Jesu disciple var menneskefiskere.
Det var først efter en bemærkelsesværdig fiskefangst at Jesus gav Peter og Andreas og de øvrige apostle den opgave at blive "menneskefiskere". Bibelen fortæller:
"Ved en lejlighed da folkemængden trængtes om ham og lyttede til Guds ord, stod han ved Gene´zaret Sø. Og han så to både der lå ved søbredden; fiskerne var gået fra borde og var ved at skylle deres net. Han gik om bord i en af bådene, nemlig Simons, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og begyndte at undervise folkeskarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: 'Læg ud hvor der er dybt, og sænk jeres net til en fangst.' Men Simon sagde som svar: 'Lærer, en hel nat har vi slidt og intet fået, men på dit bud vil jeg sænke nettene.' Og da de havde gjort dette, indesluttede de en stor mængde fisk. Ja, deres net begyndte at gå i stykker. Så gjorde de tegn til deres partnere i den anden båd om at komme og hjælpe dem; og de kom, og de fyldte begge både, så de var ved at synke. Da Simon Peter så dette, kastede han sig ned for Jesu knæ og sagde: 'Gå væk fra mig, for jeg er en syndig mand, Herre.' Efter den fiskefangst de havde fået, var han og alle der var med ham nemlig blevet overvældet af forbavselse, og det samme var både Jakob og Johannes, Zebedæ´us’ sønner, som var parthavere med Simon. Men Jesus sagde til Simon: 'Vær ikke bange. Fra nu af er det levende mennesker du skal fange.'"(Lukas 5:1-10)
Beretningen viser at Jesus ikke krævede blind lydighed af sine disciple, for han gav dem en overbevisende grund til at de skulle adlyde ham. Ligesom lydighed mod Jesu befaling om at sænke nettene gav et overvældende resultat, sådan vil lydighed mod Jesu befaling om at 'fange mennesker' medføre store velsignelser. Fulde af tro gjorde apostlene som Jesus havde sagt. Beretningen slutter: "Så bragte de bådene tilbage til land, og de forlod alt og fulgte ham." (Lukas 5:11) Når Jehovas vidner idag opfordrer andre til at deltage i arbejdet med at gøre disciple, gør vi ligesom Jesus. Vi forlanger ikke at de blot gør som Jesus siger, men vi giver dem en overbevisende grund til at adlyde hans befaling.
"Ved en lejlighed da folkemængden trængtes om ham og lyttede til Guds ord, stod han ved Gene´zaret Sø. Og han så to både der lå ved søbredden; fiskerne var gået fra borde og var ved at skylle deres net. Han gik om bord i en af bådene, nemlig Simons, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og begyndte at undervise folkeskarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: 'Læg ud hvor der er dybt, og sænk jeres net til en fangst.' Men Simon sagde som svar: 'Lærer, en hel nat har vi slidt og intet fået, men på dit bud vil jeg sænke nettene.' Og da de havde gjort dette, indesluttede de en stor mængde fisk. Ja, deres net begyndte at gå i stykker. Så gjorde de tegn til deres partnere i den anden båd om at komme og hjælpe dem; og de kom, og de fyldte begge både, så de var ved at synke. Da Simon Peter så dette, kastede han sig ned for Jesu knæ og sagde: 'Gå væk fra mig, for jeg er en syndig mand, Herre.' Efter den fiskefangst de havde fået, var han og alle der var med ham nemlig blevet overvældet af forbavselse, og det samme var både Jakob og Johannes, Zebedæ´us’ sønner, som var parthavere med Simon. Men Jesus sagde til Simon: 'Vær ikke bange. Fra nu af er det levende mennesker du skal fange.'"(Lukas 5:1-10)
Beretningen viser at Jesus ikke krævede blind lydighed af sine disciple, for han gav dem en overbevisende grund til at de skulle adlyde ham. Ligesom lydighed mod Jesu befaling om at sænke nettene gav et overvældende resultat, sådan vil lydighed mod Jesu befaling om at 'fange mennesker' medføre store velsignelser. Fulde af tro gjorde apostlene som Jesus havde sagt. Beretningen slutter: "Så bragte de bådene tilbage til land, og de forlod alt og fulgte ham." (Lukas 5:11) Når Jehovas vidner idag opfordrer andre til at deltage i arbejdet med at gøre disciple, gør vi ligesom Jesus. Vi forlanger ikke at de blot gør som Jesus siger, men vi giver dem en overbevisende grund til at adlyde hans befaling.