5tilføjet af

Isvintre på vej mod Europa.

Har taget artiklen så du kan læse her...hvad tror
I det betyder ?
Har I set Filmen: The day after tommorrow.
Golfstrømmen er svækket med 30% dvs den bliver koldere.Miljøet er den største udfordring mennesket står overfor nu..glem alt andet...
Videnskab30. nov 2005 kl. 18:22

Forskere forudser isvintre på vej mod Europa
For første gang nogensinde har forskere bevist, at Golfstrømmen er svækket med 30 procent. Det kan give Nordvesteuropa ekstremt hårde isvintre.
Send artikel Print artikel
Hvad mange har set som et skrækscenarie, ser nu ud til at blive virkelighed:
Golfstrømmen, der bringer varme og mildt klima til de britiske øer og det nordvestlige Europa, er ved at svækkes af den globale opvarmning.
Det kan i løbet af et årti føre til meget strenge isvintre, siger britiske videnskabsmænd ifølge tidsskriftet Nature.
Nordeuropas fjernvarme
Deres forskning bekræfter for første gang frygten for, at drivhuseffekten kan bremse det atlantiske 'transportbånd', som giver Nordeuropa et venligt, om end fugtigt klima - selv om den nordlige del af vores kontinent ligger på samme breddegrad som det langt koldere Nordøstcanada.
Den varme Nordatlantiske Strøm er en udløber af den havstrøm, som cirkulerer med uret i det centrale Atlanterhav.
De lune vandmasser afleverer varme til atmosfæren på deres vej mod nordøst, og når havstrømmen rammer Norges kyst, er vandet blevet så afkølet, at det begynder at synke til bunds. Derefter går turen atter mod syd langs kysten i Vestatlanten, indtil vandet igen kommer ind i det tropiske system og bliver opvarmet nok en gang.
Svækket med 30 procent
Britiske forskere fra det nationale oceanografiske center ved Southampton Universitet har studeret havstrømmene i den centrale del af Atlanterhavet.
Med et overvågningsskib sejlede de ad den 24. nordlige breddegrad fra Bahamas til det tropiske Vestafrika. For hver 50 kilometer stoppede de og sænkede instrumenter i vandet for at måle saltindhold og temperatur, som er nøgleindikatorer for at bestemme havstrømmes ruter.
Tidligere målinger er udført langs den samme linje i 1957, 1981, 1992 og 1998. Ud fra de indsamlede data opdagede forskerne til deres forbløffelse, at strømsystemets nordlige aflægger - Europas dyrebare varmetransportbånd - var mindsket med 30 procent i vandmængde siden 1998.
Bremset af smeltevand
Forskerne har en klar mistanke om den skyldige: En massiv indstrømning af ferskvand i Nordatlanten fra smeltende gletsjere i Grønland og smeltende havis. Hertil kommer, at floderne i Sibirien sender større mængder ferskvand ud i Arktis, fordi det regner mere end før.
Alle disse fænomener, som er veldokumenterede i hidtidig forskning, kan tilskrives den globale opvarmning.
Ferskvand er lettere end havvand, fordi det ikke indeholder salt. Der er nu strømmet så enorme mængder ferskvand ud i det nordlige Atlanterhav, at havvandets massefylde er dalet. Det betyder, at det afkølede vand har sværere ved at synke til bunds og vende tilbage til sydligere breddegrader igen. Med andre ord er der trådt på transportbåndets bremse.
Ekstremt koldt vejr
Hvis Golfstrømmen fortsat svækkes, kan man forudse et temperaturfald i Nordvesteuropa på gennemsnitlig 4 grader, siger Meric Srokosz, forskningskoordinator ved det britiske miljøforskningsråd, National Environment Research Council (NERC), som har gennemgået resultaterne.
»Det bliver ikke øjeblikkeligt, som i (Hollywood-filmen, red.) 'The Day After Tomorrow'. Vi taler om et årti eller deromkring. Og vi taler ikke om ny istid, men om mere hyppigt ekstremt koldt vejr om vinteren«, siger han i et interview.
Måske permanent
Som en målestok for strenge vintre henviser Srokosz til den berygtede isvinter, som ramte store dele af Europa i 1963 - siden kaldet 'Big Freeze'.
Han tilføjer dog, at der er stadig er en del ukendte faktorer. Storbritannien, Irland, Nordfrankrig, Beneluxlandene og Skandinavien kan blive ramt, men det er også muligt, at kuldens virkninger kan nå et stykke ind i Tyskland og endnu videre.
Det er også uklart, hvor længe virkningerne af bremsen på Golfstrømmen vil vare. Visse computermodeller mener nogle årtier, mens andre langt mere pessimistiske forudsiger, de bliver permanente.
Lokale fænomener
Teorien om, at den globale opvarmning kan føre til voldsom afkøling, kan forekomme mærkelig. Tirsdag forudsagde Det Europæiske Miljøagentur i København, at kontinentet står over for højere temperaturer og ørkendannelse i de sydligste lande.
Men forskerne har længe advaret om, at en generel global opvarmning kan tilsløre mere lokale virkninger og skabe 'hotspots', som er varmere end normalt på planeten, eller kuldecentre, som er koldere end gennemsnittet, fordi der bliver lukket for deres varmekilder. Disse lokale fænomener kan være mange år om at vise sig.
Undersøgelsen i det britiske videnskabelige ugemagasin Nature er gennemført under ledelse af Harry Bryden. Den falder sammen med FN's 11. klimakonference i Montreal, som skal forsøge at skabe enighed om at forlænge Kyoto-aftalen efter 2012. Aftalen skal nedsætte udslippet af drivhusgasser fra afbrænding af olie, kul og gas.
Politiken.dk
tilføjet af

Hvad gør du selv?

Meget godt med en artikel af den art, men hvad gør du selv for at naturen skal bringes tilbage i balance?
Jeg gør følgende
-skyller kun ud i toilettet hver 2. gang
-slukker for vandet når jeg børster tænder
-bruger miljørigtig opbevaring af frostvarer (f.eks. IKKE staniolpapir, men plastikbægere, der genbruges)
-bruger et ekstra tæppe istedet for at skrue op for radiatoren
-bruger kun neutral vaskepulver og kun lidt
-bruger IKKE skyllemiddel
-bruger genopladelige batterier
-køber økologisk/ikke sprøjtet madvarer
-bruger kun bilen/bussen/toget, når det er allerhøjst nødvenigt, bruger ellers cyklen eller gå-ben
-anvender genbrugs printer-papir
-anvender genbrugs toilet-papir
-undgår for meget opvaskemiddel
-sparer på strømmen: slår PCer og perifære enheder HELT fra med USB-strømbesparerdåse, slukker for hovedkontakt til stort musikanlæg, TV, DVD-afspiller og video, når det ikke bruges
-bruger elsparepærer
hvad gør du?
tilføjet af

et svar fra en anden...

stort set det samme som dig...men det her er større end som så..det kræver ...eller er det for sent...? jeg spiser ikke kød og forbruger næsten ingenting andet end det nødvendige.
tilføjet af

øhh

Og ved ikke at spise kød hjælper du på det globale miljø fordi...?
tilføjet af

Kort og godt

Der anvendes tre kilo korn til et kilo kød.
Det var den korte. :)
tilføjet af

Løsning: Solidaritet

Foruden en ufattelig mængde videnskabeligt materiale gennem tiden, har 3 glimrende bøger i de sidste 30 år dækket denne problemstilling.
"Limits to growth" fra 1972, "Beyond the limits" fra 1992 og senest "Limits to growth the 30-year update".
Disse formidable skrifter er blevet modsagt af mange, men kedeligt nok kan man sige, at tiden arbejder for dem.
De udsagn der på "fornem" vis har tilbagevist bøgernes evidente anvisning af problemerne, kan man til gengæld stadig læse. I dag virker de enfoldige i deres ufattelige ignorante attitude, og håbet må vel være, at vi kan lære af dem, nu da vi ved, at de ikke havde noget "sandt" over sig?
Jordens problemer er dog ikke lige til at komme imøde for en løsning. Og den løsning der kræves, er ikke sådan at mobilisere.
Den handler om total ændret levevis, hvilket vil betyde et opgør med vores forbrugsmuligheder. Ideologien der byder os at konkurrere om hvad som helst, og ikke mindst at samme konkurrencementalitet ikke må forstyrres, er vi nødt til at gentænke.
Vi er ligeledes nødt til at gøre op med den situation, at mere en hver 6 menneske på jorden, lever for 2dollar eller mindre om dagen, det samme hver eneste ko i EU får i støtte.
Der er bare så mange områder, der griber ind i denne kedelige situation, der hvis man er blot lidt bekymret, kan virke ganske uhyggelig.
En løsning kræver, at vi tager det gamle begreb "Solidaritet" op igen, pudser det af, og gør det
operationelt i hele den vestlige verden.
Vi er nødt til, at give udviklingslandene mulighed for, at uddanne deres befolkninger, tilvejebringe anstændige livsvilkår og selv må vi formulere en ny livsstil.
Hvis alle mennesker på jorden f.eks skulle have samme forbrug som befolkningen i USA, skulle vi bruge 3 jordkloder, for at give dem disse muligheder. Danmark og EU, er ikke meget bagefter USA i forbrug. :)
Solidaritet har hidtil været noget vi kunne iværksætte sammen med ligesindede, som f.eks i vores fagforening. Nu skal begrebet globaliseres
hvilket kræver en lidt anden vilje. :)
V.H. Modild
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.