Jeg tror jeg vil ud af mit ægteskab

Jeg har været sammen med min mand i 17 år og vi har 2 børn på 5 og 8 år. De sidste 3 år har jeg overvejet vores forhold, først fordi han drikker for meget, men nu hvor jeg hele 2 gange har truet med at gå hvis det ikke stopper, tror jeg faktisk at jeg har mistet kærligheden. Jeg er MEGET konfliktsky når det kommer til min mand, og jeg kan ikke få mig selv til at tale med han endnu mindre bryde med ham. Jeg går bare rundt og bliver mere og mere ked! Jeg er så fortvivlet!!!

Jeg kender godt til det der med at være konfliktsky hvilket jeg selv var engang, så jeg forstår dig udemærket. Men har du overvejet, om din mand måske slet ikke hører hvad du siger, netop fordi du ikke får budskabet ordenligt igennem? Vi kvinder har jo mange gange en tendens til at tro at mænd de skal være tankelæsere og forstå os uanset hvad - ikke særlig retfærdigt, vel?
Nu skriver du ikke så meget om jeres forhold ellers, så det er lidt svært. Men hvis kærligheden er væk, hvad er så meningen med at blive? For børnenes skyld...? Tja det vil nogen måske mene, men jeg mener at det er en stor fejl. Jeg tror ikke børnene er tjent med at leve under samme tag med forældre der ikke viser kærlighed og respekt over for hinanden.
Men hvis du ikke kan snakke med ham og ikke kan bryde med ham, hvad er det så lige at du forventer? At der er nogen der kommer og ordner det for dig?? Hvis du vil ud af det og føler at du har gjort alt hvad der står i din magt for at redde jeres ægteskab, jamen så er du da NØDT til at mane dig op og få taget den snak! Vil du gå rundt og gemme dig selv væk i et ulykkeligt ægteskab? Ret ryggen, hold hovedet højt og snak din sag. Du er voksen, du er MOR og du har et ansvar over for dine børn og dig selv. Det er kun DIG der kan gøre noget ved det her - der kommer ikke nogen og gør det for dig.
Held og lykke

Hvad venter du på?
Ting sker ikke af sig selv, det er os selv der sætter dem igang.
Jeg siger ikke du skal opgive dit ægteskab, men uanset hvad må du tage en beslutning. Du går rundt i en uudholdelig situation, kom videre, nu.
I spilder jeres tid, den er dyrbar.
Sæt dig ned med din mand og læg alle kort på bordet, stop ikke samtalen før du er sikker på din mand forstår alvoren i det du siger. Og find så ud af hvad der er bedst for dig, hvis din mand pure nægter noget er galt, så kom ud eller find ud af om i vil kæmpe for jeres ægteskab, sammen.
Mange julehilsner Duece

Det jeg falder over i det du siger, er at han drikker for meget. Jeg har selv været sammen med en mand, der havde et problem med alkohol - det var i hvert fald ikke nogen god idé at bruge 8 år på ham... Hvis det er et alvorligt problem, ville jeg stille ham ansvarlig over for det - afvænning mm., eller selv komme ud af forholdet i en fart. Jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke bare er så nemt - men hvis du venter for lang tid, bliver det hele bare værre, og du vil fortryde det, tror jeg.
Jeg ventede selv alt for lang tid med at gå, fordi jeg troede, at jeg kunne redde ham og tænkte, at han ville gå helt i hundene uden mig. Hvis man har det dårligt i et forhold, synes jeg, at man som det mindste må få det op på bordet, og så kan man tage stilling til det bagefter. Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at du tager stilling og ikke bare lader tiden gå - for tiden ændrer ikke noget i sig selv - men du kan ændre det.
Held og lykke!

Hej Tibena.
Hold da op, det var som se mit ægteskab beskrevet da jeg læste dit indlæg.
Jeg har også en mand der drikker - dog kun i perioder - og som du er jeg temmelig konfliktsky. jeg har også et par gange bedt ham vælge mellem sprutten og familien, men har alligevel ikke fået gjort alvor af det, for han holder ikke op med at drikke. Kærligheden er forlængst forsvundet og jeg væmmes ved ham når han ligger fuld, usoigneret og snorkende på sofaen.
Jeg ved godt at de råd du har fået i denne debat er de rigtige og jeg ved også godt at det bare er med at komme væk. Men det ER svært. Især når man har levet sammen så længe (jeg har kendt min mand i 23 år og været gift i 19)Jeg tror vi er bange for pludselig at stå alene, kan vi klare det og hvad med huset, børnene, hunden, økonomien - ja undskyldningerne står i kø for at komme ud.
Jeg kan ikke råde dig i det her spørgsmål for jeg kan ikke selv overskue problemet.
Jeg ville bare fortælle at du ikke er alene om den problemstilling og jeg er sikker på at vi på et tidspunkt nok skal få strittet stodderen ud og komme videre med vores liv. Jeg glæder mig til den dag, så hvorfor ikke gøre det i morgen?
Fordi vi da ikke kan ødelægge julen, og arbejdet kræver så meget i denne tid. Konfirmationen i foråret må vi også lige ha' overstået men så gør vi også alvor af det. Nej, der kommer hele tiden noget nyt som lige skal overståes før vi gør det, så skal vi ikke love hinanden at inden for de næste 2 måneder mødes vi i dette forum igen og lykønsker hinanden med vores nye liv?
Held og lykke fra fru Olsen - snart ex frue.

Det du bringer op, er f.... svært at svare på, men vil prøve med nogle modspørgsmål:
1.Hvordan har børnene, med at deres far er fuld, jænligt, bliver de bange??
2.Hvad med dig, kan du sige det til ham, og få ham afalkoholiseret.
3.Som en skrev du er nødt til, at sige det, vi mænd er ikke tankelæser.
4. Slå han, eller vil han kunne finde på det??

Prøv, ar svare ærligt på de 4 spørgsmål, det vil måske kunne hjælpe dig med din beslutning, som jeg godt ved er svær. Min holdning er dog, såfremt
du svarer ja, til spørgsmål 1 & 4, så afslut det med det samme.
En mand

Kære....
Jeg har selv stået i sådan en situation… Det er ikke nemt når er børn involveret.
Jeg var gift i 8 år – da jeg fik samme tanker om at forlade min mand.
Jeg havde en masse undskyldninger for, at tidspunktet ikke var det rette…. Vi havde hus, stor bil, sommerhus og barn –
Økonomisk havde vi det rigtig godt - !!!
En dag i min Barns børnehave kom jeg til, at snakke med lederen!!!! Jeg kan ikke huske i dag, hvorfor hun sagde det til mig .: DIT BARN KAN MÆRKE PÅ DIG HVORDAN DU HAR DET – ET BARN ER BEDRE STILLET MED TO GLADE FORÆLDRE… Jeg tænkte på den igennem mange år… En dag blev jeg pludselig alvorlig syg – Meningitis hjernehinde betændelse – At ligge på hospitalet gør, at man får ro til, at tænke nogen tanker igennem.
Jeg begyndte, at sætte mine tanker op i små kasser – hvad gider jeg, at tænke på nu – hvad skal jeg gøre rent praktisk – hvad med mig selv – hvad med min elskede datter – hvilken konsekvenser…
Efter jeg havde været indlagt – tilbød min arbejdsplads mig, at jeg kunne komme til en psykolog for, at få bebrejdet min sygdom (eftervirkningerne)(sygemeldt et år) Jeg er typisk den person der kan klare det hele?? (kvinde syndrom)
Et råd som psykologen sagde til mig, som jeg vil give videre.: Nogen kvinder finder efter få timer ud af, at de ikke kan leve med manden de netop er blevet gift med – andre tager det flere år… For mit vedkommende tog det 11 år.
Jeg tog beslutningen med mig selv om, at nu ville jeg ud af dette ægteskab – Jeg forklarede min daværende ægtemand, at nu var det slut med løfter og diverse ting – Jeg gad ikke længere at diskutere eller finde løsninger med ham, så dagen efter tog jeg lidt tøj til min datter og jeg. Og flyttede i et lånt sommerhus ca. 100 km fra mit barn skole.
Det var hårdt, at skulle tage sit barn op tidligt om morgen og køre de mange kilometer – men jeg ville holde fast på min beslutning – alt blev sat til salg……. Mit barn og fik en ”meget” lille lejlighed – men det var vores, og nu skulle vi til at leve en rigtig hyggelig og nærvær tilværelse.
Jeg kunne blive ved, at skrive og opfordre dig til at gøre alvor af dine tanker – men du kan nu engang kun selv tag den store beslutning.
Selvfølgelig har det ALTID omkostninger – MEN DER ER ”ALTID LYS FORENDEN AF TUNNELEN” TRO MIG….
Det er nu 3 år siden for mit vedkommende – og i dag har jeg et dejligt, harmonisk, rolig, oplevelsesrig og nærværende tilværelse som jeg for intet i verden vil bytte ud med den tidligere tilværelse. JEG LEVER LIVET – JEG TROR PÅ MIG SELV – JEG HAR FÅET MIN VÆRDIGHED/SELVTILLID TILBAGE.
Med venlig tanker
H

Prøv at snakke med din man om at han skal gå i minnesota behandling,jeg troede for et år siden at det var håbløst at komme ud af luksus vane drikkeri, men jeg skal hilse og sige at det er det ikke, har ikke haft trang til sprut snart i et år sig til ham at han får et meget bedre sexliv fordi han kan mærke sig selv igen det kan være at det virker eller syntes jeg at du skal stille ham stolen for døren, men på en pæn måde, der er jo en grund til at han drikker. Du skal ikke tro at det er nemmerer at være ham tvært imod, der er langt ind til en alkoholiker, men hvis du kan få ham til at prøve at gå AA eller komme i behandling er der selvfølgelig altid håb.

Narj.. jeg kunne græde ved tanken om det du går igennem.. søde.. du ér virklig nød til at snakke med ham.. lyt til mig.. og lyt med dit hjerte.. i har børn sammen .. i har en famlie.. det er så vigtigt.. og jeres kærlighed for hinnaden er der nede et sted.. find den .. for alt i verden... find modet.. et godt råd et at have en person med som han og du stoler på .. en fælles ven.. kun en.. så i kan få snakket.. det hjælper at have andre.. vi mennesker er i basis grund folk dyr og lever bedst i flok.. men vi er kommet så langt væk fra hinnanden i nutidens samfund... søde.. alt i verden har en start og en slut.. men et ægteskab foran gud... vi i verden at jeres hjerter for evigt forbundet.. snak om det ... du kan godt.. kom nu .. stol på mig :-)
Raven

Til tror!
Tror er igen det usikker! -- Men det er klart en overvejelse. Der skal en stor planlægning til for at komme ud af et ægteskab/forhold - det er ikke sådan lige til uanset hvordan man vender det. Det er nemt for andre at råde, men at være i den givne situation er noget helt andet - der er jo mange grunde til at bryde ud.
Jeg var ikke i tvivl da jeg ville ud af mit ægteskab - men jeg har mange gange taget tilløb til det. Men så har vi den store klasiske, at manden lover bod og bedring - men den forandring man venter på udbliver - selvfølgelig!
Efter 27-års ægteskab havde jeg fået nok. Ingen børn at tage hensyn til, kun mig selv. Det var en ny verden der åbnede sig for mig - jeg fandt også min selvrespekt/værdighed ved denne stillingtagende og har fået det så godt i dag - også rent økonomisk, har intet at klage over. Det kræver selvfølgelig, at man er en selvstændig person og at man kan stå alene - vær god ved dig selv, så har du også meget at gi' andre.
Men denne stillingtagende er også individuelt lige som alt andet.