Jeg hader at være bekendt...

Jeg hader i grunden osse bekendte. Har I aldrig siddet til en fest med kæresten venner, hvor I drikker og umidddelbart har det sjovt. Men I er ved at brække jer fordi det hele bliver så upersonligt❓Fordi alle smiler, men det er sku så falsk. Og så sidder man der som "påhæng" gennem mange år, og tænker hvad ved jeg egentligt om de her mennesker❓Hvad ved de om mig❓Det er ikke fordi jeg ikke er interesseret, jeg vil gerne lære dem bedre at kende. Men jeg møder nogengange den der stop klods, som siger: at selvom jeg er ved at fortælle dig noget personligt, kan jeg godt se på dig du ikke er interesset. Fedt tænker jeg så, og overvejer om jeg helt skal lade med at se hans venner, når jeg har det sådan. Men kan jeg være det bendt❓Det var den ene del.
Den anden del, er når det nu ikke lige drejer sig om kærestens venner, hvad så med dem man møder og skal beslutte om skal være venner❓Det har selvfølgelig osse noget at gøre med kemi:) Men hvis jeg nu havde en blakket fortid fx havde siddet i fængsel osv. Er det så noget I ville komme ud med, med det samme❓For at se om folk kan tåle det eller❓
Nu skal det ikke lyde som om jeg bare er en sur kælling, men jeg hader bare den der intetsigendehed, der omkrandser bekendte. For helt ærligt hvorfor skal jeg så spilde tid på dem, så kan jeg sku lige så godt læse en bog. Den bliver jeg måske endda lidt klogere af:)

siger jeg tingene lige ud af posen for gider ikke folk kommer efter ½år finder så ud af min fortid og fordufter det gider jeg bare ikke så når jeg møder nogen nyde finder de ret hurtigt ud af hvem jeg er og hvad jeg har i bagagen.
min forlovede fik det afvide ved andet brev (mødte ham gennem nettet) og han er holdt ved siden

Jeg ved bare ikke helt om jeg tør, jeg er osse bange for at blive såret.

Det lyder som jeg har det med small talk...
Jeg kan godt indse, at det er nødvendigt for at man kan blive trygge ved hunanden, så det bliver tid til "big talk". Men nogengange bliver det bare ved med at være small talk, og det keeeder mig.
Mine hemmeligheder kommer jeg med lidt ad gangen i et gryende venskab eller kærlighedsforhold...

- nu er jeg lidt forvirret. Du gider ikke "bekendte" men skal de være andet er der betroelser man skal igennem (hvorfor dog det?) og så bliver du såret?
- Det forstår jeg ikke og indlægget ligger tilmed under "kærlighed" - kan du ikke uddybe det lidt?

- det der med man absolut skal have folks "indvolde" på spisebordet ved først givne lejlighed, gør mig aldeles utilpas. Hvem siger jeg har behov for at vide det?

at der er nogen ting, som folk skal vide om mig og min baggrund for, at jeg kan være helt mig selv sammen med dem. Og ja det er nok plat, og den kan jeg jo så tænke over. Men sådan er det nu engang lige nu, så det forholder jeg mig til. Det er derfor, at når jeg fortæller disse personlige ting, gerne vil vide om den er en person jeg kommer til, at kende videre. Fordi når man fortæller noget personligt, lægger man jo osse sine følelser lidt ud. Og pga. det er det jo ret træls hvis personen så siger: det her kan jeg sku ikke lige med. og så skrider så står man lidt med håret i postkassen. Nu skal det ikke lyde som om jeg har en vildt forfærdelig fortid, men vi jo alle vores skeletter.
Hvorfor det står under "kærlighed". Jeg var lidt i tvivl hvor jeg skulle sætte det. Men så tænkte jeg, der er mange forskellige former for kærlighed, osse den man føler for sine venner.

- Den der med kærlighed, fik mig til at overveje om du egentlig var på vej et andet sted hen end dit oplæg umiddelbart handlede om.
- men det forstår jeg så!
- Det andet tror jeg du griber bagvendt an. Hvis jeg f.eks ikke kendte dig ret godt og du begyndte at fortælle mig dybt personlige ting, som man ikke fortæller enhver, så ville jeg føle, jeg var meget tættere inde på dig, end jeg (personligt) ikke bryder mig om at være. Måske fordi vi her en ide om, at private ting "byttes" og jeg har ikke noget, jeg vil bytte med, så min viden om dig, bliver dermed uretmæssig.
- Måske du ligefrem skræmmer dem væk med for meget fortrolighed.?

Så kunne i sådan lidt i koder komme frem med jeres inderste ukrudt. (driller)
Måske er i bare selskabsmongoler og har nok i jer selv, sån lidt halvkedelige.(driller)
Jeg vil ikke på forhånd dømme eller fordømme måder at være sammen på, de bedste venskaber jeg har knyttet har været i dagligdagen. Egentlig kan det være svært at finde nogen der virkelig siger en noget, eller bare nogen der har noget fornuftigt på hjerte.
Jeg har også fundet ud af at det handler om sindsstemning, når man er glad og smilende eller ligefrem grinende så tiltrækker man.
Når man så som jer sidder i et selskab fyldt med sarkasme, ironi, brokkeri og larm.
Så er det fordi det ikke ligefrem er cremen af samfundet der holder fest, det er fjolserne og idioterne, kort sagt dem der ikke formår at føre sig frem, mennesker stort set blottet for dannelse og god opførsel.
Til god opførsel hører der en række ting, bla det at vide hvad man skal tale om.
Så hvis i godt kan lide at komme lidt i byen med stil, vel at mærke, så søg et andet selskab feks via en fritidsinteresse.
Mange "almindelige" mennesker er begyndt at spille golf og møder der andre golfspillere, ingen af dem bliver professionelle, men der knyttes meningsfulde venskaber der ofte varer livet ud.
Det jeg læser i jeres indlæg, tyder lidt på at i selv burde at kunne gøre det hele lidt bedre selv. De mennesker man bliver først træt af er dem der ligner en selv, det er et spejlbillede uden fornyelse. Anerledes og spændende mennesker møder man kun hvis man bevæger sig lidt udenfor den kendte radius.
I bestemmer selv hvordan i omgås andre mennesker, men god opførsel har en ting tilfælles med dårlig opførsel - det smitter.
Mennesker er forskellige, er i trætte eller triste den dag hvor i er inviteret i byen, så bliv venligst hjemme, det er bedst for alle.

Jeg tror du drømmer... i hvert fald har det du skriver ikke ret meget med min virkelighed at gøre.
Men hvis det har reddet din aften så er det helt i orden med mig ;-)

Jeg kan fandme godt forsta (Ja undskyld mit sprog) at small talk keder dig!!
Det er noget af det mest uintilligente og meningslose du kan bruge din tid pa.
Jeg har aldrig fattet hvorfor folk kan sidde rundt om et bord i flere timer og snakke om vind og vejr og billige tilbud og fra Brugsen??????
For mig er det totalt meningslost at spilde tid pa, og jeg kan simpelthen ikke klare sadan nogle sociale relationer!!
Sa jeg gar min vej hvis nogen small talker i for lang tid, jeg kan ikke holde det ud, jeg bliver vanvittig!!!
Jeg kan lidt interlektuelle samtaler, men sadan noget som small talk er for dummende efter min mening og kun for folk der ikke har noget at snakke om i deres liv.