jeg er den anden kvinde

Jeg har mødt denne fantastiske mand, som desværre lever i et fast parforhold med hus og børn alt hvad der dertil hører.
vi lavede en aftale, at hvis der kom følelser i klemme, så skulle vi stoppe det.. Ja, det erjo så nemmere sagt end gjort. Men vi har prøvet at stoppe det 2 gange nu, uden held, hvor det var ham der sagde slut...
Nu er jeg så kommet i den situation, hvor jeg ikke bare vil "nøjes" mere. Han siger de kun er sammen for børnenes skyld, og de skændes jævnligt, da ingen af dem gider mere.. Og naiv som jeg jo er, kan jeg ikke andet end håbe! Men alligevel er jeg kommet til den konklusion, at jeg vil stoppe det nu, selvom jeg er blevet utrolig glad for ham. Det gør ondt bare at tænke på det, men det er nok det bedste for mig, og ham, i længden.
Men jeg kunne godt tænke mig at høre fra andre, der har samme erfaring som mig, altså har været den anden kvinde, og hvordan i har taklet det.

og Gud, hvor jeg føler med dig. Hvis man dog blot selv kunne styre hvem man falder for, men ak det kan man ikke.
Hvis du kan, så stå ved din beslutning! Det er det sundeste for dig og så længe du er i det forhold sån kommer du ikke vidre - han er som en bjælke der blokkere dit syn og forhindre dig i at se hvis der nu skulle stå en anden vidunderlig mand lige foran din næse.
Du kan selvfølige også vælge at blive i forholdet, og så indstille dig på at du altid vil skulle gå alene til fester, at samtlige helligdage vil blive tilbragt i dit eget selskab, og at du altid vil være afhængig af hans familie, at du altid vil komme ind længere nede på rang-listen end hans familie. Fortjener du det? Nej vel?? Du skal også huske på, at kan han gøre det med dig, kan han også gøre det mod dig.
Det er svært at sige stop når man virklig er forelsket til op over begge øre. Jeg har stået i situationen, og til sidst måtte jeg bilde migselv ind at manden var død, og så gennemgå en lang sørgeperiode.
Jeg ønsker dig alt det bedste.

empatiske evner overrasker til stadighed.

Har godt nok aldrig selv været den anden kvinde, men havde engang en veninde, som var det!
Kodeordet i dit indlæg er: "Naiv som jeg er..."
Han går ALDRIG fra kone og børn! De har så mange års fælles fortid sammen + børn, og det vil du aldrig kunne "konkurrer" mod! Og det bør du heller ikke!
Selvfølgelig fortæller han dig, at de "kun er sammen pga. børnene osv. osv.", for hvis ikke han kan få - undskyld mig udtrykket - medlidenheds knald - hvad skulle så formålet være, at være utro!?
Du er da meget mere værd, end at skulle være den anden kvinde. Ud med ham og find så en dejlig mand, som er single!
Tænk på HVIS han mod al forventning skulle gå fra kone og børn, hvad de børn så ikke ville tænke: DU er skyld i, at min mor og far er blevet skilt! DU er skyld i, at de ikke længere er sammen og vores familie og vores fundament er blevet smadret!
Du vil blive hadet af de børn - hvis det var det, det endte med!
Og husk så: Det han kan gøre med dig, kan han også gøre mod dig, så hvis det blev jer to, hvornår ville han så være dig utro?
Du ville aldrig kunne stole på ham, netop fordi han jo så i sin tid gik fra kone og børn, til fordel for dig!
Statestikkerne siger, at forhold der starter med, at den ene eller begge partere er utro med hinanden, de har 2% chance for at overleve!
Så kan du jo selv regne ud, hvad sandsynligheden er for, at det bliver jer to forever!
Held og lykke fremover - jeg håber du får øje på dit eget værd!

at leve i Mjølnerparken og ikke have andet at give sig til end sidde på biblioteket og skrive i SOL dagen lang.
Har lagt mærke til, han kun er "på" i åbningstiden. He he - taberprofil.

Skal det være Jer, kan han jo så bruge tiden på at får styr på sin skilsmisse og så finder han dig nok bagefter, hvis det er dig han vil have.
Men du vil da ikke have ham!? - Vel? Sådan en utro slapsvans? Det er ikke noget for dig.

bare lige et lille enkelt spørgsmål; "hvor er dit selvvær henne?? Din værdighed?"
Spørger bare. Husk du har selv valgt denne situation
Held og lykke
Joan

Åh, hvor jeg kender det! Jeg sad i en lignende situation for et par år siden. Hverken han eller jeg var i tvivl om, at vi skulle blive gamle sammen! Han nåede så langt at han sagde det til konen, men hun spillede børnene ud mod ham...............og så svigtede hans mod.
Jeg brugte meget lang tid på, at komme over ham, men har et godt forhold til ham idag.
Vi brugte noget tid (LANG TID) på at være kede af det, men fandt til sidst et venskabeligt niveau, hvor vi kan tale sammen på samme måde som den gang vi delte andet end tanker.
Der er ikke nogen gode råd................udover at tale med ham om det og måske i fællesskab finde ud af, hvordan i kommer videre herfra.
Måske finder du ud af, efter et stykke tid uden kontakt med ham, at det måske alligevel ikke var "HAM"? Vi kvinder er rigtig gode til at forveksle opmærksomhed med følelser.
Held og lykke og pas godt på dig selv.

hvis du fortsætter... hvis han bliver fri engang, er det ikke sikkert han vælger dig, men vil nyde singlelivet med forskellige kvinder.
Så kom væk i tide

konen har al magten..

har desværre spildt halvandet år og varme følelser på en gift mand, der aldrig havde tænkt sig at blive skilt trods forsikringer om det modsatte.
denne artikel siger vist alt, så find en single. Så skal du heller ikke gå og frygte at du blir den næste han er utro mod
http://www.bt.dk/kunforkvinder/artikel:aid=449102:fid=1

Lige iøjeblikket sidder du virkelig i saksen. Du har overdraget kontrollen med dit liv til ham og det er så hans afgørelse eller mangel på samme der styre dit liv. Det er vist ikke særlig sjovt.
Tag dog kontrollen tilbage. Drop ham og hans klæbrige forklaringer 'Min kone forstår mig ikke' kan du genkende klichen?
Genvind kontrollen ta' dit liv tilbage, træf en afgørelse og hold dig til den. Du har tabt ved at overdrag din frihed og vente på hans beslutning.

...beklager, at jeg svarer på dit indlæg, men på trods af at jeg var den første, og ikke den anden kvinde, mener jeg alligevel at have noget at kunne give dig! - Og det er ikke en moralsk opsang! Så vidt jeg kan se får du rigeligt af den slags her!
Føl efter indeni dig selv .....Synes du at dette forhold er godt for dig? Styrker det dit selvværd eller gør det det modsatte??
Følelser er een ting, kære, men om det er godt og sundt for een selv, kan kun man selv svare på! Føler du at du går for meget på kompromis med dig selv her? Bliver du mindre og mindre indeni - og synes du mindre og mindre om dig selv?? Så bør du nok overveje om du ikke skal videre i livet! Ikke fordi han er gift - men fordi han behandler dig dårligt! Tro mig - det kan single-mænd OGSÅ sagtens gøre.... så ægteskabet er kun en undskyldning! Hvor fantastisk er han som mand, hvis han ikke får dig til at føle dig fantastisk som kvinde???
Føl efter - og tag beslutning derudfra!
Smil fra mig til dig

Desværre havner alt for mange kvinder i samme situation som du, ikke fordi vi synes utroskab er i orden, eller vi er ligeglade med mandens kone, men fordi kærligheden slår ned uden for fornuftens rækkevidde. Pludselig er man fanget i fælden.
Jeg vil gerne advare dig mod at spilde flere år på dén mand. Jeg spildte 8 år, det kan ikke anbefales.
Jeg var på et tidspunkt overbevist om, det skulle være ham og mig. Han var jo rigtig god til det med ord, kalde mig sit livs kærlighed og meget andet af samme skuffe, og udtrykte også en stor kærlighed til mig. Havde også mange gode sider, som jeg holdt meget af. Men handling blev det ikke til, han var bundet af sit ægteskab, sine børn, fortiden og det trygge, han havde i familien. Det blev ved drømmen, men dén lunede han sig også ved meget længe.
Kort tid efter at han på et tidspunkt meddelte mig, at NU fandt han sig ikke i mere fra konens side, NU flyttede han altså - ja da opdagede konen ham, og så vendte han på en tallerken. Lige pludselig elskede hun ham højt, og hans voksne børn ville selvfølgelig nødig se deres forældre skilt. Men han elskede bare ikke pludselig konen igen, så de fortsatte bare deres elendige forhold, dvs. han havde stadig brug for mig som ven, kammerat, elskerinde, fortrolige og meget mere. Så han kontaktede mig stadig og kom stadig og besøgte mig! Selv om han jo havde "fyret" mig, var han stadig hamrende jaloux på alt og alle, der tog min opmærksomhed fra ham, meget ejersyg over for mig, og mente nærmest, JEG var utro, hvis jeg så meget som dansede eller talte med en anden mand. Han ville jo helst, at jeg bare hang på væggen, til når engang han havde bestemt sig for, om det skulle være konen eller mig.
Jeg fik en depression over det, var meget fortvivlet og splittet mellem kærlighed til ham og foragt for både ham og mig selv. Nu er kærligheden væk, jeg har indset, at han ikke er værd at samle på, og jeg er på vej "tilbage til livet". Han har ingen respekt for hverken konen eller mig, når han behandler os på dén måde. Jeg vil fanme ikke bare være et supplement til konen! Og konen fortjener bedre end en mand, der lyver og bedrager uden samvittighed. Dén mand vil jeg ikke have, og jeg håber også, konen sparker ham ad helvede til og får sig et liv med en ordentlig mand. Eller alene, uden ham som en klods om benet.
Det er bedre at være single end have et forhold til en røv af en mand. Synes jeg altså. Så længe man har et forkvaklet forhold til en gift mand, er tanker og følelser heller ikke fri til at få et forhold til en ordentlig mand.
Vi skal sgu ikke nøjes med at være tankstation, oase, trøst osv. for en gift mand. Hvis han vil os for alvor, så kan han komme. Men der skal ikke gå 2, 5, 8 år. Så elsker han os ikke nok.
Ønsker dig held og lykke med at gøre dig fri.
Knus.

Lige det inlæg der hedder (Jeg stjal) skrevet at K.C.O Det beskriver meget godt, at der kommer en dag, hvor du vil se anderledels på det hele.
Held og lykke

kloge ord, du er et meget favnende varmt menneske, som giver meget fra dig. Knus og dejlig dag til dig ønsker - Silja

Mange tak - andet kan jeg simpelthen ikke sige! Jeg føler mig dybt beæret over at få så store ord foræret ...mange mange tak!
Smil fra mig til dig

skriver du, - men hvad er det egentlig du synes, der er så fantastisk ved ham? Hvis du virkelig mærker efter, har du også svaret; det sande svar og ikke ønsketænkning! - Hvor meget af det han har givet udtryk for holder vand når det kommer til stykket. Du har hans ord for at han ville skilles. Du har hans ord for at konen lige pludselig elsker ham igen og at han absolut ikke bryder sig om hende, MEN måske har konen hans ord for at du kun er en adspredelse, en dumhed, en fejl og at han kun elsker hende og familielivet. Tjaeh, jeg ville ikke rigtig tro på ham. Det har konen sikkert også svært ved, så bare vent, han bliver nok alligevel single, - mod sin vilje!

Gud, jeg fik et shok da så så mange besvarelser. Faktisk er jeg helt rørt over det.
Men i bekræfter jo i bund og grund min egentlige og endelige beslutning, om at stoppe det..
Synes faktisk også selv, at jeg har fortjent bedre, og ja, der er vel en SINGLE fyr derude til mig også :-)
Jeg føler mig faktisk helt lettet og opløftet nu :-) Det er første gang jeg skriver ind til sådan noget, men det tror jeg da absolut ikke bliver sidste gang...Rart at man kan dele sine tanker og følelser med nogen, så mange tak skal i have :-)

Kære dig
Lige en sidste støtte til dig.
Jeg er i en ligende situation som du beskriver. Blot er jeg ham den dumme skid der har både kone og elskerinde. Og ja, det er hammer hårdt når der er stærke følelser involveret.
Vi har kendt hinanden i over et halvt år nu. I starten var vi småforelskede og det var sjovt, spændende og fantastisk... men så kom der gensidige alt for stærke følelser ind i spillet. Jeg har tabt 5 kg. Men kan kun slippe hende hvis hun også vil. (jeg lider af blød rygrad).
Jeg tror du gør både ham og dig selv en kæmpe tjeneste ved at få det afsluttet... men det bliver sikkert rigtigt hårdt.
Varm hilsen

hvis JEG forlanger det? - Ellers er dine 'stærke følelser' vist overdrevne, hykler!

Tak for din mangel på empati!
Får et år siden kunne jeg måske også have fyret sådan en bemærkning af... men nu står jeg selv i suppedasen.
Det kræver stor viljestyrke (eller en kold røv), at få fornuften til at skubbe en væk, man elsker... specielt når hun stritter i mod.
Hende der startede tråden beskrev at han 2 gange uden held havde forsøgt at stoppe forholdet... måske strittede hun i mod...

Jeg spørger, fordi jeg selv har haft og stadig ikke er helt sluppet ud af et forhold til en gift mand.
Jeg vil gerne vide lidt om, hvad der foregår i den utro mands tanker og følelser, og håber du vil svare. Det er nemt for os sårede kvinder at se os selv som ofre - og det ER vi også - men den utro mand kan jo også få følelserne i klemme og lide under det.
Elsker du begge "dine" kvinder?
Hvis du elsker elskerinden højt, hvad er det så, der holder dig tilbage? At du i virkeligheden også stadig elsker konen? Hvis ikke, er det så for børnenes skyld du bliver i ægteskabet? Tør du ikke forlade det trygge, velkendte (men måske udslidte og kedelige) liv, du har med konen, med de ydre rammer i orden med hus, omgangskreds osv.? Er du bange for, hvad dem der kender dig vil sige, hvis du forlader konen - at du mister venskab og anseelse? Har du økonomiske bekymringer ved en skilsmisse? Og hvad der end er din forklaring på, at du ikke forfølger kærligheden til "hende den anden", er det så i virkeligheden sådan, at du ikke elsker hende nok til, at du tør kaste dig i armene på hende? Tør du ikke starte forfra? Er du bange for at fortryde dit valg?
Jeg spørger, fordi jeg ikke kan få svarene af "min" gifte mand, han kender dem ikke selv eller tør ikke være ærlig over for sig selv, mig og konen. Han er også en mand med blød rygrad!
Jeg håber, I finder ud af det - du, konen og elskerinden. Find ud af noget, før I alle kommer i krise. Hvis du skal bryde med elskerinden, så gør det NU, før I alle ender som vrag, der står i kø hos psykiateren. Jeg taler desværre af erfaring.
Vis begge dine kvinder respekt og vælg én af dem. Ingen af dem har fortjent at nøjes med en "delemand". Og du kan heller ikke leve med det i længden, vel ...
Bedste ønsker for jer.
Kh. Marie

Hej.
Åh hvor jeg kan genkende det du skriver, og jeg føler med dig.
Min lange lange historie, er at denne her fyr som jeg havde kendt i mange år og altid været vild med, blev gift med hans kæreste gennem mange år og derefter begynde han at kontakte mig mere mere over smsèr, og tilsidst kom det så frem at han i mange år også havde været vild med mig. Ja og så er hidstorien som din og alle andres, han ville det hele og alligevel ingen ting. Han har gjort mig sindsyg ked af det flere gange, om han selv også har været ked af det og virkelig har villet mig, men har været bange for koncekvensen ved at bryde med konen ved jeg ikke. Han har tit fortalt at hun bare kunne finde en anden og at hun bare kunne smutte hvis der var. Men så ville han jo også slippe for at blive "skurken", jeg ved ikke hvad han tænkte og hvad han virkelig ville. Men jeg var meget meget forelsket i ham og dette lille forhold stod på i 3 år. Ja kald mig naiv, men jeg troede jo på hvad han sagde og håbede. Det er nu slut og har været det længe, det sluttede da han den ene uge ville skilles og have mig og den næste uge fortalte mig at konen havde været pisse fræk i sengen........
Det er både første og sidste gang jeg har forelsket mig i mand der har en anden, det er ikke det hver. Næste gang håber jeg virkelig at jeg finder en sød fyr som virkelig vil have mig. Jeg vil ikke nøjes med en som kun vil ha` mig, hvis konen skulle finde en anden eller smide ham ud. For det er jo temmelig tydeligt at det ville være den eneste måde hvorpå at han kunne blive min.
Jeg ønsker alt godt for ham, og om han holdte af mig eller ej, om hans føleser for mig var oprigtige eller ej, om han virkelig ville mig eller han var bange. Ja det får jeg jo nok aldrig svar på, men selv om jeg i starten følte mig som den hel store taber i dette spil, så er spørgsmålet hvis hvem der i virkeligheden er taberen !
Blot min historie, jeg håber at du kan bruge den og at du finde en rigtig sød fyr som vil ha`dig.
Held og lykke fremover.
Kh mig

Kære Marie
Du stiller rigtigt mange spørgsmål, som jeg gerne vil forsøge at svare på.
Du kan tro at den utro mand ikke har det sjovt hele tiden. Han er den dumme skid der sidder med fingeren på knappen.
Min kone og jeg snakkede for en del år siden om at næste efter død og ulykke, så ville det værste der kunne ske i vores stærke og gode forhold, være hvis en af os pludselig møder en person der rykker benene væk under os. Det skete så for mig lige efter nytår.
Ja, jeg elsker begge mine kvinder. Min kone elsker jeg dybt og inderligt. Min elskerinde elsker jeg højt og intenst.
Både min elskerinde og jeg er overasket over hvad vi har gang i. Hun havde aldrig troet at hun kunne indlede et forhold til en gift mand der hele tiden har sagt han ikke forlader sin kone. Jeg har aldrig før været min kone utro, og troede aldrig det ville ske.
Hvorfor jeg ikke forlader min kone og børnene? Der er alle de ting du nævner... Men de to væsentslige er:
JEG ELSKER MIN KONE og vi har et godt ægteskab som ikke er kedeligt og udslidt. Så jeg har alt at miste og ødelægge.
DET HELE ENDER DÅRLIGT. Jeg har en fornemmelse af at elskerinden og jeg får svært ved at få en hverdag til at fungere. Nok fordi jeg har set så mange dårlige eksempler. Og fordi der er så meget jeg skal miste og ødelægge først.
Modsat din "gifte mand", så har jeg fortalt disse hårde kendsgerninger til min elskerinde.
Så jeg HAR valgt min kone, men kan ikke få afsluttet med min elskerinde. Vi har forsøgt at trappe ned til at være venner, men når vi har set hinanden lidt i øjnene, så bøjer rygraden. Hun har haft en kæreste siden sommerferien, som hun sover sammen med næsten hver nat. Hun siger at hun er vild med ham, og at jeg ikke står i vejen for hendes kærlighed til ham. (det kan jeg ikke helt tro på).
Vi joker nogen gange med at vi er meget priviligerede... hun har to mænd, og jeg har to kvinder... men prisen er høj og risikoen stor.
Vi snakker meget åbent og ærligt, og ved godt vi ikke kan blive ved på den her måde.
Jeg ville ønske jeg var mere hård og kontant, for det her er noget slemt rod.
Marie, der skal også lyde de bedste ønsker til dig.
"Den utro ægtemand"

for selvfølgelig kan en mand elske to kvinder, men så er der bare ikke nok af os til alle mænd.

du ved ikke endnu, at du måske har det værste til gode!!
Min mand var i din situation, prøvede at se hende mindst muligt!? havde sagt til hende, at han ville mig,sin kone, at de ikke var kærester, som kvinden troede!!?? hver gang gik hun amok, truede med at skandalisere ham, sladre til mig, sladre til arbejdsgiver, fortælle historien til Ekstra Bladet osv. begå selvmord osv.
Da han endelig tog sig sammen, begyndte mareridtet, timelange indtalinger på telefonsvarer,med udelikate betroelser om deres forhold!!personlige angreb på mig, 100 opringninger om dagen, vi
måtte trække alle stik ud, og når vi satte dem i var hun på linine!! vi fik selvfølgelig nummerændring, men så mødte hun op, sad på vores trappe når vi kom hjem, kom i taxa om natten,sendte "billeder" og generede vore arbejdspladser, indtil vi fik lavet polititilhold.
Jalousi er en stærk most!! håber for dig, at du har været elsker for en nogenlunde normal kvinde, så du ikke skal udsætte din kone for noget lignende!!
Hun nåede at ødelægge så meget for os, jeg kommer aldrig over det.

Hun må have været sindsyg. Jeg føler med Jer... og specielt med dig.
Den situation fygter jeg heldigvis ikke.

Hvorfor bor min søster så sammen med og er gravid med hendes mand, som hun var elskerinde til i tre måneder, før de fandt sammen. Nej, den salgs udtalelser er useriøse i mine ører...

Og er i dag lykkelig gift med ham på 3 år.... Så det kan lykkes...
Men ved også, at sådan går det ikke altid.

en af dem❓Hvis det er min, hvor jeg siger der altid vil være en taber... Så var det hende han smuttede fra som var taber, sååå ???

hvordan ved du at han ikke er dig utro nu????
det eneste der er lykkes for dig er at få en mand der var sin eks kone utro. og det er da ikke noget at råbe hurra for.

...men det gør sgu ondt, når de skriver, at mænd boller nedad, når de er utro... Som single gennem 1½ år og kun 2 oplevelser med mænd, der har givet mig opmærksomhed (begge gift/i forhold, naturligvis), svier det særligt...
Nogle mænd, der tør indrømme det? For dem jeg kender giver altid den samme smøre... Vil gerne høre...

Hvis han går fra hende, vil du så have ham som kæreste? En som har bevist overfor dig, at han kan finde på at være utro?? Er han det overfor hende, kan han også finde på at være det overfor dig. Jeg har oplevet mange mænd, der er utro. Bl.a. en jeg mødte for nogle år siden. Han bor på Vesterbro med sin kæreste og de har vist boet sammen i mange år; men han har været sammen med SÅ mange piger ved siden af; jeg undrer mig over om hun ikke ved det?? Jeg vidste selvfølgelig ikke at han havde en kæreste, da jeg var sammen med ham; han bildte mig ind, at han ikke havde nogen. De rejser vist meget sammen og laver en del ting sammen, så måske hun ikke har opdaget det, eller også er hun bare dum. De er begge to i starten af 30'erne. Alle andre end hende er klar over hvad han laver. Og hvor er jeg glad for, at han ikke er min kæreste. Jeg vil have en, der ikke går mig bag ryggen!! (som T. har gjort det både overfor mig og sin kæreste)

Ja, du må virkelig elske din kone når du bedrager hende i den grad!! Du er ikke andet end et dumt svin, det er min mening. Hvordan ville du selv have det, hvis hun gjorde det samme overfor dig?? Du er totalt uærlig. Er du i panikalderen, eller hvad??

Kærlighed er noget man gi'r - aller vigtigst når det er svært og noget frister. Svigter en mand det vigtigste i sit liv, sin familie, så siger jeg bare - STAKKELS DIG. ALLE taber i mine øjne. I taber jeres sjælefred. De to nye kan måske ignorere det i forelskelsesfasen, nyde deres bytte, lever deres liv for at BEVISE at "se hvor lykkelige vi er - det her er da meningsfuldt". Men senere vil I vågne op, identificere jer, og lide - også med alle dem I pludselig ser og forstår har lidt og vil lide på vejen p.g.a. jer. Børnene, fra det tidligere forhold og det næste, og de mange mennesker som I påvirker med jeres manglende kærlighed til helheden. Jeres historie - og I to - er ikke en ø. Hende der sidder med børn sammen med een hun har været elskerinde med i tre måneder forinden. Hun er i mine øjne en svag stakkel, mere taber end konen der er forladt. For konen har måske sin samvittighed intakt og kan stadig tro på det bedste i mennesket. Det gør intet godt for hverken ham, hans kone, hans børn, sine egne børn eller den nye at svigte og starte påny. De to kan nemt forklare, for ja, man finder altid de gode forklaringer, og ser det slemme, når man vil noget. De to kan siden forsøge at bøde for deres fejl ved at bygge og kæmpe for noget bedre. Det er ok, men handlingen er stadig ond og sætter alle groft tilbage. De to grådige har skabt mere frygt og usikkerhed i verden. Vendt vrangen udad og vist deres manglende kærlighed, værdier og moral. Ikke en hverken fed eller smuk måde at starte på. IKKE KÆRLIGHED. [l]

Jeg kender kun for godt til det, det er svært af sige desværre for gode ting er også kommet ud af det.
Jeg vil sige en ting, hvis du vikrelig stopper det er det bare hatten af for dig, syndes det er super flot, jege r så 'uheldig' af jeg faktisk har flere mænd jeg har kært hvor de har kæreste, men har i mange år været forlelsket i denne ene, og tror ikke altid det er til af komme over den tanke/håb om af de smutter fra kæresten/konen, det er nok det sværeste, så held og lykke men (nej) der er faktisk ikke rigtigt nogen måde af takle det på, det vil håb og rygrad :)