Jeg er chokeret.....

Hej alle.
Jeg har gentagne gange i dag
gennemlæst tråden fra Buffer, det er muligvis mig den handler om - tror jeg i hvert fald. Jeg er meget chokeret over hvad der er skrevet. Buffer er min kærestes nick på nettet og i emails, så det er temmelig påfaldende. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal reagere på alt dette. Mvh Christina

Hej der miss Buffer
Hvis du virkeligt er den der her bliver talt om, så kan du vist ikke et sekund være i tvivl om at DU får vores fulde opbakning og sympati.
"Buffer" får råt for usødet for sit indlæg. Og det er velfortjent.
Hilsen "Q"

Konfrontér din kæreste med indlægget.
Først og fremmest er du bestemt ikke overvægtig når du vejer 58 kg. Hvis han har sagt at du bør tabe dig er han da et fjog.
Du skal ikke tage ham seriøst når han siger den slags ting, du er selv herre over din krop.
Hvis du er typen hvor hans kommentarer ikke preller af så skal du overveje at forlade ham. Bliv aldrig sammen med en mand som giver dig dårligt selvværd.

Nu har vi hørt buffers version af sagen. Må vi hører din?

Jeg vil forsøge at forklare sagen fra min vinkel.
Jeg er under uddannelse til sagsbehandler, har ikke så lange skoledage, men meget hjemmearbejde. Min kæreste kommer hjem ved 15-tiden og farer direkte hen på sofaen eller ud til bilen. HVIS jeg ikke har handlet, gjort rent, lavet mad osv inden han kommer hjem, så er han eddikesur og sviner mig som regel til... OG jeg får ofte at vide at jeg er blevet tyk - men det har I jo fået at vide, kan jeg læse - det gør bare så ondt at høre, og utallige gange har jeg siddet og grædt i vores soveværelse. Men jeg må holde ud. Jeg får aldrig nogen hjælp med noget herhjemme, han forventer at jeg laver og ordner alt, og det kan jeg bare ikke!
Til den person som skrev dette, TAK for støtten - du har ret i, at man ikke har lyst til sex når ens kæreste kalder en tyk. Jeg har haft spiseforstyrrekse i tre år, kom ud af den i foråret, men af og til kan jeg mærke den lure under overfladen. Den hænger ved, desværre. TUSIND tak for råd og støtte til jer alle, bare jeg kune slette hans tråd.
Mvh Christina

Jeg har læst debatten, og hvis den handler om dig, så føler jeg virkelig med dig! For ud fra det han siger, så har han ikke forstået noget som helst!
Men jeg synes du skal konfrontere ham med det, for du er jo nødt til at vide 100% om det er dig det handler om, og så må du tage stilling til det derfra.
Hvis du har haft en spiseforstyrrelse tidligere, så pas på, for den skal ikke komme igen. Det er bedre at veje et lille kilo for meget (Ikke at jeg siger at du gør det) end at veje 10 for lidt..
Pas på dig selv, og husk, du skal kun gøre tingene fordi du selv vil, ikke fordi din kæreste synes det. For hvis han kræver noget af dig, som du ikke selv vil, så ødelægger han jo både dig og jeres forhold.
Sommertanker herfra.

Jeg vil gerne væk, ud og finde en fyr som passer til mig - men jeg har ingen steder at tage hen - ikke med 6 katte - og dem vil og kan jeg ike undvære.
Jeg er ikke lykkelig, bilder mig ind at jeg er det, men sandheden kan jeg ikke narre.....
Jeg gør ALT for at holde huset pænt og rent, men aldrig er det godt nok. Altid er noget i vejen.
Nogen med lignende erfaringer?

Hej igen ven :o)
Jeg ved sgu snart ikke. Jeg mener, om du kan være tjent med at udsætte dig for hans egoistiske optræden i længden. Det virker sgu overdrevet. Han siger da også at du gør alt derhjemme. Men jeg tændte godtnok af over at han ligefrem kunne opfordre dig til at vende tilbage til den lidelse du har kæmpet så hårdt for at komme ud af.
Ja miss-Buffer, jeg er en fyr som sidder og kigger med på sidelinjen her. Ikke altid deltager jeg i debatterne, men dermed ikke sagt at jeg ikke tager stilling til emnerne.
Og her tog jeg klart stilling, og det vil sige at jeg melder mig frivilligt til DIT boksehjørne.
Må jeg spørge ligeud om du har gjort dig tanker om at bryde ud af dette? Jeg frygter lidt at hans væremåde kan slide dig op. Man kan være afhængige af hinanden på mange måder, og af mange grunde. Men nok aldrig så meget at man frivilligt lader sig slide op af sin partner.
Jeg håber sgu at du finder en løsning. Desværre kan du kun klage over den debat. Men det bliver svært for dig at få den slettet. Det kan kun "buffer", eller Moderatorerne hvis nogle af SOL´s regler er overtrådt.
Alt alt godt til dig :o)
Vh "Q"

Jeg har lige set i nyhederne at der er lejeboliger ledige overalt i landet, folk køber som vanvittige. I nogen lejelejligheder må man godt have dyr. Så det er bare på med vanten og ud at lede efter en lejlighed.
Ja, jeg har selv prøvet det og når man mister sig selv så er det bare om at komme væk og finde en som værdsætter én som man er, som hjælper til i hjemmet uanset hvad job han har. og jeg kan godt garantere at sådan en mand findes.

Jeg forstår ved gud ikke at du ikke er smuttet fra den idiot endnu. Smut nu istedet for om 3 år, dit selvværd vil kun blive værre og du vil sgu bare blive mere låst i forholdet. Det vil være hårdt, men jeg er sikker på, når du først er kommet ud på den anden side vil du ha det meget meget bedre

... Det er måske dig der er BUFFER?

Du kan sagtens finde et sted hvor du må ha katte. Og hvis ikke, så er dit liv altså vigtigere end kattenes, forstå mig ret, elsker selv katte, men du kan sgu ikke fortsætte med at leve i et forhold, som du ikke selv ønsker, pga 6 katte. For mig lyder det som lid ten dårlig undskyldning for at blive, selvom du egentlig helst vil væk.

de sidder rundt omkring på krisecentrene og de lukkede afdelinger.
Sødeste pige - kan du komme væk. Find et hjem til dine katte eller bed Kattens Værn hjælpe dig. Katten er mit yndlingsdyr - næst efter mig selv. Det er helt galt det her.

uanset hvad du vejer, så vil du aldrig opleve at få ros af ham. Det er jo selvhad, der er hans problem - og det kan vi andre sådan set godt følge ham i.

Det kunne jeg ikke have formuleret bedre. Hvordan kan en fyr ellers udlevere sine åbenlyse mangler hvad empati og almindelig social forståelse angår?
Nej, ham har hun sgu ikke været heldig med.
"Q"

men jeg synes lige, du skulle se, hvad jeg skrev til ham efter at have læst hele tråden - senere end jeg skrev det her.
Jeg håber virkelig, han gør noget af det han er blevet foreslået.
Du er jo en dejlig pige og fortjener det bedste. Synd han har givet dig de "blå mærker". Nu får du en kæmpe knuser af mig og kan du så sove rigtig godt. I morgen er helt sikkert bedre end idag.
BIG HUG
Dulkis

Jeg tror det er godt nok du ikke kan slette hans tråd, måske bliver det her vendepunktet for Jer. Så har den jo været god, ikk`?
Held og lykke min pige
kærligst
D

Kære Christina.
Jeg kan læse i Buffers tråd af de ting, han skriver, at han stadig har følelser for dig. Han er bare en skovl, fordi han ikke kan finde ud af at behandle dig ordentlig, så kærlighed gør det ikke alene.
I har begge to noget at arbejde med rent mentalt. Du er jo selv lige kommet ud af en spiseforstyrrelse, og tillykke med det. Husk at passe på dig selv. Buffer har et selvværd, der kan ligge på et meget lille sted. Han må tro, at han kun selv kan blive 'stor', hvis han gør dig til den 'lille'. Det skal han ikke have lov til, og du skal også selv lære ham, at hans adfærd ikke er OK.
Mit forslag til dig er, at du kræver af ham, at han går med til en psykolog eller psykoterapeut for at rette op på hans destruktive handlemønstre. Du skal bare være forberedt på, at du også vil skulle ændre dig - til det bedre. Du skal ikke finde dig i at blive behandlet som du gør nu. Men først må du gøre op med dig selv, om du stadig føler noget for ham, og tror på at jeres forhold kan reddes. Er du villig til at kæmpe for det? Hvis ikke, så skal du hellere se at finde dig en lejlighed, så du kan flytte for dig selv med en smule selvrespekt i behold.
Kærlige tanker til jer begge.
Linemor

Jeg har taget en dag hjemme for at få tankerne i ro... ja, jeg føler en masse for ham, men jeg forstår ikke hvorfor han aldrig hjælper med noget her - eller hvorfor han altid kritiserer mig. Jeg er glad for at veje 58 kg, de 49 kg, jeg vejede før, var alt alt for lidt. Og da var jeg altid ustabil og ked af det - dog mindre end nu. Det er ikke så let at få en bolig (eller finde en anden fyr...) når man har 6 katte - som jeg aldrig vil give afkald på. Jeg ved bare at jeg er tæt på at være slidt op... Men det er da rart at vide, at andre fyre stadig kan vende sig om efter mig på gaden - selvom jeg vejer 58 :-)
Buffer er ikke til at tale med, han er stædig og lyter ikke, når jeg taler. Det ser håbløst ud. Hvorfor er så mange fyre sådan? Jeg var så dum at vise min kæreste dette forum i foråret, men denne gang har det hjulpet mig, jeg fik jo øje på hans indlæg...

Hej Christina
Jeg vil bare sige at efter 21 år sammen med den samme skønne kvinde som minder en del om dig vil jeg bare sige i når ikke 21 år med den instilling / selvoptagethed som han lægger for dagen UD MED HAM og jeg forstår godt du ikke gider ham,
Kærlighed må aldrig få lov at bliv hverdag

Dit forhold til din kæreste, lyder ikke særlig sundt for dig. Det som er kendetegnede for et godt forhold er, at man lytter til hinanden og støtter op om den anden. Det er ikke at nedgøre og nedbryde!
Det lyder som om I lever hans liv og at din mening og dine holdninger ikke betyder noget. Jeg bliver helt trist!
Jeg håber, at du finder ud af det hele og at du vil finde den bedste løsning for dig!
Mange tanker
T

Du skal tænke på dig selv! Kan du holde til at være i et forhold hvor fyren ikke støtter dig? Jeg er blevet meget forarget over at han har haft den frækhed at bede dig om at tabe dig når du har en spiseforstyrelse, han burde slet ikke tænke den tanke. Jeg synes at det er stort og flot at du har taget på, og med den højde han skriver at du har, så må du gerne tage mere på.
Du skal have en kæreste der vil støtte dig, og dem er der mange af! Du fortjener bedre! Du må ikke sætte dit liv på spil for at stille ham tilfreds. Tæmk på dig selv!

Hejsa, jeg er ked at at hører hvad det er for en kæreste du har dig, hvis det var mig var jeg blevet meget sur over det han havde skrevet. Men stol på dig selv, det er ikke dig der er noget galt med det er ham. Du vejer overhovedet ikke for meget, og din kæreste burde elske dig højt uanset hvad du vejer, og med udgangs punkt i hvad du har været igennem tidliger med spiseforstyrrelser osv, burde han kun være stolt af dig, over at du tager på. Ved godt det er svært at finde en ny lejlighed når han har mange katte, men sæt en annonce op, og skriv du elsker katte.
Ellers ta en dy b og lang snak med din kæreste og forslå ham evt at gå i par terapi, selvom han nok ikke vil. Men han skal sgu lærer at forstå hvad det er du har været igennem, og det ikke bare har været en dans på roser. men jeg ønsker dig meget held og lykke i fremtiden.
Hilsen sanne

Det er begyndt at gå bere, dog ikke med rengøringen herhjemme - den må jeg klare selv. Men han er blevet sødere og mere kærlig når han er hjemme. Dog har en af hans venner (min fortrolige) fortalt mig, at min kæreste kalder mig doven, fed, sløset og så videre blandt hans venner. Det har chokeret mig og gjort mig meget ked af det. Han er også sur over at han skal smøre sin madpake selv, så nu har han fået lokket sin arbejdskollegas kone til at smøre den for ham hver dag - DEN gør av! Måske er jeg for følsom og for nem at drive ind i en krog - måske ikke. En gang i mellem beskylder jeg mig selv for at være psykisk syg, for noget må der da være i vejen med mig? Vægt: 57 kg...
Stina

Hvad laver du sammen med sådan en TABER? Virkelig?! Drop da den idiot!
Hvis MIN kæreste talte sådan til mig eller om mig, så var han smidt på porten i løbet af 3 minutter.
Du har IKKE brug for ham, og han elsker dig ikke!!
Drop ham!!!!!!!!!!!!