jaloux kæreste på 42 år

min kæreste har sagt til mig, at han er jaloux på, at jeg nogle gange mødes med min ven....
Forholdet kan nogle gange blive så påvirket af, at jeg ser min ven, fordi min kæreste er jaloux..
En episode der var for 1 uges tid siden gjorde, at min kæreste blev tavs og småsur, så jeg tog hjem til mig selv....måske var jeg også fej eller var det "bare" min kæreste som igen blev jaloux....!
Min kæreste og ven bor i en form for kollektiv, hvor jeg kender de fleste der og når jeg er på besøg hos folk der, så går jeg ofte fra dør til dør eller møder folk i komplekset, hvor vi så stopper op og snakker sammen......
Nå, men episoden for 1 uges tid siden..jeg var inviteret op til min kæreste en eftermiddag og vi spiste lidt usundt sammen i ca 2 1/2 time, hvorefter jeg gik over til min ven for han skulle låne nogle bøger af mig og der sad jeg så i næsten 2 timer, hvorefter jeg gik over til min kæreste, men på vejen stødte jeg ind i en god bekendt og vi faldt i snak i 20 mintters tid... Da jeg kom ind ad døren hos min kæreste, kunne jeg se på hans ansigts udtryk, at han var sur og han sagde: " har du været hos Lars lige siden du gik ud af min dør" åhh nej, nu ikke det sure ansigt igen....min kæreste taler også af og til i telefon med sin eks kæreste i 1 - 2 timer, men det er åbenbart helt ok...
Min kæreste vidste på forhånd udemærket, at jeg den dag for 1 uge siden skulle over til min ven, da han skulle låne nogle bøger af mig, men hvor kort tid eller hvor lang tid jeg ville være hos vennen, det var ikke planlagt.
Er det udefra set,med jeres øjne min kæreste der bare er jaloux eller var jeg fej overfor min kæreste, da jeg blev i snart 2 timer hos ham???😕😕

to mennesker der hver for sig har nogle behov der ikke bliver imødekommet. Deres følelser består derfor af vrede, sorg, desperation og frustration, og de kan på ingen måde, få øje på, hvad det er for behov den anden har, som ikke bliver imødekommet.
Den situation I står i fører jer ikke sammen. Kun væk fra hinanden.
Hvis du vil føres sammen med din kæreste, skal du i enhver forstand slippe betegnelserne for hvad I nu er. "jaloux", "fej", "sur", "uretfærdig", "utålmodig"...eller alle de andre betegnelser der kan lægges på jeres adfærd...Når I har fokus på det, evt. siger det til den anden, så er der endnu mere grund til vrede og frustration, og det ender som regel i et skænderi. Så det er ikke hvad det kan kaldes det I er, der er interessant, men hvad det er for behov der ligger nedenunder, som I hver især ikke får dækket.
Har du behov for at føle dig optændt af en energi og glæde, som du oplever når du har selskabelig kontakt med mange mennesker? Kan du foreslå din kæreste en måde at du kan få det på, så du kan føle dig glad og åben?
Føler din kæreste sig alene? Har han behov for at få fortrolighed med dig om noget han har svært ved?
Det er bare forslag til måder at få hul på det der betyder noget....
Det er klart, hvis du VÆLGER at kalde din kærestes reaktion for jaloux, og din kæreste vælger at kalde dig fej, så er I begge hoppet ind i nogle roller, hvor i fastlåser hinanden. Du som den glade og kontaktsøgende der bliver offer for en, der vil have magt over dig, hvor han spiller rollen som magthaver og besidder....Hvorimod han måske føler sig som som offer, fordi du ved at tale med alle mulige andre føler sig ensom og tilsidesat....
Det er tænkemåder der drejer sig om roller der fastlåser, ikke roller der imødekommer eller udvikler noget som helst konstruktivt. Der kommer altid en sky af fortolkning ind over...og så regner de der betegnelser ned over jer, så I drukner. Ingen af jer kan få øje på hinanden. De tillader ikke frihed til at føle det, som jeres fundamentale behov afstedkommer.
Prøv at tage hinandens mokkasiner på og gå med dem i 10 dage. (Altså i overført betydning: sæt jer i den andens sted i flere dage for at få det fulde overblik over hvordan det ER at være vedkommende. Det kræver mere at lytte end at tale, og jeg ved godt at den der har munden fuld af ord, ikke kan høre noget - men prøv alligevel 😉. Mit bedste bud).
Jeg synes iøvrigt, du skal opholde dig der, hvor du bedst kan lide at være. Det har I begge mest ud af. 🙂

ja, jeg har et behov for at føle mit optændt af energi, når jeg er sammen med mange mennesker og det kan min kæreste ikke acceptere og slet ikke, når jeg besøger min ven....
Min kæreste har et lavt selvværd og har brug for bekræftigelse på, at han er god nog - i denne her situation handler det måske om, at min kæreste følte sig udenfor, at jeg ikke gad ham, denne situation har jeg oplevet adskillige gange før - men jeg har jo sagt til min kæreste, at han da bare kan gå sammen med mig, men det vil han ikke og ofte så stopper den diskusion der, for jeg givder ikke bruge tid på at diskutere tingende, for det ender altid med, at min kæreste kun forholder sig til sine egne sårede følelser og ikke kan forstå, at jeg også har et behov for at se de mennesker i komplekset, der hvor han bor.
Jeg kan godt se, at vores forhold går mere og mere i stykker jo oftere jeg ser vennen - jeg ser ham nogle gange et par timer hver uge, andre gange går der mange uger imellem, ja og der kan ske, at der går 1 eller 2 måneder imellem jeg ser vennen, men alligevel bliver min kæreste jaloux-som han selv siger....Jeg ønsker ikke, at min kæreste og jeg skal gå fra hinanden, men jeg kan heller ikke acceptere, at han skal gå og være i dårligt humør, som belaster forholdet, når jeg ser vennen...men jeg kan heller ikke gå med til at droppe vennen, fordi min kæreste ikke bryder sig om det....

... i starten af 40´erne?
Har I børn?

min kæreste er så god til, at jeg kommer til at føle mig skyldig, når jeg ikke lige dækker hans behov(ikke sex)og det kan være på alle tænklige områder, men jeg hverken kan og vil tage hensyn til ham hele tiden...og ja, vi har prøvet at tale fornuftig om tingene på en god måde flere gange, men det ende altid med, at han føler så så såret, så såret og han kan ikke sæte sig ind i mit sted. Når jeg sætter mig ind i hans sted, så indebærer det også, at jeg skal gøre som han siger inddirekte, elers kommer han kort tid efter igen og føler sig svigtet....
Hans jalouxi bunder i, at hans selvværd er meget dårligt, og det er ski ikke let at være læreste med en, som har det sådan - især når jeg ikke lige tilgodeser ham, når han har brug for det...

I trækker jo hver sin vej. Jo tungere han bliver, jo mere har du behov for at komme ud og blive bekræftet og underholdt. Det er jo ike så svært at lure.
Men du gør det sgu da ikke nemt at være ham.
Man skrider ikke ud i et ærinde i to timer nærmest med det samme, når man er inviteret hjem hos andre. Ville du gøre det hos en veninde? Smutte i kiosken i to timer efter at have været på besøg i to timer? Det tror jeg simpelthen ikke på. Så er du i hvert fald temmelig flyvsk for en voksen kvinde.
Det er pænt åbenlyst for mig at du ikke havde travlt med at komme tilbage, fordi din kæreste er sølle og anstrengende og ikke giver dig nok input. Du bliver rastløs, når junkfooden er væk, og der sker noget sjovere et andet sted. Desuden holder den opførsel jer fast i jeres foretrukne roller. Dig som den energiske og sociale og ham som den sårede og indelukkede.
Lige en advarsel: Jeg håber virkelig ikke, at du snakker om din kæreste eller jeres forhold med hans naboer, selvom de er dine venner. Så er du fandme en dårlig kæreste.
Og et spørgsmål: Er du forresten lige så god til at huske de ting, du har lovet din kæreste, som til at huske de bøger, du skal låne ud til din ven? Ellers har han faktisk god grund til at føle jalousi.
Til slut et forslag: Jeg vil foreslå dig, at du ikke slår besøgene sammen. Besøg enten din kæreste eller din ven, når du er i området. Og hvis du ikke prioriterer din kæreste højest, så har du helt andre spørgsmål at overveje.

ja, vi trækker hver sin vej, men hvorfor mon - fordi vi er så forskellige og vi kan ikke hele tiden gøre alt for at gøre den anden tilpas...groft sagt.
Hvorfor gør jeg det ikke nemt at være ham????? hvad mener du??
Rigtigt, jeg kunne ikke finde på at smutte hen i en kiost eller andet, hvis jeg var på besøg hos en veninde, og så kan man spørge om, jammen hvorfor gør jeg det så overfor min kæreste.....det kan jeg fortælle dig, sådan har det altid været, når jeg kommer der i komplekset - vi render alle sammen ud og ind hos hinanden, foruden min kæreste, han vil åbenbart hellere side i sin sofa og glo fjernsyn og det er også ok, men hvorfor skal jeg side og se fjernsyn, i timevis, når jeg ikke har lyst til det - bare for at gøre min kæreste glad hele tiden....jeg synes bestemt - og det synes mange andre mennesker også, at jeg gør meget for min kæreste, men der må ligesom være en grænse for, hvor meget man kan og vil ofre sig selv for...
Når jeg kommer i boligkomplekset, så er jeg ofte kun et par timer ad gangen hos de forskellige venner og det sker også ofte, at jeg kun besøger min kæreste, men som ofte også kun består af et par timer....
Måske lyder jeg i dine øre flyvsk, og det er jeg også i nogle sammenhænge, men hvem er perfekte.... min kæreste har ikke nævnt noget om, at jeg er flyvsk, men hans jalousi gør, at han surmuler og det har ikke altid noget at gøre med, om det er 15 minutter eller to timer jeg er besøg hos min ven.
Jeg vil gerne pointere, at jeg IKKE snakker med min kærestes naboer, om de problemer som vi har - det er ligesom privat.
Ikke for at forsvare mig selv, men for at svare dig på dine spørgsmål, som jeg iøvrigt synes er veloplagt, så jeg får indsigt i min egen opførsel....men jeg er meget bevidst om min egen opførsel....
Og ja, jeg er lige så god til at huske de ting, som jeg har lovet min kæreste, som jeg er til at love mine ven-og veninder, jeg vil endda sige, at jeg gør mere for min kæreste, end jeg gør for mange andre..min kæreste har selv sagt til mig flere gange, at han bliver glad, når jeg gør noget godt for ham.
Umiddelbart lyder det som en rigtig god ide, at jeg ikke slår besøgende sammen, for at undgå, at min kæreste bliver jaloux, men hvis det bare var så let og det kun var den løsning, der skulle til.....men min kæreste bliver IKKE kun jaloux over min ven, han kan spørge ind til alle mulige bekendtskabdet af mænd - såvel som lærerer på uddannelses stedet, selvom jeg ikke er den flirtende type og så begynder min kæreste og laver fantasihistorier om at nogle mænd er vilde med mig, ja han kan endda finde på at sige nogle ting, om jeg tror, at ham "Kurt" kan lide det sådan og sådan i sengen - alt imens vi selv ligger og hygger.... meget besynderligt...
Kom bare igen med flere spørgsmål og evt. svar.... har piben ik fået en anden lyd nu???😕😕

- så find ud af, hvad der er godt for "JER" og hvad der kun tjener til at gøre dit liv sjovere...
- Jeg synes faktisk ikke du er nogen særlig sød kæreste. Kunne I ikke være sammen alle tre, hvis det kun handlede om at låne bøger?

skrevet, at min kæreste ikke gider min ven eller nogen af de andres selskab, selvom vi alle sammen spørger ham....og som jeg også skriver, så er min kæreste så tung i numsen, at han ikke gider oppe sig fra sofaen......
og hvad med, at du Dulkis lige læser alle mine svar, havde du gjort dig den ulejlighed, så havde du vel skrevet anderledes.....😉

Vi skal have fat i den store psykologibog.
Hvorfor falder du for en kæreste der er så tung i numsen, at det iretere dig?
Det er for at sige det mild røvsygt, at være sammen med en der spørger sygeligt til en lærer, men på den anden side er det altså også vildt underligt, at du kan bruge 2 timer på at aflevere nogle bøger.
Du må finde ud af, hvorfor du synes det er i orden, at bruge to timer på det?

Pyt nu bare med konflikterne et øjeblik. Jeg har et enkelt bud mere på en løsning.
Din kæreste må lære at lette røven og komme til dig så. Tag en pause fra at flyve rundt og få styr på din egen base.
Brug din energi på dit eget hjem. Inviter gæster noget oftere. Vend situationen lidt på hovedet. Få sat den lampe op, købt den opslagstavle eller ombetrukket stolen i stedet for at fare rundt og besøge alle og enhver. Bed gerne om hjælp. Find ud af hvem af dine venner, som gider gøre en indsats for din skyld. Find ud af om din kæreste prioriterer tossekassen over dig (og om han kan bruge en hammer).
Og for fanden lad ikke hans primadonna-opførsel gå dig på. Han opfører sig kun som et forkælet barn, fordi det virker. Han når ind til dig med sit surmuleri. Det er lige så meget dit ansvar at stoppe det mønster.
Jeg hepper på dig. Kom så i gang med at tage ansvar. 😉

Det lyder til at du ikke er så vild med at han snakker laaang tid med sin ex og han er ikke vild med at du besøger ham din ven.
Jeg vil foreslå at I begge prøver at kæmpe lidt mere for jeres forhold - og må sige at det også må være lidt svært at se for ham at du ligefrem sidder inde hos en anden mand i flere timer, mens du egentlig skulle besøge din kæreste.
Må sige at jeg synes der er vid forskel på at snakke i telefon og så ligefrem være fysisk i samme rum. Jeg ville også have det vildt dårligt med at min kæreste sad hos en anden mand i flere timer, hvis man lige skal tage retfærdighedens briller på.
Men der er ting i begge ikke synes om - og jeg synes ikke du kan være bekendt at sidde hos en anden mand i 2 timer. Hvis det var en kvinde var det noget andet - ærlig talt.
Jeg kan da kun undre mig over at I ikke tager ud at gør noget sammen - istedet for at du besøger din ven der. Det er måske bedre at han (din kæreste) besøger dig noget mere og kommer væk fra sit bofællesskab og du så heller ikke render ind til naboen. Du burde lægge din mandeven lidt på is - lyder næsten som om han er mere vigtig end din kæreste - ærlig talt.
Du bør da kæmpe mere for kæresten end ham din "ven" - han vil måske noget andet med dig, end du vil med ham - han er jo også en mand og du har ikke fortalt om han er single eller ej.
Jeg ville sgu være meget betænkelig hvis min kæreste var på besøg hos en "mande-ven" i flere timer - uanset om han bor i samme bofællesskab som mig eller ej - og hvorfor besøger du ikke istedet nogle af kvinderne i bofællesskabet?
Som en anden nævner......du bør nok få afklaret hvad du vil med henholdsvis din "ven" og din kæreste. Du lyder ikke helt som om ham den anden "kun" er en ven eller også bruger du netop vennen til at gøre din kæreste jaloux, vel fordi han måske uden at tænke over det gør dig jaloux, når han taler med sin ex-kæreste.

Har du overvejet at snakke med ham om det? Han er vel ked af nogle ting, måske trænger han til bekræftelse indimellem?
Ta' en ordentligt snak med ham hvor I får snakket ud om hvad I føler og tænker, prøv at finde en løsning eller gå på kompromis med et eller andet

Hej 42.
Jeg skriver fordi jeg sidder i samme situation som dig, og jeg har talt meget med mine venner om dette, og må sige jeg efterhånden har fået bekræftet at det er ok jeg har en hunkøns ven.
Min kæreste har aldrig kunne acceptere hvis jeg var hos min veninde alene. Det var vigtigt for min kæreste at møde min veninde, og det er jeg helt enig i.
Jeg tror det er vigtigt for din kæreste at han også får del i det dig og Lars taler om.
Måske det er uvisheden om der ligger noget i luften mellem dig og din ven. Men ved at præsentere ham med når du bruger tid med Lars, vil måske gi ham mere ro i sjælen.
Når man starter op i et forhold er det vigtigt at fortælle om sine bekendtskaber, og gøre klart at der absolut intet er mellem jer, og der aldrig vil blive. Men at det er en ven som du kan betro dig til, og har det sjovt sammen med....intet andet.
Men at han taler med sin ex, finder jeg absolut absurd.
Når man bryder et forhold så er det brudt. Det samme er kontakten...medmindre man måske har barn sammen og derved ikke kan undgå kontakt.
Men jeg mener ik du har handlet forkert.
Vh M