9tilføjet af

Jeg har mødt en pige *update*

Hejsa
Her følger lige en lille opdatering, til mit gamle indlæg, som kan læses her:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=437380
Nu er der jo gået en uge, så der er sket lidt forskellige ting og sager i mellemtiden.
Jeg sad og snakkede med vores fælles veninde en aften på msn. Som hun ret ofte gør, spurgte hun mig selvfølgelig hvordan det gik med pigejagten. Jeg havde på daværende tidspunkt endnu ikke talt med den omtalte pige, så jeg mente ikke det var noget godt tidspunkt at sige noget. Nå, men jeg gav bare udtryk for at jeg kiggede mig omkring, og gerne ville prøve noget nyt. Hvis mit "spin" lykkedes, kunne det jo være hun ville tale med sin veninde om det :)
Næste dag fik jeg også talt med pigen fra festen på msn, og det var en super hyggelig samtale. Vi talte om festen, om at det havde været sjovt osv. Jeg spørger hende som om hun skal i byen om lørdagen, med tanke på at jeg så måske kunne høre om hun var interesseret i at mødes et sted. Det skulle hun ikke, men hun ville gerne lave et eller andet fredag. Det blev jeg naturligvis glad for, fordi det jo tydede på at hun godt ville ses igen.
Det blev fredag og vi snakkede sammen igen, der skete ikke umiddelbart det store, så det endte med at vi mødtes nogle stykker for at drikke et par øl. Jeg var naturligvis tændt på at charmere en smule🙂Hun var kommet da jeg kom, men sad sammen med sine veninder. Så var jeg jo mere eller mindre tvunget til at sidde sammen med gutterne. Det var en kedelig aften, hvor der ikke rigtigt skete noget. Et par gange søgte jeg efter en kort øjenkontakt med hende, men jeg er i tvivl om hvorvidt jeg fik den eller ej. Der skete altså ingenting, og jeg var lidt skuffet over at jeg ikke rigtigt havde fået mulighed for at snakke med hende. Et par beskeder senere på aftenen reddede dog mit humør, fordi vi blev enige om at gøre det om en anden dag.
I dag sad jeg så sammen med nogle kammerater, og havde rimlig store tømmermænd. Jeg havde bestemt ikke lige regnet med at møde hende, men pludselig kom hun selvfølgelig ind af døren. Jeg blev selvfølgelig enormt glad for at se hende, selvom jeg var virkelig træt og ikke specielt oplagt.
Vi kom så til at sidde ved samme bord på et tidspunkt, men det var ikke ligefrem hyggeligt. Hun virkede kold, og hvis ikke jeg har misforstået et eller andet virkede det næsten som om, hun bevidst undgik øjenkontakt og samtale. Selvom jeg var virkelig træt, gjorde jeg mit bedste for at smile til hende og spørge til hvordan det var gået, med det hun skulle i går. Hun virkede så kold og "kedelig" at jeg knap nok kunne genkende hende. Måske er hun blot genert som mig? Da hun nok ikke helt lever op til det opskruede ideal for piger, kunne jeg godt forestille mig at hendes selvværd måske ikke er helt i top. Hvem ved om hun skal påvirkes af alkohol, for at turde vise sig som den smukke og virkelig søde pige hun er?
Jeg forstår naturligvis at alle kan have en dårlig dag, og måske var det blot det hun havde. Men hvad skal denne "afvisende" attitude nu betyde? Samtalerne på msn har virkelig været gode, men pludselig er hun helt anderledes? Spiller hun kostbar eller hvad kan der være i vejen?
Jeg er ved at blive en anelse frustreret, fordi jeg hader at gå med den uforløste følelse indeni. Jeg kan virkelig mærke at jeg er nødt til at få et svar inden længe. Så må det bære eller briste, ligemeget om det så giver et positivt eller negativt resultat.
Men hvad gør jeg? Der er lang tid til den næste fest, hvor man kunne lægge an på hende. Skal jeg vælge den hårde løsning, og spørge hende direkte? Eller skal jeg vælge at snakke med vores fælles veninde, og erkende at der rent faktisk var en pige jeg kiggede efter, som hun spurgte om? Ingen af dem er nemme, men jeg hælder umiddelbart mest til at snakke med veninden, og bede hende om at være lidt diskret med det.
Hjælp, please? :(
tilføjet af

inviter hende ud

jeg ville få hende på tomandshånd, ringe og høre om hun ville med i biffen og se hvordan det går derfra-
tilføjet af

Hejsa igen

siger som sidst....kom ud af røret..*GG*
Spørg hende lige ud om hun er interesseret i at mødes med dig på 2 mandshånd.....inviteret hende evt til spisning..og fortæl hende, så hvad du mener og tror.
Held og lykke
Knus Nete
tilføjet af

Helt sikkert

Få hende på tomandshånd. Start evt. med at finde ud af, hvilke interesser HUN har for der må da være andre ting i jeres live end druk og fester. - Eller?🙂Nej sorry, hvad jeg virkelig mener er at du absolut intet ved om pigen indtil du har drukket en kop kaffe med hende, haft hende med til en sportsbegivenhed eller har gået en tur i parken med hende. Som du selv peger på, er hun formentlig lidt betutted ved situationen og jeg tror helt bestemt det er fordi der er andre omkring jer hver gang I ses. Hun har på ingen måde givet indtryk af ikke at ville tilbring mere tid sammen med dig, så bare hop ud i det. Brug evt. den fælles veninde til at finde ud af, hvordan pigen kunne tænke sig at tilbringe en søndag eftermiddag eller fredag aften. En anden fordel ved at mødes når I er ædru er at I begge lynhurtigt vil opfatte hvorvidt der er potentiale og hvis ikke, har ingen af jer tabt ansigt mens andre var tilstede. Husk at livet er en labyrint uden midte; man mister orienteringen mange gange undervejs men ligegyldigt hvor man ender, kommer man ikke til at fortryde noget, for hvert hjørne og sving er jo lige præcist det der har gjort dig til den person du er.
Jeg håber på det bedste for dig.

Med venlig hilsen,
en pige der aldrig har tabt ansigt ved at være ligefrem:)
tilføjet af

......

Hey
Det kunne virkelig være rart, hvis jeg kunne tage mig sammen til at klare tingene selv. Det virker jo ærligt talt lidt barnligt, at bruge et mellemled som kontakt :)
Det virker bare ALT for voldsomt på mig, at skulle invitere hende på middag og tømme helt mit hjerte. Sådan tror jeg generelt mange drenge på min alder har det. Jeg vil hellere spørge, om hun har lyst til at lave et eller andet en aften.
Problemet er bare at hun stortset altid er sammen med sine veninder, og det gør det altså noget sværere at spille spillet. Hvis jeg nu får lokket hende til at tage med i byen, ender det sikkert med hun har et par veninder med.
Nu siger I begge at jeg bare skal invitere hende ud, men jeg er da meget interesseret i at høre, hvad I mener om de lidt underlige signaler hun sender ud? Spiller hun kostbar, er hun genert eller bare totalt ligeglad? Vil gerne høre jeres bud, for jeg ved slet ikke selv hvad jeg skal tro.
tilføjet af

Aha...

Hej AUH
Kloge ord🙂Det er virkelig nogle gode pointer du har, og jeg tror også jeg vil prøve at finde ud af et eller andet.
Noget andet, som jeg også gerne vil spørge jer piger om, er hvordan I egentlig reagerer når en fyr spørger jer ud? Vi/jeg er jo naturligvis ret nervøse for svaret, men hvor galt kan det egentlig være? Selvom I måske takker nej til tilbuddet, er det vel ikke ligefrem noget man bliver stødt af? Man kan vel ikke undgå at føle sig lidt smigret, selvom man ikke har interesse i fyren?
Jeg mener, hvis man får et nej, så behøver det ikke føles som om man er blevet til grin for hele omverdenen?
tilføjet af

*SS*

tror hun er genert....piger er ikke anderledes i den alder end jer drenge...min datter på 21 er ekstremt genert..og kunne ikke finde på at kontakten en fyr selv.
men hun kan jo osse være træt hvis hun har været ude at buldre dagen før..
Men stadig go for it...*SS*
Knus Nete
tilføjet af

Ved fra mig selv...

at jeg kan virke arrogant eller kold, som du skriver. Men det er som regel fordi, jeg bliver genert eller usikker. Og som du også selv er inde på, så er man måske knap så "kæk", når man er ædru.
Jeg tror de fleste har prøvet at være sammen med en til en fest, hvor man har været lidt småfuld, og når man så ser dem igen ved højlys dag og pinlig ædru...ja, så bliver det lidt pinligt *S*
Altså hun har nødvendigvis ikke tabt interessen for dig. Det kan bare have været lidt akavet for hende.
tilføjet af

go get her

Jeg har aldrig blevet stødt over en invitation! Tror kun man bliver smigret, og hun føler nok ikke lige frem den kommer som et lyn fra en klar himmel, siden i har flirtet, så tror klart hun bliver glad.
Men nok også nervøs! piger bliver nemlig også nervøse, men rul dig ud og charm hende, inden længe vil du så få dit svar;)
bevinget
tilføjet af

Hmmm

Lige for at give et svar, på den der med at livet ikke handler om mere end fest og druk🙂Joooo det gør det vel, men mine hobbyer vil nok ikke tiltale hende ret meget. Det er nemlig fodbold og fiskeri :)
Jeg ved faktisk ikke om hun har nogle hobbyer, men vil det ikke virke lidt underligt at udspørge hendes bedste veninde om den slags? Jeg mener, vil det ikke virke lidt uselvstændigt?
Jeg søger gode ideer, til noget uforpligtende og sjovt man kunne lave en aften. Spisning virker lige lidt for voldsomt synes jeg og biografen er absolut ikke god til kommunikation. Hvad i alverden laver man så? Mulighederne skal være i en af danmarks 3 største byer, men ikke Kbh. Jeg har bil, så transport er ikke et problem.
Hvad kunne I selv tænke jer?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.