jeg kan ikke overskue min hverdag

der er mange årsager til, at jeg ikke kan overskue min hverdag, ja liv i det hele taget - jeg er så træt det meste af tiden og tænker meget over tingene, hvordan det hele mon kommer til at gå med især min mor, som er syg af kræft og jeg er i perioder meget bange for, at min mor dør og det gør ondt på mig at se, at hun nogle dage lider.
Min handicappet søn, som koster tid og kræfter. Jeg har efterhånden meget svært ved at følge med i skolen/vuc i to fag, hvor jeg er bagud - fordi jeg har været meget væk - især i de to fag pga at jeg har det dårligt psykisk nogle gange og det går ud over maven med kvalme og træthed...
Jeg ser min mor ca 1 gang i ugen og 1 gang i ugen har jeg også et job ved siden af skolen på bare 3 timer.
Jeg går i terapi hver 14 dag og har lige været inde i en stime af møder omkring min handicappet søn...
Jeg har også en teenagedatter, men hun er faktisk meget nem.
Jeg er ved at blive kvalt af bare praktiske opgaver og et liv, hvor der hele tiden skal kæmpes mod sygdom og elendighed..
Jeg er ellers glad for at gå i skole, foruden de to fag, hvor jeg ikke længere kan følge med i. Men hvis jeg stopper med de fag, så kan jeg ikke få su længere og så skal jeg på kontanthjælp og så mister jeg 2500 kr i måneden og det er jeg ikke så glad for..
Jeg prøver på, at leve så godt et liv som muligt, for min økonomi ser nogenlunde ud og jeg foretager gerne ting sammen med mine børn, men strukturen herhjemme er smuldret og nu skal jeg til at hanke op i den igen, men puh ha, det kræver lige noget overskud, men er det først kørt ind, så ved jeg godt, at det hele bliver mere overskueligt..
Undskyld mit brok, men jeg måtte bare lige af med det og jeg er el ikke den eneste, som ikke altid synes livet er lige fedt at leve..

Jeg er en 19 årige studerende,, som stort set også er kørt ned....

Du burde søge førtidspension hvis du ikke kan varetage et almindeligt fuldtidsarbejde. ca. 11.0000 kr pr. md. vil du få udbetalt. Når du har 2 børn så må det da være hårdt at overleve på SU.

det kan du sandsynligvis godt få. Du får 19.000 før skat og alt vedr. skole betalt.

- Hvis du er en af de heldige har du et par veninder, der giver en hånd en lørdag, så alle de praktiske ting kommer i bund. Det går så meget meget lettere, når der er et par ekstra hænder. Kan det lade sig gøre, så få ungerne ud af huset, mens i hærger og rydder det.
- Har du ikke det, så må du finde en mulighed for at rykke en dag ud af kalenderen - forsømmelse eller ej - og så få det gjort selv. Efterfølgende søndag bruges til hård planlægning af de næste 4 ugers program incl. kostplaner og indkøb.
- Så kører den del igen, men jeg ved godt, der er stor forskel på at gøre det mens man holder sig selv i nakkehårene. Jeg kendte bare ikke andre løsninger, da jeg af og til havde problemet.

at have veninder der hjælper mig i mit hjem - de har sikkert nok i deres eget hjem..
Heller ikke familemedlemmer giver en hånd med i mit hjem, det er faktisk mig, der hjælper min syge mor, mig der af og til hjælper min gamle bedste som er dement og mig der køber fødselsdagsgaver og julegaver til mine børn fra min handicappet bror..
Jeg river faktisk af og til en dag ud af kalenderen, for eller kulminerer hjemmet.
Struktur og atter struktur, gør det hele mere overskueligt, men jeg hader faktisk struktur, for de bestemte dage, hvor jeg ordner praktiske ting er kedelige, så jeg tager det i opløbet, men det fungerer bare ikke altid så optimalt - især ikke for min handicappede søn.
Det funger faktisk allerbedst, når jeg handler ind 1 gang i ugen og kun lige skal have frisk mælk, brød og boller hos fakta 1 gang i ugen..
Dulkid, det lader til at du har overvundet din struktur-kvaler eller hvad jeg nu skal kalde det.. hvordan var du så heldig at holde fast i strukturen..?

bestemt ikke,
har i flere år kørt en ulige kamp mod systemet
nu ser det endelig ud til at gå fremad med stort set alt,
og alligevel er jeg af og til så ufattelig trist
for gud hvor hvar det hårdt og er det stadigvæk engang imellem.
Jeg tænker de dage, nu livet er en gave uanset om den nogen dage virker modsat.
Jeg tror du må erkende du ikke er superkvinde, lige nu må de to fag måske vente og du begraver dig i kræft og handicappet søn,, eller du vælger sige jeg må sige fra de møder jeg ikke kan deltage, jeg må spille med åbne kort i klassen, og måske forsøge endnu mere lukke af for alle de dumme problemer jeg har i mit liv lige nu, og så kaste dig over dine fag og dit job de timer det drejer sig om.
Nogen gange kan det hjælpe tvinge sig leve, trods alt.
Held og lykke også med din mor
Kender det med at stå på sidelinjen og stort set nada kunne gøre mod den dumme sygdom, men du er der nu, og det er vigtigst, husk det
både for din mor og dine børn, du mangler bare være der for dig selv tror jeg

er du sikker på, at man får 19.000 kr før skat❓for det lyder af meget...
Jeg går faktisk i klasse med en, som får revalidering, så jeg vil da skrive et brev til forvaltningen og søge revalidering pp gaggrund af min handicappede søn og syge mor. Kan jeg også skrive noget om, at jeg får udbetalt su-lån og jeg ikke kan se mig udaf den store gæld, som det vil gi på sigt..
Endvidere har jeg skæg ryg(lurdose) på skrift fra sygehuset, så der er ikke alle slags arbejde, som jeg kan varetage...
Egentlig burde jeg tale med min læge om, at få bevilligiget en kontorstol til skole, da jeg ofte har smerter i ryggen, da jeg sidder enorm dårligt på de håde stole..
Jeg tror, at jeg gør mig klogest i, at søge kontorstol først og være mere stabil i skolen, inden jeg søger revalidering, ellers får jeg ikke bevilligiget revalidering..
Jeg tænker, at jeg skal gå på vuc i 3 år endnu og dernæst søge ind på uni i 5 år, men jeg er overbevist om, at kommunen ikke vil bevilige revalidering de næste 8 år, men kan de så mon ikke "bare gå med til 3 år???

at du også Burren.fru kan være "blød" for du virker som en bestemt dame i nogle af dine indlæg/kommentarer, så ros til dig..
Det virker som om, at du er på rette vej i livet og held og lykke med det..
Jeg er med tiden blevet bedre til at erkende, at jeg ikke kan være superkvinde hele tiden og det har hjulpet en stor del, så nu er jeg faktisk sjældent stresset..
Jeg har også meldt klart ud i klasserne til lærerne og nogle kursister, at mit fravær ikke skyldes dovenskab, men sygdom og jeg oplever, at jeg bliver taget alvorligt..
Der er mange dage lige pt, hvor jeg ikke orker at tage i skole, men gør det alligevel, for det afleder tankerne, så jeg betragter skolen som en form for fristed, men det er straks værre med lektierne i to fag, hvor jeg er bagud, men sådan må det være lige nu, jeg gør mit bedste og selvom det bedste ikke altid er godt nok, så er der andre ting i livet, der også er vigtig, såsom at have det skægt...
Kender du også en, som er syg af kræft?

Du kan få revli. pga sygdom. Psykisk eller fysisk. Du kan godt få tilkendt revali. selvom du ikke er stabil. Det er jo bla. det en revli. er til for. At afhjælpe dine problemer.

- jo på den måde at både mine veninder og jeg har kunnet "kalde hinanden ind", når lokummet var ved at vælte. Det gjorde vi bare for hinanden, men det var når det var yderst kritisk, for som du selv skriver, så har de andre vel lige så travlt, som vi selv har. Jeg har aldrig spurgt familiemedlemmer, kun ungerne, men de blev ikke "spurgt" <griner>
- Det er bare 1000 gange sjovere og dobbelt så hurtigt, at få huset på benene igen, hvis der er et par ekstra hænder, der er der, fordi de ved, de gør en forskel. Ja okay, jeg ved det: Mit privilegie....o)
- At det er ovre nu, er da fordi fænomenet "hjemmeboende børn" lykkeligvis får en ende. Der kan jo være temmelig langt til enden, men du drømmer ikke om, hvor meget fritid man SÅ får.
- Men som sagt, det har været i seriøse krisesituationer, man kaldte. Resten af tiden var det noget med at rykke en dag ud, og få gjort tingene, så de kunne kører mere automatisk igen. Jeg handlede også altid (så vidt muligt) kun en gang om ugen, for alt andet er både for tidskrævende og for dyrt. Og så blev der ellers lavet madplaner og rengøringsplaner og aktivitetskalender, så de dage man var for træt til at tænke, kunne man læse sig til, hvad man egentlig foretog sig.
- Så går det jo godt igen - et stykke tid, men vi jo mennesker ikke maskiner, så af og til skrider tingene i svingene..o)
- Kan du ikke kigge lidt ind på, om nogen - hvis de ikke kan hjælpe dig direkte - så i det mindste aflaste dig i det du gør for andre? Jeg synes du har for meget at se til og det tjener ingens interesse at du brækker ned. Det er jo sådan set det vigtigste - at holde dig gående, ellers går det da først galt! Så har du nogen mulighed i denne verden, så bed om hjælp!! Det er at foretrække frem for nedbruddet.

tænk, havde overvejet også at lægge mit hjertesuk herud.
for jeg står i en lignende udmattet situation som du.
en økonomi der er gået konkurs, 4. flytning indenfor 4 år venter :o/
kan ikke få kommunene til at yde den støtte jeg har krav på
sygdom, jo, mit helbred svigter flere gange om året med lange sygemelderinger til følge
og to børn der har krav på al kærlighed og omsorg
intet jo da jeg skal omskoles, og det er ikke på plads
udsigt til kontanthjælp indenfor et kvartal hvis ikke jeg magter at finde anden løsning
... så jeg forstår så inderligt at du har brug for at lægge dit hjertesuk ud.
- lige en praktisk ting:
du kan få kommunen til at gå ind og give dig forlænget læsemulighed hvis de vil støtte op om dig og din lille familie rent økonomiskt. det kan de hvis de vil flytte dig m. din uddannelse over på revalidering.
men ja suk.
det er fand''' hårdt af og til at være enlig mor m. rådden økonomi og "gang i det hele" oveni...
jeg forstår dig så inderligt og sender dig ud i solen i morgen med et varmt knus herfra!

Når du kommer bare et lille stykke videre. Så bliver næste skridt nemmere.
Ros og forkælelse er vejen til at bryde den negative passive cirkel.
Løvemor

ALLE andre muligheder skal være udtømt først!