Hvordan vælger man gravsted?

Vi mistede vores 4 årige datter i sidste uge. Hun fik fred efter lang tids svær sygdom.
Hun er blevet bisat, og nu står vi overfor at skulle vælge gravsted.
Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg/vi skal vælge. Et stort, et lille, og hvad med gravsten? Hvad skal der være af blomster og planter.
Hun er den første i familien der dør, så hun kan ikke komme til at ligge ved f.eks. bedsteforældre. Oldeforældrene kendte vi ikke, og de er begrave i den anden ende af landet.
Må jeg høre fra andre, hvordan I traf disse valg?
jeg vil så gerne vælge rigtigt. I forbindelse med hendes død har vi i sorgen truffet så mange valg, hvor vi bagefter har følt at de måske skulle have været anderledes.
Hilsen hendes mor

Kære du!
Hvor jeg dog føler med dig! Vil slet ikke forsøge at sige noget, om dit tab, da jeg kun kan forsøge at forestille mig, hvor ondt det gør. Jeg har selv en lille søn på 11 mdr. Angående dit dilemma, kan jeg kun tale ud fra hvad jeg tror jeg ville gøre mig af overvejelser. Jeg ville nok tænke over hvor meget et gravsted rent fysisk ville betyde. Om jeg ville finde trøst i at komme der. Hvis det er tilfældet, ville jeg nok gøre mere ud af valget, da jeg forestiller mig, en dag at skulle ligge ved siden af. For mig afhænger det af, om jeg som sagt vil besøge et gravsted fordi det måske på en eller anden måde kan give en form for lindring, at have et sted at gå hen med sin sorg, og et sted at passe og holde pænt til hendes minde. Men hvis jeg tror på at der kun er sjælen tilbage, som er gået videre til et bedre sted, vil det måske ikke hjælpe at have et stort og fint gravsted.
Disse overvejelser har du sikkert allerede gjort dig, og jeg beklager, at jeg ikke kan hjælpe mere. Håber du får nogle gode råd fra nogen som har haft det inde på livet.
Venlig hilsen Qwincy

Kære Hendes Mor.
Det gør mig usigelig meget ondt, at I har mistet jeres lille datter. Jeg kan ikke på nogen måde sætte mig ind i hvor forfærdeligt det er.
Min baggrund for at skrive til dig er, at jeg har arbejdet som kirkegårdsgartner i mange år, og har derved en del erfaring mht. gravsteder.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvilken typer gravsteder, som findes på den kirkegård, som jeres datter skal begraves.
Det vigtigste er, at I går en tur rundt på kirkegården og mærker efter, hvor I vil have det bedst med hun skal være. Om der træer og buske, om der er blomstrende buske. Alt det, som er med til at give stedet noget sjæl.
Når I skal vælge et gravsted skal I tænke på, om der også er plads til jer, når den tid engang kommer. Om I har gjort op med om I vil kremeres eller begraves. Hvis der bare er en af jer, som vil begraves, så er det et større gravsted, I skal vælge. Hvis I alle vil kremeres, så er et urnegravsted en ganske god løsning. Husk at spørge hvor mange der er plads til på gravstedet.
De små urnegravsteder er meget brugt, fordi de ikke er for store, men det er stadig et gravsted at kunne komme til, og man kan sætte sit præg med de ting som har betydning for én.
Med hensyn til gravstenen, så skal I vælge en, som passer i størrelsen på gravstedet. Dvs. ved et lille gravsted skal stenen ikke være for stor, fordi den kommer til at virke meget dominerende og derved mister harmonien. I skal tænke på om stenen skal have en poleret overflade eller en rå granit overflade.
Der er også en mere personlig mulighed, nemlig at finde stenen selv og så få stenhuggeren til at lave inskriptionen.
Et forslag er at nøjes med at skrive jeres datters navn og vælge en sætning eller et vers jeres datter godt kunne lide. Derved er det måske lettere at fastholde jeres datters ånd og gøre det mere personligt for jer, frem for at vælge det traditionelle, som vil gøre jeres datter mere anonym.
Jeg kommer til at tænke på en mulighed, som jeg ikke har set før, men det kan være at, hvis i har en tegning hvor jeres datter har skrevet sit eget navn eller et lille tegning som hun typisk tegnede, at stenhuggeren måske ud fra det kunne lave det som en inskription på gravstenen.
Mht.plantevalget, så er om at vælge dværgformen af diverse planter, hvis det er til et urnegravsted. Og skift planterne ud efterhånden, som de bliver alt for store. Og de bliver for store også selvom man holder dem tilbage ved beskæring. Jeg ved, at der er en del fordomme omkring stedesegrønne planter, men der findes så mange flotte og og dejlige planter. Det fine ved dem er at de også er grønne om vinteren, hvor det hele er lidt trist og gråt og bart.
Nogle vælger at bruge bunddækkende planter, for at give en mere frodig udseende.
Hvis der er en god planteskole i nærheden, så kan I måske få nogle gode råd og forslag til, hvad I kan bruge.
Hvis I vil have årstidens blomster i f.eks. et lille bed, så er foråret typisk stedmoder. Omkring grundlovsdag plejer man at skifte stedmoderne ud med sommerblomster. Når det er omkring grundlovsdag man planter sommerblomster har det at gøre med, at så er man sikker på, at der ikke kommer nattefrost, som ellers vil ødelægge planterne.
Om efteråret skifter nogle sommerblomsterne ud med lyng eller veronica. Som så kan holde hen til grandækningen i omkring november/december måned afhængig af kirkegården.
Jeg håber at mit svar kan bruges til noget. Ellers er du velkommen til at skrive.
De bedste tanker til dig, Hendes Mor.
Hilsen
Lotte68

Puha, hvor lyder det dog frygteligt.
-= www.mindet.dk =-
Der kan man tænde virtuelle lys for dem, man har mistet, og man kan sågar oprette et minde for den / dem, man måtte have mistet.
------
Ang at vælge et gravsted - vælg et, der er tæt på jer, så I kan besøge jeres lille pige så ofte, I har brug for det, uden det kræver den store transport frem og tilbage?

Hvis jeg stod i en så ulykkelig situation, ville jeg blive glad for et så omhyggeligt og gennemtænkt svar. Jeg er overbevist om, at dit indlæg bliver læst med taknemmelighed.
jette-

Hej Jette.
Tak for din søde respons.
Det er et meget svært emne og mange ting at skulle forholde sig til, når man mister. Det er meget svært for de pårørende, mens de stadig er i chok, at skulle tænke på alle de praktiske ting, der skal gøre i forbindelse med et dødsfald.
Og det er jo ikke noget man går og tænker på, når man stadig er ung, og ikke rigtig har noget forhold til kirkegårde. Specielt med ens børn er tanken om at kunne miste dem ubærlig. Jeg mener heller ikke, at det er noget man skal tænke på i dagligdagen. Men man kunne afmystificere dét, at kirkegården er et meget trist sted man skal holde sig fra, ved at tænke på, at kirkegården er et sted med historie. For hver enkelt menneske, som er begravet, er der en historie.
Nu den kirkegård jeg arbejdede på, var en meget stor kirkegård med mange gamle træer og en masse fugle- og dyreliv. Det var nærmest som en stor gammel park med megen sjæl.
Og nu i forbindelse med befrielsesdagen 4-5 maj ligger de mange af de gamle frihedskæmpere på de forskellige kirkegårde, og det er muligt at finde bøger, hvor de er omtalt.
Jeg mener, i gamle dage var det meget almindeligt at familien tog på kirkegården en gang om ugen og ordnede gravstedet. Man tog børnene med, det var en del af livet og mange havde et mere afslappet forhold til dét at komme kirkegården.
Alt dette er selvfølgelig ikke dét, man tænker på, når man lige har mistet og sorgen er stor. Dette gælder også mig selv, tiltrods for jeg har arbejdet på kirkegård i mange år. Jeg mistede selv min bedste ven, som jeg boede hos, sidste år. Og det er meget hårdt at skulle undvære ham i mit liv. Men jeg finder en ro ved at komme til gravstedet. Og så tænker jeg på, hvor taknemmelig jeg er, over at have haft ham i mit liv og på alle de gode minder, jeg har om ham som person og de oplevelser, vi har haft sammen. Det gør da ondt at tænke på, men det ser jeg som et tegn på, at det er fordi han betød meget for mig. På at det er et privilegium, at jeg fik lov til at være en del af hans liv. Det er min måde at komme igennem sorgen på.
Endnu engang tak, for din respons :-)
Hilsen Lotte68

Jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse og kondelere. Jeg kan på ingen måde forstille mig hvor forfærdeligt svært i må have det.
Hvor er det dog svært at se retfærdigheden og meningen med livet når sådan en tragedige sker.
Jeg håber i trods den store sorg, formår at støtte hinanden i jeres lille familie.
Var det mig der stod og skulle vælge et gravsted til min lille pige - det gyser i mig, bare jeg tænker tanken, ville jeg vælge at pynte graven med en lille sten, hvor jeg ville skrive alla:
Navn, altid elsket, aldrig glemt, forbundet i vores hjerte, til vi ses igen.
Jeg ville pynte graven ( alt efter hvad der er tilladt ) med engle og lys. Og så ville jeg væge at lave det som et familie gravsted, hvor jeg og min mand osv kunne ligge også.
Jeg holder meget af den ro og stemning der er på en kirkegård, og kan godt lide at besøge min kære afdøde, så jeg ville finde en form for trøst og nærvær ved graven, og besøge hende meget ofte.
Men jeg vil være ærlig og sige at jeg slet ikke ved hvordan jeg ville reagere hvis jeg først stod i din situation - så dette er kun min forstilling - hvor jeg dog føler med jer...
Mange tanker til dig mor og din familie -

jeg takker for jeres svar.
Jeg har fundet ud af at vi er nødt til at tage en ting ad gangen.
Vores datter skal være på en lille kirkegård i vores sogn.
Vi har været en tur rundt på kirkegården og der er en del frie gravsteder, men jeg synes de enten er meget store, og de små urnegravsteder synes jeg er for små.
Først når vi har fået urnen sat, vil vi tænke på hvilke blomster der skal være. Vælger vi et af de små gravsteder, er der ikke plads til meget mere end gravstenen og een lille plante.
mange tak for jeres input, nu har jeg fået en ide om hvordan vi får det her på plads. Det er som om selv den mindste beslutning, betyder så utrolig meget lige nu
Hilsen hendes mor

jeg mistede min mand i trafikulykke 28/1 1994 med tre drenge og den mellemste valgte vi skulle have gravstd så lille bror på tre havde et sted og besøge sin far og jeg er i dag glad for dette og da min søn som bestemte i 2000 blev syg af sclerose og døde lige før han fyldte 29 valgte den lille at han skulle op til sin far han fik blå kiste pyntet med alt hvad der handlede om hans lastbil han nået at køre et 1/2 år og idag ligger de på familie gravsted med sten der er med lastbil og da det jo er lige er vi i stor sorg og kan følge at skal beslutte ting om sine børn og sige forvel det er svært vi græder dagligt når vi sætte lys

Først vil jeg da lige sige at jeg er ked af at hører det med din datten.

Da min søster døde der var der kun 2 gravsteder at vælge imellem.
så det var ikke så svært at skulle vælge.
de ene lå helt stråt , så det var ik flot.
det andet lå helt tæt ved kirkemuren bagtil. og når der er julelys tændt så er de henne
over hendes. så jeg synes det ligger perfekt.
Jeg har altid bedst kunne lide storegravsted.
men så skal man jo også være nogle der gider gøre noget ved stedet.

vi har mange forskellige blomster på gravstedet.
i hjøret er der et sødt lille ærtetræ ( ligesom vi havde derhjemme i haven )
så gravstenen under som er formet som et hjerte ,
så der en skrå gang med nogle små sten og 3 store runde falde træde sten.
så der blomster ude i siden , og et hjerte formet fuglebad . og hvad folk ellers sætter
af små søde ting .

håber det hjalp dig lidt.