13tilføjet af

Jeg glæder mig til jul iår

🙂
Nu er jeg en af dem, der har bidraget så meget til anti-juldebatten, så jeg ligefrem engang blev kontaktet af en journalist, og kom i radioen med det. Han syntes det var lidt utraditionelt at en MOR hadede julen, og ligefrem et år havde flygtet fra den ved at rejse til Island, og ladet hendes børn (hvoraf den ene voksen), blive hjemme og holde jul sammen med resten af familien. Det kom der en meget god radiohistorie ud af....
Men i år er det anderledes.
Min datter har to små børn på 2 og 4 år, en mand og et par svigerforældre. Hendes far min søn og jeg plejer at holde jul sammen med dem, og det føles møghamrende akavet. Vi har alle nogle meget forskellige syn på julen så det vi er til stede med er på ingen måde de samme forventninger eller intentioner...det bliver altid noget underligt noget.
Min datter er ekspert i at hive den gode stemning frem vil jeg sige...så det er i meget høj grad for hendes og hendes børns skyld at jeg har været med de sidste par år.
Men i år sagde jeg til hende, at jeg altså har et behov for at vi gør det anderledes, ellers så har jeg ikke rigtig lyst til atter en gang at sidde og forstille mig. De små unger ved sgu godt, hvis man snyder dem. Jeg vil kun være et ærligt menneske overfor dem.
Jeg foreslog om ikke vi kunne dele os ind i 2 hold (med hvert barn som holdkaptajn) og have "arbejdsopgaver". Altså noget med at tage ud og fælde et juletræ, pynte det op, dække bord, lave konfekt osv....alt det der traditionelle. Madlavningen er så et helt kapitel for sig selv, for der er ikke nogen af os, der kan lide den samme slags julemad...så vi skal have alle mulige små retter.. Hvert hold er sat til at løse de her opgaver sammen i løbet af dagen og kulminationen bliver, at hvert hold skal lave en gave til det andet hold. 🙂
Min datter havde faktisk sjovt nok selv gået og haft lidt samme tanke, og hun tog forslaget videre til svigerforældrene. De er helt med på den 🙂 De gav OGSÅ udtryk for at de følte sig akavet til vores jul og de havde også behov for at gøre et eller andet sammen så det blev en fælles opgave og lidt anderledes end vi plejer.
KÆFT hvor jeg synes det er fedt....
Vi vil alle gerne give de der små rollinger 🙂 gaver, men når de har pakket ud, leget og kommet i seng, skal vi voksne spille gavespil. Og det bliver RIGTIG sjovt i år...for det skal være helt utraditionelle og MÆRKELIGE ting vi skal lægge ind i i puljen.
Jeg glæder mig faktisk til det her.
[l][l][l]
Ved du hvordan du skal holde jul?
Eller skal du noget helt andet?
tilføjet af

Det lyder rigtig sjovt, men gys hvor er der meget

- arbejde i det. Hvis jeg skulle interesserer mig for så meget den ene dag, tror jeg, jeg ville få kriller. 😃😃 Jeg er imponeret over energien.
- Jeg skal det jeg plejer, så overskueligheden er til at føle på. Eneste hurdle med det system er, at man skal være "færdig til jul" (hvad man osse ofte er på den ufede måde) men jeg synes jeg med så mange år på bagen er blevet en fabelagtig organisator. 😃 Den 24 er ikke på nogen måde anstrengende, stressende eller med arbejdsbyrder i nogen form og sådan vil jeg gerne have det. Den traditionelle julemad, som vi så til gengæld elsker (rør ikke ved min gamle jul) udemærker sig jo med at passe sig selv i ovnen, når tilbehøret er produceret dagen før, og det er det.
- Der er høj puls her lille juleaften, hvor ungerne (nu 2.generation) bliver sat til at lave de sidste mangler og ekstra ting til pynten, hvor der bliver kogt risengrød, som spises til aften og gemmes til Ris'a'la mant. Konfekten er lavet i løbet af ugen og småkagerne bagt den 1. søndag i advent. osv osv. Folk ankommer og installere sig og vi drikker glögg og varm cacao og sætter træet på fod, men det bliver først pyntet, når ungerne er lagt i seng, og først tændt efter Gåsen etc.
- Det er vist sådan juleaften ser ud her. 1. juledag er altid pyamas/restedag. Sound of Music og måske også TV og spil spil spil og de nye legesager. 2. juledag er der julefrokost kl. 14.00 - med slips, sild og snaps og en liste så lang...
tilføjet af

Energien er de unges ;o)

Jeg er vist også mest "organisator"
Kan forstå I har det delt ud over nogle flere dage...det gider jeg ikke 😉 men det behøver jeg jo heller ikke...kan heldigvis bare tage hjem.
Og "Sound Of Music" bliver så nok heller ikke sat på her 1. juledag, men at slå mave foran kværneren er nok noget vi vil gøre...for mit vedkommende bliver det nok mere "en Vampyrs Bekendelser", "Mists of Avalon" eller "Tristan og Isolde" ...eller min yndling "Van Helsing"...
2. juledag bliver min mor 70...det kan jeg slet ikke finde ud af hvad jeg skal stille op med. Men DET er en anden sag 🙂
tilføjet af

Jeg bliver bare så glad

af at læse at du glæder dig til jul. Julen betyder utroligt moget for mig (alt for meget tror jeg nok, min alder taget i betragtning) og for mig handler julen om at glæde sig over at være sammen og at gøre hinanden glade. Så det bliver jo lige, sådan en jul du har i vente.
Jeg havde en elendig jul sidste år. Alt var bare helt forkert og jeg har glædet mig til denne jul siden 25. dec. sidste år.
Jeg skal holde jul med mine forældre, bror, søster og for første gang sammen med min kæreste. Jeg glæder mig til at høre om hans juletraditioner og til at lade ham opleve mine.
Alt skal helst være som det plejer😉
[l] GOD JUL [l]
tilføjet af

Imødekommenhed

er min favorit.
Jeg er helt vild med hyggen og det at være sammen...det er aldrig det, jeg har hadet ved julen. Det er butikkernes gaberi efter ens fattige sparepenge jeg hader. al den juleindustri som ikke er spor nødvendigt. Men at være sammen, hygge sig sammen, spise sammen, lege sammen, lære hinandens juletraditioner at kende, skabe nogle nye sammen...det er det det handler om, og det kan man gøre uden at støtte juleindustrien ret meget.
Det lyder også helt vidunderlig dejligt for dig at du skal være sammen med kæresten for første gang juleaften. Det er en ganske særlig og dejlig oplevelse, som jeg har prøvet et par gange også.
Ønsker dig en rigtig rigtig dejlig jul i år
[l][l][l]
tilføjet af

Lige nu råber min dyne efter mig

- væggeuret er sat til kl. 05.30 - og nogen har en plan om at "møde" mig ihjel imorgen, så det hedder vist godnatlouise (pengene ligger i hønsehuset) - men tak for en hyggetime.
Knus og kram[l][l][l]
Dulkis
PS ja også til dig Grøn, dit bette krammedyr (jeg så det godt) [l]
tilføjet af

Godnat Dulkis

Og tak for i aften...det var meget hyggeligt. Det er det jo altid at snakke med dig 🙂
Og hav en god dag i morgen.
Kram herfra
[s][l][s]
tilføjet af

Vi er ikke så mange

men sædvanen tro, inviterer jeg 4-5 mennesker som ellers ville være alene til at holde Jul sammen med os. Vi bliver ialt 9.
Familien giver gaver til hinanden inden gæsterne kommer, for mine gæster skal ikke føle sig forpligtet til at købe gaver for mange penge, blot fordi de er inviteret til at fejre Julen sammen med os.
Derfor skal hver have købt 9 gaver til 10 kr. stykket, som vi spiller om efter vi har spist. Derefter går jeg en tur med hundene mens alle andre rydder op, fylder opvaskeren og sætter kaffen over.
Menuen står på gåsesteg samt traditionelt tilbehør. Jeg ville helst have kalkun, men min datter påstår at det er ikke Jul, hvis det ikke er and eller gås.
Den første søndag i Advent bestemmer min datter og jeg, hvilken farve skal Julen have - enten rød/guld, eller grøn/guld, lilla/sølv, eller sort/guld - kan vi ikke blive enige, spiller vi terninger om farven.
Når klokken er 23:30, kører vi til midnatsmesse - og i år glæder jeg mig ekstra meget, fordi min datter skal være chauffør for første gang. De, der ikke vil med til midnatsmesse bliver så hjemme og arrangerer natmad og drinks.
Så er det igen tur med hundene - og der går vi alle for at samle appetitten til natmaden; og skulle man være så heldig at der er sne, følger der gerne en sneboldskamp med.
Jo, jeg glæder mig til Jul hvert eneste år og jeg er en af dem, der har svært ved at lade være med at købe nisser, lade være med at fremstille samme eller i det hele taget holde fingrene og pengepungen væk fra diverse julepynt.
tilføjet af

Du er en engel...

Nightnurse.. med stor, varm bankende hjerte - som tænker på andre end sig selv på sådan en dejlig Højtidsaften - jeg skulle ønske jeg kunne gøre det samme, men af pladsmangel må melde pas.
Min kære kone og jeg er gerne vært for børn, svigerbørn og børnebørn - det bliver en anseelig mængde, når man tænker på, at vi har 5 sammenbragte børn - men hyggeligt er det.
Engang med tiden ønsker børnene selv, at holde Julen, hvor de nu end er - så bliver min kone og jeg vel inviteret til at holde Jul på skift hos hver af dem.
Så jeg må se i øjnene, at i min tid, når jeg ikke at invitere fremmede - hvilket kunne være både inspirerende og opmuntrende - børn, børnebørn og med tiden oldebørn kommer i første række.
På forhånd en Glædelig Jul til dig og dine.
Mvh.
John
tilføjet af

Kære Soljo

du har en stor familie - det har jeg ikke, hvoraf hele forskellen. Jeg har altid ønsket mig mange børn, men sådan skulle det ikke være; havde jeg ikke fået min datter, var jeg måske en af dem, der sad alene ....... hvem ved?
Nu skal jeg heller ikke gøres bedre end jeg er, men denne skik med at invitere "fremmede" har jeg faktisk lært i USA, hvor jeg kom første gang som udvekslingsstudent. Familien jeg boede hos havde, på trods af, at de var et hav af mennesker, denne skik - og så længe jeg lever, vil jeg aldrig glemme den glæde, som de inviterede ligefrem osede af.
Da Julen er glædens højtid, forsøger jeg i det små at gøre det samme - at give blot lidt glæde til andre.
Men min Juleaften har også en hamper pris - skal i vagt Nytårsaften, slutter 23:30 og møder 1. Nytårsdag kl. 06:30 .......... ????? ...............[:*(] [:*(] [:*(]
tilføjet af

Stakkels dig..

At arbejde hele Nytårsaften og så kun have fri 7 timer for derefter, at stille på arbejde igen - "en hamper pris" det må du nok sige - du må have en vilje a la jægersoldat, det er skutte for tøsedrenge.
Jeg er så heldig at være hjemme, lave god mad - se nytårstalen, hygge mig med konen (og hvem der ellers melder sin ankomst) samt se nytårsmessen fra Rom.
Jeg er en heldig JuleGris.
Mvh.
John
tilføjet af

Uanset hvad...

og uanset min holdning til jul, så synes jeg, det er herligt at høre om et så godt familiesammenhold/arbejde og imødekommenhed. Håber I får en rigtig god aften ud af det.
tilføjet af

"julen"

Juleaften, hyggelig og rar, inviteret af den store knægt med kæreste. Helt fint, men 2. juledag kommer hele det sociale netværk, venner og lidt fjernere familie for at spille julebingo med medbragte småpakker(5-15 stk. efter evne) i den billige ende, 10-30 kr, så alle kan være med. (stor opfindsomhed). Der serveres, traditionen tro, grøn-lang-kål med dertil hørende passende drikkevarer. Hvor mange, tja, en 25-30 stykker, der er altid plads til en til. Succes hver gang. Det glæder alle sig til. God jul.
tilføjet af

Vilje?

Hvis det er prisen, må den betales ......😉 😉 😉
Men, jeg er godt sekunderet af nattevagterne, der starter med at ringe til mig kl. 05 - indtil jeg lyder vågen.
Udover det, bestiller jeg telefonvækning og stiller 3 vækkeure til at ringe med 5 minutters mellemrum.
Så skulle det kunne lade sig gøre ......... 😃
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.