gode venner, at jeg var tæt på at aftale at rejse til Egypten til den ene, modtog månedlige postkort fra den anden og den 3. (en operasangerinde) der ville have at jeg skulle besøge en af hendes koncerter på hendes Europa-tour. Stort! :-)
"Desværre" kom der så en (nu ex-)kæreste ind i billedet, som synes det var meget underligt at jeg havde sådanne venner over nettet og forlangte at jeg ikke brugte chatten mere. Desværre var jeg dengang så svag at jeg bøjede af for hende, det gik først op for hende at det var "rigtige" venner da jeg modtog endnu et postkort fra min ven fra Marocco som skrev at jeg skulle hilse min kæreste.
Men alligevel; Siden 1998 er der sket mange ting og der er nu måske flere, der har en profil på nettet end folk, der ikke har. Stadig er der måske overvægt af personer som udelukkende har internetvenner, som de har mødt i virkeligheden først. Jeg tror, det er derfor denne skepsis opstår og at man derfor ikke rigtig forstår, at man kan have en rigtig ven over nettet.
I virkeligheden er det jo ikke et pluk forskelligt fra dengang man havde pennevenner (specielt piger havde penneveninder), men der er nok en generel opfattelse, at så længe der ikke er et håndfast brev, men kun en elektronisk mail, ja så opfattes det fiktivt.
Den dag idag ærgerer jeg mig stadig over, at jeg brød kontakten med de venner jeg havde gennem ICQ, for jeg syntes det var rigtig spændende at chatte med personer med andre kulturbaggrunde fra andre verdensdele. Samme nemme mulighed finder man desværre kun sjældent med dagens chatprogrammer. Det er ihvertfald idag langt sværere at finde "tilfældige" venner på globalt plan, hvilket er paradoksalt når man ellers tænker på IT-udviklingen.
Kort, så tror jeg blot det drejer sig om tabuer, der skal brydes, og jeg tror ikke, det varer længe før de falder 😉
Hilsen
A Man 72
tilføjet af

Ikke svag

du valgte at sætte den kvinde du have kær i første række. Ærgerligt at hun ikke ligeså kunne give dig kærligheden, ved at lade dig beholde dine venner [l]
kan sagtens sætte mig i at savner dem, tror du det er muligt at inde dem igen? de vil sagtens forstå det (hvis du får kontakt med operasangeren, kan du så ikke masse en billet til mig?) 😃
ICQ systemet kender jeg ikke, er det den her? det ser spændende ud
http://www.icq.com/

Egentlig er det ærgerligt at mange ikke øjner denne mulighed for at få ny venner, eller som M47 have en supplement. Gad vide om det opfattes som noget flovt at indrømme, netop fordi det opfattes fiktivt. Mht. breve. Der ligger en anden værdi i dem, frem for en mail, sikkert fordi den er håndskrevet og virker mere personlig? Så længe der er muligt at sende breve, vil jeg aldrig bytte fødselsdagskortet, julekortet eller feriens postkort med en mail. Nu har jeg tænkt mig at blive mindst 95 år, så meget kan forandres til da. 😖
Det jeg egentlig ville sige er, at jeg ren faktisk er mægtig glad for mine Internet venner.
Håber virkelig du kan finde nogle af dine igen 😃[f][s]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.