jeg er cutter....

ja, det har jeg været i nogle månder... det startede med at jeg bare risede mig selv...
en dag sad jeg med en springkniv inde for øjnsynet... jeg prøvede den af på papir, og bagefter i knæet, men den blok var jo meget hårdere end mit knæ, så det blødte vildt...
det er mine bror der får mig til det.
han plejede at være den der hentede mig fra fritidshjemmet, mens jeg sad på hans skulder, og han foltalte godnat historier...
mine forældre arbejder altid. jeg kan huske at jeg stod op klokken 5 hver skole dag, bare for at nå ud til vinduet, og vinke farvel til min mor.
nu er min mor pansonist, og vil starte os som en rigtig familie, men nu kan jeg ikkke tilgive dem!
og min bror og jeg er igennem det som teenager skændes med deres mor og far... vi opføre os bare begge som teenager, og det er rigtig hårdt at miste den eneste der har været der for mig som lille... er 14 nu.
så hver gang vi har kændes, og jeg havner på mit værlse, græder, begynder jeg at ryste, og kan jeg ikke finde en kniv el.l. roder jeg, og smider rondt med tingene, og tager nøgler, og ridser mig så dybt jeg kan, og gerne fler gange i samme snit... jeg bliver altså en helt anden! havde fået hjælp på en anden hjemmeside (GSM) til at være "clean" i to uger, men så så jeg kniven...
nu er jeg længere ude på vandet end nogensinde...........
jeg er begyndt at skrive dagbof efter jeg har skået. troede det ville hjælpe, og når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se hvor dumt det lyder, og holde mig fra det et par dage... men så sker det igen, og ved simpel hen ik hvad jeg skal gøre!
jeg føler at hvis jeg siger det, svigter jeg min bror, og gør ham flov, og folk det har prøvet dette, siger også phykolo hjælper ikke!
hjælp..
hilsen den forvirret

Hvordan det? Han kan da ikke være ansvarlig for, at du ikke har det godt? Men du må have noget hjælp nu. KOntakt LMS (Landsforening mod spiseforstyrrelser og selvskade.) De har forstand på cutting, de kan hjælpe dig med rådgivning eller evt en støttegruppe. Det er både professionelle behandlere og folk, der har været i samme situation som dig.. Gør det nu, ikke? Det er vigtigt, at du reagerer nu, du ved jo selv, at du har brug for hjælp.

eller skal man møde op?

du kan både maile og ringe, evt anonymt i første omgang - held og lykke 😉
http://www.spiseforstyrrelser.dk/script/site/page.asp?artid=202&cat_id=121

Tro simpelhen ikke på noget at det du skriver,men hvad med at søge hjælp mod dine løgne.
Du er kun et dumt pigebarn som bare vil have opmærksomhed.Meget i dit indlæg må du have læst om et sted,og så skriver du at du selv gør det samme som det du har læst.
Tal med dine forældre om din fantasi.

du skulle se at komme videre? Get a life,kun digselv kan gøre noget.Hold op med at skyde skylden på andre og tag et ansvar!

du skal for alvor have hjælp, prøv og snakke med dine forældre, eller til en voksen som du stoler på, er 100% sikker på de vil hjælpe.
du skal nok finde hjælp og få det bedre:)

jeg kan ikke sige det til nogen. pjækker til svømning, for at skjule arne...

Min datter, som er 15 1/2, har været cutter ligesom du. Det ser ud, som om det nu er helt ovre, men det har ikke været nemt for hende at stoppe, og det er næsten umuligt at klare på egen hånd.
Du skal have fat i en voksen, du har tillid til, og bede om hjælp. Måske en af dine forældre - måske en moster eller en lærer eller en venindes mor? Som lærer har jeg talt med mange piger - og et par drenge - i samme situation, og det er vores pligt at hjælpe jer. En psykolog kan godt være løsningen, alternativt kan det være, nogle samtaler med skolens sundhedsplejerske kan hjælpe dig - det har det gjort for nogle af mine elever. Min datter kom i en samtalegruppe med andre unge piger med problemer, og det var lige det, der var brug for i hendes tilfælde. Desværre er det ikke et tilbud, der findes alle steder i landet.
Din praktiserende læge vil også kunne rådgive dig, hvis du altså har tillid til ham/hende - som du ser, er der flere veje at gå, og det allerførste og vigtigste skridt er, at du får betroet dig til et voksent menneske.
Du svigter IKKE din bror ved at søge hjælp - du svigter ham og de andre, der holder af dig, ved at gå rundt og have det dårligt, uden at fortælle om det til nogen.
Det vil også være godt for dig at betro dig til din bedste ven eller veninde, så du har en jævnaldrende at "læsse af på" og til at støtte dig.
Du må ikke gå alene med det - det er for tungt at bære på.

- at affærdige et råb om hjælp på den måde. Der sidder i snit 1-2 piger i en almindelig skoleklasse med selvskadende adfærd. Hvorfor skulle dette indlæg være løgnagtigt? Peg på bare én oplysning, der virker usandfærdig - på mig virker det yderst realistisk, desværre.

Hvad er pointen i at sparke til et meget ungt menneske, der ligger ned i forvejen? Når man har det svært psykisk, er det ikke "bare lige" at tage sig sammen og tage ansvar. Det formår selv voksne mænd og kvinder i psykisk ubalance ikke - du kunne lige så godt bede en person med et brækket ben om at gå normalt!

Til Anonym Jeg ved ikke hvem du er, men du har tydeligvis ikke forstand på dette emne. Så hvorfor lukker du ikke bare din lille mund i, og en anden gang når du føler trang til at "deltage" i debatter, så sæt dig ind i tingene først ellers lade være med at blande dig - Du hjælper IKKE, men gør det hele meget værre

Hmm hvis du ikke tror på det hun skriver, så er der heller ingen grund til du kommer med indput
Er selv en af de piger som har været en del af den kedelige statistik, selvom det er en del år siden efterhånden, så kan jeg sagtens huske hvordan det var - Man kan sige min redning var min bedsteven, og idag har jeg det fint har ikke gjort det siden dengang, men dog kan jeg sagtens kigge tilbage og tænke (Hvad havde jeg lige gang i?)

Men som der allerede blevet skrevet så tror jeg det ville være en rigtig god ide
du kontaktede nogen om kunne hjælpe dig - og hvis du har en bedsteven eller veninde som evt kunne støtte dig igennem den hårde tid, - det ville hjælpe meget
Måske burde du også tage en snak med din bror - fortæl ham hvad der sker i dit liv pt
dine følelser osv ..

Jeg skar i mig selv i næsten 2 år, da jeg selv var pisse langt ude, og var tidlig teenager.
Nu er jeg 14 år, og har ikke skåret i mig selv i snart et år.
De andre lyver, psykolog hjælper!! Jeg har stadig en depretion, men jeg er snart ude af den, og jeg kan stærkt anbefale behandling! Ens familie bliver rigtig kede af det når de finder ud af det. Men du er nød til at fortælle det til nogen. Min klasse lære fandt ud af det, og derefter kom jeg i behandling. Jeg har selv en storebror på nu 17 år. Det har været rigtig hårdt for ham, for han forstår det bare ikke. Men lige meget hvad er jeg sikker på at han altid vil elske dig. Han vil måske blive sur i starten, men derefter vil han gøre alt for at hjælpe dig![:*(] Jeg begynder at græde nu, jeg vil hjælpe dig!
Men, søg hjælp! virkelig ... Alt bliver bedre, det lover jeg.

Fredag d. 5. Juni, fandt jeg en sten.
dett kunne være hvilken som helst sten, med noget skrift på, for en hvilken som helst anden, men for mig, har den redet mit liv som Cutter.
i stedet for at skære i mig selv, glemmer jeg hårdt om stenen.
må self. stadig holde hovedet oppe, og kæmpe, men sten har hjulpet mig op og stå, da jeg lå ned.
på stenen står der "Faith"
tilid & tro.