jeg søger andre ligestillede

Jeg lider af angst i mange afskygninger - jeg er blevet diagnosticeret til panikangst, genneraliseret angst, lettere socialangst, sygdomsangst, lettere depressiv og en mild form for ængstelig personlighedsforstyrrelse....alle disse angsttilstande kan blusse mere eller mindre op i perioder af mit liv, alt eftersom jeg er i krise, sorg, stress osv.
Det sværeste med disse tilstande er, at jeg har så utroligt svært ved at være stabil på arbejdsmarked, da angsten kan komme til at fylde for meget 8 timer det samme sted hver dag ud og ind....og så gør det jo heller ikke tingende lettere, når der er noget i privatlivet, der fylder...
Der er ingen i min omgangskreds, så vidt jeg ved, som lider af angst, så jeg føler mig ensom i selve angsten.... jeg tør ikke fortælle min omgangskreds, at jeg lider af angst, for hvordan skulle de kunne forholde sig til det, når man ikke selv lider af angst og så synes jeg også, at det er en pinlig lidelse..
Jeg ved godt, at der findes en angstlinje, hvor man kan ringe ind og få gode råd og et medmenneske at snakke med, som selv lider/har lidt af angst, men det er kun en "narresut" for mig. Jeg er blevet skrevet op til en angstgruppe, men i min forholdsvis lille by, er det så svært atarrangere noget....
Jeg kunne godt savne nogle andre at skrive med, tale i telefon sammen og mødes med, som har nogle af de samme angstlidelser som jeg....
Jeg bor i det sønderjydske, er kvinde midt i 30érne..
Håber, der er nogen, som skriver tilbage😉

Jeg må sige straks at jeg ikke lider af angst, men da jeg havde læst dit indlæg, berørte det mig meget, for jeg havde ikke nogen anelse om, at det kunne være så slemt.
Man kan ikke se ud af dit indlæg, hvor alvorligt det er. Dit sprog bærer ikke noget præg af at din personlighed skulle have taget skade. Tvært imod får man indtrykket af en velbegavet og velskrivende ung kvinde, der må være sund og rask, når hun kan skrive som du gør.
Ligeledes er det svært for mig at forstå, at det kan blive ved, når du er klar over, hvad det er der plager dig. Faktisk troede jeg, at det ville bryde personligheden ned.
Jeg vil meget gerne høre mere om det, og hvis du har tid håber jeg du vil forklare lidt mere om hvordan det føles
hilsen
Julius

jeg er med årene blevet rigtig god til at skjule angsten og hverken mit ydre eller min personlighed har taget skade.....
Men jeg kæmper med en indre uro og angst og der er mange ting i mit liv jeg ikke tør pga. angsten, såsom at rejse med fly, køre med bus i bjerge, jeg er angst for mange forskellige ting, og selvom jeg ihærdigt prøver at gøre nogle af de ting, som jeg er angste for, så hjælper det kun for en tid...
Jeg håber nu meget på, at kan komme i en selvhjælpsgruppe eller kan starte i noget kognitivt terapi - det siges, at det virker..
Angsten har manifestes sig dybt i mig, dels er det arv, dels er detmiljø - jeg vil nok nærmere sige, at miljøet - de mange kriser jeg har oplevet i mit liv, har gjort mig så angst så angst, men samtidig så har de ting, som har udløst angsten også lært mig livet at kende på godt og ondt.
Det piner mig meget, at jeg ikke kan fungere optimalt i arbejdslivet - jeg vil så gerne, det er jo i arbejdet ens indentitet ligger i....jeg er også træt af, at være fysisk fattig... Jeg overvejer at prøve noget angstmedicin såsom zoloft, men her er jeg også angst for bivirkningerne, selvom jeg ellers tåler medicn ok.
Mange tak for din empati julius.

det selv.

Jeg bor i det sønderjydske. Lider selv af angst i perioder. Går til psyk på Haderslev sygehus. er i går blevet truet med, at hvis jeg ikke til næste gang har fundet mig en omgangskreds at være sammen med, vil hun stoppe min behandling. hmm.. Hvor let er det BARE at gå ud og mødes med andre når man har angst.??
Så jow kender det godt..hvad skal vi gøre og hvordan hjælper vi hinanden.??

Hilsen Ditto

det lyder da "befriende" jeg bor i Aabenraa...
Er det kognitiv terapi du går på, på Haderslev sygehus??? og en "god trussel" af psyk. at komme med, men det virker jo, for ellers havde du jo ik skrevet til mig vel!🙂
Lad os da starte med at skrive eller evt. ringe sammen og lad os så håbe på, at kemien imellem os er der - vi har da i hvert fald et fælles grundlag - nemlig angst.
Skriv gerne lidt mere om dig selv..

er ikke direkte terapi. kom til hende pga jeg var gået ned igenigen. Så tog hun mig ud af mine lykkepiller (Efexor) bad mig endda tag en kold tyrker. [:|]. som da fik mig til at gå helt ned. smed mig på Tobimax. Alt det har kostet mig mit job nu. Og så den trussel nu...at jeg BARE skal finde nye venner........hmmm.
Jeg er i begyndelsen af de 50. Har prøvet lidt for meget i livet af de grimme ting.

mvh Ditto

hvorfor skulle du da det??? er det ik mere normalt, at man trapper ud af sin medicin, så man derved ikke får de grimme bivirkninger...Jeg har nok hørt om efexor, men ikke om tobimax - er det også en slags lykkepiller?
Hvor mange venner skal du finde til næste gang❓forhåbentlig bare en til at starte med😉 for så er du nu på vej til at lære mig at kende - hvis du har lyst til det...?😃
Hvilken slags angstlider du af? måske kan vi støtte hinanden, bakke hinanden op og bare der er en, som har det på nogenlunde samme måde, giver en en følelse af, at man ikke er alene med angsten...
Jeg er lige kommet hjem fra svømmehal med mit barn - jeg overvandt angsten for svømmehal idag og det gik over al forventning...🙂

Tobimax er faktisk et migræne/epilpesi præparat som virker på de stemningssvingninger jeg har. Lykkepillerne har ikke gavnet mig og gør de andre.
Jeg ved ikke hvor mange hun mener. Men barsk var hun :-( Hun har den opfattelse, føler jeg at venner bare hænge på træerne, men gør de jo ikke.
Har angsten for at møde andre og de så pludselig er væk igen, har oplevet den slags svigt for mange gange.
Tillykke med du overvandt din angst. Det var flot. 😃 Synes mange gange den slags er lettere, når man har sine børn med. For så glemmer man sig selv eller hvad..??

mvh Ditto

som også er et middel mod epillepsi, men jeg blev så træt så træt og lidt svimmel, så dem trappede jeg ud af - jeg har så fået noget mere uro i kroppen, men så hellere det, end at jeg skal være så træt, at jeg næsten ingenting orker...
Nej, venner hænger ikke på træerne og det er som om, at folk har det bedst med at være anonyme idag, bare passe sine nære relationer...
Der findes et hav af kurser, skoler, foreninger, aktiviteter, hvor man kan lære andre folk at kende, men selve kurset eller hvad man nu end vælger skulle jo også gerne handle om andet end at etablere nye venskaber. Nu hvor du også kommer fra sønderjylland, så er det ikke så let ift. de større byer...
Ja, når man oplever for mange svigt, så bliver man ikke så motiveret for at lære nye at kende i frygt for, at blive svigtet igen...
Jeg er ikke så bange for at blive svigtet,men jeg er nærmere bange for at møde mennesker, som er for grænseoverskridende og jeg igen skal til at være en skrap kælling, det orker jeg ikke, for jeg bliver så irriteret og i dårligt humør...
Jeg er ellers en empatisk kvinde med begge ben på jorden, men jeg er også meget åben og ærlig - på den gode måde, men kan også sige fra, hvis folk opfører sig dumt.
I nogle sammenhænge, kan det være lettere athave børn med, da man netop glemmersig selv,men i andre sammenhænge, kan det være en endnu større stress faktor at have børn med..Men nu har jeg prøvet svømmehallen og det gik fint, så nu tør jeg godt igen - det er ikke så farligt endda🙂
Hvad så med arbejde nu, skal du til at søge et nyt eller er du sygemeldt? hvordan klarer du dig gennerelt på arbejdsmarket, når du lider af angst ?

har jeg kun 2 af. Den ene bor påSjælland en kvinde, den anden en mand bor i Kolding, det er meget nyt. Er ham som fik mig afsted til psyk igen. Jeg har ingen fra tidligere overhovedet.

Jeg får at vide, at jeg er en meget bramfri kvinde, for nogen nok for åben og ærlig, noget jeg skal ha arbejdet med. Har fået for meget åbnet op for gamle ting, De skal lukkes ned for igen. Det kan virke for grænseoverskridende for mange. Men er meget empatisk. Glemmer mig selv. vil helst hjælpe andre. ER derfor psyk var efter mig i går. Hun mener, at jeg IKKE vil hjælpe mig selv. Men vil jeg jo godt, men har angsten for at drukne i mine egne ting, derfor forsøger jeg at fortrænge mine ting.
Jeg har 2 voksne børn, som begge ikke har det så godt psykisk for tiden, det mener hun ikke er mit problem, men hmm da deres far ikke vil eller kan hjælpe dem, gør jeg det jo. hvem skal ellers.
Vedr. job skal jeg jo ha fundet noget nyt, har hus og andet jeg skal betale. vil beholde mit hus. Nyder at være her. Har de sidste 2 år været i 4 forskellige job og det er jo ikke godt. har nu 3 mdr til at finde nyt job og få tænkt over, hvad der så skal ske.
Mit forbund har jeg haft kontaktet de mener jeg måske burde overveje pension, men hmm mener min psyk jo ikke. men hende og jeg er så bestemt heller ikke enig i ret meget 😉.
hvad med dig.?

ligger en del af ens identitet i arbejdet, men arbejde er jo mange ting, og du kan jo selv definere indholdet.
-jeg blev i sidste måned afskediget fra mit job i statens tjeneste pga, for mange sygedage. De var fremkommet efter en operation i ryggen som gik skævt, og der måtte yderligere fire operationer til før de fik rettet den første fejl. Ryggen er stadig ikke god, men holdes oppe ved hjælp af et metalstativ som er indopreret og giver mange gener. Undervejs opdagede de tilfældigt en lungekræft, som også blev opereret og jeg er nu erklæret helt rask, men må lige igennem en kemo-kur på tre måneder. Det var for meget for min arbejdsplads så jeg fik sparket. Det er her det med identiteten kommer ind. Før havde jeg en fin titel, som gav respekt alene fordi jeg havde den, og ikke for det jeg kunne for at få den. Men nu er jeg bare mig, og det gav faktisk en krise i mit liv. Jeg er ikke sådan at slå ud, så jeg har rejst mig igen som mig selv og ikke andet. Jeg indrømmer dog at det ikke var let, så på det område kan jeg følge dig. Nu skal jeg så til at finde ud hvem jeg egentlig er og hvad det kan bruges til, og det bliver spændende at se - håber jeg da. Min medicin er at tegne og male, det er effektivt og det bedste jeg kan få, men vi har nok alle hver vores egen måde at gøre tingene på, så det er ikke for at anbefale min. Min erfaring siger mig dog, at hvis man kan noget der lykkes, er det altid en god kur. Succes avler jo glæde, og det er såmænd ligegyldigt hvad man er god til, bare det lykkes.

du siger, at venner ikke hænger på træerne, men heldigvis heller ikke i træerne, for der er næsten altid en løsning, - ja undskyld jeg siger det, for det er jo let nok, når man ikke selv har de problemer.
Men min erfaring har vist mig at mennesker med en sart psyke ofte er meget følsomme og gode til at skabe smukke ting. Det er bestemt ikke noget dårligt bekendtskab at kende folk som jer, I er ofte gode øjenåbnere og indsigtsfulde mennesker, hvis I retter jeres evner mod kunst og lignende. Jeg kender ikke personligt folk med jere psyke, men de ville ikke være en hindring for lysten til et nærmere bekendtskab, og der må være mange andre om mig, så de findes, de mennesker, der kan blive jeres venner.
Men når de hverken hænger i eller på træerne, så må de jo være nede ved jorden og være til at finde, eller nok mere til at blive fundet af
Held og lykke

at dig og din psy. har meget forskellige opfattelser af tingene og ser meget forskelligt på tingene- er det ikke svært for dig at forholde sig til???? bare du ikke kommer til at føle dig forkert, fordi psy. har en anden mening end dig...
Uhh, hvor må det være svært, at have skiftet job så mange gange og så skal finde et nyt inden 3 mdr. det er da lige til at blive dårlig over...men jeg kender det, jeg sidder nu med 2 valgmuligheder og min lyst siger, at jeg skal starte på uddannelse, men min angst siger nej, jeg skal i flexjob....min fornuft og ansgt arbejder ikke sammen og jeg bliver så helt rundtosset...
Jeg har heller ikke så mange venner mere, jeg har nærmere bekendte, for jeg har sorteret en del fra pga. at jeg har været inde i en udvikling og jeg kan ikke længere acceptere, at folk træder mig over tæerne...
Hvis du har lyst, så må du gerne maile til mig på: nyevenner@forum.dk det er min egen personlige mail, og så er vi fri for at udfritte os offentligt her...

både med lungekræft, dårlig ryg med så mange op. og nu en fyrring- det ville da være mærkeligt, hvis du ikke gik i krise....men du lyder samtidig som en stærk mand, der kæmper - så flot af dig.
Jeg maler i perioder også - acrylmaling på lærred, men kun til mit eget hjemmeforbrug, men jeg har dog nogle billeder på væggen...Jeg er også musik interesseret - hovedsalig sang og det er mit redskab til at komme videre i livet. Så ja, succes avler glæde, ligegyldigt, hvad man er god til, bare detlykkeds - det var godt skrevet af dig julius - du lyder iøvrigt som en god mand..🙂

Hej ligesindede..
Jeg ved kun alt alt for godt hvad du føler...hvis du stadig søger mennesker at snakke med, så lad mig vide det..
Knus og forståelse fra mig!