Jeg duer ikke til noget, for jeg fortalt

hvorfor er det ofte sådan at ens kæreste eller mand eller kone- gerne vil lave om på én?
det er et spørgsmål der drejer sig i mit hovede næsten hver dag. Igår fik jeg lige bekræftet fra min kæreste ( vi er begge omkring de 30) at han syntes ikke jeg kunnelave noget, at jeg ikke duer at organisere mit eget liv, men er altid afhængig- af ham måske?
ja, det drejer sig meget om at jeg ikke har kørekort, og har brug for at få nogle af mine ting transporteret. Vi har været sammen i snart 2 år- og han har hjulpet mig med at transportere via bil måske 4 gange ialt- og hver gang bliver han utålmodig med mig, hvis jeg ikke lige ved om jeg skal tage den ene eller den anden ting med, og tro mig det tager mig måske kun 5 minutter om at tænke over det. Og hvis jeg så spørger ham om, om vi ikke lige kan tage en smuttur over i en butik og købe noget materiale som jeg har brug for, mens vi nu har bilen. Så bliver han også i dårligt humør: det bevirker så at jeg panikker lidt, kan ligepludslig ikke tænke straight, og bliver nervøs. JEg har så sagt til ham at jeg kan ikke forstå hvorfor han bliver så utroligt utålmodig med mig- får mit til at føle mig som en idiot- og ja hjælpeløs måske.....
Og så igår fik jeg en gang skrald af ham, om hvor uduelig jeg er, at jeg altid bliver stille når vi skændes, hvor træt han er af det hele og bla bla. Jeg tager næsten intet af hans tid til daglig, men lige når jeg har brug for hans hjælp- så er det bare åhhh sååå meget for ham! Det gør mig SÅ ked af det, at jeg ikke skal regne med ham mere i fremtiden. Så må jeg spørge andre fok om hjælp- og er der noget i vejen med at spørge ens kæreste om hjælp. Jeg kan godt sige jer, at når han har brug for min hjælp- så er jeg der 100 % !! alle gange! og jeg giver mig tid til at være sammen med ham.
Nu i flere dage har jeg følt mig uelsket, og nedkørt- fordi jeg nu ikke duer til noget. Selvom jeg er den der er ved at tage uddannelse, mens han stadig ikke ved hvad han skal med sit liv.
Hvad skal jeg gøre?? Og han har problem med at se at han også kan lave fejl, og ikke er god til alle ting og sådan...
jeg er simpelthen så ked af det! Når jeg bliver stille efter et skænderi- bruger jeg den tid til at tænke og overveje over hvad jeg vil sige- istedet for bare at råbe idiot af hinanden. JEg prøver at komme med mere konstruktive svar og spørgsmål, men han kan ligesom ikke se eller forstå det.
Hvad skal jeg gøre- for ikke at blive så ked af det når han taler ned om mig?
håber der er nogle svar derude.
kh
Esc100

Du må selv finde ud af hvad du vil med ham.
Hvis jeg havde en sådan mand,ville jeg pakke mine ting og komme væk,for han bliver aldrig anderledes.

mon ikke du skulle trække stikket ud inden han får kørt dig helt ned i mudderet.

Hej igen
ja det er belastende, men når man elsker en person er det ikke bare sådan lige at trække stikket ud. Han har jo også sine gode sider. Jeg er ked af at det måske ser ud som om vi er ved at køre tørt i hinanden.
Hvordan skal jeg kommunikere med ham? jeg prøver at være så lydhør over for ham, være interesseret i hans ting og daglidag etc. Mærkeligt at man ikke kan få det gengældt? Er det monstro noget fra hans barndom...
Nu sidder jeg ellers og læser om hvordan jeg kan organisere mit liv bedre- mht til at være total uafhængig fra ham. Men jeg tænker, hvordan vil han have det den dag jeg slet ikke har brug for ham udover når jeg vil have sex? Kan han da ikke se at et forhold også går ud på at være der for hinanden, give tid til hinanden og prøve at forstå hinanden? Jeg synes sgu han er lidt barnlig til tider!! Jeg er 30 og han er 27 men skulle det gøre en forsket?
håber på flere gode tips og tanker fra jer

Manden har ikke respekt for dig, fordi du er for sød og eftergivende.

Desværre er der mange mænd, der ikke respekterer, når deres kæreste er som du her beskriver dig selv. Det bedste råd jeg kan give dig, tar du nok ikke tiil dig. Men alligevel: Han skal mærke at der er andre mænd i nærheden, der godt vil hælpe dig med et og andet. Kan du ikke få et lækkert eksemplar af hankøn til at køre dig engang imellem 😉
Mænd elsker jo at vise de dur til noget og plejer normalt at være hjælpsomme, når vi "svage" kvinder ikke kan selv. Nå men vil du ikke ty til nogle af de mange gode mandfolk, der findes derude, så tag og hank op i dig selv NU. Ikke mere piveri, hvis du bestemmer dig for at ham her vil du godt fortsætte med at leve sammen med på hans betingelser. Jeg gad det ikke 😕
Men du må kynisk se at lære dig selv alt det mænd plejer at være gode til. Elektronik, computerhalløj, skifte dæk på din bil (når du får en efter du har taget et kørekort! ) og lave det som din kæreste håner dig for iikke at kunne. Når du så har lært det, kan du klare dig selv og så kunne det være du selt ikke havde lyst til hans hjælp længere - eller ham i det hele taget 😮
Han vil bare have MAGTEN over dig. har du ikke gennemskuet det? Han er magtesløs i sit eget liv, derfor kører han dig ned med dette. Det finder du dig ikke mere i vel??
Knus
Pus

"han er magtesløs i sit eget liv". Det er lige præcis, hvad det handler om, så det er egentlig sit selvhad han kører af på dig.
Tag en dyb indånding og bliver overhund, ellers går du til i det forhold. Og som pusserpigen siger: Tag et kørekort.

hej alle-
det er nogle gode svar- og jeg føler også jeg vil være uafhængig fra ham!
kørekort vil jeg også tage, når jeg har sparet op til det- det er jo så dyrt!!
Nu- siden det kun er et par dage siden, men vi har et dårligt humør der ligger ind i mellem os- jeg kan ikke få den til at gå væk. Det føles mærkeligt, og vores sex har ikke været godt, fordi jeg ikke kan slappe af- nu når han heller ikke vil diskutere. Han vil helst bare lade det ligge under et tæppe. Og spille lidt martyr måske??
Desværre er jeg bange for at vi ikke får snakket det her ordentligt igennem, da jeg tager hjem på næste mandag, og bliver nødt til at være der. JEg håber selfølgelig at han har lyst til at komme og besøge mig, som jeg har ham. Og ja- jeg er altid for sød, men hvorfor kan det ikke/aldrig blive værdisat af en mand? Hvorfor vil mænd have en dum strigle der skælder og smælder og siger at han ikke duer til noget? Det virker bare ikke for mig... Og jeg kan ikke forandre mig til sådan én kone. Men jeg tror at min kæreste gerne vil have at jeg var mere hård, bestemmende, men det er jo nok fordi han mangler det hos sig selv.....

Det er dig der er den stærkeste - du har bare ikke opdaget det. Men det er retb tydeligt for os andre, som du kan læse. Så du må gøre op med dig selv, om du elsker ham nok til at overse hans forsøg på at formindske dig og alligevel se ham som en udfordring. Husk på han får dig til at blive opmærksom på DIG SELV og de gange du ikke kan finde ud af noget, bruger han IMOD dig så du mere fokuserer på egne mangler end hans. Tror ikke han gør det bevidst. Men han gør det fordi han ikke er MAND nok til at forholde sig til dig som sin lige. Han føler sig underlegen nok fordi du har (havde) et stort overskud som han ikke føler han kan leve op til. Han ved ikke selv hvad han gør - når du har gennemskuet ham er spørgsmålet så om du stadig kan have reskept for ham eller ej.
Elsker man manden, kan man sagtens beholde respekten og få ham til at føle sig ovenpå UDEN at man skal formindske sig selv. Skal du formindskes for at han kan føle sig ovenpå, så det går det galt. Men vær hengiven som den kvinde der elsker ham og SE ham som den mand han godt vil være, fremfor at tage hans dårlige opførsel på dig. Den bedste form for kærlighed er når den person man er sammen med SER en som den man godt vil være - men som man måske her og nu ikke har kræfter til at være. Håber du kan balancere her og give ham din styrke - hvis du altså elsker ham nok til at gide ham! - uden det betyder du skal formindskes og føle dig latterlig af den grund. Giv ham en opvågning, så han er klar over han ikke længere kan køre rundt med dig!
Dvs. du skal stå ved dig selv og ignorere hans nedladende facon. Lav sjov med det og vis ham at DET ikke berører dig længere. Hold først og fremmest fast i dig selv - og den der med at du vil være åh så sød hele tiden, er ikke til at holde ud i længden. Han føler måske du pleaser ham så meget at du har ondt af ham, hvad ved jeg. Men nogle kvinder evner lidt for godt det jeg vil kalde "den blide tyranni" - man kan ikke sætte en finger på dem, for de er jo så "gode" og "forstående". Men giver de modspil og tager de deres omgivelser alvorligt er spørgsmålet. Jeg har selv i familien den type kvinder, og holder mig langt væk fra dem. Deres mænd er som regel eller ende som nogle vatnisser 😖
Mit råd: Vil du ham så glem hvad der har været mellem jer nu og nyd dig sselv og de evner du tydeligvis har, for at fungere godt i livet og gør det uden du har dårlig samvittighed overfor en mand, der prøver at hive dig med ned, ved at nedgøre dig så du mister dit overskud.
Giv ham noget af din ægte kvindelighed ved at spille op til ham som MAND - det plejer at virke 😉
Pusser

Jeg er meget glad for dine indlæg Pusserpige- du har ret føler jeg. Jeg tror også det er noget jeg aldrig har set eller lært fra min mor- som , når jeg tænker over det, også har været for sød mod min far. De er dog stadig sammen efter næsten 40 år- og de elsker hinanden, men min mor har virkeligt skulle gennemgå mange ting med ham.
Det jeg kan se med min kæreste nu er, at han er ikke særligt god til at ville spørge til hvordan jeg har det. Vi har nogle tidspunkter hvor vi giver hinanden et kram og kys, og jeg giver igen, men så er der de tidspunkter hvor der bare er total stilhed, hvor jeg føler mig helt frosset ud fra ham. Han har det med at sige nu at han vil ikke give mig/opfylde et ønske hvis jeg vil have det fra ham (!) Altså hvad betyder det??? JEg elsker at give ham kram og kysse ham, men åbentbart skal jeg ikke tro jeg får det igen- bare fordi jeg vil have det. Føler han virkeligt at jeg er så forlangende? Det gør mig usikker igen, fordi jeg ved at han elsker når jeg nusser om ham, og han ved også godt at det er godt for mig- at jeg elsker det. Jeg forstår ham ikke? Har sagt til ham, ok hvordan vil du have det hvis jeg siger det samme til dig? men der kommer ligesom ikke noget svar. Igår aftes spurgte jeg ham så om han har det godt og sådan, og han havde det fint, jeg blev så nødt til at sige at jeg var ked af det, da jeg føler som om der er gået en grå sky ind imellem os- men det kunne han ikke mærke. Han lagde heller ikke mærke til at jeg ville holde hans hånd, men han trak den bare væk- bare fordi jeg vil holde hans hånd skal jeg ikke tro at han vil. Hvad er det for noget?![:*(] Efter jeg havde sagt jeg var lidt ked af denne mur mellem os, og at jeg kan føle vi har en form for stivhed mellem os- ja så blev der ikke nogen kommentar mere fra hans side. Jeg har sagt til ham at når jeg har det sådan så bliver vores sexliv altså bare ikke godt, da jeg ikke kan slappe af og føle godt sammen med ham. Og han ved hvor meget jeg elsker at være sammen med ham. Vi plejer at have virkeligt godt sex, men ikke igår aftes[:|] Er han helt bar for empati eller er han bare ligeglad?! Jeg prøver at sige til ham, at jeg ønsker at vi kommer 'tilbage' til hinanden, mens han bare har det fint, selvom jeg kan se og mærke på ham at det heller ikke er ok med ham. Men han sagde dog også er nogengange er det bare ok at man ikke 'er sammen' at man er lidt distant fra hinanden. Og han siger dette nærmest lidt arrogant. Mit indre skriger om at løbe væk, komme væk fra ham- og det gør jeg jo også 'fysiskt' på mandag, men så er jeg også bange for at han tænker: hun vil gerne have jeg kommer og besøger hende, men det skal hun ikke få bare fordi. Er dette et magtspild fra hans side? Jeg kan ikke klare magtspild! så jeg hellere lyst til bare at leve alene, for det ødelægger min koncentration- og det kan han ikke se, eller vil måske ikke- tror at jeg er svag sikkert! Jeg er virkeligt ked af det, men der kommer intet fra hans side! Hvem er han egentligt?

men kan komme med mit bud på hvordan du nok IKKE skal leve dit liv. Jeg synes du er ALT for optaget af din kæreste OM han nu også er PÅ overfor dig osv. osv. Og får du ikke et "nussesvar" lige med det samme, så slukker du helt. Du har tydeliigvis en bunke god energi - som du bare lægger det forkerte sted, deraf din frustration. Prøv om du ikke kan glamme ham for en periode. med så megen fokus ppå ham, er han nok den type mand, der trækker sig endnu længere væk end han måske selv inderst inde vil. Han har nok haft en dominerende mor tror jeg. Og kvinder kan være dominerende OGSÅ i deres krav på kærlighed fra deres mænd. Når man sådan vil STYRE mandens følelser og sit eget kærlighedsliv, går poisien væk og forholdet bliver blot noget der skal bekræfte ens VILJE TIL AT LEVE LYKKELIGT SAMMEN. Måske er du - som mange kvinder har jeg oopdaget - også besat af IDEEN om at leve lykkeligt med sin mand.
Du skriver:"Han har det med at sige nu at han vil ikke give mig/opfylde et ønske hvis jeg vil have det fra ham (!) Altså hvad betyder det???"
Det betyder han ikke gider styres af dig og elske dig på kommando. Han går i bakgear - så slap nu af kære 😉
Citat:" JEg elsker at give ham kram og kysse ham, men åbentbart skal jeg ikke tro jeg får det igen- bare fordi jeg vil have det. Føler han virkeligt at jeg er så forlangende? Det gør mig usikker igen, fordi jeg ved at han elsker når jeg nusser om ham, og han ved også godt at det er godt for mig- at jeg elsker det. Jeg forstår ham ikke? Har sagt til ham, ok hvordan vil du have det hvis jeg...."
Der er gået helt koks i det mellem jer. Du kæmper bravt for forholdet, men brug din energi på noget bedre for en tid. Se så om han ikke vågner op til dåd, og indser han mister dig hvis han ikke opper sig og VISER de følelser, han sikkert har, men som han gemmer et sted dybere og dybere begravet - måske i sit eget mørke. Han uddanner sig jo heller ikke som du gør, så han er og føler sig svag overfor dig. LAD HAM OM DET!
OG LAD HAM VÆRE!
Håber du kunne bruge det til noget - opgiv ikke hvis du elsker am. Elsk ham uden fordring og brug så det overskud han åbenbart også giver dig - til dit eget projekt.
Knus
Pus

Hej Pusserpige
jeg vil bare sige at jeg synes du kommer med nogle rigtigt gode svar! de hjælper mig meget. Jeg gr også og tænker /reflekterer over hvorfor jeg er sådan, at jeg måske er en af dem der ønsker at leve lykkeligt med min mand; og hvad betyder det egentligt.
Jeg tror virkeligt det har noget med min opvækst at gøre...at se min mor meget eftergivende, og hele tiden at skulle være tålmodig og ikke vise sin frustration for meget- jeg ved ikke hvorfor, men det har da helt klart påvirket mig. Og ja jeg tror du har ret mht til min kærestes mor, som måske har været meget dominerende. Vi kommer fra helt to forskellige baggrunde. Så det kan være svært til tider. Og ja - det er rigtigt at jeg slukker når jeg bliver usikker omkring hvorfor han gør det og det. Det er også ved at kede mig, og jeg vil gerne være for mig selv også uden at skulle tænke på ham hele tiden, eller over migselv- det er sgu også kedeligt!
Men igen- dejligt at få nogle råd, tips og tanker fra Pussepigen 🙂[s]

Og hvordan går det så? Er din kæreste blevet mere opmærksom nu, hvor han måske mærker din vilje og din nye LYST til bare at være dig selv. Tror også du vil have godt af at leve alene et stykke tid, da du skal frigøre dig fra at en mand har så stor indflydelse på dit velbefindende. Det er jo her det går galt, og manden mister respekten for dig og bliver brutal, vel for at få dig lidt på AFSTAND!
Men denne frigørelse skal du jo helst gennemleve, INDEN du binder dig til en mand - efter min mening. Og det er svært at frigøre sig IMENS man er sammen, men det kan selvfølgelig lade sig gøre, hvis man er meget bevidst 😉
Men held og lykke til, og nej du skal ikke finde dig i den behandling, eller retttere du skal ikke finde dig i at du SELV er så følelsesmæssig afhængig af den mand du er sammen med. Gør dig FRI! [f][f][f]
Knus
Pus