Jeg ved ikke, hvad jeg føler!?

Jeg er så forvirret!
Vi har skrevet sammen uafbrudt i halvanden måned nu. Jeg har haft sommerfugle i maven. Jeg har haft røde kinder. Jeg har tænkt på ham, indtil jeg faldt i søvn. Jeg har været komplet ligeglad med mine sms beskeder, medmindre de var fra ham. Og jeg har forestillet mig, hvordan det ville være, at være sammen med ham.
Vi snakkede så godt sammen! Vi har de samme interesser. Den samme afslappde holdning til tingene. Den samme humor. Han er lækker, og det er jeg også. Jeg har det bare som om, at det ville være nærmest latterligt, hvis ikke jeg faldt for ham lige på stedet! Det ville være på grænsen til det idiotiske. Der er absolut ingen grund til, at jeg ikke skulle være smaskforelsket. Og jeg ville ønske, at jeg var det. Det er ærgerligt, hvis ikke jeg er det.
Men her de sidste tre dage har samtalen ikke været så 'fyldig', som den plejede. Jeg har det som om, jeg lige pludselig har glemt, hvordan man flirter med en fyr? Jeg ved ikke hvor i samtalerne, jeg skal putte små, søde hentydninger ind? Og han kalder mig heller ikke 'dejlige', 'putte' eller 'smukke' så tit, som for tre dage siden?
Jeg var sammen med ham. Vi gik tur og snakkede. Sad på en café og snakkede. Og vi kyssede. Jeg havde lyst il at kysse ham, men det var ikke fordi, jeg ville dø, hvis ikke jeg fik lov.
Han har da taget lidt flirte-initiativ i løbet af dagen. Men det er ikke ret meget. Ikke så meget, som det ville være, hvis vi virkelig var smaskforelskede. Tror jeg. Jeg ved det ikke. Jeg kender ham måske ikke så godt?
Jeg er så forfærdelig forvirret. Jeg vil så inderligt gerne være vild med ham, men hvad nu hvis jeg ikke er? Jeg kan ikke finde ud af det lige nu.

- du er bare forelsket i forelskelsen. Forståelsen for hinanden er der tilsyneladende, men kemien mangler. Jeg tror, det har været et antiklimaks at mødes.

Måske skriver han ikke så fyldige sms'er til dig mere, hvor der står putte, smukke osv, fordi han ikke får noget tilbage?? Du siger du ikke rigtig ved hvordan du får sat nogle søde ord ind i dine sms'er. Han har måske ikke lyst til at give dig en masse, uden at få noget igen.
Men du må jo mærke efter indeni dig selv, om du er, som Dulkis skriver, Forelsket i selve forelskelsen, eller i ham...

Du ved, det er lige præcis dét, som jeg er bange for, jeg er.
Jeg tror måske, at du har ret.
Vi har ellers mødtes før.
Vi kender hinanden i forvejen. Han fandt mig på facebook, efter at vi havde set hinanden til en konference. Og så begyndte vi at snakke sammen igen. På en anden måde, end vi gjorde dengang. På den romantiske måde.
Og så har vi set hinanden sådan en tre gange siden. Han har travlt. Det har jeg også. Det er bl.a. en af grundene til, at vi forstod hinanden så godt. At vi begge har problemer med at finde tid.
Og de andre gange, hvor vi har set hinanden siden, dér har der slet ikke været den følelse som jeg fik; følelsen af forvirring og... næsten at jeg ikke havde lyst til at være sammen med ham.
Jeg kan slet ikke se, hvad der udløste den. Han havde ikke sagt eller gjort noget ud over det sædvanlige. Intet anderledes. Det var lidt som om, jeg panikkede.
Og de andre gange vi har mødtes, har vi også kysset og snakket. Hygget os. Efter de møder, har jeg bare været endnu mere forelsket, end før.
Jeg ved slet ikke, hvad der gik galt.