Jeg er forlovet.

Og regnede med at vi skulle giftes den dag til næste år som vi havde fundet til lige vores dag. Så sidder vi og snakker med en ven der er blevet forladt af konen og nu skal skilles.
Denne ven spørg så min forlovede: P(min forlovede) hvornår var det nu i skulle giftes? p svarer: Jeg skal sku aldrig giftes!!! Hvordan føler lille mig så lige at fremtiden ser ud. Vi(ikke mig der har presset til noget) sku giftes og har fundet en dag et lille år ude i fremtiden og nu siger han sådan til min ven.. Jeg blev bare halt stum og vi er kørt hjem, min fyr sover og tænkte måske jeg bare var MEGET optaget af pc siden jeg ikke kyssede godnat. Kan jeg leve med en fyr der pludselig trækker sig og hvorfor er jeg pludselig ikke god nok mere... Han sover og her sidder jeg og skulle sove da uret ringer kl.05.20. Fed søndag aften/nat...

Hvorfor skriver du sådan noget vrøvl?

Det er sq da ikke vroevl. Hun er frustreret over hvorfor hendes forlovede lige pludselig melder ud at han ikke vil giftes, naar de har lagt en dato osv.

ja måske er det vrøvl i dine øjne, men det er da mit hjerte der græder... Så mange tak for det

Tak. Ja det er lige det jeg er. Hvor er mit liv nu. kan sku da ikke bare leve som om alt er glemt. Det er at leve på en løgn.........

Hvorfor du mener det er så vigtigt at blive gift?
Jeg har selv været gift, og der var siger og skriver INGEN forskel på det, og så bare at bo sammen.
Men det er ikke for at blæse i hovedet på dig hvad JEG mener er rigtigt, det er for at fortælle dig, at jeg helt ærligt har svært ved at forstå, at det er så stort et problem som du giver udtryk for. Det vil jeg gerne kunne forstå, så hvis du vil forklare det lidt nærmere så har jeg en chance.
Jeg vil også gerne sige, at jeg synes jeg opfatter dit indlæg som om at det vigtige ikke var det med giftemålet, men at din kæreste sad og sagde noget helt andet til hans ven, ned han havde sagt til dig! At du føler dig svigtet fordi han tilsyneladende mener noget forskelligt, alt efter hvilken situation han er i, og hvem han taler med. Du må jo spørge ham, om han ønsker at blive gift med dig eller om han ikke ønsker det.... Og så naturligvis respektere HANS ønske.

Hør her. Vi har været kæreste længe. Han ville SÅ gerne forloves. Ja sagde jeg men husk nu at man siger at man skal giftes inden for et år når man er blevet forlovet. P svarer, jamen skat vil du da ikke det?? Og vi blev forlovet og fandt den rigtige dag for at blive gift, men han mener så nu noget andet. Hvorfor nu det og hvorfor siger han det til min ven og ikke til mig selv på en ok måde(hvis den findes) Vil man pludselig ikke giftes efter man har planlagt det er der da noget galt. Vi drømmer ikke om et kæmpe bryllup. Det var rådhuset men vores unger og ud og spise og hjem og hygge og senere skulle familien selv opdage at vores ring var blevet til 2 stk og den nye sag på den anden finger.......

og tak fordi du forklarede mig det.
Jeg vidste ikke, der var en bestemt regel, der hed at man skulle giftes indefor et år, når man havde sagt at man ville giftes. Personligt mener jeg jo at det uanset hvad, altid er et valg man foretager sammen.
Du har forklaret meget tydeligt til mig, at du har et problem i at forstå hvorfor din kæreste siger en ting til dig, og en anden ting til hans ven. Jeg kan kun se, at du er nødt til at spørge ham hvad han mener. Der er ingen andre, der kan give dig et svar på din frustration.

Og han aner ikke, hvad han har gjort, men han vil lige så gerne giftes idag, som han ville i lørdags, der var bare en, der stillede ham et spørgsmål, han var uforberedet på.
Jeg har en veninde, som en aften ringede og fortalte mig, at nu havde kæresten friet og hun forklarede lidt om tidspunkt og planer osv. Var glad og ville gerne dele det.
14 dage senere ses vi hun, kæresten og jeg til en frokost ude i byen. Jeg får på et tidspunkt sagt tillykke med beslutningen, hvortil han svarer:" Jeg har dummet mig, det jeg skal i livet. Jeg har ikke tænkt mig også at gifte mig" efterfulgt af et alt for høj grin.
Jeg tror den følelse min veninde havde er præcis den du sidder med nu. Eller sad med i aftes.
Vel ville han da giftes, men det kom helt bag på ham at jeg vidste det. Og i virkeligheden gav det ham en følelse af, at jeg vidste mere om ham, end han var klar over. Derfor den meget uheldige reaktion, som han stadig må høre for, som en gift mand på 3. år.
Tag den snak med din forlovede og bed ham ALDRIG gøre den slags ved dig igen.

Efter du har forklaret den der med, at folk slev skulle opdage ringene? Så kan det jo være at hans udbrud om at han ALDRIG skulle giftes, var for at holde jeres lille hemmelighed hemmelig.
Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige det. Men jeg ville selv have en tendens til at stikke sådan en løgn, i det tilfælde, og ville måske ikke tænke over at min forlovede blev stødt.
Spørg ham om han mente hvad han sagde til din ven. Vi piger har en tendens til at tænke meget mere over de ting vores mænd gør og siger, end de selv gør.
Held og Lykke
Lykken

Hej jeg har læst det du har skrevet og som en mand vil jeg bare sige at det kan man fandme ik tidlade sig at sige det syns jeg fandme er for dårligt
Jeg fandt min drømme kvinde på nettet og den dag har jeg ikke fortrut det endnu
Vi har snakket i næsten 3 år hvor jeg spørger en dag om hun ville komme sammen hun sagde ja og jeg blev glad jeg har endda spurgt efter en månede om hun ville gifte sig med mig og hun sagde ja og jeg blev bare så overlykkelig
Men jeg skriver for at høre om hun også muligvis ku finde på at sige sådan noget en dag ????

Hej jeg har læst det du har skrevet og som en mand vil jeg bare sige at det kan man fandme ik tidlade sig at sige det syns jeg fandme er for dårligt
Jeg fandt min drømme kvinde på nettet og den dag har jeg ikke fortrut det endnu
Vi har snakket i næsten 3 år hvor jeg spørger en dag om hun ville komme sammen hun sagde ja og jeg blev glad jeg har endda spurgt efter en månede om hun ville gifte sig med mig og hun sagde ja og jeg blev bare så overlykkelig
Men jeg skriver for at høre om hun også muligvis ku finde på at sige sådan noget en dag ????