jeg føler mig som en dårlig mor

psykologen, som er tilknyttet mit barn, mener, at han har ADHD og jeg ser også, at han har tegn derpå...
Der er nogle i min omgangskredsder siger, at han kan snøre mig om hans lillefinger, at jeg ikke sætter grænserne godt nok, at drengen ikke altid opfører sig uartig andre steder, når han er på besøg osv...meeeen pædagogerne og psykologen siger det modsatte, at jeg ikke gør noget forkert, at jeg ikke kan gøre for, at min dreng er stædig, at jeg gør det godt nok...
Men hvorfor siger nogle så det modsatte...??? jeg tænker, fordi de mennesker er så egocentriske i vorvejen, at de vil have min fulde opmærksomhed, når de er på besøg hos mig - de siger drengen fylder for meget....det kan jeg ikke forstå, har jeg sagt, for han er jo ikke en dukke, som jeg kan sætte ind i et skab og så tage frem, når gæsterne er gået....
Det forholder sig sådan, at når jeg har besøg, så kan der faktisk gå op til nogle timer, hvor drengen bare leger på sit værelse og det sker da, at han kommer ind i stuen og snakker og vil have noget mad eller andet og jeg synes det er helt ok....
Er det bare blevet på "mode" at børnene skal passe sig selv eller hvad??? så er jeg umorderne... jeg mener selvfølgelig heller ikke,at børnene skal fylde det hele, når man har gæster, men sådan oplever jeg det altså heller ikke i mit hjem...og hvorfor skal jeg - især fra to i min omgangskreds altid høre for, at drengen fylder for meget, at jeg ikke sætter grænser nok for ham...åhhh disse mennekser planter tvivl i mit sind og jeg kommer til at føle mig som en dårlig mor og den følelse kan jeg ikke bare skubbe væk...
Hvad siger i andre umiddelbart, når i læser dette her???😕

hjælpe hvis du var mere specifik omkring din drengs adfærd.
Du bør måske også huske på at børn opfører sig ikke altid ens når de er ude. Der kan være mange årsager til at et barn reagerer med en bestemt adfærd på de omgivelser, som barnet kommer i.
Børn har godt af grænser - herom ingen tvivl, men hvor smalle eller hvor vidde disse grænser er, bestemmer du selv. Du bør blot huske på at selv om din guldklump vil altid være det bedste du har, vil andre mennesker ikke nødvendigvis have den samme opfattelse.
Er der nogle bestemte situationer dine gæster henviser til, når de siger at drengen fylder for meget og hvad mener de egentlig med at han kan snøre dig om sin lillefinger og i hvilke situationer?
Hvorom end alting er, så skal du lytte til dig selv - hvis du har det OK med dit barns adfærd, hvis dit barn fungerer godt i institution, skole og andre steder, så er det dig, der har ret.
Er der til gengæld problemer med din søns opførsel i institution/skole, fritid, blandt venner, osv., kan der måske være en begrundet mistanke om at hans adfærd er ikke altid lige hensigtsmæssig.

du rejser 3 spørgsmål:
1 Om du ikke sætter grænser tydeligt el. nok for din søn? (det kan jeg ikke tage stilling til ud fra det du har skrevet, der mangler alt for mange eksempler osv)
2 Om dine venner er "ok" når de mener børn skal fylde mindre? Eller om du er en "dårlig" mor?
3 Om hvad du kan gøre ifht. at der kommer så forskellige udmeldinger på din søn og evt. ADHD.
...du må nok tydeliggøre hvad du vil have vendt.
Jeg synes det kunne være en god vinkel, at diskuttere hvad og hvordan man sætter grænser for børn f.eks.

Hvis du spøger mig, hvad jeg umiddelbart tænker, så må jeg sige; intolerance.
Der er tilsyneladende nogle i din omgangskreds, som er intolerante, overfor hvad AHDH er. De har valgt hellere at ville se det som dårlig opdragelse.
Intolerance kan jo skyldes flere ting. Det kan jo både skyldes uvindenhed eller snæversyn.
KAN de negative mennesker i din omgangskreds ikke forstå lidt om, hvad AHDH er, eller VIL de ikke det?
Det ved jeg jo ikke noget om.

ang. intolerance og det kan skyldes de folk som er det - netop ikke selv har børn, så de har en forestilling om, hvordan de synes jeg bør være som mor og de kan sikkert ikke leve sig ind i, at børn ikke er dukker, som man bare kan tilsidesætte efter godtbefindende....
Jeg synenes du er inde på noget rigtigt vigtigt noget, at mange som ikke kender til ADHD mener det er opdragelsen, der er noget galt med...jeg vil mene, at uanset diagnoser eller ej, så spiller opdragelsen selvfølgelig et puds for børns adfærd og det er også lettere at være eftergivende overfor et ADHD barn, men hvem kan som forældre sige sig fri aldrig nogensinde at have givet efter for børnenes behov....
Jeg har et barn mere og her er der ikke problemer med opdragelsen - nærmest tvært imod - det siger folk også....
De fleste har sikkert hørt lidt om, hvad ADHD er, men det er jo lettere at give forældrerne skylden...og jeg synes det er hårdt at skal høre på så ofte, at det ligger hos mig en stor del af det - og hvorfor egentlig blive ved med at kommentere det, hvad vil de egentlig opnå med det tænker jeg...!!! er det mon fordi, de folk som kommer her bare vil have plads til dem selv og kun dem selv.!!

Har du ikke forklaret for dine venner at han har ADHD??
Hvis jeg var dig ville jeg fortælle disse såkaldte venner hvad de får dig til at føle når de siger sådan noget..
Og hvis ikke de kan vise forståelse for det, og muligvis hjælpe dig i stedet, så synes jeg ikke det er nogle venner at have!!
Venner er ikke til for at skal ødelægge det for en!
Har de venner selv børn??
Når du skriver at han tit sidder inde på værelset og ege i mens, synes jeg godt nok det er meegt mere end de kan forvente!!!
Når man får børn er de der jo hele tiden! Det er ikke, som du skriver, en dukke man kan sætte væk og tage frem som man har lyst til!
Synes ikke dine venner har vist sig forstående nok over for din situation! De lyder derimod som nogle der aldrig har haft med børn og gøre, og ikke vil have deres liv "ødelagt" af børn!
Når du spøger om du er en dårlig mor, som de nu får dig til at føle, så synes jeg du skal huske at pædagogerne og psykologen siger at du er en god mor og gør hvad du kan! Og det er jo dem der må have mest styr må have mest styr på det!
Så jeg synes du skal glæde dig over din søn, og dig selv! Og kan dine "venner" ikke se hvor god du er, så er det ærgelig for dem! For så må det jo være dem der er noget i vejen med!

Jeg kender det godt, dog uden at mine børn har ADHD.
Det handler om hvordan du ser dit barn, og hvad du i høj grad gør for at gøre ham til et helt menneske.
Opmærksomhed, omsorg, samtale,nærvær, interesse, og god kontakt med sit barn er også hvad jeg har prioriteret højt. Jeg vil fandme ikke finde mig i at andre skal fortælle mig, at jeg er mor på en for dem forkert måde!
Er det ikke os som forældre der har ansvar for og bliver dem som præger vores børn til de mennesker de udvikler sig til og som senere når de bliver voksne vil vise at vi har gjort vores job ordentligt.? Det kræver uendeligt meget tid at give alle de gode egenskaber videre og at opbygge en tæt kontakt til sine børn hvor tilliden og sammenholdet er for livstid.
Jeg ville nødig ende med at have børn som ikke evnede at have omtanke for mig som forælder, at de ikke ville vide at de altid kan komme til mig, at vi er der for hinanden resten af livet. Jeg ville ikke bryde mmig om at andre skulle sætte en kile imellem mig og mine børn, at jeg skulle afvise dem på deres behov og som jo ofte er hvad det handler om.
Vi vil jo også gerne selv høres og ses når vi har brug for det og hvis vi bliver afvist i sådan en situation og lærer vores børn at det gør de også så vil de jo til sidst holde op med at søge os, og hvor skal de / vi så gå hen ?
En familie er der for og med hinanden igennem hele livet, vi beskytter, vi passer på, vi drager omsorg for at vi kan leve et liv med både modgang og medgang og vi er der altid uanset hvad.
Du skal fortsætte med at være den mor, og det menneske du er´, der findes heldigvis ingen formler eller fastsatte standader på det´ at være forælder med de værdier og menneskelige egenskaber vi nu hver især vædsætter. Du er den du er og du er forælder på den måde du nu er, sålænge dit barn ikke ligefrem er belastet og lider nød fordi evnerne helt mangler så er ALT i den skønneste orden.
De venner, bekendte, familiemedlemmer der er så snotdumme og udfra selvcentrede behov vil forsøge at pådutte dig deres regler, opfattelser i forhold til dig og din søn, dem skal du bare een gang for alle "lukke røven på", hvad fanden bilder de sig ind?
Det må være svært nok i forvejen at have et barn med ADHD, andre behøver ikke gøre det sværere.
Med kærligheden i behold til dig og dit barn , der ved du godt hvad du /i skal have sammen og for resten af livet.
Mange hilsner fra en anden mor.

ENIG!!!!

jeg jo, hvordan mit barn skal opdrages opg hvis folk ikke kan lide det i mit hjem, så må de gå - rent ud sagt, for jeg kan ikke indordne mig eftersom, der kommer i mit hjem, for at behage dem, men det er det jeg føler, at jeg burde....
Det har givet mig stof til eftertanke, at det jo ikke handler om, hvad folk synes er det rigtige, men hvad drengen og jeg har det bedst med. Jeg bliver bare så ked af det, når folk vil lave mig om, det er ikke noget mit selvværd har det særligt godt med, så kommer jeg til at tvivle på mig selv....
jeg siger ikke, at jeg er perfekt som mor og min dreng kan være besværlig at omgåes, fordi han nu engang har de problemer han har og jeg kan også godt sætte mig ind i, hvor belastende folk kan synes han er....Men som en bekendt (vil jeg kalde hende efterhånden)sagde for nylig, så kan hun ikke have at børn skal fylde så meget, men som jeg har skrevet, når min dreng ikke lader høre fra sig i nogle timer, så synes jeg ikke han fylder for meget

Børn har godt af passende, forståelige og rimelige grænser, der modsvarer deres evner til forståelse.
Et af de væsentlige problemer med AHDH-børn er lige præcis at grænsesætning overfor dem er sværere eller anderledes end overfor børn uden AHDH.
Det er ikke fordi disse børn er ondere skabt, end alle andre børn.
Men man kan ikke bare sige, at i sidste ende er det forælderen, der bestemmer, hvor smalle eller vidde barnets grænser skal være. Så er der jo slet ikke tage højde for, at AHDH spiller med i spillet.
Jeg tror ikke, at du skal regne med moren her render til psykologer, læger og pædagoger for diskutere sit barns opdragelse, fordi hun keder sig eller er underfrankeret.
Årsagen er sgu reel nok.

Jeg synes du lyder til at have styr på at du ER en god mor!! Det er de andre der er noget ivejen med!!!
Hvor gammel er din søn? Hvis man må spøger?
Har din bekendte der siger der, har hun selv børn??
Det håber jeg faktisk ik, for en hver menneske ved da at vælger man at få børn, så fylder i meget! Ja de fylder ALT! Det er jo en del af dig!!!
Jeg forstår slet ikke hvordan hun kan sige sådan! Synes hun lyder som en forkælet teenager!
Synes du skal være glad for at du er "voksen" nok til at se virkeligheden i det her! Og du er så stærk og sej at påtage dig denne opgave!!!!

Før man begynder at kalde nogle forældre for middelmådige opdragere.

at han har ADHD..
Nej, de har ikke selv børn og måske derfor denne lille tolerance, for de folk er jo centrum i deres liv.
Jeg kan ikke få mig selv til at fortælle disse såkalde venner, hvad jeg føler, når de siger sådan, for når de ikke af sig selv kan tænke sig om, før de taler, så kan jeg ikke vise mine følelser, men bare, som jeg sagde sidste dag, til en af dem, da hun sagde, at hun ikke kunne have at børn skulle fylde for meget, at min dreng har vi nu ikke hørt i snarty to timer og synes du stadig han fylder for meget...hun sagde ingenting...hun sagde så, at hun var blevet venner med en gammel verninde igen, men det der gik galt sidst for dem var,at hendes børn fyldte alt for meget og det gad hun ikke- hvortil jeg sagde, ja, jeg har oplevet de børn som fylder det hele og man ikke engang kan snakke i 10 sek. uden afbrydelser, det ville jeg ogsåsynes var irriterende, men jeg synes ikke hun kunne forlange, at børnene bare skal passe sig selv...
Jeg kom faktisk lige i tanke om, at de mennesker jeg her omtaler, er netop dem, som jeg altid har problemer med på mange fronter - men de må jo have et stort behov for at undertrykke andre....jeg gider dem sgu ik mere og jeg vil hellere samle på de folk, som ikke nedvurderer mig..

....Før man begynder at kalde nogle forældre for middelmådige opdragere.

for det meste da og det er det allervigtigste af alt, for det betyder jo, at jeg som forælder ik gør det så ringe endda😉😉
En af de folk jeg her omtaler, sagde til mig sidste dag, at jeg nok skal sørge for, at når jeg lærer nye folk at kende, så er det ikke en god ide at de besøgermig, for jeg må regne med, at de sikkert vil synes, at drengen fylder for meget og at jeg så skal gøre det, at det er mig, som besøger dem istedet for...
Jeg kan ikke holde til mere, at skal høre på alle de historier og jeg prøver gang på gang at sige fra, men de efterlader altid det indtryk af, at det er mig, der er gal på den....Jeg må se i øjnene, at jeg ved at sige fra ikke kan opnå forståelse fra de folk - de er alt for egocentrerede - vil jeg kalde det, og lige meget, hvad jeg end siger, så kommer jeg ingen vejne, det har mine erfaringer vist mig og jeg er heldigvis ikke den eneste, der siger det...
Dit indlæg var smukt skrevet og jeg kunne mærke en stor empati hos dig og en vrede mod de mennesker som vil pådutte mig som en "dårlig forælder"

min søn er 7 år.
jeg orker ikke længere at disse mennesker skal plante en tvivl i mit sind, jeg føler, at jeg er ved at blive syg af bare frustrationer over det, dårligt selvværd får jeg i disse menneskers nærværd og dårligt humør tilmed....
Jeg bliver nødt til at kappe båndende til disse, da jeg er ved at gå i stykker, jeg bliver nødt til for mit barn og jeg, at undgå dem...

hos folk gør, at de hurtigere stempler en som dårlig opdrager, men de gider sikkert ikke sætte sig ind i det og læse om ADHD på nettet, men hvorfor har de altid brug for at kritisere mig???? kan det tænkes, fordi deres selvværd ikke er så stort og for at hævde sig, så har de fundet mig som syndebuk, så de kan føle sig mere værd....
Jeg kan ikke få dem ud af den rolle, selvom jeg ikkelængere vil finde mig i det, så den eneste udvej er løb..... løb... langt væk, de er ikke farlige som psykopater, men de vil lige som psykopater have deres behov opfyldt - også på bekostning af, at de skal nedvurdere mig og mit barn....jeg væmmes efterhånden mere og mere....

Det var så lidt! Det bare sådan jeg tænker når jeg læser dit indlæg!
Jeg synes det er et klogt valgt at du vil kappe snorene til de her "venner"!
For det lyder til at hvis det ikke er dit barn der er problemet så skal de nok finde noget andet at brokke sig over!
De er nogen af de slags som man altid vil være i dårlig humør når man har været sammen med dem!
Det dur ikk! Det ødelægger båe dig og dim famile!
Har selv haft en veninde, hvor hver eneste gang vi var sammen ALTID skulle snakke om problemer! Og når man kom hjem var man hel nede, fordi man kún havde hørt det negative hele dagen! Og prøvede man at gøre samtalen positiv, kiggede hun bare på en som om man var skør! Det ødelagde mig fuldstændig, og droppede vores venskab!
Nogle gange savner jeg hende mærkelig nok, og har så taget kontakt til hende igen, eller modsat, men med det samme handler det om problemer igen! Det første ord hun siger efter at have sagt hej, er hvor skidt hun har det! Hvor syge alle er, hvor dumme alle er osv osv osv! Spøger hun til mig? Ikke en eneste gang!
Hun var min bedtse veninde, og jeg har gennemgået en hård operation uden hun ved nogen som helst om det, fordi hun har mere travlt med hende selv og hendes sygdomme!
Så det gider jeg simpelthen ik mere!
Jeg forstår ikke hvorfor folk har så travlt med at få alt det negative frem hele tiden, og ikke bære over med andre og deres problemer!!
Det er virkelig irriterende at der ikke kan være plads til alle!
Men igen!Super beslutning du har taget synes jeg! Tror du vil mærke en humørstigning hurtigt!

Jeg synes det er imponerende hvor mange uopdragende snotunger der får dianogsen ADHD.
Alle forældre synes deres barn er det livets navle, men de glemmer at samfundet ikke nærer de samme kærlige øjne på deres yngel. Derfor skylder man sit afkom at opdrage dem så andre mennesker kan holde dem ud.
Jeg nægter at tro på at dine bekendte klager over din unge fylder for meget, hvid han vitterlig kan opholde sig på sit værelse i timevis, tror du ikke det er dig der ser forkert på klokken ?
Man er ofte blind når det gælder ens egen unger.
Har du prøvet at være hård og stå fast, så han ikke kan snører dig om lillefingeren ?
Børn skal ikke passe sig selv, men en dreng på 7 år kan sagtens forstå at mor har besøg, og at han skal lege selv !
Nogle forældre er bare ................. 😮

Så Luk Røven!

den er sprækket!

I øvrigt så har samfundet brug for alle mennesker, især de kommende generationer!
Så når du engang , (hvis ikke allerede), bliver et gammelt røvhul og kan hæve din pension og samtidig blive tørret i røven af den yngre generation, så Håber jeg samtme at der stadig vil være mennesker der har fået så meget kærlighed, omsorg, interesse, forståelse og andre gode gaver med sig i barndommen, så de har evnerne til at give det videre til dem som ikke selv kan længere! Der ender de fleste af os jo en skønne dag!!!
De nontolerante,ville aldrig evne at påtage sig en sådan opgave!

kan man nemt gennemskue, når folk bander og har så grimt et sprog som dig !
Det er det sociale dårlige fungerede slam du tilhører, Det er SÅ tydeligt når man læser dine indlæg !
Er du en sølle bidstandsklient med uvasket hår og en bajer, siddende på en bænk i mølleparken ?
Du lyder i den grad sådan - lær dog at fomulerer dig så folk kan tage dine indlæg seriøst !!!!!!!!!!!!!!

jeg gik i skole,fandtes der ikke børn som led af betegnelsen ADHD.De var simpelthen uopdragne eller snotforkælede.