jeg elsker min kone...

vi har - på min foranledning - været separeret i snart 2 år. I de to år har jeg p.g.a. mit job flakket rundt i hele verden, mens min kone har haft vores børn hos sig. Vi har altid haft et lidt underligt separeret forhold og levet som "normale" ægtefolk, når jeg har været i Danmark, og ret hurtigt efter vores separation holdt jeg op med "ikke at elske hende". Mit job og en god portion modvilje mod at flytte til et Danmark som jeg slet ikke har kunne forlige mig med, har dog afholdt mig fra at forslå, at vi skulle leve sammen igen. Både hende og jeg har haft et kort forhold til anden side undervejs på de to år, men i hvert fald for mit vedkommende, har det været ret glædesløst. Nu har min kærlighed og længsel efter hende vokset sig så stærk, at jeg er klar til hvad som helst for at leve sammen med hende igen, og jeg har "friet" til hende igen, her i sommerferien, hvor vi har holdt ferie sammen. Hun siger, at hun elsker mig, men hun er stærkt nølende og meget ulykkelig, fordi hun skal tage stilling til et nyt potentielt samliv, og har været meget længe om at svare. Jeg har nu på fornemmelsen, at jeg nu for alvor er ved at miste hende.Kan du se om der er håb for, at jeg kommer til at leve sammen med hende igen eller er det helt slut nu mellem os?

Den er klassisk, mænd farer verden rundt og tror de kan gå på vandet, for en dag at få lidt selverkendelse.
Suk kvinder har givetvis ikke megen gavn af mænd.
Kære mand du er ikke den første i historien, sådan er i jo bare indrettet, det koster både for jer og for kvinderne.
Desværre er menneske, her manden ret så hjæleløst.
Hvad får dig til at tro du bare kan vade ind i forholdet igen nu hvor du pludselig er kommet på andre tanker?
Sådan fungerer verden altså ikke, du kan tage det me dig, lære, og en anden gang tage dig selv og dit forhold mere alvorligt.
Morten

vi blev separeret efter 17 års ægteskab,og der er jo gerne en grund til alt . jeg synes 17 år er at tage tingene seriøst. Vi har nu været separeret i 2 år, men har haft et samliv i de to, når jeg har været på Sjælland, eller når hun har være ovre og besøge mig i det land jeg nu engang opholdt mig i...spar mig venligst for klichérne, og her er der altså ikke tale om at vade ind i et forhold igen, fordi jeg pludselig er kommet på andre tanker, men om et stærkere og stærkere ønske om at være sammen med hende igen, skabt gennem de sidste år og de ændringer og den udvikling, vi begge har været igennem. Et helhjertet ønske om at samle familien igen, og få min kone til at føle sig elsket og værdsat for det fantastiske menneske hun er...hvorfor er det så slemt?

det er jo slet ikke det manden taler om. Du har tydeligvis aldrig levet i et forhold i længere tid, så du har ingen anelse om, hvad det er man opbygger - og som aldrig forsvinder.
Til Trådstarteren. Er det dårligt at leve som I gør nu? Det har jo trods alt være i den situation tingene er bleve "gode" igen, hvorfor så lave en set-up mage til det, der gik galt?

Jeg bor fortsat i den anden ende af verden og vi ser ikke hinanden nok, synes jeg. Kun ca. hver tredie måned - jeg vil gerne vende tilbage, samle familien igen og starte på en frisk og jeg tror, at vi begge har lært så meget og udviklet os så meget gennem de sidste to år, at vi - og slet ikke jeg - laver de samme fejl og hensynssvigt som fik os fra hinanden i sin tid. Der ville jo netop være dumt at gå ind i forholdet igen og så bare fortsætte som om vi ikke havde været fra hinanden. Det er en kæmpe beslutning for mig at vende tilbage til DK, og hvis det ikke er for at flytte sammen med min kone og familien igen har jeg ingen motivation for at flytte tilbage. Jeg ser mine børn med en god frekvens og har rigtig god kvalitetstid sammen med dem, og de får nogle gode oplevelser ud af at komme til udlandet og opleve noget. (der er begge teenagere)

Kæreste Domida.
Jeg oplever, at din kone og du har noget ganske enestående unikt sammen. Hun elsker ditg som du elsker hende, men hun har brug for tid. Tid og tålmodighed er det bedste du kan give hende.
Jeg oplever, at der er rigtig gode muligheder for at vokse sammen og ikke hver for sig.
Held og lykke
I Kærlighed Helle Nemborg
www.sjælsro.dk