Danske læger er da mærkelige

Dødssyge føler sig svigtet af læger
02. jan. 2009 23.27 Indland
Danske læger er for dårlige til at oplyse døende patienter om mulighederne for at få stamcellebehandlinger i udlandet. Det mener Patientforeningen, der får mange henvendelser fra patienter, der ikke mener, de får den hjælp og vejledning, de har brug for, skriver Dagbladet Roskilde.
Villy O. Christensen, der er næstformand i Patientforeningen mener, at det er kommet til et punkt, hvor patienterne ikke nødvendigvis kan tage en dansk læges dødsdom for gode varer.
Uheldig mistillid
- Danskerne skal vænne sig til, at alt ikke er slut, fordi en dansk læge siger, at det er det. Der kan godt være muligheder i udlandet, som lægerne bare ikke har oplyst om, siger Villy O. Christensen.
I Lægeforeningen afviser medlem af bestyrelsen Poul Palisz Jaszczak, at patienterne ikke længere kan stole på de danske læger.
- Jeg synes, det er en meget uheldig mistillid, Patientforeningen viser her. Når lægerne ikke ønsker at gå i dialog med en patient om stamcellebehandlinger, så handler det ofte om, at der mangler dokumentation for, at behandlingen virker, og for, at den ikke er skadelig, siger han.
CITAT SLUT

Nu er jeg virkelig forbavset. Et menneske får en dødsdom, men lægen ønsker ikke at oplyse om stamcellebehandling, fordi man endnu ikke ved om den virker og heller ikke om den er skadelig.
Er det ikke ligegyldigt, hvis man alligevel skal dø.
Skulle lægerne ikke i stedet for være interesseret i at finde ud af det. Var det ikke mere logisk. Der er jo læger, der forsker/arbejdet med det.
Hvis det var lægen selv ville vedkommende vist forsøge alle muligheder.
Hvad er det danske læger er så bange for. Har nogen en forklaring.

- de er da ikke bange. Hvis de er noget, så er de selvfede. Men lad nu det ligge. Issue her er at det er en behandling de ikke kan tilbyde - iøvrigt uanset hvad de mener om den. Men hvis nu deres meníng er, det ikke er dokumenteret den hjælper, men endda kan være skadelig, så kan jeg da sagtens forstå, de ikke nævner den. Der hersker vel ikke tvivl i dit sind om, at såfremt de nævnte den, så ville det omgående blive opfattet som en anbefaling, og hvad så, når den værst tænkelige scenarie er ude.
- Nu ser det ud som om patientforeningen er mægtig meget kloge på det her, så kan de jo sende folk udenlands med et held og lykke i afskedssaluten. Anderledes kan de ikke være med det regelsæt lægerne arbejder under - og det skal det, efter min mening, heller ikke være.
- Og nej, det er ikke ligegyldigt, "hvis man alligevel skal dø" for den sidste tid handler om livskvalitet ikke om at ligge i forskellige håbløse behandlinger.
- Lider du af udtalt dødsangst?

komme med en bemærkning vedr stamcelleterapi/behandling.Min bror fik stamcellebehandling og kom sig aldrig over bivirkningerne.Det var grusomt at se på,ikke mindst for familien.Bivirkningerne var enorme og jeg ville havet ønsket,at lægerne aldrig havde givet den behandling,men hvad vidste vi om det?

http://www.ouh.dk/wm267870

Der forskes jo i den behandling. Vi er vel voksne mennesker og burde selv have lov til at tage stilling til, hvad vi vil.
Det er meget ulykkeligt, at din bror skulle blive meget syg af behandlingen.
Hvor fik han den behandling. Det er jo også af betydning. Og var der ikke andet at gøre. Skyldes bivirkningerne behandlingen eller sygdommen.
Jeg selv ville ikke uden videre have en sådan behandling uden at undersøge alt det jeg kunne finde omkring den.
Men havde jeg ikke andre muligheder vil jeg gerne selv have lov til at tage stilling til, hvad jeg ønsker.
Hvorfor skal andre mennesker tage den beslutning.
Lægen kan jo oplyse om behandlingen findes, men at man ikke kender eventuelle bivirkninger.
Jeg kan ikke lide andre mennesker vil bestemme, hvad jeg skal tænke tro og mene.

Jeg mener du er en smule uforskammet. Kan du ikke tale om et emne i en ordentlig tone.
Hvad enten jeg har dødsangst eller ej, det vedkommer ikke andre end mig selv.
citat
- Og nej, det er ikke ligegyldigt, "hvis man alligevel skal dø" for den sidste tid handler om livskvalitet ikke om at ligge i forskellige håbløse behandlinger.
citat slut
Det mener jeg det enkelte menneske selv skal tage stilling til. Vi behøver ikke andre til at træffe den beslutning. Jeg bryder mig bestemt ikke om at andre skal træffe beslutninger om mit liv.
I tidligere tider måtte man ikke engang se sin egen journal. Men mange andre kunne læse, hvad der stod. Er det en måde at behandle voksne mennesker på.
Men der blev også sat en stopper for det, da en dame læste i sin journal, da lægen forlod kontoret et øjeblik. Lægen kom med sin private uforskammede mening om personen. Hun gik til ekstrabladet, som skrev om det. Så kom der en lovændring. Det manglede også bare.
Hvem siger, at en tilfældig læge skulle være den bedste til at træffe beslutninger hen over hovedet på folk. Jeg vil selv træffe min beslutning om jeg ønsker en behandling eller ej.
Det må være min ret, og andres, selv at tage beslutning om man vil sige ja eller nej til en behandling.
Det skal vel ikke være et diktatur samfund , men tilbud, der gives.

Jeg vil gerne høre, hvorfor du mener dig berettiget til at træffe den beslutning på andres vegne.
citat-
Og nej, det er ikke ligegyldigt, "hvis man alligevel skal dø" for den sidste tid handler om livskvalitet ikke om at ligge i forskellige håbløse behandlinger.
citat slut
Er det ikke nok, hvis du kan træffe din egen beslutning.

døde af stamcelle behandlingen/bivirkningerne på Rigshospitalet,alle var desperate for en behandling og lægerne havde et program som hed Stamcellebehandling.Bagefter spørger man sig selv,hvor meget lægerne egentlig ved om langtidsvirkningen af en behandling......lammelser,dement,blind,hjerneskadet...........Jeg kommer mig aldrig over min bror og tænker på ham hver dag.

Jeg er meget ked af det på dine vegne. Det var meget ulykkeligt. Jeg har selv mistet en bror.

Men jeg er stadig af den mening, det skal være det enkelte menneske selv, der vælger hvilken behandling man siger ja og nej til. Jeg har selv sagt nej til en behandling, som jeg fik.
Jeg er ikke i livsfare på nogen måde og blev meget syg at dette og det vil jeg ikke.
Men hvis det drejede sig om mit liv vil jeg gerne selv bestemme, hvad jeg vil eller ikke vil. Jeg vil have at vide, hvad man ved om behandlingen og ikke ved. Og derefter tage stilling til om jeg vælger forsøget eller hellere vil dø.
Jeg går også ind for det enkelte menneske selv skal kunne vælge døden, hvis ikke livet er noget værd.
Jeg tænker på, hvis man er lammet og ikke ønsker at leve.

I min brors tilfælde sagde den ene læge det ene og den anden læge det andet.
Han valgte selv. Og sådan bør det være.
Men det fortæller samtidig at læger har forskellige meninger. Derfor skriver jeg: En tilfældig læge skal ikke bestemme. Det skal vi selv.
Vi skal ikke tage myndigheden fra andre og bestemme, hvad de skal eller ikke skal.