Jeg er ved at gå op i limningen...

Jeg er, sammen med min kæreste, flyttet i en ny lejlighed for et par måneder siden. Det var dejligt, men lige nu har jeg mest af alt lyst til at henrette mine naboer (Undskyld ordvalget)
Jeg prøver at arbejde på mit afgangsprojekt, men de har de sidste timer råbt og skreget som sindsyge. Jeg ved ikke hvor mange skrigende idioter, der er fløjet op og ned af opgangen, og det lyder som en blanding af skænderier og fuldemandsråb. Og det er i øvrigt heller ikke første gang. Det er efterhånden hver dag...
Hvad gør jeg?
Jeg kunne jo selvfølgelig ringe på og klage, men de lyder ganske aggresive over for hinanden, og mit bedste gæt er, at dagens første pils røg igennem systemet for lang tid siden. Derfor synes jeg egentlig ikke, at jeg har lyst til at konfrontere dem...
Hvad gør man i sådan en situation?

Jeg har haft nøjagtigt samme problemer med min overbo. Jeg prøvede at tale ham til rette et par gange (behøver jeg at sige uden held?), og til sidst måtte jeg skrive en klage til bestyrelsen af den boligforening jeg bor i. Klagen er blevet behandlet og min overbo fik en sur besked fra dem om, at sådan gør man ikke her. Jeg har ikke hørt noget fra ham siden da.

at konfronterer dem, det med a gå til boligselskab først er langt ude, så på med vanten, du kan jo bare sige det stille og roligt men bestemt. Go påske

Jeg bor i Nørresundby ved Aalborg, så det er et godt stykke mod nord vest.
Jeg har også overvejet at tale med dem, men jeg må indrømme, at jeg ikke har lyst til (eller tør) at snakke med dem, da de lyder til at være ret beruserede og aggresive. Derudover tror jeg heller ikke de er specielt lydhøre, deres nuværende tilstand taget i betragtning.
Jeg kunne også klage, som du gjorde, men tænker også på deres reaktion, da jeg (med fare for at være fordomsfuld) synes de virker ret utilregnelige.

Hvis ikke alene, så gå derop med en kammerat. Det skal selvfølgelig ikke virke truende.

... det må jeg nok hellere overveje
Tak for responsen.
MVH GG

JEG kan dælme godt forstå DU ikke har lyst til at tage en konfrontation med vedkommende. man ved jo aldrig hvad der kan ske, her tænker jeg på vold, trusler, m.m
Kan du ikke ringe til bolig selskabet, forklarer dem at du er bange for repasalier, og spørge om du kan klage anonymt????
Det havde jeg gjort :-)
Og det er da heller ikke til at holde ud - jeg flyttede sidste år fra vores lejlighed, der var også SÅ meget larm fra vores naboer, så jeg blev skør i hovedet.
Det var deres unge på tre, der skreg og skabte sig KONSTANT, og heeeelt vildt.
Ikke kun i lejligheden, men også til tider tre kvarter på trappen, eller lige uden for døren, hvis han ikke selv ville gå op feks. så lod de ham sidde, og gik op og ventede på ham.
De kunne ikke forstå det var et problem, ALLE i opgangen var dødtrætte af dem, og det endte med at man ikke kunne tåle synet af dem eller ungen.
En dag fik vi bare nok - de kom og klagede over at vores barn havde et lille badebasin i gården - så kunne deres dreng IKKE være dernede uden de var der, til gengæld kunne han cykle meget vild rundt i den lille gård, med en kæmpe tændt grill....
Ja vi overreagerede, med 1 års frustrationer...
Lad os bare sige at de fik en ordentlig omgang, og at vi derefter ikke hørte dem ret meget, men at vi heller ikke hilste på hinanden længere....

Da jeg boede i Italien, var det helt almindeligt at ringe efter politiet hvis der var lidt larm, dette mest i forbindelse med fester. Har været til en del komsammener som er blevet lukket ned af panserne...
Du siger bare at det lyder som om de er ved at slå hinanden ihjel. Husspetakler skal de reagere på.
Held og lykke!

ha´ en håndfuld øl med og tag derover.. spørg venligt om det kan lade sig gøre med lidt arbejdsro et stykke tid.. så har du ihvertfald gjort hvad du kan for at starte venligt.. det indgyder vel også til respekt?? hvis ikke det bare hjælper lidt, er der vist ikke meget at gøre..

Jeg tror ikke du skal gøre noget mens de er påvirket, da det ikke altid har heldigt udfald.
Eventuelt snakke med de andre naboer om problemet hvis du kan, ellers skriv et brev på en pæn måde om du læser eksamen og har brug for ro.
Men jeg kender udmærket til problemet og kan være ødelæggende for ens trivsel i hverdagen.
Jeg håber du får løst problemet.
Mvh