Jeg slog

Har lige læst nogle af indlæggene i linien om det var ok at slå børn.
Jeg er også af den mening at det IKKE er ok. Men jeg gjorde det altså selv for nogle dage siden.
Min søn er knapt 4 år gammel, og han har en opførsel i øjeblikket der ofte har givet mig lysten til at slå, dog uden at jeg har gjort det.
Han griner af mig når jeg skælder ud...hvis han da overhovedet lytter til mig. Og hans nye hobby er at drive storesøster til vanvid.
Det er temmelig frustrende, men det var kun en lille bitte dråbe der fik bægeret til at flyde over.
Vi børstede tænder, som sædvanlig var han en bandit der undersøgte grænser. Da han grinende kom til at spytte tandpasta ud på mig, hvilket jo intet betyder, så sad min hånd altså på hans lille kind.
Det var ikke en "lyst"...nærmere en refleks. Jeg blev ligeså overrasket som ham. Tænk, jeg havde givet min søn en lussing!!
Efterfølgende kan jeg da (heldigvis) sige at det ikke var så hårdt et slag. Ikke så meget som en svag rødmen fik han på kinden...så det kan næppe have gjort ONDT.
Men men men...det har INTET hjulpet på hans opførsel...så jeg kan IKKE anbefale det.
Og ja...det var vel i afmagt...
Og nej...min søn er ikke bange for mig.
Og nej...jeg har ikke spor lyst til at gentage handlingen...
Men sket er sket...er jeg en dårlig mor pga det? Næ, det tror jeg såmænd ikke.

fortsæt du bare med at give ham en afklapsning.

Hvad er det du skriver "fortsæt bare afklapsningen"
Underligt svar til en mor, som selv er ked af og chorkeret over sin egen handling.

svar kvinden i stedet.
Det er MIN mening, jeg gider udtryk for, og DEN kan DU ikke ændre.

...en kvinde der opfordrer andre til at slå små børn. Hvad fanden er du for en ravnemor? Og dit svar til det forangående indlæg mere bekræftede end demterede at det var din alvor. Jeg havde håbet på at du mente det ironisk.
Du må have fået mange tærsk som barn? Eller burde du have haft det?

...til at fordømme dig. Jeg har som far stået overfor en unge, også på 4, som bankede en højstol ind i hælene på min far.
Men alene det at jeg afbrød det ved at tage stolen væk fra ham, fik min daværende partner til at gå fuldstændig amok. Hun mente "at det var hans måde at få sine frustrationer ud på". JOTAK, men hvornår afstresser han med et oversavet jagtgevær?
Nej, inkonsekvens i opdragelsen er det der gør at vi ikke kan styre ungerne længere. Et nej er et NEJ, og et ja er et JA!!
Børnene er et produkt af dets omgivelser. Og det er ikke børn vi opdrager, det er (kommende) voksne. Vi er bare ofte, og specielt når bølgerne går højt, ikke i stand til at se bare 3-4 år ud i fremtiden. Og da slet ikke til at forestille os at den samme unge er 20/30?
Jeg var "the bad cop" i vores familie, for så kunne min eks jo stort set forkæle røven ud af bukserne på dem.
Og hvordan er det så idag hvor de er 13 og 15? De to drenge har ikke det der ligner respekt for deres mor. Men jeg der bankede i bordet, til mig kommer de og fortæller det som er vigtigt for dem.
Hvorfor? Jo, fordi jeg ved min konsekvens da de var små, viste dem at jeg var til at regne med. At jeg aldrig lod dem i tvivl om hvad der var korrekt og hvad der var forkert.
Jeg er nu weekendfar for dem, men vi har super-duper-kvalitetstid sammen. Ikke meget kvantitet, men top-kvalitet.
Mvh Klappehatten

I stedet sidder du og angriber MIG.
HVAD bilder du dig dog ind?

...og udelukkende forholder dig til hovedindlægget. Desuden vil du, hvis du formår det, se at jeg har svaret på hovedindlægget der hvor det hører hjemme.
Og klap så lige hesten. Og med god bedring, håber jeg du snart er ovre din PMS.
Klaphatten
PS: jeg bilder mig ind at have en bedre måde at omgåes mine børn på den du har. Forudsat at du er IRL som du skriver her.

for dig. Godt gaaet. Boern har brug for graenser og du giver dem.

Før I læser videre skal jeg lige gøre opmærksom på at jeg IKKE går ind for at opdrage børn, ved at slå dem i tide og utide. Jeg har selv været med til at opdrage 6 børn og er nu i gang med 2 stk. til, så jeg formoder jeg ved, hvad jeg taler om.
Først og fremmest vil jeg gøre opmærksom på, at børn ikke er overordnet søde, forstående og samarbejdende små individer, som den moderne pædagogik fortæller os. De prøver hele tiden at flytte grænser og opdragelse er for såvidt en magtkamp forældre og børn imellem. Jeg ved godt det kan lyde meget negativt, men jeg gør blot opmærksom på, at ønsketænkningen om at vi ingen konflikter vil have med vores børn er ønsketænkning.
Jeg har slået mine børn. Hver af dem ca. 1 gang og hårdt fordi jeg var gal på dem. Jeg har advaret når mine grænser var ved at blive overskredet, men respekten for mig skulle altså prøves af, så de har gået over min tærskel og jeg reagerede. Jeg har gjort det med følelser - jeg var gal og de kunne se på mig og høre på min stemme - at nu havde de et problem. Faktisk var de også bange for mig, men det går jo over når dagligdagen træder ind igen.
Det de har lært er, at jeg har mine grænser. Jeg skal repekteres og at de skal høre efter når jeg siger noget. De har samtidig lært at opføre sig ordntligt, så andre mennesker kan holde ud at være sammen med dem.
Jeg har ALDRIG tvivlet på, at det i sidste ende er mig der bestemmer og at jeg har ansvaret for mine børn - på godt og ondt...;o)) Derfor har jeg heller aldrig haft dårlig samvittighed når vi lige skulle finde ud af hvem det var der egentlig bestemte. Her lyder det også, som om de ikke må bestemme noget selv, men det er ikke sådan. Med en børneflok på 6 har jeg naturligvis ikke og har heller ikke ønsket, at bestemme alt selv.
Frihed under ansvar alt efter hvilken alder den søde lille pode nu engang har...;o))
Så mit råd er: Lad være med at gå rundt og opdrage jeres børn med halvmente bank og markeringer om at nu bliver der altså slået. Lad på den anden side også være med at holde jer tilbage, når grænsen er overskredet og I må konstaterer at der ikke er passage i ørene og I derfor kommer til at reagere fysisk.

Der har den "kedelige" holdning til emnet at slå børn.
Moderen gir udtryk for at det var ukorrekt, du giver udtryk for det er ok.
Det er forbudt at slå børn Lisa, det burde alle vide.

tja, det er jo kun meninger.
Jeg siger også du er ikke en dårlig mor.
Jeg tror dog ikke vi er nogle, som kan sige os fri fra en enkelt gang at ha´ klapset.
Det ville da være mærkeligt.
Du blev selv forskrækket, det var en refleks.
Lisa må ha´ sin mening.
Klaphat du er da en klaphat, wow magen til prfekt menneske - mon dog.
Hvis du vil vide mere om en god metode så kik på Marte Meo.
Nej, børn er ikke engle og samarbejds villige altid... Men en gangimellem lykkes det til noget bedre....
piv

Er det det dit indlæg handler om? Altså hvorvidt du er en dårlig mor, og når det så ikke gjorde ondt på knægten og det på mange måder kan forsvares det du gjorde fordi du altså var nødt til at sætte nogle grænser rudnt om ham....at så kan di får andre til at sige "Jeg synes ikke du er en dårlig mor".
Jamen så handler dit fokus om din egen usikkerhed!
Dit barn har BEDST af, at du er helt sikker på, at det du gør er rigtigt, og at han under ingen omstændigheder kan flytte dine grænser...for det er det han er ude på, den lille røver! Har da selv haft sådanne små størrelser...De sætter din sikkerhed på prøve, for det er DERES sikkerhed, at den er helt i top!
At slå børn er en falliterklæring! Din storhed og stolthed som mor, må sgu aldrig stå for fald...og ikke give op overfor at knægten spytter tandpasta på dig...det er den ikke værd. Han MÅ ikke kunne ryste dig i din bundfældede sikkerhed, ved at grine af dig! Hvad tror du det er han gør?
Han er ude på at tjekke om sikkerhedsnettet holder! Og det SKAL det gøre...og det skal under ingen omstændigheder tillade, at han opfører sig på den måde...Straffen er at blive udelukket fra sammenholdet! Miste status! Fællesskabet gider ham IKKE, hvis han skader det, og det gør han ved at opføre sig uhensigtsmæssigt...det skal indpodes i ham...
Jeg håber du forstår, hvad jeg mener. Det er noget med at tage de fundamentale roller og virkemidler i brug.
Mennesker er sociale væsner, de er 100% afhængige af fællesskabet...derfor er det kun udelukkelse af fællesskabet, der kan være en reel sanktion over for dem. Og jeg snakker OVERHOVEDET ikke sturearrest...NIXEN...man kan ikke bruge børnenes fristed som et fængsel....men jeg HAR altså ikke kompetence til at fortælle dig at så skal du gøre sådan og så skal du gøre sådan! ;o)
Jeg mener bare at et godt råd til dig ville være, du blev lidt mere klar over rollerne og rollefordelingen i det der show din knægt laver, jeg føler mig ret overbevist at din selvsikkerhed og DU spiller en væsentlig rolle!

sgu dig der er en DÅRLIG MOR hvad f... sker der inde i dit hoved