Jeg vil gerne, jeg vil ikke, Jeg vil gerne, jeg vil ikke osv.

Jeg er vild med denne pige... Vi har set hinanden i 3måneders tid, og startede der ud med at tage det heeelt stille og roligt. Og det har det også været.. Der er ikke blevet snakket kærester og fremtid, men vi har levet dejligt i nuet.
men BUM!! Så sker det... Hun begynder at blive mærkelig, hun bliver i tvivl om hun tør at fortsætte i frygt for at blive såret. Hun snakker om at hun ikke ved om hun kan binde sig, og at hun også gerne vil være fri... Fri, som hun faktisk har været i de sidste 3 måneder. Hendes plan har hele tiden været at skulle rejse i længere tid inden for en overskuelig periode. Hvilket også førte til en snak om hende og jeg for 1 måneds tid siden...
Men hun ringer og siger, jeg vil gerne nu, jeg har været dum og jeg er så forelsket i dig. Så går der et par dage.. Så ringe hun og siger at hun ikke vil, og hun er i tvivl. Og sådan hopper det frem og tilbage... jeg vil gerne hende så længe det varer, men hvorfor alverden kan hun ikke bare træffe en beslutning i stedet for at lege ping pong med mig.? Og hvordan skal jeg bevise overfor hende at jeg ikke er ude på at hæmme hende på nogen måde??
snøft!

- HUN ved jo ikke hvor hun har dig. Hvorfor skullle hun ellers være "bange for at blive såret".
- Nogle gange tror jeg i er for karrige med at vise, hvad i faktisk føler, fordi i spiller skak i stedet for at "vove det ene øje". I afskærer jeg selv fra det aller bedste på den måde.
- Hvad er det for noget med at "tage det helt roligt" - Hvorfor? Hvornår skal I så være åndsvage og sindsygt forelskede og begå dumheder og vovestykker?
- Det kunne jo være, det var det du skulle nu.

Der er da ikke noget bedre end at være forelsket! Nyd det... Og kast jer ud i det!

Hun ved udemærket hvor hun har mig... Jeg har fortalt hende meget klart hvor perfekt hun er for mig, og at jeg vitterligt aldrig har mødt en som hende, og at jeg gerne vil være hendes kæreste.. Og det er ikke noget jeg har slynget ud nu hvor det brænder.. Hun ved hvor hun har mig, men ikke sig selv.
Men fortæl mig Dulkis.. Hvornår er der nogensinde kommet noget godt ud af at sige for evigt til andet menneske??

....det er jo det hun ikke kan finde ud af om hun vil!!!

- Jeg taler ikke "om for evigt". Jeg ved ikke om det ville have virket for mig. Det er aldrig prøvet af. Det har sikkert virket for nogle andre. Men det er noget der ikke ligger inde i mig, måske heller ikke i dig. Men der er meget stor forskel på at sige "du har perfekt for mig" og så fortsætte som om intet var hændt, intet sagt. Og så faktisk at være kæreste af gavn og ikke kun af navn. Hvis du forstår mig.
Det er lidt ligesom konen der siger til manden "Jamen elsker du mig, Ejnar?" Hvorefter han fortsætter med at se op sit tv og siger "det har jeg jo sagt! Det sagde jeg da, i 1973, skulle de ændre sig skal jeg nok sige det".
- Vi vægter måske ikke helt Jeres ord, så meget som I selv gør. Vi vurderer Jeg på handlinger.
Når du nu afvisre "mit bud" på, hvad der giver hende tanken, at hun kunne bliver såret, hvad tror du så selv er grunden den den frygt?

.. jeg tror selvfølgelig på hvad det er hun siger. Hun er bange for illusionen om tosomhed, og bange for hvilke krav der måtte blive stillet til hende. Hun er blevet såret før, og er så indædt bange for at jeg gør hende ked af det... Men mine ord har som du selv siger ikke den store effekt. Men hvad kan jeg gøre? Jeg komme med blomster, jeg snakke med hende, jeg lytter, jeg massere hendes fødder, jeg invitere hende ud, og jeg tilgiver hende når hun har været en idiot.
Måske vil hun bare ikke have de følelser og bekymringer der tit følger med det at være sammen.

- øhhh tålmodighed.
- Tror du ikke hun finder ud af undervejs, at det er ufarligt, selvfølgelig hvis du ikke sårer hende.

Evt kan du vise hende denne tråd?
Eller, en dag hun er på besøg "glemme" at minimere SOL-vinduet og så futte i bad og lade det stå fremme helt åbenlyst...

Det var en god ide... men istedet har jeg sagt til hende at hun har mit nummer, og ved hvor jeg bor, og at hun kan benytte sig af det den dag hun finder ud af at jeg ikke er ude på at hæmme hende. Når hun kan give sine følelser til mig uden at tænke over hvad der skal ske om 2 måneder eller om 2 år, og når hun hun har fundet ud af at man sagtens kan være fri sammen med et andet menneske.. Siden har jeg ikke hørt fra hende..
well..

Giv det tid.
Hun skal nok komme efter det, når hun opdager, hvor meget hun savner dig og æææælsker dig osv :o)
Og hvem ved? - måske når du at komme videre inden da ;o)
Godt med noget selvrespekt. Det smitter af på ens omgivelser. Sådan ;o)

Jeg tror bare man skal lade situationen udvikle sig og pludselig er man kærester. Sådan er det gået for mig. I kan jo give hinanden en del frihed. Altså noget med at I ikke behøver at være sammen hele tiden, men at I plejer jeres eget liv rigtig meget og så mødes 1-2 gange om ugen måske. På den måde føler man sig ikke så bundet, men man er stadig sammen med den man er vild med. Derfra kan man også langsomt trappe det op.
Det har ihvertfald altid virket for mig.
Forslå hende det og hvis hun stadig vakler, så må du melde rent ud og sige at hun har en uge til at finde ud af noget og i den uge ses i ikke. Du er ikke tjent med det andet !!!

Det Radikale Venstre.De mangler folk, der ikke ved, hvad de vil