Jeg er traumatiseret....... :-(

I løbet af de par år jeg har været single har jeg desværre, men absolut ikke uden grund oparbejdet end frygt for desperate mænd.
Grunden er jeg kun har mødt 2 mænd der ikke var desperate og de var begge 9 år yngre, så det er måske derfor.
Men hvordan kommer jeg ud af denne frygt?
Hvorfor er det sådan, at en kvinde der har passeret 30 år i mænds øje ikke har noget liv, men kun ønsker en partner og børn?
Hvad med mændene har de intet liv? Venner? Fritidsinteresser ect.?
Er der nogen der kan give nogle gode råd?

desperate ?
Er de ukontrolleret og voldelige, eller er de desperate efter at stifte familie -
???
guller

Du har bare mødt nogle dumme mænd, som
har brugt dig som støveklud. Børn er
skam dejlige, hvis de kommer i et forhold.
De mænd der påstår at kvinder ikke har
et liv, de har sjældent eller aldrig
selv et liv. De lever med overfladiske
venskaber og ligegyldige fester.
Tænk positivt, for der er lyse for enden
af tunellen. ;)

Hvad mener du med desperate mænd?
Unge mænd er ikke deperate, for de har
mange skiftende partnere. Du er blevet
misbrugt af et par stykker af dem, og
det har gjort ondt på sjælen.
Det bedste sex får du af en rigtig
kæreste, og i et fast forhold. Børn
er bare et plus ekstra plus, der kan
skabe rigtig meget glæde. Så liv skabes
med en rigtig familie, og kan ikke
sammelignes med det hårde liv som single.
Men det er ikke alle kvinder eller mænd, der
ønsker at få børn. Og det må den anden part
respekterer.

Mænd vil være sammen hele tiden efter de har mødt en. De har ingen venner, ingen omgangskreds intet.
Jeg har venner, en omgangskreds og hobbier, jeg hverken kan eller vil være sammen hele tiden.
Og jeg ønsker ikke at flytte sammen indenfor 3 måneder eller stifte familie med børn, men det er åbenbart det eneste der interesse mænd *forvirret*
Jeg er ikke blevet misbrugt og jo alligevel, fordi de er ikke interesseret i forhold, hvor man lever sammen OG INDIVIDUELT og det er et must for mig.

Efter børn, parcelhus og at være sammen 7 dage om ugen 24 timer i døgnet.....
Undskyld har de ikke et liv?????
De har bare ventet på en partner og livet har i mens stået på standby???
Det har det ikke hos mig og jeg har hverken tid og lyst til det.
Men det er måske fordi, jeg har det relativt godt med at være single og bare er blevet en hel del mere kræsen.

Og det er det de ikke kan forstå.
Hvorfor kan jeg ikke være sammen med dem 7 dage om ugen 24 timer i døgnet efter 3 dates???
Måske fordi jeg har venner, hobbier og brug for at være lidt alene engang imellem når jeg ikke kender en person så godt endnu.....

...være den første mand, og næppe heller den sidste som med overbevisning kan sige at jeg har oplevet nøjagtig den samme type - kvinde!!
Ved ikke om det kan betegnes som desperat at opføre sig på den måde. På hvilket niveau af dating oplever du det? Helt i starten?
Hvis det er tilfældet, så tror jeg at disse mænd siger det de tror du forventer at høre. Det som du søger i en mand. Ikke sådan at forstå at det behøver være et "scoretrick", men tæt på.
Vi mænd ved alt alt for lidt om jer kvinder. Men oplever man ofte nok et bestemt mønster hos kvinder, så konkluderer man naturligt nok derudfra.
Det er det bedste bud jeg som mand kan komme på dit spørgsmål.
Mvh Slein*

Hvis du fra starten havde meldt klart ud, så
ville det hellere aldrig have gået galt.
Desuden er det vigtigt at give hinanden luft
i et forhold. Men de mænd, som du har været
tiltrukket af, har ønsket en reservemor. Dvs.
at de har været alt for uselvstændige, og ikke
kommet over børnestadiet.

Jeg er nok en af den type mænd du har mødt, jeg har været socialt angst og har ikke rigtig nogen venner. Mit liv har ganske rigtig stået på standby siden mine teenageår og nu indtil jeg er 32. Derfor er det meget, meget dejligt når en anden person endelig har interesse for en og man har en man kan dele alle sine oplevelser med, så som lange cykelture, vandreture, ture i biffen, ja bare at gå på restaurent, men også at have drømmen om at rejse verden rundt med rygsæk sammen med en kvinde man kan lide. Så kan det være svært at holde sig tilbage når hun endelig tilbyder sig. Så har man pludselig et ægte liv og ikke bare et pseudo-liv med job og arbejdskolleger, men rent faktisk et reelt privatliv.

tidligt på 1.- 3.date, men når jeg så siger det ikke er det jeg vil, så siger de fint, men så er der ingen ide i at date, for hvis jeg ikke have børn og parcelhus meget snart er de ikke interesseret.
Det skal lige sige at jeg selvfølgelig hellere ikke gide date dem, når de har sådan en holdning.
Så den der med, at det er hvad mænd tror kvinder vil høre, passer ikke her ;-)

ud på mellem 1.- 3. date da det også er det de melder klart ud.
Jeg kan desværre ikke score de mænd jeg bliver tiltrukket af, det er dem der bliver tiltrukket af mig jeg må nøjes med, men jeg må på et eller andet niveau udstråle børn og parcelhus.
Et andet problem af ingen hverken mandlige eller kvindlige venner, venners venner eller partner kan sige hvad det er jeg udstråler der er galt, for de synes alle jeg udstråler lige det modsatte.

af du har det, men har du slet ingen interesser???
Jeg håber du hører til de færreste, der åbenbart mener at et liv, kun er et liv hvis de har et partner, for det er da meget skræmmende - for mig i hvert fald.

livet skal vel også være rart uden en partner, for der er jo så mange andre ting at ta´ sig til...men er man meget tæt på de 30år, som jeg f.eks er, ja så har man ikke rigtig oplevet livet endnu!...for kærlighed og sex er da en stor del af livet!...?...forresten kunne "taberfyrens" indlæg sagtens ha´ været skret af mig, jeg har altid været meget følsom og let påvirkelig overfor hvad der sker omkring mig...dette gør at jeg er så hæmmet at jeg ingen vejne kommer...så jeg har også spildt mine teenageår!....der jo desværre ingen piger der har interesse i fyrer der er mere stille og rolige...
"2112"

30 år, så jeg kan ikke helt følge dig.
Men en anden ting er, det passer ikke at piger ikke er interesseret i stille fyre, men når vi kontakter jer, kommer den der: det kan ikke passe du kan være interesseret i mig og du kan få hvad du vil have, hvorfor vil du så have mig ect.
Og det er altså nok til jeg går min vej.
Hvorfor sætte spørgsmålstegn ved den interesse der bliver vist?

jamen, det var skam bare mine egne erfaringer jeg beskrev, vi har alle hver vores erfaringer..gode som dårlige!....
"2112"

bare fordi du skrev du ikke rigtig havde oplevet livet endnu, fordi du snart er 30 og ikke har en kæreste.
Og jeg synes det er meget sørgeligt, at du har så lidt glæde i livet at der skal være en anden for at få glæden. Det håber jeg du arbejder på ellers er jeg bange for du bliver alene resten af livet.
Og det med stille og rolig fyre det er erfaringen mellem alle de tøser jeg kender, men selvfølgelig hvis du kigger efter de piger der gerne udstiller sig og hele tiden vil lægges mærke til, så kan det være det er anderledes, men for den slags kvinder der er flest af der er stille og rolige fyre mindst lige så attraktive, som andre. I ødelægger det bare mange gange selv med jeres tvivlspørgsmål hele tiden.

du slet ikke kan følge mig, kan det være det er en hel anden ting end det at du er stille og rolig der "skræmmer" kvinderne væk.

Prøv at læs dit indlæg, som om det var en anden person der havde skrevet det. Det lyder som om du ikke er helt afklaret med, at du rent faktisk helst vil være single og blot have en elsker som du ikke forpligter dig til.
Jeg kan ganske enkelt ikke tro på, at så mange mænd har været en klods om benet på dig, og at det udelukkende har været mændendes skyld. Det starter nu engang med dig selv.
Hvis man savner en kæreste - og ikke mindst bliver FORELSKET i vedkommende, så er det da naturligt, at man vil tilbringe så meget som mulig tid sammen med vedkommende. På mig lyder det som du møder mænd, som du ikke er forelsket i, mænd som du hurtigt føler er anmasende, fordi deres forelskelse i dig ikke er gengældt af dig!

Men typisk for mange idag aldrig at have oplevet ægte forelskelse med det overfladiske datingunivers mange befinder sig i, hvor mænd blot er et "tag-selv-bord", og bliver materialiseret og man ikke giver plads til at lade en anden person komme ind i sit liv.
Det drejer sig nok også mange gange om at kunne elske sig selv før man elsker en anden.
Jeg håber virkelig en dag, at du bliver ramt af forelskelsen!
Held & lykke med KÆRLIGHEDSlivet.

visse ting. De bliver forelsket i mig og jeg ikke i dem - rigtigt.
Men forkert med jeg ikke vil have en kæreste, for det vil jeg gerne, bare en der også har en lille smule selvstændigt liv og som ikke kun er interesseret i får, børn, parcelhus og blive gift.
Er det virkelig så svært for mænd at få kvinder at når det endelig lykkedes vil de overhovedet ikke lade hende af syne, dårligt nok når hun går på arbejde?
Jeg har været forelsket. Jeg har været forelsket i forelskelsen og i mand noget så enormt, han kunne få mig til hvad som helst - næsten, ikke at opgive mit liv eller være 24 timer 7 dage om ugen, heldigvis havde han også et selvstændigt liv.
Og jeg håber så sandelig jeg bliver forelsket igen og at manden ikke er besat at børn og parcelhus, for så er det jo intet der kan holde.

ja det starter med mig selv.
Jeg er helt afklaret med et område, der giver problemer i forhold til mænd.
Jeg vil IKKE have børn og det er et meget stort problem for mænd.
Men det hverken kan eller vil jeg ændre.