Jeg kan slet ikke mere

Hjælp mig! Jeg er fuldstændig knust. For fjorten dage siden aborterede jeg. Min kæreste var ikke særlig interesseret i at få barnet, da vi kun er 21 år gamle. Men det var jeg og synes bare, det her gør så ondt.
Min kæreste har lukket sig meget ind i sig selv. To dage efter jeg havde tabt fostret, bad han om lov til at være alene, og jeg måtte flytte hjem til mine forældre. Der blev jeg mest mødt med den samme uforstående holdning, hvordan kan jeg være så ked af det, når jeg kun var 2 en halv måned henne og jeg i øvrigt er for ung til at få børn.
Men det var jo ikke sådan jeg selv havde det.
Efter en uge er jeg blevet kærester, med min kæreste igen. Det er bare ikke længere det samme, jeg begynder hele tiden at græde. Det har såret mig så dybt, at han kunne gå sin vej i sådan en situation. Jeg elsker jo stadig ham, og det gør det værre, at en man har haft det så dejligt med i
et år, viser sig at være for vattet.
Ligenu arbejder han i døgndrift, mens jeg sidder derhjemme og prøver ikke at græde. Har det skidt med at virke for ked af det, for vil jo helst ikke
miste ham også.
Det værste var at jeg som 18årig fik en abort, det
var godt nok en provokeret abort, fordi jeg havde
en depression dengang. Men det tog mig halvandet år at komme videre.
Nu kan jeg bare ikke mere. Jeg har ikke lyst til at leve længere. I vil sikkert anbefale mig en psykolog, men jeg gik ved en i et år uden det hjalp.

men.... har du overvejet at passe bedre på din krop, altså at undgå at blive gravid.....så ville du heller ikke støde ind i alle de problemer, som kan være svære at håndtere?

jo gerne have haft barnet.

eller 2.gang?

DU ville. Du har jo skrevet at fyren egentlig ikke var særlig interesseret.
Måske skulle du lytte lidt til dine omgivelser engang i mellem

Min kæreste var ikke særlig interesseret i at få barnet, da vi kun er 21 år gamle.
Hvordan kan "vi" så begge ønske barnet?

jeg har heldigvis aldrig prøvet det, selvom det måske havde været den bedste beslutning.
min kæreste skred fra mig da jeg var 14 uger henne, der var abort datoen lige overskredet men det kunne stadig lade sig gøre hvis jeg ville af med barnet.
var i kæmpe dillima, var ked af at skulle få barnet alene, havde ingen penge og ingen mand eller hus... hvordan skulle jeg dog kunne klare det???
men har oplevet veninders aborter og det var ikke godt, de har været meget ked, og aldrig glemt det samt en enkelt har været ved at forbløde.
så trodsede alle ods og fik den dejligste pige, har aldrig fortrudt det, selvom det ikke har været nogen dans på roser.
tror aldrig jeg selv ville kunne acceptere en abort, tror aldrig jeg ville kunne glemme det...man vil altid gå og tænke på hvornår barnet ville have haft fødselsdag osv.
selvom man måske ikke er så langt henne er der stadig et levende foster inde i en, et helt liv...er kun klart man vil have det sådan.
det er en ganske særlig feeling... og intet i verden er mere specielt end det.

Første gang var hård, fordi jeg havde det lidt som
dig. Jeg var 18 år min kæreste var skredet, og jeg
boede endda hos mine forældre.
Men det her er noget andet, jeg ved godt at jeg var mere interesseret i at blive mor, men det betyder ikke min kæreste ville være gået med til at få en provokeret abort.
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre, har så mange
grimme tanker og føler mig så alene.

Beklager jeg har givet anledning til dårlig stemning. Ville egentlig bare gerne høre andres råd og erfaringer.

...det ved jeg, gider bare ikke pakke den ind, undskyld.
Men jeg forstår ikke at en kvinde i din alder ikke har andet at tage sig til, end at blive gravid og skaffe sig dertil problemer?
Hvad med;
Sport?
Uddannelse?
Rejse?
Veninder-fest-ballade-sjov?
De fire nævnte vil være mit råd til dig, brug din krop og kom ud og få samvær med dit eget køn.

Hej med dig.
Jeg kan godt forstå at du er ked af det. Jeg har selv haft en spontan abort på samme tidspunkt i svangerskabet som du.
Når det er sagt, så synes jeg at de andre debattører har ret i, at du skal lytte bedre til din kæreste og hvad han egentlig vil. På den anden side skal han jo også melde klart ud, men det er altså svært, hvis I først snakker om det, når du ER blevet gravid.
Jeg kan godt forstå at din kæreste har trukket sig lidt ind i sig selv i en periode. Jeg ved godt, at du har nok at gøre med din sorg, men prøv lige at tænke på hvordan det er for ham:
Først finder han ud af, at du er gravid. Han skal være Far, det er ikke nogen lille ting. Det har han så fået på plads i hovedet, så skal det alligevel ikke ske. Det skal da lige på plads også. Måske har han tænkt at uanset hvad, så kunne han ikke lade dig i stikken, hvis du var gravid. Efter din abort ser det jo igen anderledes ud, og så skal han finde ud af, at han holder af dig, så han bliver hos dig, fordi han har lyst, og ikke af pligt. Det synes jeg er en positiv ting!
Mænd har det nu engang bedst med at handle, når der er problemer, og en abort kan man ikke få til at forsvinde ved at gøre noget. Jeg tror det er derfor at han arbejder i døgndrift.
Jeg synes ikke din kæreste er vattet, men jeg kunne ønske for dig, at du havde familie eller venner, der kan støtte dig.
Hvordan kom du ud af din depression sidste gang?

Jeg synes du har ret i, at der er mange andre ting, som unge kvinder kan tage sig til end at få børn. MEN nu blev hun altså gravid, fik en spontan abort og sidder og er deprimeret lige nu...
Venlig hilsen P&C

Mit bedste bud lige nu er, at du skal forsøge at sætte ord på dine behov.
Og som du selv forudser, så synes jeg faktisk, at du skal finde en professionel til at hjælpe dig med det.
Et år hos en psykolog er efter min mening ikke lang tid, hvis du ikke rigtig kommer videre med dine tanker og mønstre.
Hvorfor bliver du deprimeret? Jeg ved godt, at "det er en kemisk ubalance i hjernen", men det er lægesnak. Der er jo nogle tanker i dit hovede, som gør, at du ikke kan holde tingene ud. De tanker kommer efter min overbevisning fra udækkede behov, som du føler meget kraftigt men ikke forstår at få dækket.
jeg tør ikke komme med alt for mange gode råd. Men jeg vil alligevel foreslå dig, at du lærer mere om at formulere dine behov tydeligt og adskille dem fra din hjernes tolkninger af dem.
Strengt taget kan man f.eks ikke "føle sig efterladt alene". At være "blevet efterladt" er en tolkning af de ydre omstændigheder, som har fremkaldt en ubehagelig følelse i dig.
Følelsen kan måske være sorg, vrede eller en indviklet blanding, måske endda noget helt andet. Men for at komme videre, vil jeg foreslå, at du adskiller følelser fra tolkninger af omstændighederene, så du ved, hvor du skal starte helingen af dig selv.
Jeg håber, at du får det godt en dag i fremtiden og lærer at iagttage dine ægte følelser og adskille dem fra dine tolkninger af omstændighederne.
Og måske vil du en dag være glad for at du valgte at blive gladere, før du får dit første barn. Det ønsker jeg i hvert fald for dig, hvis du kan bruge det til noget som helst.

Hvad er problemet?
Du skal bare spørge een der hedder guller. Hun vil fortælle dig, at du er skrub forstyrret kvindemenneske.
I dagens verden ( læs Danmark) der abortere man med fortsæt (provokerede aborter) og så er den snotklat ikke større.
Du skal ikke komme her og påstå du har følelser overfor et aborteret foster, der hverken kan tænke eller føle. Spørg chinchi, ripenseren og en lille undermåler der kalder sig ecolap.
Her har du alle deres forvirrede tanker.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=17&posting=712238

Hvor du har man lov at være?
Det er i hvert fald hvad disse gamle kællinger har belært mig om.
Det har faktisk resten af de tomhjernede debattører belært mig om, der findes her på debatten.
Her får du kun snotklat, at vide og ingen trøst fordi der ingen trøst er at give, da der ikke er noget barn, kun en snotklat.
Det er ikke mig der har belært om dette, men de ærede debattører. Så du skal bare holde op med at flæbe.
Enoch
PS. Du kan også vælge at spørge mig dersom du er seriøs og det ikke blot er et "stunt".

derfor min indledning; at nu er jeg hård og undskyld!
Men at tro at man kan sidde på en anonym debat og lave andres adfærdmønstre om, er mig ubegribelig?
At være konstruktiv, mener jeg kun man kan for en stund?
At have overskud-omsorg til et fremmed menneske er fint, men det der provokerer ved mig er …at jeg får mere fornemmelsen af, at man tigger efter omsorg ved bevidst at lave selvdestruktive handlinger………også er jeg retur ved om man har troen på at man kan lave andres adfærdmønstre om?
Ja at få kærlighed er for nogen at få trøst.

Har været i lidt samme situation, hvor jeg var gravid, og manden skred(brugte beskyttelse). Men vi valgte i fællesskab at vi ikke kunne slå et liv ihjel, og begyndte at vende os til tanken om at skulle være forældre, og ligeledes at glæde os til det.
Da jeg var 4½ måned henne var vi til scanning, og der var ingen liv i barnet. Ikke nok med det så skulle jeg føde barnet, og efterfølgende have en udskrabning.
Så jow, jeg forstår dig godt, det er meget hårdt selvom det ikke var planlagt til at starte ud med, men når man så har vænnet sig til tanken. For så pludselig at skulle vænne sig til, at nu er der altså alligevel ikke det barn som man glædede sig sådan til, og var begyndt at have forestillinger om.
På trods af at manden gik i chock og skred, kan jeg fortælle dig at det også er meget hårdt ved ham. Og nej omverdenen forstår ikke helt hvad det går ud på, de vil gerne hjælpe, men de gør det på den helt forkerte måde(de ved det bare ikke), selvom de mener det godt.
Min ekskæreste og jeg bruger hinanden en del selvom vi ikke kommer sammen længere, simpelthen fordi der ikke rigtig er andre der kan sætte sig ind i det, vi har simpelthen brug for hinanden når vi a og til hver især får nedture, og det på trods af at det nu er ca. 2½ måned siden.
Som om folk tænker, at det er så længe siden nu, så det må for længst være ude af verden, men nej laaangt fra.
Jeg gør så det at jeg forsøger at være positiv og se fremad, selvom det er meget svært, og så gemmer jeg mig bag arbejde, så meget at jeg faktisk er ret stresset, men så snart jeg holder fri og ingen aftaler har, så er det over mig lige med det samme, jeg kører ned, græder, har meget ondt af mig selv. Men så skriver jeg en sms besked til min ex, og det hjælper somregl lidt på det.
Så tror du måske ikke at din kæreste måske alligevel var begyndt at vænne sig til tanken, og at glæde sig, men at han bare ikke vil indrømme det?....prøv at snakke med ham, sig eventuelt at du har brug for at snakke med lige netop ham om det, spørg om hvordan han har det med det, også selvom det er hårdt, og i måske sidder og tuder sammen....og et skulderklap for at du valgte at beholde barnet, ja du er ung, men er man gammel nok til at blive gravid, er man vel også gammel nok til at tage ansvar i de fleste tilfælde...i gamle dage var man meget yngre, da man fik børn. Men mener samtidig at 16-18 år er måske lidt for tidligt. Men vil dog anbefale dig at forsøge at beskytte dig, og vente til du har et forhold du er sikker på kan bære det, og nyde din ungdom og frihed, så vil du til den tid have både bedre råd, og tid til at nyde dine børn.
Den med at du ikke ønsker livet mere, drop den. Har du tænkt på alle dem du gør kede af det ved at vælge den mulighed?...det er den nemme løsning. Min ex. har noget nær samme tankegang, men han kan dog aldrig drømme om at gøre det, da det er ham selv der også siger at det kan man ikke være bekendt overfor alle de efterlandt familie, venner, kollegaer, bekendte, kæreste, exkærester osv.
Så se fremad, og tænk positivt, og find dig en interesse du kan dyrke i stor stil i en periode, så tankerne kommer lidt væk i perioder, er det jeg gør, men der er alligevel ikke en dag hvor jeg ikke tænker på barnet, og kan se den lille blåøjede dreng foran mig.
Håber dette kan hjælpe dig en lille smule videre.
En kærlig tanke fra en der også har mistet!

Din krop havde forberedt sig til et barn. Hele din organisme er ændret så du ville være klar. Når du så aborterer skal hele hormonsystemet tilbage til normaltilstanden og det medfører et gevaldigt dyk i humøret.
14 dage efter en abort vil du få en nedtur af uventede dimensioner ... tudeture og depresion. Det er din krop, der reagerer.
Din hjerne og dine følelser vil altid være ked af at have mistet et barn ... betragt det som en sorg, som om du har mistet et barn. Du glemmer det aldrig, men lever med det.
Om en uge (måske mindre) vil din krop ikke reagerer så meget mere og du kan begynde at se fremad igen. Lad være med at gøre noget nu. Vent og se hvad morgendagen bringer.

hvad er det for et svar at komme med??
bare en snotklat???
hmm du ved vist ikke hvad der sker med kvindekroppen under en graviditet!! og hvor hurtigt fosteret faktisk udvikler sig.
da jeg var 14 uger henne kunne man se barnet på scanning, det var ca.8 cm, havde arme og ben og lå og sjippede i navlestrengen! hvordan kan man ikke få følelser for det????

Læs hvad han skriver. Han gengiver andres holdninger til emnet. Enochs holdninger til liv er meget anderledes.

en kæmpe spade!!! Skrid til andet debat emne i stedet for at svine den stakkels pige til.
Dine hårde bemærkninger kan hun ikke bruge til en skid....det gør det hele kun værre!
Det er altid så let at være klog og smart...du aner ikke hvordan DU ville reagere, hvis du havnede i sådan en situation.

men hvorfor videre give andres holdninger hvis han ikke selv mener det??

over andres handlinger er ikke lige det jeg helst vil. Jeg har en fornemmelse af at supermun har givet et slags svar på den slags lidt længere nede.

Nu har jeg ikke selv været i den situation, men forstår godt din sorg. Og den skal du have lov til at have. Uanset hvad andre fortæller dig.
Din kæreste var måske ikke henrykt over at skulle være far. Men det virker som om, at han sørger nu. På sin helt egen måde. Det skal også accepteres.
Jeg tror mange mænd, sørger anderledes end kvinder. De vil gerne være alene, ikke vise sin sorg. Og mange prøver at arbejde i døgndrift, for at glemme.
I skal virkelig snakke sammen om det der er sket.
Det kan være svært at gøre.
Hvis I sammen kunne opsøge en proffesionel, ville det være det bedste.
Prøv at spørge din læge, om han/hun kan henvise jer til en psykolog med speciale i tab og sorg.
De findes.
Jeg ønsker dig alt held og lykke fremover.

at have rollen som mormor, fyldt med kærlighed og omsorg.......og det er også okay, så kan i jo få meget fornøjelse af hinanden og søbe rundt i disse ....... og aldrig træde ud ad tillærte rolle.
Hver sin lyst!

Jeg gider ikke høre på dit vrøvl heller.
Hvad rager det mig hvad du mener og tror? En snotklat er det og ikke mere. Det er intet værd andet end, at smide i toilettet og skylle det ud i kloakken. Lige, som alt det andet lort.
Du skal ikke komme her efter jeg i lang tid er blevet belært om af guller, scanflos og shinshi og andre halvhjerner, at et foster i den tilstand er værdiløst lort.
Så pas dine egne sager og lad mig være i fred.
Snotklat er det, spørg guller og enhver kvinde kan blot gøre med det hvad hun finder for godt. Der er hverken tanker, følelser eller andet der betyder noget i en væsenssammenhæng. Bare så du ved det. Om det så sker spontant eller med vilje, bliver skrabet, hevet, støvsuget (den var god ikke?) eller skåret i stykke og ud, hvad betyder det? Intet.
Enoch

Ja, det er fuldstændig korrekt. Du har da i det mindste forstået hvad jeg har skrevet om.
Derfor, jeg har lige indsendt et nyt indlæg så ingen skal være i tvivl.
Jeg skriver kun på den anden måde her for at hamre det ind i hovederne på de gamle sure kællinger og andre tomhjerner, at de tager fejl og det skal de ikke komme og belære mig om hvordan jeg skal se på et foster.
Sådan nogle narrehatte.
Man har vel lov, at dramatisere, har man ikke?
Du ved, at jeg kæmper for ethvert levende foster og i mine øjne er livet helligt.
Enoch

Hej Lady - icarus,
Jeg vil ikke skriver mere hvad "de andre" har belært mig om i snart 1 måned. Jeg er blevet spottet, hånet, latterliggjort og fejlciteret og bedraget med falske logo der angivelig skulle forestille sig at være fra mig og med de4t formål at nedgøre mig o.s.v.
Disse mennesker har jeg ellers "afskrevet2 og gider dem ikke mere, men jeg synes nogen gange det ar form meget. Ydermere da ingen bortset fra et par stykker, har kommet mig til forsvar.
Nuvel, det er så ok, jeg overlevet sagtens, men for sagens skyld.
Jeg vil sige til dig. Jeg er fortaler for ethvert levende foster og jeg beklager dybt når nogen med vilje dræber deres lille barn i livmoder.
Jeg har den største medfølelse overfor enhver kvinde der uforskyldt mister sit foster- barn.
På den anden side har jeg på fornemmelsen, at der bliver skrevet meget løgnehistorier her på debatten og jeg ved snart ikke rigtigt hvad jeg skal tro på denne historie.
Jeg vil lige sige til dig, at jeg godt kan li` din tegning af den ammende kvinde. Det jeg hæftede mig ved var hendes ansigt.
Du kunne tage copyright på det udtryk og evt. bruge det til en "tegneserie" om en kvinde du kunne døbe og skrive en historie hver dag eller hver uge på een eller anden avis eller et blad.
Håber du kan bruge mit råd.
Ellers er jeg enig med dig i dine betragtninger vedr. dit 15 ugers barn som du præsentere på billedet i en lidt ældre udgave.
Meget venlig hilsen
Enoch

gør sig meget dårligt på skrift.
Og jeg vil foretrække, at enhver holder sig til egne meninger og debaterer andres. Der skal ikke mange misforståelser til førend de gengivne holdninger tillægges Enoch og ikke 1. kilden.

Ja, det giver jeg dig ret i.

Enoch

Efter alt det du har budt andre her på debatten af ubehøvlede svar, så burde du sgu være stor nok til selv at tage din del uden det her flæberi -
Pattebarn og hulkemarie -
Foragt er, hvad jeg har tilovers for dig -
guller

bekymret for din tilstand -
Skadestuen har altså åben døgnet rundt -
guller

er glad for du forstår...er ked af hvis jeg misforstod før...var bare så stærkt påvirket af nogen kunne skrive noget så grumt.
min ammende kvinde? hvor/hvordan har du set den?

en gammel sur kælling eller en anden tomhjerne

nu er jeg vist tomhjernet...fatter sku ikke hvad faen din holdning er...i det ene indlæg er et barn en snotklat og i det næste er det gud??
kan du bestemme dig eller misforstår jeg alt??

har du da igen, når du udtaler, at du ikke har lyst til at leve længere...
Angående din kæreste, tror jeg hans dilemma er, at du er blevet gravid og valgte at beholde barnet imod hans ønske.. Imens du stadig var gravid, tror jeg, han har været i tvivl om han ku tillade sig at gå fra dig.. det er ret typisk for din situation, at manden efterfølgende benytter lejligheden til at skride da du jo ikke er gravid længere. Hvis han ikke vil have børn med dig, så skal han se at komme væk for du bliver jo gravid når det passer dig.. Ikke at han ikke har nogen del i den akt, det ved jeg, men en kvinde kan vel altid få sin vilje på den ene eller anden måde..

Du er altså stadig meget ung, og forhåbentligt i mange år endnu sund rask og fødedygtig..
Tænk på at mindst hver 4. graviditet ender i en ufrivillig abort, dvs. at naturen går sin gang og sortere ikke levedygtige fostre fra.. det er trist men tænk på alternativet.. at føde et misdannet barn der kun er født levende for efter en umulig kamp at dø igen..
Dine omgivelser kan ikke forstå dig for de kender ikke dine drømme om det lille barn, du troede du skulle have..
Og er der noget der kan skræmme en mand væk, så er det kvinder der kun har ynk, jammer og selvmedlidenhed tilovers. Supermum siger det meget rigtigt længere oppe i debatten, (ikke ordret citeret) men noget om at du skal bygge dig op som menneske inden du har noget at byde andre, og især et eventuelt barn....

Hej Lady Icarus,
(hvad lægger du i navnet?)
Først. Jeg har set din "ammende kvinde" her. OK, nu er det jo ikke sikkert det er fra dig, men i øjeblikket forestiller jeg mig dig.
http://www.tegnebordet.dk/index.php?vis=profil.php&id=21778
Dernæst vil jeg sige. Jeg giver dig fuldstændig ret i dun udtalelse: "......var bare så stærkt påvirket af nogen kunne skrive noget så grumt".
Citat slut.
Svar: Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg forstår heller ikke hvordan nogen kan, men dersom du ser debatterne igennem vil du finde ud af, at 90 % af deltagerne (kv9inder) har den opfattelse.
Med hensyn til vore holdninger og personlige stabile visionære habitus, er der mere at sige til det end sådan umiddelbart.
Det gælder for kvinder som for mænd. Ofte skulle man tro, at vi var kommet til "verdens" ende, men den eneste endelig vi åbenbart er kommet til er for den enkelte; ved "vejs ende".




"Ashfield Press has published Lady Icarus, the first full-length biography of one of the truly great Irish women of the 20th century".

Lady - Icaros.
Nej, bestemt ikke.

"Ashfield Press has published Lady Icarus, the first full-length biography of one of the truly great Irish women of the 20th century.
Jeg ser dig snarere nu efter du ha forklaret dig som ovenfor.
Muligvis også derfor dit "navn". Lady Icaros.
Meget venlig hilsen
Enoch

Hør nu her. Jeg kan ikke gøre for du ikke "fatter" det, men jeg skal gerne forklare det for dig, så du også kan forstå det.
Dersom jeg skriver et indlæg hvor jeg klassificere et foster som det guddommelige liv personificeret i atomer og molekyler , der fremstår på mirakuløs vis i energien, så må du forstå, at det er mine tanker og værdier omkring et foster.
Et foster i den allerførste utryk er det guddommelige udtryk for liv. Derfor. Kan du forstå hvad jeg mener? Jeg synes ikke det er ret svært.
Jeg skal gerne gentage det. Et foster er det allerførste udtryk for den guddommelige liv, udtrykt i vor fysiske verden gennem atomer og molekyler af energien eller i energien.
Der findes ingen anden hverken over eller under. Et foster er det guddommelige udtryk for livets eksistens. Derfor.
Med hensyn til det andet:
"...........nu er jeg vist tomhjernet...fatter sku ikke hvad faen din holdning er...i det ene indlæg er et barn en snotklat og i det næste er det gud??
kan du bestemme dig eller misforstår jeg alt?? "
Citat slut.
Svar: Ja, du misforstår. Det du lige har læst er hvad og hvordan jeg ser på det. Du må da kunne forstå, at jeg ikke har svært ved, at ".......bestemme mig".
Tilsyneladende hersker der en stik modsat mening blandt de "sure gamle kællinger" og andre medløbere så som dumme og intelligente mænd og kvinder der ikke har forståelse for livet udtrykt i et levende foster.
De bliver ved med at svine mig til og lyve mig alt muligt dårligt på om deres meninger som jeg i den grad tager afstand fra.
Nuvel, de vil aldrig indrømme det de siger og skriver. De vil aldrig indrømme, at jeg har ret. Derfor bruger jeg deres retorik, men når jeg gør det, frasiger de, at de har skrevet det, men det har de.
Du kan selv checke med det dumme indlæg en vis guller lige har skrevet som en kommentar til mig. Hun er ganske enkelt ikke rigtig klog.
Så igen vil jeg sige. En snotklat er guller og andre meninger og værdifastansættelse på et levende foster, ikke min.
Jeg håber du har forstået det, ellers kan jeg ikke hjælpe dig.
Enoch
PS. Jeg skriver altid pæne og sobre indlæg her på debatten. Alt det lede overlader jeg til guller og hendes lakajer.
Check selv mine indlæg efter. Støder du på noget ubehageligt er det referater af mine ærede meddebattører og deres ordflom.

du gad at skære det ud i pap.
har ikke læst tøsernes meninger om abort andre steder... men blev bare forviret da jeg troede det var dine meninger.
må godt nok være træls folk udgiver sig for at være dig??
viser bare nogen virkelig ikke har et liv.

og mange tak, har lige ændret mit navn derinde, når folk fra solen finder mig derinde er det nok ikke smart at have sit rigtige navn derpå.
hun er dog ikke lige min favorit blandt mine tegninger, men er glad for du kan lide hende :)
din mening om mig er??: at jeg er en britisk pige???

er hvad du skulle have været.

Hej Lady - Icaros.
Du bad selv om "stedet". Grunden til, at jeg "slørede" det lidt var af samme grund du nævner her.
"hun er dog ikke lige min favorit blandt mine tegninger, men er glad for du kan lide hende🙂"
Citat slut.
Nej, det er muligt, men "hun" er velegnet til en daglig humørklumme i een eller anden avis. Tænk over det eller bedre, tal med nogen om det (en avis f.eks.).
"din mening om mig er??: at jeg er en britisk pige??? "
Ja.
Venlig hilsen
Enoch

Fejlciterer mig bevidst osv, men man kan heller ikke forvente andet, af en fake som ham.
Jeg har skrevet flere steder hvad min holdning er til abort, og han plukker mine ord ud af sammenhængen og sætter dem sammen som det passer ham -
Syg i låget er han -
guller

Advarsel 93:
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at en stjernepsykopat optræder, som spammer her på debatten både i mit navn og mit nick "locked on", dog med en lille bindestreg efter sidste ord.
Redaktionen / moderator / Sol tillader det åbenbart og et beviser for mig, at de ikke er deres arbejde ansvarlige.
Denne psykopat skriver ligeledes under mange navne og betegnelser og forsøger at få det til at se ud som om flere svare ham, men det er til sig selv han skriver.
Jeg advare jer blot så i kan forstå, at det ikke har noget at gøre med mig og det har ikke noget at gøre med debat, men udelukkende en sindssyg spammer.

Enoch skriver, 20.jul.2006, kl.07:17
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=17&posting=705712
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Straks kommer guller på banen og vil gerne benægte sine egne ord.
Nix har jeg aldrig udtalt mig om Skrevet af guller , 20.jul.2006, kl.19:14
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=17&posting=706332
Det er dine påstande -
Jeg har forklaret min mening i et af dine andre indlæg om abort, det behøver jeg ikke gøre igen -
Slet ikke når du konkluderer mit svar i din tidliger debat om emnet på denne måde -
Det er ja, undskyld udtrykket : som fanden læser biblen -
guller
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvad er det så Enoch påstår guller har sagt?
Jo, det har guller sagt. Skrevet af Enoch , 20.jul.2006, kl.20:02
".....guller :5) Læs de fortællinger skrevet af og om børn, der kom uønsket til verden, deres opvækst med svigt, sult, skam, og vold, børn der mishandles til døde etc. -
enoch : Svar: Synes du det er et argument? Dersom man behandler handikappede på samme måde, mener du så samtidig, at man skal dræbe dem grundet den behandling de får?
* guller : Hmm ja i mange tilfælde mener jeg det er en kærlig handling i forhold til det jeg før skrev om kvinders valg ud fra deres livsvilkår og situation -
enoch : Man er faktisk gået over til, at dræbe handikappede børn.
++++++++guller svar :
*rettelse enoch, man er ikke gået over til, man har gjort det gennem hele menneskehedens historie, eskimoerne satte dem ud på isen, andre folkeslag lagde dem ud til de vilde dyr, også de sunde børn, som de ikke kunne brødføde, når der var mange munde at mætte i en fattig familie –
I byerne blev de nyfødte smidt på møddingen også i Rom hvor manden i huset skulle godkende den nyfødte, var det en pige, hvor der var ønsket en dreng, så røg hun ud på møddingen, samme hvis det var et barn med skader af en eller anden art –
*Så mennesket er ikke begyndt at dræbe handicappede børn, menneskerne har elimineret de uønskede, i større eller mindre målestok, uanset om det var børn eller voksne –
Jeg prøver ikke at retfærdiggøre disse handlinger, kunne jeg ikke drømme om, jeg nævner dem for dig, så du bliver klar over de historiske facts, det er et vigtigt perspektiv at se gennem historiens briller, når man prøver at forstå samtidens valg –
Du citerer og svarer mig her :
guller : 6) Jeg vil kraftigt pointerer, at abort som præventionsmiddel er jeg modstander af,
*men abort for at "forhindre at børn ellers ville leve et evt. kort liv som beskrevet forgående", mener jeg er at vælge
enoch : Svar: Det er så din mening og den har du så lov til at ha` , men jeg ville meget nødig bruge din logik i andre af livets sammenhæng.
Din sidste kommentar til mig :
guller :
*jo kære enoch, det gør jeg og jeg har skam tænkt det nøje igennem, det er min livsholdning og jeg finder den både kærlig og respektfuld –

Smil fra guller.
Citat slut.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
??????? Hun skriver sgu: smil fra guller??????
Mit svar:
Det er muligt du ikke vil vedkender dig dine egne ord. Det er også muligt du vil kalde fosterdrab for kærlighed og det er også muligt du vil "smile" "Smil fra guller", men jeg kalder det mord og det før mere end 4 milliarder af menneskeheden .
Det er muligt du ønsker din egen dagsorden, men den vil jeg bekæmpe sammen med disse andre 4 millilarder af mennesker der gerne ønsker fostrene født.
Jeg væmmes ved dit indlæg. Så kom ikke her og spil "den uskyldige, jeg ved ikke hvad jeg selv skriver".
Enoch

: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=17&posting=706391#706391
Enoch skriver, 20.jul.2006, kl.20:00
guller :2) Jeg vil foreslå dig at sætte dig mere ind i matrialet, læs du om de tilfælde gennem tiderne, hvor kvinder har fået foretaget provokeret abort hos en "læge" illegalt, eller forsøgt det selv, det er blodige fortællinger

Materialet jeg mener, er det jeg skrev, kvinders egne historier om deres valg og vilkår og konsekvenserne, det står da meget tydeligt skulle jeg mene –
Du spørger, hvad det har med dit indlæg at gøre❓
Alt svarer jeg, hvis du ikke kan se sammenhængen der, så kan jeg godt forstå du er imod fri abort, for tager du ikke de menneskelige hensyn med, kvinderne og de eventuelle børn og deres livsvilkår med i dine betragtninger, men kun holder fokus på det ufødte barn mens det stadig er ufødt, ikke det´s vilkår som levendefødt –

guller :5) Læs de fortællinger skrevet af og om børn, der kom uønsket til verden, deres opvækst med svigt, sult, skam, og vold, børn der mishandles til døde etc. -
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Enoch , svar:
Synes du det er et argument? Dersom man behandler handikappede på samme måde, mener du så samtidig, at man skal dræbe dem grundet den behandling de får?
guller : Hmm ja i mange tilfælde mener jeg det er en kærlig handling i forhold til det jeg før skrev om kvinders valg ud fra deres livsvilkår og situation -
Enoch : Man er faktisk gået over til, at dræbe handikappede børn.
guller svar : rettelse enoch, man er ikke gået over til, man har gjort det gennem hele menneskehedens historie, eskimoerne satte dem ud på isen, andre folkeslag lagde dem ud til de vilde dyr, også de sunde børn, som de ikke kunne brødføde, når der var mange munde at mætte i en fattig familie –
I byerne blev de nyfødte smidt på møddingen også i Rom hvor manden i huset skulle godkende den nyfødte, var det en pige, hvor der var ønsket en dreng, så røg hun ud på møddingen, samme hvis det var et barn med skader af en eller anden art –
Så mennesket er ikke begyndt at dræbe handicappede børn, menneskerne har elimineret de uønskede, i større eller mindre målestok, uanset om det var børn eller voksne –
Jeg prøver ikke at retfærdiggøre disse handlinger, kunne jeg ikke drømme om, jeg nævner dem for dig, så du bliver klar over de historiske facts, det er et vigtigt perspektiv at se gennem historiens briller, når man prøver at forstå samtidens valg –
Du citerer og svarer mig her :
guller : 6) Jeg vil kraftigt pointerer, at abort som præventionsmiddel er jeg modstander af, men abort for at forhindre at børn ellers ville leve et evt. kort liv som beskrevet forgående, mener jeg er at vælge -
enoch : Svar: Det er så din mening og den har du så lov til at ha` , men jeg ville meget nødig bruge din logik i andre af livets sammenhæng.
guller svar nu : har lyst til at stille dig et spgs : den logik som du ikke bryder dig om her, handler den også om f.eks muslimer❓for jeg aner i dine indlæg SOLen rundt, at du ikke er så menneskekærligt indstillet over for folk med denne tro –
Din sidste kommentar til mig :
enoch :”Det tror jeg faktisk heller ikke du vil og du mener sikkert ikke hvad du siger dersom du tænker det nøjere igennem.”
guller : jo kære enoch, det gør jeg og jeg har skam tænkt det nøje igennem, det er min livsholdning og jeg finder den både kærlig og respektfuld –
Smil fra
guller

Jeg har svaret dig øverst oppe -
Og jeg mener også at handicappede kan få et godt liv, selvom det kan være kort, hvis og jeg skriver hvis : forældrene har kræfterne til det i den situation, der vil altid være menneskelige vilkår, der tvinger kvinder til at få foretaget abort og det mener jeg er et vigtigt valg -

Hørt!

skulle jeg være britisk??? er pure dansk.
ang.min tegning så ved jeg ikke, tror ikke jeg vil gøre mere ud af lige den der...
maler meget, men gør meget i disneymalerier til min datter for tiden eller halverotiske malerier (men de må ikke komme op på den hujemmeside🙁)

jeres diskussioner jeres problemer :)
må hellere blande mig uden om nu....

Hej Lady - Icarus,
Jamen det skal du da heller ikke, være British.
Imidlertid vil jeg blot sige til dig. Der er stil over dig, men du er lidt for hurtig.
Giv dig tid til, at reflektere over tingene og lad tankerne befrugtes af tid og informationer.
Lev dit liv laaaaaangt.
Nyd hver dag og dine omgivelser og dit liv og din pige og ...............
Gør, som jeg. Se det positive i tilværelsen og vær glad.
Et problem? Det er "blot" en ekstra udfordring.
Jeg vil ønske dig alt godt fremover. gud velsigne dig.
Venlig hilsen
Enoch

Hej igen Lady- Icarus.
Fint svar, god holdning.
Venlig hilsen
Enoch

Det du giver som bevis er udpluk efter dit forgodtbefindende -
Sæt link til det indlæg jeg svarede i så det hele kommer med -
guller

Advarsel 94:
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at en stjernepsykopat optræder, som spammer her på debatten både i mit navn og mit nick "locked on", dog med en lille bindestreg efter sidste ord.
Redaktionen / moderator / Sol tillader det åbenbart og et beviser for mig, at de ikke er deres arbejde ansvarlige.
Denne psykopat skriver ligeledes under mange navne og betegnelser og forsøger at få det til at se ud som om flere svare ham, men det er til sig selv han skriver.
Jeg advare jer blot så i kan forstå, at det ikke har noget at gøre med mig og det har ikke noget at gøre med debat, men udelukkende en sindssyg spammer.

Enoch

du kan jo ikke klare dig uden at snyde, skvaddermikkel -
guller

mange tak for de fine ord

men en svagpisser kendetegnes ved at nægte, at bevise det.
jeg har fulgt de forskellige debatter mellem jer to, fra sidelinien, men her er du for dælen da ja for latterlig.
Du har sgu da en rygrad som en regnorm.
<^>
Vølven

Meget morsomt ha, ha, ha, ha, en person der ikke engang ved hvad hun selv siger, ha, ha, ha, ha.
Ja, undskyld jeg more mig. Det er virkelig morsomt.
Jeg er sgu da ligeglad med dig og hvad du siger. Tror du ikke jeg kan læse?
Ha ha, ha, morsomt virkelig morsomt. ha, ha, ha,
Rend mig i min bare.
Enoch

Hej Vølven,
Klogskab og ½ fri og ½ fast. Jeg rækker min hånd ud til dig or røre ved dig. Vågn op du skønne, vågn op. Min kraft og min ånd skal besjæle dig og vække dig til "live".
Må du henfare, som oprindelig var hensigten og måtte du gå ind ad porten til den evige fred og det evige liv.
Jeg takker dig for din indsigt og din visdom. Den har du i dig og jeg respektere dig.
Tak fordi du har "...fulgt med fra sidelinien". Jeg overgiver mig, men jeg er ikke besejret. Hvad jeg skrev, skrev jeg.
Venlig hilsen
Enoch

skynd dig at trykke 112

Jeg hader at kaste op -
guller

at være overbevist om, at det er alle andre, der er noget galt med -
og du har snart lagt denne smøre 100 gange -
Er du så psykopat x 100 -
Tja dine skriverier taler jo for sig selv, kan man sige -
Du kan ikke selv se, hvor dumt du udstiller dig selv tsk tsk
guller

Advarsel 96:
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at en stjernepsykopat optræder, som spammer her på debatten både i mit navn og mit nick "locked on", dog med en lille bindestreg efter sidste ord.
Redaktionen / moderator / Sol tillader det åbenbart og et beviser for mig, at de ikke er deres arbejde ansvarlige.
Denne psykopat skriver ligeledes under mange navne og betegnelser og forsøger at få det til at se ud som om flere svare ham, men det er til sig selv han skriver.
Jeg advare jer blot så i kan forstå, at det ikke har noget at gøre med mig og det har ikke noget at gøre med debat, men udelukkende en sindssyg spammer.

Jeg undrer mig over Gullers og Enochs indlæg til denne tråd.
Hvornår tabte I fokus på starten af tråden? Og hvorfor lader I jer provokere af hinanden? Man skulle næsten tro at I nød konflikten...
Venlig hilsen P&C

og mange andre steder fra ham faken -
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=17&posting=719846
;D
guller

Kæære Anonym, "Kan ikke mere",
Ja, det var så det. Jeg ved ikke om du har fået noget ud af din debat?
Den har i hvert fald ramt hitlisten øverst oppe.
Tak for det.
Håber du har fået blot een lille ting brugbart ud af dette som du kan tage og anvende i dit liv for at komme videre.
Een ting vil jeg sige til dig.
Tag een dag af gangen. Det er aldrig "sidste chance". Der kommer altid en "ny dag" bagefter.
Så fremtiden ligger der stadig og venter på dig. Brug dine oplevelser til at blive til det menneske du skal være.
ofte skal vi ikke forsøge at "begrave" vore oplevelser, men bruge dem, lære af dem for det næste kapitel i vort liv.
Så, "Via con dias".
Enoch

Hvorfor kalder du mig for undermåler??? Hvad har jeg gjort dig?? Kan ingen sige dig imod i en debat, uden at få en spand verbalt latrinært "lort" hældt ud over sig? Hvordan, synes du lige selv det går? Skal jeg nu også have en advarsel?...og i så fald hvilket nummer?

Hej med dig.
Nå, "Hvorfor kalder du mig for undermåler??? Hvad har jeg gjort dig?? Kan ingen sige dig imod i en debat, uden at få en spand verbalt latrinært "lort" hældt ud over sig? Hvordan, synes du lige selv det går? Skal jeg nu også have en advarsel?...og i så fald hvilket nummer? "
Citat slut.
Er der noget du er utilfreds med?
Enoch.

Nu kan jeg se et af problemerne for den stakkels, stakkels Enok. De er de visuelle problemer med at følge sine egne tråde! Det er en af grundene til, at han hele tiden må kopiere og citere alle indlæg, inden besvarelse.
Gad vide om "overindlæring" af udvalgte funktioner, ville styrke Enoks livskvalitet?

sorry, ikke Enok, men Enock.

Og jeg er desværre en af dem.
for 23 år siden mødte jeg en sniger, et eller andet sted på Grønland, desværre blev hun gravid, og jeg var modstander af abort.
dengang var der en regel der hed fødselskriteriet, hvilket betød, at børn født i Grønland var grønlændere, men børn født i Danmark, var danskere, reglen er væk nu.
da jeg var modstander af abort, blev min datter født her i Danmark.
jeg lejede en lejlighed hvor de kunne bo, indtil jeg kunne blive løst fra min kontrakt, og komme hjem.
desværre slæbte moderen alle mulige slags mænd med hjem, og en fredag aften, da min datter var 1 ½ måned, havde hun besøg af en fyr, han ville kun det frække, men hun ville absolut i byen.
mandag morgen ringer han til kommunen, at min datter er alene uden mad og ble skift.
de henter hende, og sætter hende i pleje på et mødrehjem i Århus, det var meningen at moderen også skulle bo der, og selv passe barnet.
jeg kommer hjem meget hurtigt, og min datter kommer hjem igen, jeg får en advokat til at lave et dokument som bliver godkendt i Århus amt, om at forældremyndigheden overgår til mig.
en uge efter skriver kommunen til mig, at tilladelsen er annuleret, og moderen havde underskrevet en fuldmagt til kommunen, at de kunne overtage min datter.
min datter kommer i familiepleje, hvor vidste jeg ikke, og kommunen ville ikke oplyse noget.
kort tid efter må jeg rejse hjem igen, udlejeren ringede til mig, at moderen skulle flytte ud omgående.
dels var hun gået forkert af husene i sin brandert, og havde overfaldet en ældre dame midt om natten, og smidt hende ned af trappen, så hun brækkede bækkenet, dels havde hun tisset utallige gange på gulvet, så det løb ned på husejerens antikke møbler.
jeg købte omgående en lejlighed, og moderen lovede, at hun nok skulle opføre sig ordentligt.
en aften ringede jeg hjem, og sagde, at jeg lige ville hilse på min datter, men moderen sagde, at hun sov, og hun ville ikke vække hende.
senere ringede naboen, at kommunen havde fjernet min datter igen.
jeg rejser hjem igen, men moderen vidste ikke hvor min datter var, senere viste det sig at være en stor løgn.
jeg finder en liste med navne på 16 forskellige mænd, og nogle af mine meget specielle effekter var væk, så jeg opsøgte dem alle, undtagen den ene, så ham sendte jeg et brev til, og han svarede, at han havde været på besøg, og da var mine ting her, men han mente, at hun havde solgt det under en brandert, der er her tale om effekter, som jeg aldrig kan få mere, da de var meget sjældne, og stammede fra sydpolen, et sted jeg aldrig kan komme igen.
naboen, som arbejdede om natten, fortalte mig også, at moderen og datteren mange gange lå og sov på trappeopgangen, fordi moderen var for fuld til at åbne døren, så han tog min datter ind i deres senge.
i ni år vidste jeg ikke hvor min datter var, jeg skrev til advokaten, amtet og kommunen, men intet hjalp.
en dag møder jeg tilfældigt moderen i bussen, hun genkender mig ikke, men jeg husker hvor hun stod på, og så måtte jeg ellers rundt til samtlige opgange for at finde hende.
jeg besøger hende, og hun har nu fået en søn også, dog ikke med mig, og hun fortæller, at min datter kommer på besøg i weekenden.
jeg ser min datter for første gang i 10 år, og hun fortæller mig hvor hun bor, og vi besøger min familie.
året efter kommer jeg hjem igen, og jeg får bevilget 1 time med min datter, da hun fylder 11 år.
min datter besøger jævnligt mine forældre, og jeg har naturligvis et børneopsparing til hende, da hun skal konfirmeres vil jeg sende hende 5000 kr. men jeg har mistet hendes adresse, fordi den barrak jeg boede i, brændte.
derfor får jeg en kollega til at aflevere pengene hos mine forældre, som sender dem til min datter, men jeg hører intet fra hende.
da jeg senere kommer hjem, finder jeg hendes adresse, og jeg ringer til den familie hun opholder sig hos, de havde nu også drengen, men de kunne ikke give mig tilladelse til besøg, det skulle igennem kommunen.
kommunen siger bare, du har ingen rettigheder, du skal bare betale 150 % i bidrag, og så ellers glemme det.
på daværende tidspunkt havde jeg allerede betalt 800.000 kr. pr. telegram til moderen, men jeg skulle stadig betale bidrag.
i banken ville de ikke se hende, så mine forældre havde hævet penge til hende utallige gange, men de tænkte ikke over, at hun skulle skrive under på beløbet.
så alt ialt, har det kostet mig ca. 2 milioner, de unødvendige rejser måtte jeg selv betale.
en aften jeg er hjemme på ferie, kan jeg høre moderens skrig og råben, i hendes fuldskab, og jeg noterer, hvor hun går ind.
næste dag spørger jeg naboerne, og hun boede sammen med en fyr der.
jeg opsøger hende, fordi jeg gerne vil have nogle billeder af min datter, og jeg låner et billede, som jeg omgående får kopieret.
jeg lader billedet ligge hos moderen, da hun siger jeg kan komme tilbage næste dag, og låne flere foto.
jeg ringer naturligvis først, men igen er hun skidefuld, så jeg får aldrig nogle billeder.
pludselig en dag får jeg et kort, hej*** og så mit navn, mor siger du gerne vil i kontakt med mig, måske fordi jeg er i lykkelige omstændigheder, glem det, *** og hendes navn.
jeg har aldrig lavet noget lort som moderen, jeg har aldrig så meget som drukket en øl i hele mit liv, verden er bare uretfærdig.
i sidste måned fik jeg et brev fra min datter, jeg læste det ikke, men smed det ud, det kapitel er lukket for evigt nu.
jeg har utallige gange "hørt hendes gråd, når vinden fik fat i bardunerne, og alting var ved at vælte i stormen, vi knoklede 16 timer hver eneste dag i 8 måneder af gangen, og alt er bare spildt.
historien er meget længere end nævnt her, men jeg vil ikke have alle enkeltheder med nu, det er for pinefuldt.

Hej.
Det var en "go´" historie. Den må vi tale om, men ikke lige nu.
Jeg vender tilbage til dig.
Venlig hilsen
Enoch

Det var en fantastisk "historie" du fortalte.
Ja, du har ret. Der er ikke retfærdighed til i verden.
Der er muligvis barmhjertighed, men ikke retfærdighed.
Du derimod har givet verden noget ingen anden kunne have gjort.
Så i et samlet "træk", har du muligvis biddraget til noget der er meget større end du tænker på.
Engang kom der en mand (blev født) voksede op og fremstod og blev kaldt Jesus.
Han gjorde aldrig jogen noget ondt kun godt dagen lang i hvert fald hvad vi kender til fra "historien".
Da han blev for "god", dræbte man ham, som tak.
OK, det du nu har været igennem (pinefuldt), det du har givet, har også kostet.
Men, du kender ikke den videre historie eet eller andet sted i kosmos, verden, universet, energien, din evighed og hvad den "historie" vil komme til at betyde for andre fremover.
Du er ikke alene. Nu har du fortalt noget af din historie her på denne debat, men du må love dig selv, at komme videre og ikke forblive i een eller anden bitter tilstand.
Jesus gav sin kærlighed ubetinget og uden, at få noget til gengæld.
Du gav din kærlighed i lignende omstændigheder, så jeg vil blot sige til dig.
Trods dine egne fejl, har du givet det største et menneske kan, nemlig kærlighed.
Lev i det og lev med det og frem for alt, bliv ved med at være den du er. På godt og ondt.
Du er ikke alene.
Venlig hilsen
Enoch

Advarsel 99:
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at en stjernepsykopat optræder, som spammer her på debatten både i mit navn og mit nick "locked on", dog med en lille bindestreg efter sidste ord. Samt Enok.
Redaktionen / moderator / Sol tillader det åbenbart og et beviser for mig, at de ikke er deres arbejde ansvarlige.
Denne psykopat skriver ligeledes under mange navne og betegnelser og forsøger at få det til at se ud som om flere svare ham, men det er til sig selv han skriver.
Jeg advare jer blot så i kan forstå, at det ikke har noget at gøre med mig og det har ikke noget at gøre med debat, men udelukkende en sindssyg spammer.

må være hårdt.
forfærdeligt nogen kan være så ligeglad, fatter slet ikke hun får lov til at få barnet.
du skriver komunen har fjernet jeres datter optil flere gange og moderen er konstant fuld og sælger alle hendes/dine ting for at få råd til at drikke mere. slæber tilfældige gutter op i lejligheden som du betaler? så de (HVIS de var nogle svin) kunne voldtage hende og tæske datteren som alligevel er overladt til sig selv??
lyder sygt, er du flyttet til DK??? hvis du er synz jeg du skal kæmpe for dit barn. når der er så mange beviser for hun er uegnet til mor kan hun kun få det bedre et andet sted.
der kan da ikke komme det bedste barn ud af at leve med sådan en kvinde.
i dette tilfælde, ville jeg nok have været for abort... når en kvinde kan være så uansvarlig skal hun ikke have børn"!!!

Bare jeg dog havde en datter med kolik. Heller det
end den abort. Det er nu efterhånden nogle mdr siden jeg skrev mit indlæg og er stadig ikke kommet over det.
Min kæreste og jeg fandt sammen igen. Men han har helt udelukket, at vi skal have børn sammen før han bliver 29. Og ja bryllup det er et tabu.......
Så bør jeg droppe det og finde en anden der kan opfylde mine ønsker.

Jeg skriver til dig ud fra de erfaringer jeg selv har fået gennem livet, og jeg må sige, at sådan som du beskriver din kæreste og hans holdninger, så er der ikke meget at komme efter, men jeg kan af gode grunde jo ikke vide det.
Jeg kan dog fortælle, at jeg selv gik fra en kæreste gennem 5 år, fordi jeg følte mig presset af hendes behov (smed P-pillerne og ville giftes), og dybt indeni vidste jeg, at vi ikke var ment for hinanden. Jeg havde simpelthen mødt den forkerte. Og jeg kom med samme undskyldninger og udsættelser, som din kæreste.
At gå fra hende var en af de kloge beslutninger i mit liv, for lige pludselig kom en kvinde forbi mig, og fejede benene væk under mig, og nu er vi gift og har vores første barn (i en række af mange, forhåbentligt). Vi flyttede faktisk ret hurtigt sammen, blev gift og fik barn, så jeg kan fortælle, at hvis man møder den helt rigtige, så er kærligheden gengældt ubegrænset og man er ikke i tvivl.
Svært at forklare, men sådan hænger det sammen, og umiddelbart (set ud fra en mand synspunkt) virker det ikke som om din kæreste er 112% interesseret i dig, og så vil han højst sandsynligvis heller aldrig blive det. Jo, måske hvis du forlader ham, så kan det kortvarigt blusse op i ham, men det er mest på baggrund af, at han fatter hvad han mister. Men det er heller ikke sikkert.
Som sagt, alt ovenskrevet er mine erfaringer, og mine venners erfaringer. Måske kan du bruge lidt af dem...

Du vil aldrig komme dig helt over aborten, men du skal lære at acceptere den. Det kan virke kynisk at sige "at det måske var det bedste", men sæt nu at du en dag finder den helt rigtige, og opbygger en familie med ham? Så er du fri af tidligere "bommerter", selvom det er hårdt at kalde menneskeliv for bommerter. Man bliver altid nødt til at se det positive i hvilken som helst situation. Jeg plejer at sige til mig selv "Nåhja, det største problem er altid det største problem"...
Men, kun tiden læger sår, så du vil få det meget bedre efterhånden som tiden går, men du vil altid "mangle en i rækken".
Keep up the good spirit, og skriv endelig igen🙂Jeg skal nok svare lidt hurtigere denne gang :)