jeg har mange, men..

Jeg har en god flok venner, hvor mange af dem er rigtige dejlige mennesker. jeg er tit sammen med dem. jeg har også en dejlig kæreste, men jeg er stadig ensom. det er som om jeg kun føler mig tilpas sammen med min kæreste, ellers er jeg ensom.
jeg isolerer mig ikke.
Lige i øjeblikket er det ikke helt super med kæresten, så jeg er gået helt ned og føler mig ensom.
jeg er for fanden kun 17 år gammel. jeg burde da ikke tænke sådan. jeg er hele tiden bekymret.
og her for tiden har der ikke skulle være det mindste til at få mig til at græde.
ikke over for mine venner, eller jo over for en af mine veninder, men det er der god grund til, da min kæreste ikke er så sød for mig for tiden.
Hvorfor er jeg ensom? hvad skal jeg gøre? jeg går rundt i konstant bekymring, jeg tror sku næsten jeg snart får mavesår.
jeg har ikke kunne falde i søvn på det sidste, og vågner tidligt, af bekymring.
jeg har en brændende fornemmelse i maven konstant. og jeg hader denne her følelse. og det har bare gået galt i de sidste 2 uger. og nej det er ikke kæreste sorger det hele.
det er det jeg føler mi alene. hvorfor er jeg hele tiden så panikken?
jeg kan snakke med min forældre om det, men det er ikke kun det jeg har brug for, men jeg kan bare ikke sætte fingeren på hvad det er?
hilsen p.K

Hej til dig
Jeg tror at vi alle mere eller mindre har nogle bestemte forestillinger om hvordan ideal situationen bør se ud. Når vi så er lidt vel meget tid til at tænke over tingene, så går vi ned i den mindste detalje. Og svarer realiteten så ikke med den ideal forestilling, så føler vi os ensomme.
Kære ven...man kan befinde sig i et selskab på 150 mennesker og stadig føle sig ensom. Men det tror jeg skyldes at ingen af de 150 er dem vi virkeligt gerne vil være sammen med.
Nu er jeg en god del ældre end dig, og jeg ved at vi kan føle os ensomme i alle aldre. Men jeg ved så også at jeg har lært at tackle den situation. Det er svært at grade om du er et positivt menneske, eller om du har en tendens til at tænke negativt? Men jeg er selv yderst positiv og jeg har fået at vide at jeg udstråler det. Det kan have den effekt at rigtigt mange søger mit selskab. Og så er jeg helt ovre i den anden grøft, nemlig der hvor jeg har lyst til at skrige LAD MIG VÆRE I FRED..jeg vil gerne være lidt ensom lige nu :o)
Vi kan sagtens være ligeglade nu og da, men INGEN er ligegyldig.
Venlig hilsen MeandU

Smut til lægen og få en henvisning til en psykiater du kan snakke med. Han vil nok insistere på at medicinere dig med det samme, så hold fast på lige at snakke sammen et par gange, før du springer ud i noget så drastisk. Men giv det en chance med en doktor. Det kan nemlig sagtens være noget kemisk i din hjerne, som bare skal stabiliseres med en lav dosis lykkepiller eller lignende. Bre rolig, du skal nok få det godt, hvis du handler med det samme i stedet for at ignorere signalerne.

Det var måske en go´ide at gå til lægen, hvis du ikke selv kan finde ud af hvad det er.
Jeg havde det selv lidt på samme måde, jeg begyndte bare at isolere mig, og det er ikke en løsning.
Min læge mente at jeg havde en depression, jeg fik lykkepiller og en henvisning til en psykolog.
I dag har jeg det meget bedre, trods at jeg ikke har gjort brug af psykologen. Bare det at snakke med nogen om der ved noget om det er en forløsning i sig selv. Nu skal jeg jo heller ikke kunne sige om du har en depression, men har du det, er det en god ide at få gjort noget ved det. Kan du ikke snakke med din kæreste om det? Det er vel bla. sådan noget man har en kæreste til.

jeg er ensom på den måde at jeg føler mig hjælpeløs, som der er ingen der høre efter når jeg snakker, selvom de siger at de forstår mig.
jeg føler at jeg er alene, og der ikke er nogen der tænker på mig.

jeg vil aldrig tage lykkepiller, det får en til at ende uden følelser. spykolog, synes jeg måske er i overkanten.
og jeg ved det lyder underligt, men min kæreste forstår ikke noget, det er jo også det der er problemet, han høre ikke hvad jeg siger, selv om jeg råber ham ind i hovedet, jeg mistænker ham for at være dabil her på det sidste

Tror du ikke måske du bare skulle fyre ham? Hvis han ikke gider og høre på dig, hvorfor gider du så at høre på ham? I min verden er en kæreste da en man støtter og bliver støttet af.

...jeg synes også at det er et vel drastisk skridt at tage. Men det er en udvikling vi har set på det sidste, at søge ekstreme løsninger på problemer som kan løses på langt mindre drastisk vis.
Det er ikke en fejl i dit hoved, men langt mere en holdning du selv kan stimulere.
Du føler dig overset? Det er du altså ikke her. Jeg ved godt at dette er en tam erstatning, men du er veltalende og har gode meninger. Så har jeg altså svært ved at forstå at du kan gå rundt og være så nedtrykt.
Du er dog på et punkt i et menneskes liv hvor der ligger mange beslutninger forude. Og det kan i høj grad være meget belastende. Jobsituation, at blive voksen, at skulle "bygge rede". I den alder jeg har nu, husker jeg tydeligt den panik jeg fik da det gik op for mig at det fame var NU der skulle ske store ændringer i min tilværelse.
Barndommen BØR være tryk og komfortabel, og det er derfor et mega skridt vi skal tage ind i voksendommen.
Jeg ved at det er en fase du er inde i nu. Jeg ønsker dig alle gode kræfter i verden til at komme igennem den.
PS...læste fornyligt noget om at vi ikke kun har "efterårs depressioner", men også "forårs depressioner". Det anede jeg ikke, da jeg altid bliver rigtig og godt ´positiv fordi vi går mod lysere tider.

det er det også... men som jeg skrev længere oppe, så er der problemer på det punkt. lige i øjeblikket.
jeg tror mit store problem er, at han var den som var der, da min gamle klasse gik fuldkommen i opløsning, det havde ikke så meget med mig at gøre, men det påvirkede mig aligevel. så på den måde ser jeg ham som min verden, og nu er den ved at krakelere.

tror også det er det.. men hvorfor fanden kan det ikke komme styk vis i stedet for at man skal drukne i det hele. det er et helved..!

Hvis du virkelig holder af ham så syntes jeg da at du skal snakke med ham om det. Vil han så ikke høre på det, var det måske en ide at skrotte ham. Så får du også en god grund til at se noget mere til dine veninder. Så er det måske også nemmere at få det hele på plads, så har du jo ikke hans problemer at tage stilling til.

At lykkepiller nogen gange er nødvendigt, fordi de opretter en balance i hjernen du måske ikke selv er i stand til at skabe. altså noget fysisk!
Sørg for at få godt med lys og motion!
Held og lykke=)
/Karina

Har de fjernet din admin-funktion karinab? Tænkte sgu nok det var en fejl fra SOL-redaktionen at en kegle af en poptøs som dig var blevet moderator.. HAHAHAHAHA :D.

Jeg forstår ikke hvorfor folk altid er så hurtigt ude med lykkepiller og depressioner...
Hvad er en depression... det er jo ikke bare en sygdom. At føle sig deprimeret kommer jo af hvis man er ked af noget, føler sig magtesløs eller opgiven. Hvorfor skal man gå hen og benævne det som en sygdom, bare fordi vi ikke altid er kloge nok til at lytte til vores følelser...?!
Du har jo måske alligevel nogle små sammenhænge i noget der ku ha at gøre med hvorfor du har det sådan som du har. Du nævner noget om ensomhed, og noget om en klasse der gik i opløsning, noget om din kæreste og andre der ikke lytter...
Man ku sagtens spørge til hvad foregår der i dit liv på alle mulige områder, og så når du fortalte ville der måske dukke nogle ting op som er vigtige brikker i dette puslespil.
Jeg ka ikke la være med at tænke på... hvad har du egentlig lyst til? Jeg mener, hvad drømmer du om at lave eller gøre her i livet. Jeg mener sådan rigtig ønske agtigt. Hvis du ku få alt hvordan ser det bedste så ud?
Ku du pejle lidt mere henad i den retning i dit liv, hvor det du virkelig har lyst til dybt nede kunne blive realiseret. Sådan noget gir energi og glæde. Selv om man kan være bange for at ta de første skridt og det kan føles udfordrende...
er der noget du har brug for at få sagt eller gjort, som du ikke har fået gjort?
Hmmm, hvad er det du synes de skal høre? Ønsker du at de skal gi dig en helt bestemt respons, men de responderer "forkert" på dig?
Jamen.. hvordan er du overfor dem?
Jeg lukker øjnene og forestiller mig at jeg blir badet i lys og at min ensomhed blir healet af engle, og jeg ønsker at jeg bliver fyldt med og mødt med kærlighed. Det styrker noget indeni mig når jeg gør det mens jeg har det skidt.

Eller også vises min moderatorfunktion kun i den debat jeg er ansvarlig for?
Kig i ungdomsdebatten, så kan du se jeg stadig er moderator.
Men er da glad for at du morer dig, det er sundt at grine.
/Karina

Hej du!
Din kæreste lyder ikke som en særlig god støtte, nu hvor du har det skidt. Det hjælper nok ikke på dit humør - kunne det være en idé at prøve at stå på egne ben, finde ud af at du faktisk godt 'kan selv'?? Det lyder som om dine forældre er der for dig, glæd dig over dem!
DU er et enestående menneske, lad ikke andre fortælle dig andet! Det er kun dig, der har ansvaret for dit eget liv, derfor er det dig selv, der må handle, for at du skal få det bedre. Mærk efter inde i dig selv - hvad har DU lyst til? Hvad føler DU der skal til/fra, så du kan få det bedre??
Held & lykke med det - håber du vil fortælle løbende, hvordan og når du har fået det bedre.