jeg forstår ikke mine egne følelser
jeg søger råd igen og igen.. måske jeg bare skulle give mig selv et spark i røven og komme videre!
men... jeg har været forelsket i denne her fyr i 1½ år. vi snakker fint sammen osv. i starten, ja i mange måneder, fik jeg naturligvis sommerfugle i maven, tænkte kun gode tanker om ham osv. men det har ændret sig. jeg forstår ikke hvad jeg føler mere. måske er jeg bare uerfaren...
jeg får stadig et udbrud af varme i kroppen og kinderne når jeg ser ham eller han skriver til mig. men resten af tiden... så føler jeg mig bare tom. og irriteret på ham. jeg forstår ikke rigtig længere hvad jeg ser i ham. alligevel føler jeg mig såret ved tanken om at der er stor risiko for at han er ligeglad med mig. men jeg tænkte på om jeg mon bare er bange for at give slip på forelskelsen - og at jeg måske slet ikke elsker ham mere? men fordi jeg ikke vil give slip på forelskelsen bilder jeg mig selv ind at jeg er? eller har jeg bare vænnet mig til at være forelsket, så det er helt normalt at synes den man er faldet for er irriterende?
hver gang jeg spørger mig selv om disse ting ender der alligevel ved at jeg konkluderer jeg stadig elsker ham.
men man kan også sige at siden jeg er i tvivl, er det fordi jeg ikke elsker ham. men... jeg savner ham alligevel så meget.
måske er jeg bare irriteret på ham fordi han ikke viser den store interesse for mig mere. og fordi han er lidt player.
jeg forstår ikke mine egne følelser mere.
men... jeg har været forelsket i denne her fyr i 1½ år. vi snakker fint sammen osv. i starten, ja i mange måneder, fik jeg naturligvis sommerfugle i maven, tænkte kun gode tanker om ham osv. men det har ændret sig. jeg forstår ikke hvad jeg føler mere. måske er jeg bare uerfaren...
jeg får stadig et udbrud af varme i kroppen og kinderne når jeg ser ham eller han skriver til mig. men resten af tiden... så føler jeg mig bare tom. og irriteret på ham. jeg forstår ikke rigtig længere hvad jeg ser i ham. alligevel føler jeg mig såret ved tanken om at der er stor risiko for at han er ligeglad med mig. men jeg tænkte på om jeg mon bare er bange for at give slip på forelskelsen - og at jeg måske slet ikke elsker ham mere? men fordi jeg ikke vil give slip på forelskelsen bilder jeg mig selv ind at jeg er? eller har jeg bare vænnet mig til at være forelsket, så det er helt normalt at synes den man er faldet for er irriterende?
hver gang jeg spørger mig selv om disse ting ender der alligevel ved at jeg konkluderer jeg stadig elsker ham.
men man kan også sige at siden jeg er i tvivl, er det fordi jeg ikke elsker ham. men... jeg savner ham alligevel så meget.
måske er jeg bare irriteret på ham fordi han ikke viser den store interesse for mig mere. og fordi han er lidt player.
jeg forstår ikke mine egne følelser mere.