Jeg er upartisk og sandhedssøgende.

Jeg vil lige bekræfte at jeg er fordomsfri og ikke plæderer for hverken JV eller andre. Det jeg skriver er led i en søgen med henblik på at kende sandheden og lade andre komme til samme.
Jeg tror at der er to væsentlige snublefælder for menneskers tro: 1) Kirkernes forvandskning af Biblens oprindelige ordlyd: Herunder i form af doktriner. 2) Menneskers tendens til at ville have ret, hvilket ikke er befordrende for en fordomsfri og ærlig søgen efter Gud.
Ydmyghed samt Gudfrygt er basal. Det drejer sig om at vandre i ånden istedet for at følge kødet. Man kan også kalde ægte ydmyghed for at tage kontrol over ens ego. Mange kristne mener vist at når man kaldes af Gud, så hjælper helligånden og Guds tugt én med at tilnærme sig sandheden, som er skjult for andre der ikke er med Gud (også selvom de ikke har villet tage stilling).
Men man har stadig ansvaret idet vi er frie, ligesom Adam og Eva var det. Måske kan man sige at desto stærkere man er i troen desto mere motiveret for den rette handling er man, kontra en opgivende og destruktiv adfærd.
Desværre er dårlige vaner som er svære at ændre, et af satans værktøjer. Vores våben er bevidsthed, opmærksomhed, nuværende tilstedeværelse og oplysning som fås ved ærlig søgen: Det er tilsammen lyset som triumferer over mørket hvori Satan hersker og hvilket gør at han er verdens fyrste, idet de fleste er i mørket/det uoplyste, stædige og blinde ego.
Ikke at være med Gud er at være imod Gud. Men det har nok også noget at gøre med hvor ignorant man er: Hvis man slet ikke har hørt om Gud eller fået viden nok til at tage stilling til endsige forstå at Gud og Jesus er vejen, sandheden og livet, ja så er man ifølge visse passager i Biblen undskyldt og uskyldig, sikkert lige som børn.

Jeg vil lige bekræfte at jeg er fordomsfri og ikke plæderer for hverken JV eller andre. Det jeg skriver er led i en søgen med henblik på at kende sandheden og lade andre komme til samme.
Jeg tror at der er to væsentlige snublefælder for menneskers tro: 1) Kirkernes forvandskning af Biblens oprindelige ordlyd: Herunder i form af doktriner. 2) Menneskers tendens til at ville have ret, hvilket ikke er befordrende for en fordomsfri og ærlig søgen efter Gud.
Ydmyghed samt Gudfrygt er basal. Det drejer sig om at vandre i ånden istedet for at følge kødet. Man kan også kalde ægte ydmyghed for at tage kontrol over ens ego. Mange kristne mener vist at når man kaldes af Gud, så hjælper helligånden og Guds tugt én med at tilnærme sig sandheden, som er skjult for andre der ikke er med Gud (også selvom de ikke har villet tage stilling).
Men man har stadig ansvaret idet vi er frie, ligesom Adam og Eva var det. Måske kan man sige at desto stærkere man er i troen desto mere motiveret for den rette handling er man, kontra en opgivende og destruktiv adfærd.
Desværre er dårlige vaner som er svære at ændre, et af satans værktøjer. Vores våben er bevidsthed, opmærksomhed, nuværende tilstedeværelse og oplysning som fås ved ærlig søgen: Det er tilsammen lyset som triumferer over mørket hvori Satan hersker og hvilket gør at han er verdens fyrste, idet de fleste er i mørket/det uoplyste, stædige og blinde ego.
Ikke at være med Gud er at være imod Gud. Men det har nok også noget at gøre med hvor ignorant man er: Hvis man slet ikke har hørt om Gud eller fået viden nok til at tage stilling til endsige forstå at Gud og Jesus er vejen, sandheden og livet, ja så er man ifølge visse passager i Biblen undskyldt og uskyldig, sikkert lige som børn.

Det virker ikke som om, du er upartisk. Du har på forhånd antaget, at bibelen er sand. Hvorfor er den mere sand end koranen? Hvorfor er kristendom mere sandt end islam?
Det virker som om du kun vil acceptere sandheden, hvis den er inden for de rammer der er beskrevet i bibelen.
Hvis du virkelig søger sandheden, så må du lade være med at antage en sandhed før du har stillet et spørgsmål.

for hvis det virkeligt handlede om at være ydmyg og åben, hvorfor så ikke over for islam eller asse troen, eller hvad man nu kan diske op med at religioner.

[quote="dib" post=2855327]Jeg vil lige bekræfte at jeg er fordomsfri og ikke plæderer for hverken JV eller andre. Det jeg skriver er led i en søgen med henblik på at kende sandheden og lade andre komme til samme.
Jeg tror at der er to væsentlige snublefælder for menneskers tro: 1) Kirkernes forvandskning af Biblens oprindelige ordlyd: Herunder i form af doktriner. 2) Menneskers tendens til at ville have ret, hvilket ikke er befordrende for en fordomsfri og ærlig søgen efter Gud.
Ydmyghed samt Gudfrygt er basal. Det drejer sig om at vandre i ånden istedet for at følge kødet. Man kan også kalde ægte ydmyghed for at tage kontrol over ens ego. Mange kristne mener vist at når man kaldes af Gud, så hjælper helligånden og Guds tugt én med at tilnærme sig sandheden, som er skjult for andre der ikke er med Gud (også selvom de ikke har villet tage stilling).
Men man har stadig ansvaret idet vi er frie, ligesom Adam og Eva var det. Måske kan man sige at desto stærkere man er i troen desto mere motiveret for den rette handling er man, kontra en opgivende og destruktiv adfærd.
Desværre er dårlige vaner som er svære at ændre, et af satans værktøjer. Vores våben er bevidsthed, opmærksomhed, nuværende tilstedeværelse og oplysning som fås ved ærlig søgen: Det er tilsammen lyset som triumferer over mørket hvori Satan hersker og hvilket gør at han er verdens fyrste, idet de fleste er i mørket/det uoplyste, stædige og blinde ego.
Ikke at være med Gud er at være imod Gud. Men det har nok også noget at gøre med hvor ignorant man er: Hvis man slet ikke har hørt om Gud eller fået viden nok til at tage stilling til endsige forstå at Gud og Jesus er vejen, sandheden og livet, ja så er man ifølge visse passager i Biblen undskyldt og uskyldig, sikkert lige som børn.[/quote]
Det virker ikke som om, du er upartisk. Du har på forhånd antaget, at bibelen er sand. Hvorfor er den mere sand end koranen? Hvorfor er kristendom mere sandt end islam?
Det virker som om du kun vil acceptere sandheden, hvis den er inden for de rammer der er beskrevet i bibelen.
Hvis du virkelig søger sandheden, så må du lade være med at antage en sandhed før du har stillet et spørgsmål.

Hvad får dig til at tro at jeg ikke har stillet spørgsmål? Slår du mig over én kam med visse andre du har mødt?
Jeg kender godt forskellen på Koranen og Biblen samt Toraen og jeg er godt inde i andre religioner såsom Buddhismen. Besvarer det dit spørgsmål/din anklage?

for hvis det virkeligt handlede om at være ydmyg og åben, hvorfor så ikke over for islam eller asse troen, eller hvad man nu kan diske op med at religioner.

Har du lært om næstekærlighed fra Asertroen? Jeg har aldrig hørt derom. Derimod har jeg for nylig set en ung dansker, som lyste op blandt de andre i hudfarve, sige mens han sad blandt andre krigere, at det er ærefuldt at dø og at man kommer i himmelen. En del danske soldater som tager ud på "selvmordsmissioner"/i krige i afghanistan, pakistan, Irak, Syrien, etc. er asertroende.
Hvad er der ærefuldt derved, og hvorfor vælger nogle at tro at det er sandheden?
Nej jeg tror ikke på deres stolte teorier, selvom Danmark før havde den tro.
Jeg har også været interesseret i Islam og er det stadig. Men jeg synes ikke at det faktum at de islamiske lande var mindre voldelige, ifølge historien, i middelalderen, end de kristne, er undskyldning for hvad der sker nu og nok årsag til at de har sandheden.
Egentlig ser jeg dem også som brødre hvis de vil, men jeg tvivler på at mange ser mig som broder, med mindre jeg omvender mig og så vil jeg sandsynligvis få en lav nærmest jokeragtig status.
Hvis man forstår det med kærlighed så bør man bruge det. Jeg tror i princippet ikke at det er Kristendommen/Biblen den er gal med men menneskers EGO og blindhed. De er altså ikke sande kristne for sande kristne er per definition næstekærlige og ikke krigeriske som Jesus Kristus.
Når man er kærlig og ikke har brug for at religionen udvikler sig 1000 år mere for ikke længere at være krigerisk (muligvis grundet tilfældigheder, som mennesker så bryster sig af som værende bevis for retfærdighed og kærlighed) ja så bør man søge sandheden og være ærlig. Det vil sige hverken være lunken og tilbageholden med en beslutning og sige at alt er lige godt og tro at man er frelst derfor, Men heller ikke dømme dem der tager stilling. Det er som en junkie der dømmer en der vil være clean.

[quote="casperls" post=2855334][quote="dib" post=2855327]Jeg vil lige bekræfte at jeg er fordomsfri og ikke plæderer for hverken JV eller andre. Det jeg skriver er led i en søgen med henblik på at kende sandheden og lade andre komme til samme.
Jeg tror at der er to væsentlige snublefælder for menneskers tro: 1) Kirkernes forvandskning af Biblens oprindelige ordlyd: Herunder i form af doktriner. 2) Menneskers tendens til at ville have ret, hvilket ikke er befordrende for en fordomsfri og ærlig søgen efter Gud.
Ydmyghed samt Gudfrygt er basal. Det drejer sig om at vandre i ånden istedet for at følge kødet. Man kan også kalde ægte ydmyghed for at tage kontrol over ens ego. Mange kristne mener vist at når man kaldes af Gud, så hjælper helligånden og Guds tugt én med at tilnærme sig sandheden, som er skjult for andre der ikke er med Gud (også selvom de ikke har villet tage stilling).
Men man har stadig ansvaret idet vi er frie, ligesom Adam og Eva var det. Måske kan man sige at desto stærkere man er i troen desto mere motiveret for den rette handling er man, kontra en opgivende og destruktiv adfærd.
Desværre er dårlige vaner som er svære at ændre, et af satans værktøjer. Vores våben er bevidsthed, opmærksomhed, nuværende tilstedeværelse og oplysning som fås ved ærlig søgen: Det er tilsammen lyset som triumferer over mørket hvori Satan hersker og hvilket gør at han er verdens fyrste, idet de fleste er i mørket/det uoplyste, stædige og blinde ego.
Ikke at være med Gud er at være imod Gud. Men det har nok også noget at gøre med hvor ignorant man er: Hvis man slet ikke har hørt om Gud eller fået viden nok til at tage stilling til endsige forstå at Gud og Jesus er vejen, sandheden og livet, ja så er man ifølge visse passager i Biblen undskyldt og uskyldig, sikkert lige som børn.[/quote]
Det virker ikke som om, du er upartisk. Du har på forhånd antaget, at bibelen er sand. Hvorfor er den mere sand end koranen? Hvorfor er kristendom mere sandt end islam?
Det virker som om du kun vil acceptere sandheden, hvis den er inden for de rammer der er beskrevet i bibelen.
Hvis du virkelig søger sandheden, så må du lade være med at antage en sandhed før du har stillet et spørgsmål.[/quote]
Hvad får dig til at tro at jeg ikke har stillet spørgsmål? Slår du mig over én kam med visse andre du har mødt?
Jeg kender godt forskellen på Koranen og Biblen samt Toraen og jeg er godt inde i andre religioner såsom Buddhismen. Besvarer det dit spørgsmål/din anklage?

Jeg slår dig absolut over én kam med alle andre religiøse, med hensyn til at tro på noget uden beviser. Men hvis du har tænkt over, hvad der gør at kristendommen er sand, så vil jeg da gerne høre hvorfor.
Hvorfor er kristendommen mere sand end eksempelvis islam?

casperls
Godt. Jeg er også interesseret i en sober debat.
Jeg er langtfra sikker på hvad jeg skal tro. Måske gør det mig til en dårlig kristen. Men jeg tror alligevel jeg er tro overfor Gud vores skaber og livsopretholdende kraft.
Nu tager jeg Islams forsvar: Jeg kan godt forstå at de er imod den moderne verden. Det er jeg selv fordi mennesker lader sig narre af kommercialisme og som lønslaver til ikke at gøre de basale ting og ikke påskønne de væsentlige ting. Jeg kan godt forstå at Islamister kan hade vesten hvis de er ignorante og bliver opskolet af psykopatiske imamer uden næstekærlighed.
Jeg tror generelt altid at få mennesker skaber lidelse for mange og faktorer såsomn ignorance og hvor meget styret har at sige, samt hvor sindsyg diktatoren er har betydning for folks skæbne.
Jeg ønsker at tro på at der er en retfærdighed selvom Biblen ikke fortæller hvad himlen er. Deri føler jeg mig også usikker men hvem ved det. Jeg stiller min lid til Gud fader som har skabt og opretholder os mennesker. Jeg accepterer ikke at huske hvad jeg var før fødslen og jeg må nødvendigvis acceptere at der er mulighed for døden og at den synes at hale ind på en i kraft af synlige teng på alderdom. Alligevel må jeg så sige, selvom jeg allerede er ydmyg, at alderdommen også potentielt kan tjene det formål at gøre mennesker ydmyge (jeg ved godt at dette ikke hører under BIblen for der er det Guds/Satans straf fordi Adam og Eva var illoyale).
Se jeg skrev Guds/Satans straf: Jeg har spurgt forskellige kristne herom for det virker som om Gud indgik en studehandel med Satan hvorfor Gud (også bekræftet af Biblen) tillader Satans tortur når man synder og derved unddrager sig beskyttelse.
Tilbage til Islam: Ja jeg forstår at man hader Vesten men det er stadigvæk forkert fordi det er kapitalstærke syge mennesker der er deres spydspids og deres guds talerør. Vi hader dem jo egentlig ikke men der er frygt blandt mennesker. Hvis vestens gidselforhandlere og magthavere var kristne ville de hurtigt kunne opnå fred med haderne af vesten.
Det leder mig hen til: Hvem ved hvor krigerisk man har ret til at være. Jeg ved at Gud ifølge Biblen brugte fjendtlige folkeslags krigere som straf (eller tugt af f.eks Daniel) overfor Jøderne som var Guds ejendomsfolk. I det gamle testamente er krig væsentlig og Jehovah er hærskarers Jehovah.
Afrunding: Jeg har da haft nogle gode indtryk af muslimer og har nogle gange misundt dem deres disciplin og alkoholafholdenhed. Jeg ved dog at mange bruger alkohol.
Nej jeg ønsker ikke at dømme men at fremme oplysning.

ego er dit eget jeg, din egen vilje.
hvis du ikke lever efter dit eget jeg, så lever du ikke, så er du bare til, du spilder et liv på intet, intet er mere ondt end det.
du er meningsløs, hvis du ikke lever for noget du selv brander for ikke noget du er blivet digteret for at gå efter.
dit ego kan vise dig vejen til dine drømme, hvis du ikke lytter til dit ego, vil du aldrig være glad eller lykkeligt, for du vil aldrig være dig selv!
så alt det vrøvl med at dit ego dit jeg er det onde, er selvhadsk så det batter dib! få dig et liv, før du begynder at ødelægge andres!

casperls
Godt. Jeg er også interesseret i en sober debat.
Jeg er langtfra sikker på hvad jeg skal tro. Måske gør det mig til en dårlig kristen. Men jeg tror alligevel jeg er tro overfor Gud vores skaber og livsopretholdende kraft.
Nu tager jeg Islams forsvar: Jeg kan godt forstå at de er imod den moderne verden. Det er jeg selv fordi mennesker lader sig narre af kommercialisme og som lønslaver til ikke at gøre de basale ting og ikke påskønne de væsentlige ting. Jeg kan godt forstå at Islamister kan hade vesten hvis de er ignorante og bliver opskolet af psykopatiske imamer uden næstekærlighed.
Jeg tror generelt altid at få mennesker skaber lidelse for mange og faktorer såsomn ignorance og hvor meget styret har at sige, samt hvor sindsyg diktatoren er har betydning for folks skæbne.
Jeg ønsker at tro på at der er en retfærdighed selvom Biblen ikke fortæller hvad himlen er. Deri føler jeg mig også usikker men hvem ved det. Jeg stiller min lid til Gud fader som har skabt og opretholder os mennesker. Jeg accepterer ikke at huske hvad jeg var før fødslen og jeg må nødvendigvis acceptere at der er mulighed for døden og at den synes at hale ind på en i kraft af synlige teng på alderdom. Alligevel må jeg så sige, selvom jeg allerede er ydmyg, at alderdommen også potentielt kan tjene det formål at gøre mennesker ydmyge (jeg ved godt at dette ikke hører under BIblen for der er det Guds/Satans straf fordi Adam og Eva var illoyale).
Se jeg skrev Guds/Satans straf: Jeg har spurgt forskellige kristne herom for det virker som om Gud indgik en studehandel med Satan hvorfor Gud (også bekræftet af Biblen) tillader Satans tortur når man synder og derved unddrager sig beskyttelse.
Tilbage til Islam: Ja jeg forstår at man hader Vesten men det er stadigvæk forkert fordi det er kapitalstærke syge mennesker der er deres spydspids og deres guds talerør. Vi hader dem jo egentlig ikke men der er frygt blandt mennesker. Hvis vestens gidselforhandlere og magthavere var kristne ville de hurtigt kunne opnå fred med haderne af vesten.
Det leder mig hen til: Hvem ved hvor krigerisk man har ret til at være. Jeg ved at Gud ifølge Biblen brugte fjendtlige folkeslags krigere som straf (eller tugt af f.eks Daniel) overfor Jøderne som var Guds ejendomsfolk. I det gamle testamente er krig væsentlig og Jehovah er hærskarers Jehovah.
Afrunding: Jeg har da haft nogle gode indtryk af muslimer og har nogle gange misundt dem deres disciplin og alkoholafholdenhed. Jeg ved dog at mange bruger alkohol.
Nej jeg ønsker ikke at dømme men at fremme oplysning.

Jeg tror måske du har misforstået mig. Jeg forstår ikke, hvordan du er kommet til den konklusion, at gud findes, og herefter hvordan du er kommet frem til, at den bibelske gud er den rigtige gud. Hvad har været afgørende for, at tro på kristendommen frem for islam. Rent objektivt kan jeg nemlig ikke se nogen logik i at tro på den ene frem for den anden.

casperls
Jeg fandt faktisk for nylig ud af at jeg kan kalde min finden frem til Gud for Descartes-agtig (i kraft af at komme af en ikke religiøs familie og alligevel ræssonere og observere mig frem til Guds eksistens). Kort sagt gjorde jeg det at jeg fik alle negativer vendt til at tro på Gud. Jeg var upartisk men jeg overvejede ethvert negativt argument og til sidst indså jeg at skoven var lige foran mig (altså sandheden som mennesker ikke ser for bare træer).
Jeg vil godt fortælle at takket være hyppige Gudelige og ufejlbarlige og umiskendelige åndelige erfaringer som er lige så virkelige som det at børste tænder (var sjovt nok lige det eksempel jeg fik), så VED JEG AT JESUS KRISTUS OG GUD FADER JHVH FINDES.
Jeg føler deres kærlighed stærkt og fysisk: Det er en fysisk kontakt. Det er ikke noget teoretisk eller intellektuelt. Mit forhold til JHVH og Kristus har i mange år været fysisk og kærlighed. Jeg føler en dyb kærlighed som ikke er indbildt. Jeg er en meget rationel person men jeg har åbnet mit hjerte og forstået nogle dybe ting. Jeg taler ikke med mig selv eller mit ego. Jeg er ydmyg og så får jeg kontakt. Jeg får bekræftelse for at jeg gør det rigtige og at jeg ikke skal være ked af det. Jeg bliver opladet med helligånden.

Jeg ved hvor sandheden er, men mig tror du ikke.
Med venlig hilsen, ftg.

Jeg ved hvor sandheden er.
Med venlig hilsen, ftg.

casperls
Jeg fandt faktisk for nylig ud af at jeg kan kalde min finden frem til Gud for Descartes-agtig (i kraft af at komme af en ikke religiøs familie og alligevel ræssonere og observere mig frem til Guds eksistens). Kort sagt gjorde jeg det at jeg fik alle negativer vendt til at tro på Gud. Jeg var upartisk men jeg overvejede ethvert negativt argument og til sidst indså jeg at skoven var lige foran mig (altså sandheden som mennesker ikke ser for bare træer).
Jeg vil godt fortælle at takket være hyppige Gudelige og ufejlbarlige og umiskendelige åndelige erfaringer som er lige så virkelige som det at børste tænder (var sjovt nok lige det eksempel jeg fik), så VED JEG AT JESUS KRISTUS OG GUD FADER JHVH FINDES.
Jeg føler deres kærlighed stærkt og fysisk: Det er en fysisk kontakt. Det er ikke noget teoretisk eller intellektuelt. Mit forhold til JHVH og Kristus har i mange år været fysisk og kærlighed. Jeg føler en dyb kærlighed som ikke er indbildt. Jeg er en meget rationel person men jeg har åbnet mit hjerte og forstået nogle dybe ting. Jeg taler ikke med mig selv eller mit ego. Jeg er ydmyg og så får jeg kontakt. Jeg får bekræftelse for at jeg gør det rigtige og at jeg ikke skal være ked af det. Jeg bliver opladet med helligånden.

Det er ret arrogant, at tage patent på sandheden baseret på følelsen af en gud, når den selvsamme følelse kan spores hos muslimer, buddhister, jøder, og folk der tror på scientology.
Har du overvejet, at du kunne tage fejl. At disse følelser ikke skyldes eksistensen af en gud, men snarere en følelse som opstår hos mennesker i bestemte situationer.
Men du har endnu ikke kommet med et argument for, hvorfor kristendommen er sand, men islam ikke er. Som sagt er følelsen af gud ikke et argument, der taler for det ene eller det andet, eftersom den samme følelse kommer frem hos både muslimer og kristne.

[quote="dib" post=2855370]casperls
Jeg fandt faktisk for nylig ud af at jeg kan kalde min finden frem til Gud for Descartes-agtig (i kraft af at komme af en ikke religiøs familie og alligevel ræssonere og observere mig frem til Guds eksistens). Kort sagt gjorde jeg det at jeg fik alle negativer vendt til at tro på Gud. Jeg var upartisk men jeg overvejede ethvert negativt argument og til sidst indså jeg at skoven var lige foran mig (altså sandheden som mennesker ikke ser for bare træer).
Jeg vil godt fortælle at takket være hyppige Gudelige og ufejlbarlige og umiskendelige åndelige erfaringer som er lige så virkelige som det at børste tænder (var sjovt nok lige det eksempel jeg fik), så VED JEG AT JESUS KRISTUS OG GUD FADER JHVH FINDES.
Jeg føler deres kærlighed stærkt og fysisk: Det er en fysisk kontakt. Det er ikke noget teoretisk eller intellektuelt. Mit forhold til JHVH og Kristus har i mange år været fysisk og kærlighed. Jeg føler en dyb kærlighed som ikke er indbildt. Jeg er en meget rationel person men jeg har åbnet mit hjerte og forstået nogle dybe ting. Jeg taler ikke med mig selv eller mit ego. Jeg er ydmyg og så får jeg kontakt. Jeg får bekræftelse for at jeg gør det rigtige og at jeg ikke skal være ked af det. Jeg bliver opladet med helligånden.[/quote]
Det er ret arrogant, at tage patent på sandheden baseret på følelsen af en gud, når den selvsamme følelse kan spores hos muslimer, buddhister, jøder, og folk der tror på scientology.
Har du overvejet, at du kunne tage fejl. At disse følelser ikke skyldes eksistensen af en gud, men snarere en følelse som opstår hos mennesker i bestemte situationer.
Men du har endnu ikke kommet med et argument for, hvorfor kristendommen er sand, men islam ikke er. Som sagt er følelsen af gud ikke et argument, der taler for det ene eller det andet, eftersom den samme følelse kommer frem hos både muslimer og kristne.

Jeg tror godt på at muslimer og Jøder kan have den samme forbindelse med Gud men jeg tror måske det er i processen og ikke en endegyldig ting, men mere et middel til at få tillid og udholdenhed. Hvorfor tror du at Gud skulle fravælge kærligheden til de Gudssøgende mennesker?
Jeg tror også at Gud når han har opnået tilliden fortsætter med at tugte jøder, kristne og muslimer. Det er så op til deres frie vilje at vælge hvad de egentlig godt ved er sandt. Hvis noget ikke er sandt føler de det med mindre de er absorberet af satan og satan ønsker ikke at de skal vide mere.
Det virker som om de er overgået fra Gud til satan og så har Gud opgivet dem og satan kan nu ignorere dem og derved få dem til uoptugtet at følge en forkert sti som er lige i den persons tilfældige smag (han mærker ingen modstand og tror derved at den sti må være sandheden).

[quote="casperls" post=2855387][quote="dib" post=2855370]casperls
Jeg fandt faktisk for nylig ud af at jeg kan kalde min finden frem til Gud for Descartes-agtig (i kraft af at komme af en ikke religiøs familie og alligevel ræssonere og observere mig frem til Guds eksistens). Kort sagt gjorde jeg det at jeg fik alle negativer vendt til at tro på Gud. Jeg var upartisk men jeg overvejede ethvert negativt argument og til sidst indså jeg at skoven var lige foran mig (altså sandheden som mennesker ikke ser for bare træer).
Jeg vil godt fortælle at takket være hyppige Gudelige og ufejlbarlige og umiskendelige åndelige erfaringer som er lige så virkelige som det at børste tænder (var sjovt nok lige det eksempel jeg fik), så VED JEG AT JESUS KRISTUS OG GUD FADER JHVH FINDES.
Jeg føler deres kærlighed stærkt og fysisk: Det er en fysisk kontakt. Det er ikke noget teoretisk eller intellektuelt. Mit forhold til JHVH og Kristus har i mange år været fysisk og kærlighed. Jeg føler en dyb kærlighed som ikke er indbildt. Jeg er en meget rationel person men jeg har åbnet mit hjerte og forstået nogle dybe ting. Jeg taler ikke med mig selv eller mit ego. Jeg er ydmyg og så får jeg kontakt. Jeg får bekræftelse for at jeg gør det rigtige og at jeg ikke skal være ked af det. Jeg bliver opladet med helligånden.[/quote]
Det er ret arrogant, at tage patent på sandheden baseret på følelsen af en gud, når den selvsamme følelse kan spores hos muslimer, buddhister, jøder, og folk der tror på scientology.
Har du overvejet, at du kunne tage fejl. At disse følelser ikke skyldes eksistensen af en gud, men snarere en følelse som opstår hos mennesker i bestemte situationer.
Men du har endnu ikke kommet med et argument for, hvorfor kristendommen er sand, men islam ikke er. Som sagt er følelsen af gud ikke et argument, der taler for det ene eller det andet, eftersom den samme følelse kommer frem hos både muslimer og kristne.[/quote]
Jeg tror godt på at muslimer og Jøder kan have den samme forbindelse med Gud men jeg tror måske det er i processen og ikke en endegyldig ting, men mere et middel til at få tillid og udholdenhed. Hvorfor tror du at Gud skulle fravælge kærligheden til de Gudssøgende mennesker?
Jeg tror også at Gud når han har opnået tilliden fortsætter med at tugte jøder, kristne og muslimer. Det er så op til deres frie vilje at vælge hvad de egentlig godt ved er sandt. Hvis noget ikke er sandt føler de det med mindre de er absorberet af satan og satan ønsker ikke at de skal vide mere.
Det virker som om de er overgået fra Gud til satan og så har Gud opgivet dem og satan kan nu ignorere dem og derved få dem til uoptugtet at følge en forkert sti som er lige i den persons tilfældige smag (han mærker ingen modstand og tror derved at den sti må være sandheden).

Hvorfor tror jeg at gud skulle fravælge kærligheden til de gudssøgende mennesker?
Jeg tror ikke på gud og kan derfor ikke tage stilling til om han vælger eller fravælger mennesker baseret på deres stræben efter ham. Men jeg kan stadig ikke se, hvorfor den gud der bliver præsenteret i det nye testamente skulle være mere sand, end den der bliver præsenteret i koranen. At det umiddelbart virker som en mere kærlig gud betyder jo ikke, at han er hverken mere eller mindre virkelig.

Jeg ved hvor sandheden er.
Med venlig hilsen, ftg.

Det er vel dig der "studerer" jeres biblen med Dip ?
Du har åbenbart ikke gjort det godt nok ftg.... siden Dib er i tvivl om, hvad han skal tro på 😉

Den der oprigtigt søger sandheden, vil også finde den.
Med venlig hilsen, ftg.

Du minder en hel del om mig selv.
Jeg har også sat mig det mål, at finde den sande religion i stedet for det modsigende nonsens man hører i folkekirken.
Jeg er medlem af folkekirken, men har aldrig indmeldt mig.
Og det er jo også praktisk, så har ungerne jo et sted de kan få mig gravet ned, når Ånden slipper op.
lyse og hendes vender, har godt nok meldt mig ind i jehovas vidner.
Men det er vist standard procedure for dem.
Jeg har aldrig i mit liv været i en rigssal.
Ifølge Lyse og Co er det jo også et farligt sted at komme, man får sin hjerne skruppet og skuret, så snart man træder ind af døren, og ender sine dage som en slags zombie.
Uha uha.