21tilføjet af

Jeg er træt af kattesand overalt!

Jeg har et dejligt lille pus på 8 mdr., som har været dygtig til at bruge sin kattebakke fra starten. Mit problem er bare, at hun slæber sandet rundt overalt i huset, og lige nu støvsuger jeg 2 gange om dagen for overhovedet at kunne være bekendt at lade gæster komme ind i huset.
Jeg vil gerne bruge sand med god klumpeeffekt - har alt for dårlig erfaring fra tidligere med kattegrus. Og den type, jeg bruger nu, er i og for sig supergod på det punkt og dulmer lugten...men den bliver slæbt med rundt i hytten! Jeg har lagt både små tæppestykker ud og en kattemåtte, som kostede dyrt. Men ligemeget hjælper det.
Har ærligt talt en lille skidemaskine 😉 hun elsker den kattebakke og besøger den nok 10 gange på en dag.
Nogen, der har gode råd?🙂
tilføjet af

Tag den skovl og spand fra hende

- Nej - Pjat! Jeg har aldrig oplevet det slæbt rundt på den måde. Hvordan gør hun det?
tilføjet af

Jeg aner det simpelthen ikke!

og jeg har aldrig oplevet det før🙂 Efter en god nats søvn, når jeg kommer ud i gangen og stuen, så er der sand overalt! Måske forårsaget af hendes heftige brug?!
tilføjet af

En ting er stensikker:

den dag du ikke har hende længere vil du savne hvert sandkorn! Tro mig, du vil med glæde feje det op med en tandbørste, bare hun ville være der igen!! Jeg har prøvet det!
tilføjet af

I know

glæden ved at have hende overskygger da også langt det svineri. Men kunne der findes en løsning, ville jeg være endnu mere glad🙂
tilføjet af

Katteperler,

et godt naturprodukt fra dyrehandleren. Det er lugt- og væskeabsorberende + hænger ikke fast i pels og poter.
Din kat er heldigvis så ung, at den/I ikke vil få problemer med at skifte.
😉
tilføjet af

Bakke med låg :)

Jeg ved selvf ikke hvordan pladsen er hos dig. Men det hjalp for os at der kom top på kattebakken og den blev stillet ud i bryggerset. For så trådte den gruset af derude. Det sætter sig mellem trædepuderne og falder af efterhånden som den går væk fra bakken... Det er min teori. Og det hjalp at den kom ud hvor gulvet er lidt beskidt i forvejen. For at det blev der.
tilføjet af

Hvordan ser de ud?

I Maxi Zoo har jeg set...ehmm..ligesom sådan nogle hvide krystaller/sten. Er det dem?🙂
tilføjet af

Det har hun allerede..

Sådan et kattetoilet med låg og vippedør 🙂 Og det står på det mindste af badeværelserne, som ligger ud til gangen. Det hjælper ikke[:*(]
tilføjet af

Præcis!

De er virkelig gode, man kun behøver rense bakken i bund en gang om måneden.
Jeg kan bare ikke selv bruge det, da mine katte er blevet så gamle at de ikke vil finde sig i noget som helst nyt... 🙁
🙂
tilføjet af

Tak :o)

Vi ser om vores lille dame kan affinde sig med det 🙂
tilføjet af

plejer at købe

Den der i Fakta, ( hvid pose ) klumper godt.
tilføjet af

Er det også sand

eller grus, eller hvordan? :-)
tilføjet af

...

Det er grus, hvidt grus.
tilføjet af

Samme problem

Hejsa.
Ja jeg kender problemet så ganske udemærket.
Men dog er min situation lidt anderledes.
1. Jeg bruger grus og ikke sand
2. Min kattebakke er åben da hun ellers pure nægter at gå ind
og 3. Min kat spreder det med vilje.
Og hvordan kan nr 3 så lige lade sig gøre?
Jo det er ganske enkelt. Min kat er vild med vand, og stikker poterne i alt det hun finder. (og hovedet hvis det kan lade sig gøre 😉 ) og hun ved hvordan man åbner for vandhanen.
Når hun så er rigtig godt og grundig våd, så skal man da en tur i bakken.
Ikke for at lave pu-ha, nej nej, hun tramper lige lidt rundt hvorefter hun render ind i stuen og ryster poterne så gruset flyver i alle retninger. Denne tur kan hun tage både tre og fire gange til der ikke længere sidder et halvt ton grus under poterne.
Resultat... kattebakke ala kæmpestor.
Jeg fejer sammen efter hende flere gange om dagen. Og stadig er der grus.
Håber der kommer et godt råd til dig som jeg kan bruge også.
😃
for selvom det er lidt sjovt med den adfærd, så er det sku også et griseri.
Hilsen Katte-ejer
tilføjet af

Uhada

Jeg kender godt dit problem... Jeg har selv 2 store maine coon drenge på 10 og 12 kg... de elsker deres bakke og ska da liiige ligge i den og rulle når jeg skifter sandet🙁 heldigvis har de aldrig gjort det efter en af dem har gjort noget deri. men men... sand alle steder er der, men jeg fik afvide at jeg sku klippe den lange pels under deres poter (mine er ret så langpelsede) nu ved jeg jo ikke om din lille dame har ultra meget pels under futterne men det hjalp på mine 2 her. Nu er det meget begrænset med grus udenfor bakken og i resten af huster, ja okay udover når den "lille" mener han bestemst må se om han ikke liiige kan begrave noget extra godt 😕
tilføjet af

Skift gruset ud med....

....noget kisel (jeg ved ikke hvad det hedder i handlen), men det kan bl.a. købes hos Maxi Zoo.
Det kan fås i 2 forskellige typer, og du bør vælge den UDEN de små blå "sten" i.
Kisel er ikke grus, men nærmere nogle gennemsigtige "sten", som suger urinen, så det ikke ligger i bunden af bakken, og så skal du bare sortere lortene fra med hulskeen.
Det tager også evt. lugtgener.
Det koster ca. 89 kr for en pose med 8 kg i. (Den anden type er på 5 kg pr. pose og lidt billigere, men er som sagt med blå "sten" i, og den kan jeg ikke anbefale....)
Vi har selv 3 indekatte, og vi bruger ovenstående "grus", og er mere end almindelig tilfreds med det, for vi havde også problemer med, at de slæbte gruset rundt over det hele, men kisel er så stort, at det ikke sætter sig mellem trædepuderne.
Du vil formentlig opleve, der ligger lidt lige uden for kattebakken, men ikke rundt i hele hytten, og du vil kunne minimere det, hvis du får top/hat på bakken - hvis du ikke allerede har det.
Det holder også længe. En hel kattebakke med ca. 6-8 kg i holder snildt i en mdr.
Det er måske lidt dyrt ift. så mange andre grus-produkter, men det er alle pengene værd.
tilføjet af

En godt råd!

Skaf dig en kattelem, din kat vil hurtigt vænne sig til at gøre det i naturen😉..
tilføjet af

Hahaha

Selvom det nu ikke er sjovt med det griseri, så er det da lidt morsomt alligevel 🙂 Jeg har endnu ikke prøvet at købe de hersens katteperler, da vi har for flere hundrede kroner sand. Men jeg håber, det virker 😉
tilføjet af

Misja er ULTRA korthåret

..så jeg tror ikke, det er der, problemet ligger🙂Men jeg har på fornemmelsen, hun også ruller sig i det...for efterfølgende at vade hele huset rundt!
tilføjet af

Takker

det er de samme "perler", som Contina nævner. Det bliver også løsningen, næste gang jeg skal handle misse-grus. Så håber jeg, det lille kræ vil bruge det 🙂
tilføjet af

Som det ser ud nu

VIL hun bare ikke gøre i naturen. Hun banker på og vil ind...og styrter direkte ud i sin kattebakke. Hun er en sær lille fis😃
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.